søndag den 29. april 2012

Tilbage til virkeligheden

Hjemvendt fra Mallorca og tilbage til den virkelig verden. Søndag d. 22. april var der SMT X-træning på menuen, med årets første udgave bestående af 94 km cykling, 10 km løb, 12 km cykling og 4 km løb. Vel noget nær 30 var mødt op til at gøre hinanden selskab, på vores kære "Resenbro runde".  Tricyklerne var hevet ud af vinterhiet og tt hjelme og Zipp hjul blev luftet, denne lidt går søndag. Næsten konkurrencestemning inden start, eller om ikke andet en altid spændende lille formtest, afhængigt af temperament.

Denne uge har budt på, hvad der for mig må defineres som intensiv træning. - Også selvom jeg onsdag måtte lide den bet, at blive slået af Kim på samtlige bakker. Dels træner han ikke alverden, men - endnu mere presserende - han kørte på crosscykel!

Ok, lidt ar på sjælden, men jeg kom dog hæderligt igennem ugen, der sluttede med sådan godt og vel 4 runder på.... ja, selvfølgelig Resenbro runden og lidt løb til dessert. Sjovt som livet går i ring.


søndag den 15. april 2012

TriStar 111 Mallorca

Det blev bestemt ikke den dag jeg håbede på. Ikke at jeg havde de store forventninger, men trods alt forventninger om et hæderlig race....

Vejrudsigten slog ikke fejl og det regnede da vi ved 7-tiden gik ned mod start. Så det blev en lidt kold og våd start på dagen. Cyklen var pumpet, skiftezonen gennemgået en sidste gang, på med våddragten, aflevere "After race posen" i den helt anden ende af stævneområdet, på bare tæer et alt for langt stykke på den våde og ru asfalt av av, endelig klar ved svømmestart.

Mystisk start. Først "opvarmning" i  det 15 grader varme vand, inden vi blev gennet op på land med fløjter og fagter. Så skulle vi af en eller anden mærkelig grund lines op på havnekajen, først et sted, så et andet sted og et tredie sted - og så tilbage til det første sted...? Så fik vi lov at hoppe i vandet, profeltet først. Der blev sprintet ud til startlinien, for ingen vidste helt hvordan startproceduren var. Nogle var for langt fremme, andre for langt ude i siden, men ingen vidste helt, hvor starten reelt skulle gå. Så fik agegrouperne lov at springe i vandet, de forreste nåede lige startsnoren inden startskuddet løb til en kaotisk svømmestart.

Jeg blev godt og grundigt svømmet ned bagfra og var for første gang nogensinde ved at gå i noget der minder om panik, i den dårlige cocktail af koldt vand, bølger og farretruende, langarmede triathleter i fri dressur, direkte bagfra. Resten af svømning handlede vist mere om overlevelse.

Op af en rampe, landede som en skildpadde på skjoldet mens nogle, ellers venlige hjælpere, forsøgte at trække mig op. Svimlede lidt af sted, fandt min skifte-pose og ind i det trængte telt. Videre ud mod cyklen, der var let at finde (læs: de andre var kørt for længst).

Det starter med at gå jævnt opad, så jeg bildte mig ind, at jeg bare lige skulle bruge de første par km på at finde rytmen. Dén kom aldrig, det gjorde varmen heller ikke og cyklingen blev i det hele taget en hæslig omgang. Ingen ting fungerede, end ikke wattmåleren (det var måske i virkeligheden meget godt).

Vi startede ud på cykling i tørvejr, men vejene var våde. Der var desværre også en del styrt. Op af Sant Salvador var ingen fornøjelse, hverken første eller anden gang. Jeg fik aldrig varmen på cyklingen og sjældent har jeg så høj grad tænkt, at det var lettere bare at trække stikket, men for dælen det er jo det dummeste man kan køre i sådan en situation.

De sidste 15 km, hvor det primært går nedad, rystede jeg af kulde - hele cyklen rystede, nærmest som var det i sympati. Jeg kunne ikke ligge i bøjlen, måtte bare holde i styret så godt jeg kunne. Pulsen røg under 100, det kunne lige passe at uret kvitterede med "recovery heart rate". Vidste ærlig talt ikke hvordan jeg skulle klare skiftet?

Afleverede cyklen, fandt skifte-posen. Først kunne jeg ikke få cykelskoene af, var også lige ved vælte. Fik løbeskoene sparket på. Og ok det ser fjollet ud at løbe med cykelhandsker, men jeg overvejede ikke en gang hvordan jeg skulle få dem af.

Løb afsted med stive ben og stive fødder -hele kroppen føltes stiv. Fik varmen efter nogle km og prøvede i det mindste at holde et hæderligt pace. Endelig i mål!

Ok så er trisæsonen skudt i gang, også selvom det var på den trælse måde. Undskyldningerne kan man altid finde på, men i dag var det vist mest af alt hovedet der fejlede. Kunne have taget noget mere tøj på, men jeg tror næppe det havde hjulpet meget. Så vist forøvrigt en enkelt eller to der havde mere tøj på end mig - i dag var der nemlig god tid til at lægge mærke til ligegyldige ting;-)


Mindst en enkelt må dog have haft det værre end mig. En stakkels tilskuere der trådte et skridt tilbage og røg i havnebassinet - med kamera, taske og det hele....

Jacob reddede heldigvis familiens ære, kørte en fin konkurrence og blev 5'er i aldersgruppen.

fredag den 13. april 2012

Så var det heller ikke koldere

Næh ser man det, i dag sov vi længe. Vejrudsigten lovede regn først på dagen, så vi kunne vel lige så blive inde i hi.

Vi fik løbet en tur på løberuten. Senere var det tid til indregistrering og sørme om vi ikke også fik svømmet på ruten. - Det var ikke så koldt som frygtet:-)



Efter siesta gik turen til Filanitx - Jacob var presset, han turde ikke komme hjem uden en gave til Lise. Jagten gik ind; først på en p-plads, så på gaven til Lise og sidst men ikke mindst på kager. I et supermarked fandt Jacob til sit store held kager til en god kilopris. Fem kager til 0,27 Euro, det var et fund! Ok vi har vist efterhånden været afsted for længe, men der kom - om ikke andet - denne fine billedserie udaf kageeventyret.

Her til aften "ringede" vores kære bedsteforældre på Skype - jeg vil også bruge Skype når jeg bliver 84;-)

torsdag den 12. april 2012

Sa Calobra

I dag skulle Sa Calobra udfordres, så vi drog nordpå. Parkerede bilen i bunden af denne skønne stigning, trillede lidt rundt og så var der ellers afgang direkte opad, så hårdt benene nu en gang ville det. Knap 10 km senere stod vi så der og glanede på toppen.



Turen fortsatte nedad og vi fandt os en lidt mere human rundstrækning til de resterende kilometer. Sidst på turen var der optræk til regn, så jeg tror da nok at vi fik travlt med at komme tilbage til bilen. Nåede det lige...


Tilbage i Portocolom. Vi så duathlon verdensmesteren Joerie Vansteelant til spisning og kunne konstatere at duathleter også er et sultent folkefærd. Jacob var ikke bleg for at kaste sig over noget, der tilsyneladende var kanin, mens jeg akut blev vegetar. - Forøvrigt spændende at se om Vansteelant kan drille tri-folket lidt på søndag. I hvert fald har han alt at vinde og måske har han ligefrem i sinde at gøre det.... 

onsdag den 11. april 2012

En sur motionist

En morgenløbetur i solskin - skønt også selvom begge vores GPS ure "fuckede op", som Jacob ynder at kalde det. Jacob har i det hele taget brugt en del tid på at definere sig selv som triahlet - altså hvilken type han vil være? Først ville han være supermotionist, men han er nået til et nyt erkendelsesniveau: han vil være en sur motionist! Glade motionister er der også så mange af.


Senere en svømmetur i mit nye yndlingsbassin:-)

Fik også skrevet lidt til TriTalk, vel egentlig mest for at legalisere, at jeg trods alt foretog mig noget.

tirsdag den 10. april 2012

Tortour Dienstag

Vi fandt en rute på gpsies.com under navnet Tortour Dienstag. - Det kunne næppe passe bedre for dagens togt. De er så kontante de tyskere, men værre var det det nu heller ikke. Men en fin tur rundt i området, hvor vi bor, på en dag hvor vi vist begge var en smule trætte.



Jacob havde problemer med baghjulet og lånte et hjul hos en venlig cykelhandler, der reparede imens vi cyklede.
- Lånehjulet var ligefrem et Cosmic Carbon hjul, så Jacob blev helt sagelig.

I dag var første dag med overskyet vejr og en smule småregn. Vi nåede lige at beklage os, inden vi så at det trods alt var 18 grader. Senere klarede det op og det blev til en lille svømmetur, vist bare forbi det var svært at lade være.

mandag den 9. april 2012

Himmelsk svømmetur

Vi har som sådan ikke lavet dagens gode gerning og nogle gange er dét i virkeligheden ganske rart.

Startede dagen med en rolig løbetur og senere stod den på svømning. Vi havde fået adgang til det lækreste 25m bassin, man kan forestille sig. Høj solskin, udsigt over havet og klipperne og opvarmet vand:-). Startede ud i våddragt, men det blev ligefrem for varmt.


Senere gik turen nordpå - i bil. Vi turistede os gennem landskabet, på udkig efter gode cykelruter og hvad vi ellers stødte på. Jacob fik investeret i et grønt tri-outfit, så han er klar til sæsonen - om ikke andet let genkendelig.

Vi flottede os og spiste på vej hjem. De forstod ikke os, vi forstod ikke dem - så langt var vi da trods alt enige. Bestilte noget, fik noget andet - gad vide hvad det var?

søndag den 8. april 2012

Koldt vand

Dagen startede med en svømmetur i det eftersigende 18 grader varme vand. Indbydende så det ud, men for dælen hvor var det koldt. 18 grader? Næppe.




Senere blev det til et længere cykeltogt og en løbetur til dessert. Det var den dag:-)

lørdag den 7. april 2012

Sant Salvador mv

Solen skinnede og vi fik en længere morgenløbetur i shorts:-). Vi løb bl.a. på ruten til TriStar på søndag og fandt tilfældigt nogle fine grusveje.

Lidt afslapning og en tur til Lidl i Falinitx. Vi købte ind til en hel familie og overvejede kort om aftensmaden skulle stå på dyrekølle -men ellers tak den var med klov og det hele.



Om eftermiddagen, stadig i høj solskin, men med en tiltagende vind der satte kolorit på tilværelsen , kørte vi en runde på cykelruten. Ruten består af 2 omgange, hvor der på hver omgang er vendepunkt på Sant Salvador (5 km stigning med en gennemsnitling stigningsprocent 7,1 svingende mellem 5 og 12%).

Der er en smal vej og da der er vendepunkt på toppen, bliver det lidt interessant at se hvordan det kommer til at løbe af stablen.





fredag den 6. april 2012

Mallorca og et hjerte der var ved at gå i stå

Op ved 3-tiden og afsted mod Billund. Jacob fik en klar sejr i dagens baggage-check-in-bingo og klokkede ind med henholdvis 19,9 kg for tasken og 29,7 kg for cykelkufferten (dvs en samlet margin på sølle 400 gram). - Det blev da også fejret med et rungende YES og armene i vejret, til en del undren for de øvrige i køen. En sejr er en sejr.

Midt på formiddagen landede Jacob og jeg i Palma, Mallorca. Fik en bil der var noget finere end forventet og så afsted - ad lidt omveje - mod Portocolum på Mallorcas sydøst side.

Sjovt sted vi bor - kombineret udlejning af biler, cykler, scootere, lejligheder og meget andet. - Men sikke nogle venlige udlejere, der er ikke det de ikke kan klare og dét fik vi brug for;-)

Cyklerne blev pakket ud. Manglede bare lige at sætte sadlen på da mit hjertet gik i stå, i hvert fald for en stund ...der manglede den ene halvdel af saddelspændet! Panik, panik - det er ikke et standard spænde. Rodede det hele igennem, ringede til Kim -havde jeg glemt det derhjemme?


Arrrghhh det havde sat sig fast nede i rammen. Dér sad det til gengæld godt fast. Knive, unbachonøgler og en tang var ikke nok. Den venlige udlejer gik i krig med ståltråd og andet godt og snart lykkedes aktionen. Jeg var lettet som bare pokker.

tirsdag den 3. april 2012

SMT Cup, Stjerneløb

Endnu engang havde ihærdige ildsjæle fra SMT gjort klar til denne interne dyst. Årets første SMT Cup, et stjerneløb bestående af fire "ben". Rækkefølgen er forskellige, afhængigt af hvad man bliver tildelt.


Mine sprit nye, grønne Karhu Racer skulle afprøves. Grøn er håbets farve, men også skildpaddens -og i dag blev det blot det sidste...

Uff jeg havde håbet på noget mere (dvs mindre), men tiden blev ca 20 sek. langsommere end sidste år. En knebent sejr, som jeg gerne havde byttet med en bedre tid. Men sådan kan der vist ikke handles. Nå, hva' pokker, på den igen;-)

søndag den 1. april 2012

I modvind!

En weekendtur i det vestjyske og en oplagt mulighed for en cykeltur. Men, men, men at det lige skulle blæse som bare pokker - med en ond nordvesten vind - var ikke en del af planen. Det blev til mere end 5½ time i lutter modvind, men på den tid nåede jeg også at ryge i grøften et par gange, var ved at vælte på tilsandet vej og oplevede, med nød og næppe, at holde 16,7 km/t nedad bakke ...og i sidste ende nåede jeg vel også at blive lidt træt.


Velankommet udkants-Danmark. Her bor de seje mennesker, dem der kan holde vinden ud. I en butik sagde ekspedienten: "Det blæser jo ikke så meget i dag!" (arrggghhh så vil jeg nødig være her når det blæser).

En ældre mand på cykel i Harboøre-habit (ja, det var dér han kom fra) kunne lige netop opretholde et tempo, der kunne holde ham relativ lodret på cyklen, sagde smilende: "Det ér godt for kondien, med lidt vind!"

På en vindblæst landevej - lidt udenfor Harboøre - under en morgenløbetur, lidt i syv, mødte jeg en ældre dame. Hun var som formet af vestenvinden, krum og med to stokke der måske i virkeligheden var det eneste, der holdte hende oppe. Da vi passerede hinanden rettede hun sig, om muligt, lidt op og sagde: "Daw!". Jeg blev aldeles forskrækket, men fik dog fremstammet et gensidigt daw.


Men det er dragevejr derude i vestjylland! Kim fik luftet den drage, han ikke har fået af mig (for jeg syntes idéen var fjollet), men af skildpadderne. Der er ingen træer derude vestpå, men det skulle ikke forhindre nogen i at få dragen til at sidde fast på taget. Den lokale tømrer måtte tilkaldes, med byggelift og det hele. Han fik et billigt grin og nu har vi støttet udkants-Danmark.



Søndag gik turen hjemad i en rasende medvind. Den ler sidst ler bedst;-).