tirsdag den 22. juni 2010

Jels ½ ironman

Jeg tidligere kørt en del gange i Jels og de har altid være gode for nogle fine stævner med nærmest familiær stemning. Egentlig sklle jeg slet ikke deltage i årets ½ IM og stævnet var da også forlængst udsolgt. Sjovt at mærke hvordan der er gået inflation i triathlon de sidste par år- Og mon ikke også at mange ville benytte stævnet som forberedelse til Challenge Copenhagen om knap 2 mdr.

Jeg var ikke just tilfreds med min svømning og cykling i Herrenkoog for en uge siden og netop derfor havde jeg virkelig lyst at køre en konkurrence igen -hurtigst mulig. Samtidig følte jeg mig virkelig rusten efter 3 sæsoner uden en eneste konkurrence. Tre dage før lykkedes det at få et startnr. på "det sorte marked" og jeg var klar. -Eller klar var måske så meget sagt, for dels havde jeg løbet mig selv helt i smadder i sidste weekend og dels skulle jeg til Sjælland lørdag bl.a. for at cykle ruten igennem til Challenge Copenhagen. Et par stadig ømme ben og en lænd og balde der drillede kombineret med mange timer i bilen + 90 km cykling dagen inden ½ IM var ikke den optimale optakt. Sent hjemme lørdag aften, lige pakke det meste og så i seng inden jeg skulle tidligt op og køre til Jels.

Da jeg stod ved starten følte jeg mig på ingen måde frisk, men jeg var virkelig opsat på at forbedre cyklingen fra sidste weekend. -Ikke at jeg var kommet i bedre cykel-form, men i Herrenkoog havde jeg slet ikke været i stand til at fokusere og det skulle der rettes på i dag.

Søvmning blev bestem ikke noget at prale, men igennem kom jeg da. Ud på cykling og det det hele egentlig handlede om i dag. Sammenlignet med stormen i sidste weekend var det rigtig fint vejr i dag. De 4 omgange på den relativ falde rute gik helt godt og jeg kom igennem de 88 km på 2.41. -Ikke hurtigt, men med en følelse af at jeg denne gang ramte mit niveau lige nu. Og inge problemer med lænden/balden, heldigvis.

Det var lige så hårdt som det ser ud til....
Ud på løbet og av, av, av... Selvom jeg på ingen måde havde overdisponeret på cyklingen var benene både ømme og trætte. Faktisk har jeg aldrig startet ud på det afsluttende løb med så ømme ben. Løbet ville blive ren overlevelse, men det var egentlig også forventet. Jeg kom igennem på 1.28 og det var egentlig bedre end forventet. På sidste omgang var der nok lidt mere at give af, men der var langt op, så der ikke grund til at ødelægge sig selv helt. Birgitte Christensen vandt sikkert med 7 min ned til Betina Schmidt og 9 min ned til mig på 3 pladsen. Betina kørte forøvrigt også i Herrenkoog i sidste weekend og kørte alligevel et flot og veldisponeret race i dag.


Præmieoverrækkelse i silende regn
Trods en virkelig hård dag og en blandet oplevelse, fik jeg hvad jeg kom efter og jeg har fået lidt mere ro i sjælen ift i første omgang 70.3 i Antwerpen og derefter Challenge Copenhagen. Resten af søndag var jeg virkelig brugt, men her 2 dage efter er jeg faktisk overraskende frisk og ingen ømme ben. -Måske skulle jeg køre ½ IM i næste weekend også...? Nej!

lørdag den 12. juni 2010

Herrenkoog ½ IM


En større delegation fra SMT drog til Niebüll for at deltagere i Herrenkoog  ½ eller ¼ IM. Vejret var ikke just opløftende med silende regn hele fredag og meldinger om regn og 14-15 m/s på konkurrencedagen. Det hele blev ikke bedre af at jeg ugen inden havde haft hold i ryggen, der stadig drillede lidt. Vi blev registreret fredag aften og så dermed også stævnepladsen. Registrering forgik i en lade, svømningen i et mosehul og skiftezone var henlagt til noget der en gang havde været en græsmark og nu var en mudder.
Lørdag skulle det store slag stå og da starten og T1 var på gården og T2 og mål i Niebüll 7 km derfra var der lige lidt logistik der skulle klares, men der kørte dog shuttlebusser. Inden start regnede det kraftig og ingen havde lyst til at gå i det 15-16 grader ”varme” vand. Pludselig gik starten, uden at nogen rigtig anede det og der var en del tumult på den lille rundstræk, i det ca. ligeså lille mosehul, der skulle svømmes 4 gange. Vandet havde en fæl brun farve, men det skulle man nok ikke tænke så meget over. Jeg fik en katastrofal svømning og var sur og muggen da jeg svuppede igennem den mudrede skiftezonen. Jeg svømmede med løse knæ og iførte mig yderligere ærmer og vest.
Ud på cykling og man opdagede hurtigt at det ikke just var vindstille. Der blæste virkelig meget, men jeg var kun ved at ryge i grøften to gange så værre var det heller ikke. Når der er modvind er der som regel også medvindJ. Ruten skulle ”overleves” ca 3½ gang og derfra køres der til T2 i Niebüll. Min cykling blev om muligt ligeså dårlig som svømning og da jeg nærmede mig T2 var jeg om muligt endnu mere sur og muggen. Jeg besluttede derfor at forsøge at lave et hurtigt skifte og derefter løbe med hovedet under armen, så længe det varede.
Som tænkt så gjort. Skiftet gik godt og så løb jeg ellers bare som død og pokker uden nogen form for sund fornuft. -Men alt kunne ligesom være lige meget. På ruten var der en hær af medbragte SMT supportere, der så sandelig sørgede for at stemning i top. Den første af de 4 omgange gik godt og det gjorde den anden, tredje og fjerde omgang overraskende også. Jeg fik overhalet mange og vist også 6-7 piger, det var svært at gennemskue for alle deltagere på de forskellige distancer var på løberuten samtidig.  Jeg løb på 1.19 og velvidende at ruten nok ikke en gang er 20 km, var det mere en godkendt. Da jeg krydser målstregen kan jeg næsten ikke stå på benene, men lige inden jeg falder sammen giver stævne speakeren mig hånden og sig noget jeg ikke forstår. Jeg smiler bare en jeg sætter mig på en kantsten og stirrer ud i luften. Der kommer nogle spørger om jeg har vundet. Vundet? Det ved jeg ikke? Nå det var det han sagde. Sjældent var jeg været så smadret og ligeså sjældent er det startet så skidt og endt så godt. Uanset hvad gav racet masser af motivation til forbedre svømning og cykling -og jeg opdagede at jeg var i bedre løbeform end forventet…..
Der var virkelig mange flotte SMT resultater på begge distancer og samtidig glædede jeg mig over at min bror, Jacob, efter lang tids svær kræftsygdom var tilbage på banen og kørte et flot race med en 2. plads på ½ IM.
Herrenkoog er en lidt speciel konkurrence og vejret var ikke just på deres eller deltagernes side i 2010-udgaven. Der findes bestemt større og mere eksotiske konkurrencer, men egentlig synes jeg at de gør det godt. Og i forhold til beretningerne fra sidste års udgaver, virker det bestemt til at de har oppet sig i år. -Men det er ikke svært at finde danske stævne der er på samme og højere niveau. Til gengæld får man en pandekageflad cykelrute, som vist ikke findes hurtigere i vindstille vejr.