Årets store mål var
Challenge Copenhagen. Jeg var på forhånd rimelig fortrøstningsfuld. Jeg synes, at optakten har været fornuftig og uden de småskavanker, der ellers ofte har drillet de sidste uger optil ironman. Dels har det før kostet den sidste intensitet i træningen, i ugerne optil konkurrencen, og dels er det selvfølgelig aldrig rart at have baghovedet. Men denne gang har jeg været lykkelig forskånet. Træningen har været mere intensiv og med mindre mængde - tilbage var der bare at håbe det bedste.
Jeg glædede mig til dagen. Var spændt på hvad den ville bringe, men var ikke nervøs. Jeg samlede Jacob op torsdag og vi fik os registreret og kørt noget af cykelruten igennem. Ellers var der masser af tid til at slappe af og gøre udstyret klar.
Racebriefing fredag og ellers bare slappe af. Lørdag var der cykelindtjek og jeg led den skæbne, at min ellers så smarte foranstaltning, med en reserveslange i hjelmen, nu åbenbart ikke var tilladt. Eller rettere sagt, det var ikke tilladt at tape slangen fast...
Og så til det, det hele handler om, selve konkurrence. Vejret tegnede godt = jeg var glad. Jeg var meget opsat på at forbedre min ekstremt dårlige svømning fra sidste år! Det er gået fremad i bassin, men jeg har ikke let ved at overføre til åbent vand. Drømmescenariet ville være en at ligge på fødder af, mens det mere realistiske scenarie ville være en ensom svømmetur, med fokus på at holde et stabilt pace og ellers forsøge - i det omfang det var muligt - at komme med på fødder af de bagfrakommende svømmere, om det så kun ville være nogle få hundrede meter. Startproceduren til Challenge Copenhagen er ikke så fordelagtig for en dårlig svømmer som mig, det måtte jeg forholde mig til.
Men drømmescenariet skete lige netop og jeg kom med på fødder hele vejen rundt. Derfor blev det en let svømning og ikke mindst 8 min hurtigere end sidste år. - Hvor heldig har man lov at være? Et fornuftigt skift og en del mindre kaotisk end sidst, hvor jeg kom op sammen med rigtig mange fra de øvrige heats.
Cyklingen startede som en spøjs og ensom oplevelse, da jeg ikke så en sjæl de første 25 km. Så begyndte de første age group herre at komme op og derfra blev jeg vist bare overhalet og overhalet.... Jeg synes egentlig. at jeg har haft nogle fornuftige cykelpas på det seneste, men hvad kan man bruge det til, hvis man ikke kan bevise det i konkurrence? Jeg kunne ikke holde de watt jeg havde håbet og først og var det hovedet der fejlede - det er skuffende. Det hjalp heller ikke at jeg 2 gange var ved at blive kørt ned af en bil der kom på tværs, den ene gang var det virkelig tæt på. - Et dårligt flashback og jeg stivnede helt. Under en konkurrence skal man lynhurtigt finde fokus igen, men det lykkedes ikke. - Ikke flere undskyldninger, det må blive bedre næste gang!
Ud på løbet. I starten var det bare op at holde igen og ikke lade sig frustere af en skuffende cykling. Temperaturen var noget højere end de to andre år til Challenge Copenhagen. Jeg nød at det var varmere, men kunne alligevel godt se på tempoet at det nok ville komme til koste på tiden. Jeg har følt mig godt løbende på det seneste og havde da bestemt drømt om en PR både på sluttiden og løbesplitten. Jeg fokuserede på at holde en god rytme, få væske og energi og ellers komme relativ let igennem, i hvert fald den første halvdel. Jeg havde en forhåbning om at øge til sidst, men måtte tage til takke med at holde et nogenlunde stabilt pace. I første omgang var jeg lidt skuffet over at løbe 3.11 og dermed 4 min langsommere end sidste år. Omvendt løb jeg stabilt og kan også se at løbetiderne generelt er langsommere end sidste år. Så alt i alt var løbet vist så godt som det kunne blive, under de forhold der var i dag, og jeg er fint tilfreds.
I mål var der et fint rækværk at støtte sig til, inden jeg lidt omtåget "gik" videre. En venlig dame smilede og jeg smilede igen. Kiggede på hende igen og tænkte hende kender jeg da ikke? Så jeg fortsatte min langsommelig gang mod finisher-område. Damen fulgte efter. Arrrggh nu forstod jeg, men også først da hun sikkert for anden eller tredie gang viste sit Anti-Doping Danmark kort. Næh mindsanten, det har jeg aldrig prøvet før og følte mig da også et kort øjeblik helt proffesionel og ikke bare sådan semi-wannabe. Men dét privilegium varede nu ganske kort. Der kunne jeg så skiftevis siddende og tøffende rundt, med en kontrollant i hælene, vente og vente. Jeg skal ikke tynge nogen med de videre detaljer, udover at farven var usund nok til at den venlige anti-doping dame sagde om jeg var ok - om jeg havde ondt nogen steder? Svaret var kort og præcist: "jo tak, ca. alle steder".
........
Sluttiden blev 9.45, præcis som sidste år. Jeg blev 7'er samlet og en uundgålig 3. plads til DM. Inden konkurrencen ville jeg næppe have været tilfreds med den tid, men som tingene udviklede sig er jeg godt tilfreds. Der er plads til forbedringer, ikke mindst på cyklingen, så det er næste udfordring:-).
Camilla Pedersen (9.12) og Lisbeth Kristensen kørte fantastisk og kæmpede bravt til det sidste - stort til lykke til dem begge med 1. og 2. pladsen i såvel Challenge Copenhagen som DM.
Også et særdeles spændende race hos herrerne, som jeg gerne havde set på tæt hold. Til lykke til MadsVittrup-Pedersen med DM-titlen og den samlede 2. plads og den evigt kæmpende Jimmy Johnsen med 3. pladsen.
Mange flotte
SMT-resultater, tjek bl.a Christina Elkjær, der i sin ironmandebut kører 10.46, trods skader og sygdom. Imponerende. Jesper Brøns kører super veldisponeret ligeledes i sin debut og slutter i 9.58. + flere flotte resultater - ingen nævnt, ingen glemt.
Og
Jacob fik sin ironmandebut i 10.09 og med hans historik - og optagten i det hele taget - er det en ganske, ganske flot præstation som han kun kan være stolt af. Endnu en milepæl er nået og det har været fedt at følge udviklingen. Han svømmede på 54 min med et svømmepas om ugen i snit - misundelse er en grim ting, men det er dælme godt gået af "den bette". Kun én ting kan man sætte en finger på - han lavede en ægte "Macca". Vi havde ellers repeteret det, sågar set tri-videoer på YouTube - og så gør han det alligevel: løber i mål med tri-toppen lynet ned og svampe de forkerte steder. Tsk, tsk....
Jacob havde for øvrigt på forhånd sagt til konen, ja de er jo blevet gift, at hun ikke skulle regne med ham resten af august, ja måske ligefrem september med...? Men mon ikke ikke han kommer på benene inden da, det håber jeg;-).
Tak for den imponerende opbakning før, efter og undervejs, det blev endnu en gang en stor oplevelse at køre ironman i København. Også en kæmpe tak til vores forældre, der agerede supportere og jagtede rundt med væske og energi til os begge. Ja, og tak til Thomas fra
LuckyMachine for lån af de lækreste ENVE Smart 6.7 hjul - en sand fornøjelse at køre på, jeg beklager at min cykelniveau ikke levede op til udstyret.
