mandag den 31. maj 2010

Kvindeløb, Silkeborg

Vejret var perfekt og Alt For Damernes kvindeløb så ud til at blive et rigtig flot arrangement med mange deltagere. Det skulle blive min første løbekonkurrence siden foråret 2007, så det var med en smule spænding at jeg stod ved startstregen. Starten blev forøvrigt udskudt et par gange pga de mange deltagere der skulle registreres.

Min optakt havde været en anelse stressende. På vej hjem fra arbejde villle jeg lige køre forbi og hente startnr., for at undgå kø. Men desværre var startnumrene endnu ikke kommet, så jeg måtte køre hjem igen. Men bilen kunne ikke starte, så i stedet måtte jeg lade bilen stå og gå/småløbe de 3 km hjem. Hurtigt på med tøjet og løbe ned til start og stå i kø... Men efter at starten blev udskudt var der alligevel tid til lidt opvarmning.

Starten gik og det var underligt at ligge med i front (da der jo hverken var mænd eller rigtig hurtig-løbere). Der blev hurtigt en lille gruppe og med Annette helt i front. De første ca 5-6 km er på noget ujævnt underlag langs Langesøen og med en del sving og små op- og nedløb. Det var bestemt det ikke det bedste for mit knæ, der desværre stadig føles noget ustabil. Se sidste km er dog mere flade og med færre sving, hvilket var klart bedre for mit gummiknæ.

Efter at have ligget 2'er fra 2-7 km, skulle det have en sidste chance og det lykkedes at overtage føring. De sidste 500m holdt det virkelig hårdt og jeg var så på at knække. Men dit gik og jeg kunne løbe først over streg på 10 km distancen. Tiden var desværre på den forkerte side af de 40 min, så det var ingen pragtpræstation -men jeg gjorde hvad jeg kunne den dag.

Der rigtig mange flotte SMT-præstationer og det var lige ved at ende med at blive et rent klub-opgør:-) Og sikke flot arrangement de ihærdig arrangører fra SMT havde stablet på benene og stemningen var rigtig god blandt de omkring 3500 deltagere.

torsdag den 20. maj 2010

Holstebro Triathlon 2010

Mit første tri stævne siden august 2006... Ærgerlig talt var det noget blandet fornemmelse art jeg kørte mod Holstebro en tidlig kristi himmelfarts morgen. Vejret var koldt og blæsende, men det var ikke så meget det. Mere at jeg var bange for at jeg helt havde glemt hvordan man kører det der tri? I hvert fald var alle rutinerne, der tidliger lå på rygraden, borte og glemt.

Jeg kender ruten godt fra mine 3½ år i Holstebro og har også kørt stævnet flere gange og været hjælper ligeså mange gange. Så det var helt spøjst at være tilbage igen.

Svømningen foregår i 50m bassin, 650 m alt hvad den kan trække. Der er som regel lidt kamp om pladserne på banen, men det gik nu ganske fornuftigt selvom tiden på 11.53 udenfor svømmehallen ikke var noget at skrive hjem om. Tidligere har jeg været nogenlunde habil i skiftet, men må erkende at også her mangler rutinen. På cyklen kom jeg dog, henover brostenene, igennem svingene og ud i vestenviden. 15 km ud og hjem igen. Puhh cyklingen blev en ingen succes og en tid på 59 min var ikke godt.

T2 var ren katastrofe, jeg frøs fingerne og tæerne så meget at jeg bare ikke kunne få løbeskoene på -arrrghhh! Efter møje og besvær blev skoene dog sparket på, hvilket resulterede i at lilletåen kom under de andre tæer. -Men hvad pokker der ingen følelse i tæerne alligevel... Ud på løbet, lige krydse gågaden i et par skarpe sving og så ud af Sortestien 3,5 km og hjem igen. Jeg kunne slet ikke få gang i benene. Jeg var egentlig ikke presset, men benene ville bare ikke flytte sig hurtigere, så det blev en lidt tam fornemmelse. Efterhånden som tæerne tøede op var det ikke sjovt at løbe i højresving pga af den fladmaste tå, men i mål kom jeg da. Løbetiden blev 27.52.

Michelle Vesterby vandt en sikker og forventelig sejr, mens jeg blev 5'er (-et godt stykke efter...). Der var mange flotte SMT-resultater, bl.a. blev Tommy Nielsen 2'er, mens Annette Corydon, trods sygdom, blev nr. 4.
Det var som altid et flot arrangement af Holstebro Tri Klub. Det imponerende at sådan en lille klub år efter år formår at stable sådan et stævne på benene.

Trods en noget blandet fornøjelse, var det skønt at være tilbage igen. -Man fristes til at sige at det kun kan gå fremad. Der skulle dog gå over en uge før foden/tåen blev sig selv igen:-(