tirsdag den 28. juni 2011

SMT Cup Søsvøming

Uff jeg elsker at hade de 500m søsvømning, der er en del af vores lokale SMT Cup. Mange var ellers mødt op denne skønne sommeraften ved Almindsø. -De fleste i våddragt og nogle få der vovede pelsen. De evigt ihærdige arrangører havde krereret en trekant bane der skulle svømmes 2 gange.

Jeg skulle lige nå at presse noget krydstræning ind inden. Derfor var det med nød og næppe at jeg nåede starten og det blev til en rigtig koldstart. Det gik da i virkeligheden også usandsynlig dårligt. -Positivt var det dog, at os uden talent, kunne lukrere på andres fravær.

Nå, næste projekt er Challenge Århus på søndag. Det skal nok blive en interessant dag. Cykelruten bliver hård og ingen tvivl om, at man virkelig kan brænde nallerne, hvis man ikke passer på. Jeg tror, at det bliver et flot set-up og forhåbentlig med mange tilskuere. Ingen mindre end Caroline Steffen (regerende verdensmester på langdistance og 2'er på Hawaii sidste år) stiller til start. Om ikke andet bliver det interessant at se hvor mange minutter og halve timer man bliver distanceret med;-) Men der er bestemt også nogle hurtige danskere til start både på dame- og herresiden, vel nok det stærkeste danske felt på ½ IM der er set meget længe.

torsdag den 23. juni 2011

Dårlig start på dagen

Der var morgensvømning på programmet og det i sig selv var ikke dårligt. Men da jeg skulle lyne snydepelsen røg snoren, man trækker i når dragten skal lynes, af. -Øvv.. Jeg forsøgte, trods min manglende smidighed, at lyne dragten til trods, men det lykkedes ikke. Nå jeg kunne da klare mig uden, selvom tanken ikke var rar. Miséren fortsatte da jeg tog brillerne på -de blev pludselig til to halvdele. -Og så var det endda mine yndlingsbriller, der måtte lade livet den torsdag morgen. Hmm dårlig start, men om ikke andet mindede det mig om, at det nok ikke er dumt, at have et ekstra par briller med til konkurrence...
De sørgelige rester

Dagen fortsatte langt bedre end den startede og faktisk fik jeg slet ikke ødelagt mere den dag. Om aftenen var vi til Børne-Skt. Hans. Det betyder at båltalen er kort, snobrødsdej i rigelige mængder og bålet er futtet af kl. 20. Så jeg kunne nå at se omegnens Skt. Hans bål under aftenens løbetur. Hyggeligt, men heller ikke helt uden en mild røgforgiftning, når det våde kvas skulle brændes af.

mandag den 20. juni 2011

Möllers Tran

Der står den i sin grønne flaske og ser så tilforladelig ud -men det er den ikke. Hvis man tror på, at alt hvad der smager godt er usundt, så er levertran utvivlsomt ganske sundt.

Möllers Tran indeholder omega-3 og vitamin A, D og E. 

Den findes også i pille-form, men det er ligesom for kedeligt. Med levertran må man gå all-in! Dog synes jeg godt at man kan snyde lidt og tage den med citronsmag.

Man kan vænne sig til meget, også levertran. Men inden man når så langt, må man igennem 3 trin.

Levertranens 3 trinsraket:
  1. Det smager af citron+olie+opvaskemiddel
  2. Det smager af citron+olie
  3. Det smager (næsten kun) af citron
Det tager dage, uger eller måneder at nå det næste trin, men tro på det! Trin 1 kræver en appelsin eller andet syrligt indenfor rækkevidde, på Trin 2 må man bare tage sig sammen og på Trin 3 er man kommet ud på den anden side, som et mere tolerant menneske.

Hvis nogen, mod forventning, kan li' smagen af levertran kan man indtage det inden træning -ellers skal man nok lade vær'...

mandag den 13. juni 2011

Tilbage til virkeligheden

Efter 3 dage, vel nærmest i paradis, gik turen onsdag eftermiddag tilbage mod Silkeborg i silende regn. Det startede egentlig meget godt, men 100 km syd for Hamburg gik bilen stå og vi kunne lige netop trille ind på en rasteplads. Hmmm bilen kunne selvfølgelig ikke starte igen. -Dér holdt vi i regn der var blevet til skybrud. Snakkede med en venlig Falck-dame i telefonen -vi kunne få dækket optil 3 dages overnatning. 3 dage.... Vi ville jo bare hjem!

Af uvisse årsager startede bilen dog igen. Fadæsen fortsatte på repeat. Vi blev dus med den venlige Falck-dame og senere hendes kollega og kollegaens kollega. Den danske grænse blev nået på den forkerte side af midnat. Ved Kolding snakkede vi for sidste gang med den 3. venlige Falck-dame og for femte gang startede bilen, af lige så uvisse årsager, som den gik i stå.

Hjemme i en sen nattetime. -Hvis den bil ikke passer på, bliver den trukket om bagved -og skudt ved daggry!
Pildskaden på græs

Tilbage til virkeligheden. Tilbage til græsset der skal slåes og padderne der skal luftes. Tilbage til løbeskoene der skal slides. Tilbage til de store drengerøvs-højtalere som Kim fik lov at købe i et svagt øjeblik, men hvor musik kan lyde så smukt, at det gør helt ondt. Tilbage til hverdagen, der også er skøn:-)

Næste projekt bliver Challenge Århus om 3 uger. Jeg håber, at jeg lige netop kan nå, at blive støvet af inden da....

onsdag den 8. juni 2011

Harzen er beige

Mandag morgen -dagen derpå- kørte vi 80 km længere sydpå til Hahnenklee i Harzen. Udover at være det rene pensionist-paradis er det også et fint sted at cykle og løbe (hvis man kunne:-) og så er der ovenikøbet et svømmebassin, her hvor vi bor.



Og havde sproget været tysk, alderen +80 år, bukserne lidt mere beige, skjorten lidt mere lyserød og havde den slidte dufflebag været en trolley -ja, så ville vi egentlig passe meget godt ind. Men pensionister larmer ikke om natten, som de unger der boede på vandrerhjemmet i Hannover, så vi er glade og tilfredse.

Kim kører MTB og jeg daffer rundt uden at lave alverden -umiddelbart en god fordeling. Jeg gætter også på at det er lidt bedre for restitutionen end efter Challenge Coppenhagen, hvor jeg vandrede rundt i de norske fjelde dagene derpå og sov i telt.


I går var vi Goslar, en charmerende gammel by. Højdepunktet i Goslar var dog en dyrehandel der solgte skildpadder til 99 Eur, jeg ville godt have haft et par stykke med hjem:-) Måske skulle jeg investere præmiepengene i skildpadder?

mandag den 6. juni 2011

Væske og energi til Wasserstadt Ironman

Til Wasserstedt Triathlon er det tilladt at modtage egen forplejning ved alle væskedepoter både på cykling og løb -det passede mig perfekt.

Da cyklingen består af 6 omgange var der ingen grund til at slæbe alt for meget væske med. Jeg startede derfor ud med 2 flasker på cykling -en flaske med vand og en flaske med Squeezy energidrik.


Jeg kører med 5% blanding, det er jeg vant og det burde også fint gå, trods varmen. De første 15 min drak jeg kun vand og herefter energidrik. I starten af 2., 3. og 4. omgang modtog jeg en ny flaske energidrik og på 5. og 6. omgang vand.

På de sidste 50-60 km fungerer det bedst for mig med vand og gel. Squeezy laver en flaske med gel som man kan have en holder på overrøret eller i lommen. -Så er man fri for at sidde og fedte med at åbne de almindelig gel og har ikke noget affald.

Derudover indtog jeg en enkelt energibar på 3.-4. omgang. Generelt forsøger jeg at spise så lidt som muligt på ironman, for at undgå maveproblemer på løbet, men det kan være rart med lidt fastføde undervejs.
Så langt så godt. På cykling gik væske- og energiindtaget helt efter planen.

På løbet startede jeg ud med 2 gel i lommen. Der er væskedepoter for hver 2 km. Min plan var at drikke vand ved alle depoter og vand + gel ved hverandet depot. I starten Squeezy Hindbær Gel (det er den bedste:-) og senere Squeezy Super Energy gel med koffein.
 
Men, men, men eftersom der kom mere gel op end ned (kan det lade sig gøre?) holdt dén plan ikke. Jeg har aldrig tidligere haft de problemer, men varmen må have været synderen. Derfor måtte jeg i en periode nøjes med vand. Kim cyklede rundt mellem væskepoterne og jeg kunne derfor få en flaske vand  i stedet for krus, så jeg dels kunne drikke mere og bruge resten til nedkøling.

Det ér en stakket frist på ironman, ikke at få noget energi, så jeg måtte ty til den absolutte nødplan cola og banan. Ikke optimalt, men i situationen bedre end ingenting. Colaen gav lidt sidestik, men hvad pokker -jeg havde værre ting at slås med. Der var krise på løbet, bevares(!), men dog stadig i et eller andet omfang løbende. Halvt død halvt levende. Men efter 26-27 km vender det trods alt en smule, ja man kan vel sige at det går til levesiden.

Jeg drikker fortsat alt det vand jeg kan og nedkøler mig mest muligt. Fortsat banan og cola en gang i mellem, der er ikke andre udveje.

Så det gik ikke helt efter planen, men i mål kom jeg! -Her var der vandmelon -og det var godt. Da jeg igen kunne tænke en smule klart, fandt jeg en recovery bar -en af dem der smager så godt, at jeg måtte gemme dem, for ellers havde Jacob konsumeret hele kassen allerede i torsdags:-)
Tak til ACSports der leverede energien og tak til Kim der afleverede den.

Wasserstadt Ironman

Det er endnu mere nat end dag, men efter en ironman kan jeg aldrig sove. Alting punmper rundt i kroppen, noget brænder indeni -det er som at have feber. Ja, og alt hvad der kan gøre ondt, gør ondt. -Ikke meget ondt, men bare jævnt over det hele.....

Da vækkeuret ringede i kl. halvfire i går var jeg lykkelig uvidende om hvad der ventede. Lidt morgenmad, et bad, gøre det sidste klar og så afsted mod start.

Til grin kan man hurtigt blive... Ved indtjek til skiftezonen skulle vi have skrevet nr. på overarmen. Da jeg kom kiggede de på hinanden, smilede, snakkede lidt frem og tilbage, smilede..... -Ok selv med mine manglende tysk-egenskaber forstod jeg godt problemet -hvordan skulle der være plads til et 4-cifret startnr. på min overarm? Det lykkedes dog at finde en mindre tusch:-)

Svømmestarten gik kl. 6.30. Vandet var virkelig lun og nok i virkeligheden faretruende tæt på de 24 grader, hvor våddragt ikke er tilladt. To omgange på en ud-hjem rute. Det var et lille felt, så der var ikke meget slåskamp. Allerede efter første vendepunkt fik jeg problemer med hofterne/benene. Det var som om musklerne syrede helt til og jeg fik udstråling på bagsiden af benene. Øv øv... Ikke at det ikke var til at holde ud, men jeg var lidt bange for at det ville få konskvenser for resten af konkurrencen. -Derfor måtte jeg holde igen og kombineret med manglende fokus pga generne blev det ingen god svømning. En svømmetid lige under 1 time, vidner nok desværre mere om en for kort svømmerute en god præstation af mig. I virkeligheden kan jeg vist kunne takke mig selv for at have svømmet for lidt åbentvand i våddragt. -Men det har jo været så forbandet koldt:-(

Efter svømningen er der et temmelig langt løbestykke op til skiftezonen. Skiftet gik fint og så ud på cyklingen. Benene føltes stive på første omgang udaf seks. Det var svært at komme i gang -til gengæld var det allerede lunt, så der var ingen risiko for at fryse. På anden omgang gik det lidt bedre og derfra gik det vel bare jævnt derudaf. Ikke fantastisk, men heller ikke helt håbløst. Ved starten af hver omgang stod Kim med forplejning og den strategi fungerede perfekt.

Især på de sidste omgange kunne man godt mærke at varmen kom snigende. Vinden tiltog også lidt i løbet af formiddagen.Jeg er glad for at jeg havde set ruten nogle gange, for selvom den umiddelbart er flad, snyder det lidt. Fx på de sidste ca 12 km tilbage mod Hannover er der nogle ikke så stejle, men lange stigninger. Da der samtidig var modvind på dette stræk, blev det nok lidt hårdere end mange forventede. Med 15 km igen kom der en ubehagelig "hvisle-lyd" fra mit forhjul. Øv... Jeg kørte videre og ville se om jeg med (meget) held kunne nå skiftezonen. Men hov, dækket blev ikke fladt? Senere opdagede jeg at det bare var et blad, der havde sat sig fast mellem forbremsen og dækket:-)
Billedet snyder desværre -jeg var ikke nr 2 i T2:-)

Ind i skiftezonen og så til desserten -troede jeg.... Indtil videre havde det været lidt op af bakke, så jeg håbede virkeligt at jeg kunne afslutte med manér. Snart kunne jeg mærke at det ikke just var guldbenene jeg havde fået med i dagens anledning. Fire omgange på en temmelig kringlet løberute der bød på lidt af hvert -fliser, asfalt, enkelte trappetrin, brosten og vel ca halvdelen på grusstier. Klokken var omkring 13 da jeg kom ud på løberuten og det var virkelig varmt -vel på den gode side af 30 grader.

På den første 1½ omgang gik det rimeligt, men min ellers så velafprøvede strategi med gel og vand fungerede slet ikke i dag. Det er en smagssag om gel smager godt første gang, men i hvert fald smager de ikke godt 2. og 3. gang.... Jeg måtte nøjes med vand og det er en stakket frist. Kim cyklede troeligt rundt på ruten med vandflasker (det var tilladt at have hjælpere ved væskedepoterne) og det var en stor hjælp -dels var det lettere at drikke mere og jeg havde vand til at nedkøle mig med. -Det var virkelig varmt derude! Der er ikke meget skygge og man løber langs nogle kanaler hvor luften står helt stille.

Midt på 2. omgang var der virkelig krise og dælme langt igen. Jeg var muggen og ærgerlig! Jeg måtte på en eller anden måde havde noget energi og min absolutte nødplan med vand, cola og lidt banan måtte træde i kraft. Varm cola er i sig selv en træls ting og sidestik gav det også. -Men det var pest eller "cola-ra" og det sidste var det mindst dårlige alternativ. Føj det gik dårligt! Stadig i et eller andet omfang løbende, men det har utvivlsomt været et hæsligt syn.
Sidste km

Efter en omgang med total krise vender det om muligt lidt midt på 3. omgang. Ikke at det går godt, men om ikke andet langt, langt bedre. Til sidst gør benene sådan rigtig marathon-ondt -dér hvor benene bare stivner. Som kronen på værket slutter løberuten med at man løber nedad, derefter en kort, men meget stejl stigning og til sidst en svag stigning op mod mål. Der er et par stykker inden for rækkevidde og i en slowmotion spurt lykkedes det at overhale to mænd lige inden jeg vælter ind over målstregen, med faretruende direkte kurs mod en samarit-dame, som dog når at flytte sig inden jeg fanger et gelænder at støtte mig til....

Lykkelig for at være i mål, men umiddelbart slet, slet ikke tilfreds. Humøret stiger dog nogle grader da jeg finder ud af at jeg trods alt har kørt 9.50. Jeg løber 3.20 og selvom det er et stykke fra hvad jeg havde håbet, ender det såmen nok med, at jeg om nogle dage er ganske godt tilfreds, omstændighederne taget i betragtning.

100% smadret, men jeg vinder dameklassen temmelig komfortabelt og sætter ny ruterekord. Så hvad der startede dårlig, fortsatte halv-tvivlsomt og senere blev håbløst, endte alligevel -om ikke lykkeligt- så i hvert fald ganske hæderligt.
2 trætte Pallesen'er

SMT var også repræsenteret ved Finn og Frank, der kæmpede bravt i varmen og fulgtes ad over målstregen efter en hård dag på slagmarken. Jacob kørte ½ ironman og missede noget forplejning på cykling og det kom desværre til at koste dyrt i varmen, men han kæmpede sig igennem og er klar til comeback om en måneds tid. Mads Vittrup fra Horsens vandt helt suverænt på ½ ironman og da han kom hamrende forbi mig på løbet, ville gerne have lånt de ben:-) Tilmed får Tommy lov at beholde ruterekorden på ironman, som han satte sidste år. -Der var ellers lagt i kakkelovnen til et attentat, men det lykkedes langt fra.

Tak til de medrejsende SMT-supportere, det betød rigtig meget!

Wasserstadt Triathlon er et ganske anbefalelsesværdigt stævne. Lørdag er der sprintdistance med op i mod 800 deltagere og det er i sig selv et fascinerende. Søndag er der ½ ironman med over 500 deltager og ironman med blot 80-100 deltagere. -Og kan man i virkelig godt undvære en masse ironman-hype og indstille sig på at man i perioder ikke kan så meget som skimte andre deltagere, så skal man bestemt overveje at slå et smut forbi Hannover i starten af juni. -Og så det nok et af de billigste ironman stævner overhovedet -99 euro hvis man tilmelder sig i god tid eller omkring halvdelen af hvad Half-Challenge eller 70.3 konkurrencerne koster! Dét er lige til DR's rabatten:-)

lørdag den 4. juni 2011

Sidste nedtælling

I morgen går det for sig. Det ser ud til at det bliver en varm dag, sandsynligvis omkring 30 grader. Jeg har aldrig før kørt i varmt vejr på ironman, så om ikke andet bliver jeg mange erfaringer rigere.....

I morges var vi ude og teste udstyret en sidste gang og selvom vi var færdige inden kl. 8.00, kunne man allerede mærke varmen. -Så det skal nok blive varmt på løbet i morgen eftermiddag:-)

Vandet var 21 grader i går og kan meget vel nå at blive en tand varmere inden i morgen, så det kan man ikke klage over.

Cyklen er klar


-Og energien er klar...
Tilbage er der vist bare at få styr på de sidste stumper, gennemgå planen for i morgen en sidste gang og ellers bare slappe af. I eftermiddag er der indregistrering og racebriefing i aften. Inden da bliver Primus'en fundet frem og den sidste nadver skal indtages. -Og lige pludselig er det søndag morgen. -Jeg glæder mig:-)

Den sidste nadver

fredag den 3. juni 2011

Hannover

Tidligt i går morges tøffede Jacob og jeg til Hannover, hvor det store slag skal stå på søndag. Den godt læssede C3'er var glad, for den nåede lige netop at få sommerdæk på inden maj blev til juni.

Da vi havde daset tilstrækkelig længe, fik vi set cykelruten både i bil og på cykel. -Seks omgange på en 30 km rundtrækning venter på søndag. Lidt små pukler undervejs, nogle længere men svage stigninger og tilsvarende nedad. -Men også mange flade stræk.

I dag stod vi tidligt op -man er vel en anelse hysterisk. Så svømmeruten skulle prøves det samme ukristelige tidspunkt som søndagens start kl. 6.15. Svømningen foregår i en kanal med påfaldende rent vand og en ligeså overraskende, nærmest behagelig temperatur. -Jacob var ved at fable om at vandtemperaturen måske var for høj til våddragt, men dér måtte jeg irettesætte ham. Selvfølgelig bliver det i våddragt -jeg svømmer ingen steder uden den våddragt Merete så venligt har lånt mig:-)

Jeg fik også cyklet løberuten igennem og meget kan man sige -men kringlet er den. -Hvor er de lange-dødsyge-ligeud-stræk af som jeg holder så meget af? Skidt, den er i hvert fald afvekslende.

-Og ellers, ja så laver vi ikke dagens gode gerning -det skulle da lige være at fifle lidt med cyklerne.

Vi glæder os til på søndag:-)