Sæsonen er slut og har var været det siden jeg gik i vinterhi efter Challenge Barcelona. Sæsonen blev så småt indledt i januar med et par afdelinger af Dansco Cup'en i hhv Risskov og Brabrand.
I april krydrede Jacob og jeg en træningstur på Mallorca med årets første triathlon i form af TriStar Mallorca. Det var rigtig koldt og endte for mig som en hæslig dag - sæsonen var i gang, mere kan man ikke sige. - Men vi havde en god tur:-).
I maj stod den først på Brande Triathlon på 1/10-distancen og senere på Holstebro Triathlon på 1/6-distrance. Jeg vandt begge konkurrencer, selvom vejret igen var koldere og mere vådt end jeg bryder mig om. Konkurrencerne var tænkt som forberedelse til årets første ironman i Hannover.
Første søndag i juni stod den på Wasserstadt Ironman. I 2011 var det på den gode side af 30 grader, i år regnvejr og 7-9 grader. Svømningen var ok, cyklingen ren overlevelse, men med et fornuftigt afsluttende løb på 3.11, som faktisk var nok til at få hurtigste løbetid overall. Der var ikke den store konkurrence om sejren. Op mod 2/3 udgik og der gik en uge før følesansen var normal i mine hænder.
Status var 4 ud af 4 konkurrencer i regnvejr og kulde, der fik mig til at tankerne på Travis' Why does it allways rain on me.
Efter en ferie med gode træningsmuligheder ved Gardasøen følte jeg mig virkelig klar til DM ½ ironman i Ålborg. Super arrangement og helt fantastik vejr! Desværre var det ikke min dag. Set i bakspejlet nok især fejldisponering på energifronten (grundet nogle maveproblemer i ugen optil) blev det en lang dag. Det blev til en 4. plads i elitefeltet.
Challenge Copenhagen var igen i år sæsonens hovedmål. Jeg følte mig i god form - vel egentlig bedre end nogensiden før. Svømning var for mig god og det var ikke uden betydning at få rette op på det dårlige svømmeresultatat fra 2011. Cyklingen var et stykke fra det niveau jeg havde håbet og løbet på 3.11 var egentlig ok, taget i betragtning af at løbetiderne generelt var langsommere i år (måske pga en lille ændring på ruten, men nok først og fremmest pga højere temperatur). Tiden blev præcis som i 2011: 9.45. Jeg havde håbet på mere, eller mindre om man vil. Men igen på en dag hvor både cykel- og svømmetider generelt var langsommere end i 2011.
Jeg havde ikke lagt mig endelig fast på om sæsonen skulle slutte her eller om jeg igen skulle nuppe Challenge Barcelona. Men jeg fortsatte træningen og 14 dage før tilmeldte jeg mig konkurrencen. Som en lille optakt kørte jeg Videbæk Triathlon.
Challenge Barcelona blev på ingen måde en optimal konkurrence. Jeg kom igennem kan man sige, men heller ikke så meget mere. Lidt sygdom på et skidt tidspunkt, måske nok lidt for meget at se til i ugerne op etc. - Undskyldninger kan man altid finde. På forunderligvis var det en god tur til trods for resultatet. Jeg endte som nr. 15, i et felt der var både større og stærkere end normalt.
3x ironman (og 6 de seneste 1½ år) + "det løse" er formeget vil mange mene, men jeg kunne ikke lade værre. Mange oplevelser og erfaringer rigere. - Jeg elsker at træne og køre konkurrence:-)
En stor tak til støtten fra Runners Corner, CEP, GripGrab, AC Sports (Squezzy, Focus, Cratoni) i 2012.
Næste sæson truer og træningen er i gang har jeg (be)mærket. Glæder mig til endnu en sæson, selvom jeg endnu ikke har lagt planer.....
lørdag den 17. november 2012
søndag den 30. september 2012
Challenge Barcelona 2012
Hvorfor, hvorfor? Hvad skulle det i virkeligheden til for? -
Kunne man passende spørge sig selv. Sidste år var det heller ingen større
succes med ironman nr. 3, 6-7 uger efter Challenge Copenhagen. Men jeg har en
ret dårlig hukommelse, hvad det angår …Så velsagtens fordi jeg ku’. Fordi jeg heller ikke i år var mæt efter ChallengeCopenhagen. Fordi jeg havde lyst til at fortsætte træningen og fordi Challenge Barcelona et fedt stævne!
Optakten har ikke været optimal. Selvom man har lov at tro
på mirakler, ville det være bedre, at blive hjemme, hvis målet var et ”perfekt
race”.
Starten går først kl 8.30, så kunne i virkeligheden sove
længe i ironman-sammenhæng. Sov fantastisk - en feltseng taget i betragtning -
og vågnede lige før vækkeuret kl. 4.45. De sidste forberedelser, et bad og en
morgenmad bestående af - ja hold nu fast - usødet æblemos (økologisk og det
hele), proteinpulver og banan. I erkendelse af at min motor ikke længere kører
godt på lyst brød, som det ellers har været kutyme, så længe jeg kan huske.
Afsted mod starten i rigtig god tid, for pga massiv regn
lørdag, var cykel in-check fornuftigt nok udsat til søndag morgen. - Jeg frygtede
dog lidt et kaos med små 1500 deltagere, men det gik nu ganske, ganske
smertefrit.
De sidste forberedelser og den obligatoriske Squezzy gel med
hindbærsmag, 10 min før start.
Pro-herrerne blev skudt afsted kl 8.30 og os lige efter kl.
8.32. Fast besluttet på at ofre alt for at komme med bagtroppen . De første
4-500m var hårde, men planen lykkedes. Der blev dannet en gruppe med 5-6 piger
vil jeg tro. Lidt af et drømmescenarie for mig, der ofte har oplevet at svømme
helt, helt alene. Tempoet virkede
passende, om end det nok gik lidt i stå halvvejs og gruppen blev splittet
kortvarigt, da der kom nogle op bagfra, fra andre heats. Men vi fandt sammen
igen og det var bestemt ikke uden betydning ikke selv at skulle orientere, for
der var til tider langt i mellem bøjerne og de var svære at se i bølgerne. Så
egentlig en ganske fornuftig svømning, troede jeg. For oppe af vandet kunne jeg
se at tiden var 1.10, øv. Det er en noget hårdere svømning end fx i København,
men jeg troede ikke at 1.06-07, var udenfor rækkevidde.
Lidt kaos i skiftetelte, for vi var en større flok, der kom
op omtrent samtidigt. Og så ud på cyklingen.
Wattmåleren havde drillet i dagene op til, så den havde jeg
afskrevet. Til gengæld valgt pulsmåleren så lige netop i dag, heller ikke at
virke. Nå hva’ pokker, det havde næppe
gjort hverken fra eller til, på en dag hvor benene bare var trætte. Ville gøre
hvad jeg kunne for ikke at gentage min 8 minutter lange penalty fra 2011. Omvendt
er der heller ingen tvivl om, at det på en relativ flad og vindfølsom rute, er
en kæmpe fordel at komme med på lovlig afstand (i dette tilfælde 12 meter
forhjul til forhjul). Om ikke andet kunne det hjælpe med til at holde fokus, på
en dag, hvor jeg tidligt blev klar over, at det var lidt op af bakke. En del
forsøg på at komme med når nogen overhalede, men selv små temposkift virkede
som det rene gift, for et par i forvejen trætte ben. Cyklingen endte som noget der burde være løgn.
Noget vind ja, men alligevel ret optimale forhold og på en hurtig rute.
Væske og energiplanen fungerede ellers perfekt. Jeg ville
ikke være afhængig af nogen denne gang, så det blev til en 4-dobbel
energiblanding på styret i min hjemmefabrikerede aeroflaske-anordning og
derudover bare vand fra depoterne + en enkelt energibar og 3 gels. Et par gange
smagte vandet fra depoterne dog tilstrækkelig meget af klor til at det kunne
være flaske-vand, så jeg frygtede en smule for konsekvenserne.
Mit aero-gejl med aerohjelm og Aerotop fra Fusion - alle kneb
tæller - hjalp vist lige lidt i dag. Cyklingen blev overstået, for det var vist
det eneste det handlede om. Fik ”løsnet lidt op i kroppen” på de sidste km, der
alligevel består af en strækning med en masse markante vejbump.
Et fornuftigt skifte og ud på
løbet. Der var vist ikke så meget i tvivl om, at det ville blive en hård tur,
uanset hvad. Jeg lagde ud det planlagte tempo mellem 4.30 og 4.40/km, afhængig
af vinden, uagtet jeg var klar over, at det i dag ikke ville holde i dag. Svømningen
og cyklingen havde ødelagt alle forhåbninger om en fornuftig sluttid, så der
var ikke så meget at miste. Og chancen
for at hente nogle af de foranliggende piger inden det blev ”rigtig træls”
virkede, som det mindst dårlige alternativ, velvidende at de sidste km ville
gøre nas uanset hvad.
Jeg valgte denne gang at løbe i
mine normale træningssko Saucony Mirrage. En relativ let træningssko, om end tungere
end den racesko jeg normalt vælger. Og set i bakspejlet er jeg glad for, at jeg
i dag valgte en komfortabel sko netop i dag…
Jeg løb med en stak gels i
hånden, hindbær smag på den første halvdel (fordi de smager bedst) og koffein
på den sidste halvdel (fordi det var nødvendigt). Ingen maveproblemer, kvalme,
kramper eller noget som helst - bare trætte og ømme, forfærdelig ømme, ben.
Ømheden var slem allerede halvvejs, faktisk omtrent samme ømhed som normalt
kommer de sidste 4-5 km.
I mål i 10.12 og nr. 15 i
profeltet. Glad, ikke for resultatet isoleret set, men glad for at være i mål.
På ingen måde prangende på en dag, hvor vejrforholdene faktisk var ret optimale
med kun 20-22 grader, vil jeg tro. Et godt arrangeret race. Der er ingen undskyldninger
- jeg fik prøvet nogle strategier af og fik virkelig lov at kæmpe for det i
dag. - Gjorde hvad jeg kunne, dét var bare ikke så meget.
Kun en enkelt rekord blev det til i dag:
Kun en enkelt rekord blev det til i dag:
Vel nok den hårdeste fødselsdag til dato. Av, i dag gjorde
det ondt at blive et år ældre….
Tak for alle hilsener af den ene og den anden årsag - før, under
og efter. Og tak for support undervejs, både til dem jeg kender og ikke kender (”kom
så Danmark”). - Det betyder meget!
Tredje ironman i år og sjette siden juni sidste år - nu er jeg konkurrence-mæt for en stund. Nu
er der dømt vinterhi, vi ses til sommer;-).
onsdag den 26. september 2012
Challenge Barcelona lige om hjørnet
Torsdag går turen til, ikke Barcelona, men faktisk Calella - for det er er dér Challenge Barcelona går for sig på søndag.
Der er hele 105 på startlisten i profelet og alene kvindefeltet er større end det samlede pro-felt til Challenge Copenhagen. Om det er pga det spanske mesteskab, den hårde Hawaii kvalifikation eller bare en større flok wannabes eller lykkeridere, som mig selv, ved jeg ikke? Men jeg ser frem til at få den oplevelse med, også selvom det vel nok ligger i kortene, at der er lagt op til bøllebank;-).
Det var et fedt stævne sidste år og jeg glæder mig til at komme tilbage. Jeg glæder mig til at stå med fødderne i vandkanten på søndag, forhåbentlig i solskin (og ingen vind, tak).
Jeg er ikke så godt forberedt, som jeg kunne have ønsket, men dét trods glæder jeg mig til på søndag! Jeg havde ellers trukket tilmeldingen til det sidste, men knap var den afsendt, før jeg blev ramt af sygdom:-(. Ikke alene kostede det nogle træningsdage, men den efterf'ølgende træning blev en udfordring. Men nu hænger jeg på den og jeg kører det bedste jeg kan på søndag!
Der er hele 105 på startlisten i profelet og alene kvindefeltet er større end det samlede pro-felt til Challenge Copenhagen. Om det er pga det spanske mesteskab, den hårde Hawaii kvalifikation eller bare en større flok wannabes eller lykkeridere, som mig selv, ved jeg ikke? Men jeg ser frem til at få den oplevelse med, også selvom det vel nok ligger i kortene, at der er lagt op til bøllebank;-).
Det var et fedt stævne sidste år og jeg glæder mig til at komme tilbage. Jeg glæder mig til at stå med fødderne i vandkanten på søndag, forhåbentlig i solskin (og ingen vind, tak).
søndag den 9. september 2012
Videbæk Triathlon 2012
En lidt pludselig indskydelse og ikke mindst en erkendelse af, at jeg godt kunne trænge til at blive støvet lidt af. - Og så var jeg pludselig på startlisten til Videbæk Triathlon. Da jeg stadig har forhåbninger om at køre Challenge Barcelona om 3 uger, valgte jeg at krydre dagen med en cykeltur Silkeborg-Videbæk tur/retur. Lørdag skrev Stefan om jeg skulle til Videbæk om søndagen og han var ikke svær at lokke med på cykelturen;-).
Så en tidlig søndag morgen, mens det endnu var mørkt, drog vi vest på. Ramte Videbæk lidt i halv ni, tiltrækkelig tidligt til at benene kunne nå, at blive godt stive inden start, men hva' pokker....
150 deltagere fordelt på 6 heat, var samlet denne septemberdag i Videbæk - ganske flot. De fleste piger var samlet i samme heat. Der blev svømmet en god blanding af crawl og bryst på banerne, som det hører sig til, så det gav en lidt ustabil svømning. Nogle havde lørdag aften fået nys om, at det var tilladt med våddragt - jeg havde ikke taget min med og der var vist hellere ikke andre piger der benyttede sig af det.
Op af bassinet, ud af døren og ud til cyklen. Cykelbenene var lidt stive og selv i det flade vestjylland havde de fundet lidt bakker frem i dagens anledning. Min cykling var langt fra prangende, men fint med en ud-hjem rute, så man kunne se de andre deltagere.
Tilbage til skiftezonen og ud på løbet. Vi var 3 piger der indenfor vel 20-30 sek. Jeg kom i front efter 1½ km og måtte sande at løberuten heller ikke var hel flad. Først i mål, men relativ tæt. De gjorde det godt de andre og jeg fik lov at kæmpe lidt for det, præcis som jeg havde håbet:-).
Et super arrangement i Videbæk, som bestemt kan anbefales.
Efter afslutning og præmieoverrækkelse. Gik turen hjemad på cykel. For som Stefan (der forøvrigt blev 2'er) havde sagt lørdag: "har du tænkt på at vi også skal cykel hjem igen...?" Ja, nu hang vi jo på den. Hjemme igen og vel nok en smule trætte.
Så en tidlig søndag morgen, mens det endnu var mørkt, drog vi vest på. Ramte Videbæk lidt i halv ni, tiltrækkelig tidligt til at benene kunne nå, at blive godt stive inden start, men hva' pokker....
150 deltagere fordelt på 6 heat, var samlet denne septemberdag i Videbæk - ganske flot. De fleste piger var samlet i samme heat. Der blev svømmet en god blanding af crawl og bryst på banerne, som det hører sig til, så det gav en lidt ustabil svømning. Nogle havde lørdag aften fået nys om, at det var tilladt med våddragt - jeg havde ikke taget min med og der var vist hellere ikke andre piger der benyttede sig af det.
Op af bassinet, ud af døren og ud til cyklen. Cykelbenene var lidt stive og selv i det flade vestjylland havde de fundet lidt bakker frem i dagens anledning. Min cykling var langt fra prangende, men fint med en ud-hjem rute, så man kunne se de andre deltagere.
Tilbage til skiftezonen og ud på løbet. Vi var 3 piger der indenfor vel 20-30 sek. Jeg kom i front efter 1½ km og måtte sande at løberuten heller ikke var hel flad. Først i mål, men relativ tæt. De gjorde det godt de andre og jeg fik lov at kæmpe lidt for det, præcis som jeg havde håbet:-).
Et super arrangement i Videbæk, som bestemt kan anbefales.
Efter afslutning og præmieoverrækkelse. Gik turen hjemad på cykel. For som Stefan (der forøvrigt blev 2'er) havde sagt lørdag: "har du tænkt på at vi også skal cykel hjem igen...?" Ja, nu hang vi jo på den. Hjemme igen og vel nok en smule trætte.
mandag den 20. august 2012
Associationer
Fra en lørdag i Ree Park...
Fråde om munden....
Turtleback......
Paleo Diet.....
Restitution.....
....mere restitution
TRX Suspension Training...?
......at tabe underkæben
Camelbag.....
ja, man skal høre meget før ørerne falder af....
mandag den 13. august 2012
Challenge Copenhagen 2012
Årets store mål var Challenge Copenhagen. Jeg var på forhånd rimelig fortrøstningsfuld. Jeg synes, at optakten har været fornuftig og uden de småskavanker, der ellers ofte har drillet de sidste uger optil ironman. Dels har det før kostet den sidste intensitet i træningen, i ugerne optil konkurrencen, og dels er det selvfølgelig aldrig rart at have baghovedet. Men denne gang har jeg været lykkelig forskånet. Træningen har været mere intensiv og med mindre mængde - tilbage var der bare at håbe det bedste.
Jeg glædede mig til dagen. Var spændt på hvad den ville bringe, men var ikke nervøs. Jeg samlede Jacob op torsdag og vi fik os registreret og kørt noget af cykelruten igennem. Ellers var der masser af tid til at slappe af og gøre udstyret klar.
Racebriefing fredag og ellers bare slappe af. Lørdag var der cykelindtjek og jeg led den skæbne, at min ellers så smarte foranstaltning, med en reserveslange i hjelmen, nu åbenbart ikke var tilladt. Eller rettere sagt, det var ikke tilladt at tape slangen fast...
Og så til det, det hele handler om, selve konkurrence. Vejret tegnede godt = jeg var glad. Jeg var meget opsat på at forbedre min ekstremt dårlige svømning fra sidste år! Det er gået fremad i bassin, men jeg har ikke let ved at overføre til åbent vand. Drømmescenariet ville være en at ligge på fødder af, mens det mere realistiske scenarie ville være en ensom svømmetur, med fokus på at holde et stabilt pace og ellers forsøge - i det omfang det var muligt - at komme med på fødder af de bagfrakommende svømmere, om det så kun ville være nogle få hundrede meter. Startproceduren til Challenge Copenhagen er ikke så fordelagtig for en dårlig svømmer som mig, det måtte jeg forholde mig til.
Men drømmescenariet skete lige netop og jeg kom med på fødder hele vejen rundt. Derfor blev det en let svømning og ikke mindst 8 min hurtigere end sidste år. - Hvor heldig har man lov at være? Et fornuftigt skift og en del mindre kaotisk end sidst, hvor jeg kom op sammen med rigtig mange fra de øvrige heats.
Cyklingen startede som en spøjs og ensom oplevelse, da jeg ikke så en sjæl de første 25 km. Så begyndte de første age group herre at komme op og derfra blev jeg vist bare overhalet og overhalet.... Jeg synes egentlig. at jeg har haft nogle fornuftige cykelpas på det seneste, men hvad kan man bruge det til, hvis man ikke kan bevise det i konkurrence? Jeg kunne ikke holde de watt jeg havde håbet og først og var det hovedet der fejlede - det er skuffende. Det hjalp heller ikke at jeg 2 gange var ved at blive kørt ned af en bil der kom på tværs, den ene gang var det virkelig tæt på. - Et dårligt flashback og jeg stivnede helt. Under en konkurrence skal man lynhurtigt finde fokus igen, men det lykkedes ikke. - Ikke flere undskyldninger, det må blive bedre næste gang!
Ud på løbet. I starten var det bare op at holde igen og ikke lade sig frustere af en skuffende cykling. Temperaturen var noget højere end de to andre år til Challenge Copenhagen. Jeg nød at det var varmere, men kunne alligevel godt se på tempoet at det nok ville komme til koste på tiden. Jeg har følt mig godt løbende på det seneste og havde da bestemt drømt om en PR både på sluttiden og løbesplitten. Jeg fokuserede på at holde en god rytme, få væske og energi og ellers komme relativ let igennem, i hvert fald den første halvdel. Jeg havde en forhåbning om at øge til sidst, men måtte tage til takke med at holde et nogenlunde stabilt pace. I første omgang var jeg lidt skuffet over at løbe 3.11 og dermed 4 min langsommere end sidste år. Omvendt løb jeg stabilt og kan også se at løbetiderne generelt er langsommere end sidste år. Så alt i alt var løbet vist så godt som det kunne blive, under de forhold der var i dag, og jeg er fint tilfreds.
I mål var der et fint rækværk at støtte sig til, inden jeg lidt omtåget "gik" videre. En venlig dame smilede og jeg smilede igen. Kiggede på hende igen og tænkte hende kender jeg da ikke? Så jeg fortsatte min langsommelig gang mod finisher-område. Damen fulgte efter. Arrrggh nu forstod jeg, men også først da hun sikkert for anden eller tredie gang viste sit Anti-Doping Danmark kort. Næh mindsanten, det har jeg aldrig prøvet før og følte mig da også et kort øjeblik helt proffesionel og ikke bare sådan semi-wannabe. Men dét privilegium varede nu ganske kort. Der kunne jeg så skiftevis siddende og tøffende rundt, med en kontrollant i hælene, vente og vente. Jeg skal ikke tynge nogen med de videre detaljer, udover at farven var usund nok til at den venlige anti-doping dame sagde om jeg var ok - om jeg havde ondt nogen steder? Svaret var kort og præcist: "jo tak, ca. alle steder".
........
Sluttiden blev 9.45, præcis som sidste år. Jeg blev 7'er samlet og en uundgålig 3. plads til DM. Inden konkurrencen ville jeg næppe have været tilfreds med den tid, men som tingene udviklede sig er jeg godt tilfreds. Der er plads til forbedringer, ikke mindst på cyklingen, så det er næste udfordring:-).
Camilla Pedersen (9.12) og Lisbeth Kristensen kørte fantastisk og kæmpede bravt til det sidste - stort til lykke til dem begge med 1. og 2. pladsen i såvel Challenge Copenhagen som DM.
Også et særdeles spændende race hos herrerne, som jeg gerne havde set på tæt hold. Til lykke til MadsVittrup-Pedersen med DM-titlen og den samlede 2. plads og den evigt kæmpende Jimmy Johnsen med 3. pladsen.
Mange flotte SMT-resultater, tjek bl.a Christina Elkjær, der i sin ironmandebut kører 10.46, trods skader og sygdom. Imponerende. Jesper Brøns kører super veldisponeret ligeledes i sin debut og slutter i 9.58. + flere flotte resultater - ingen nævnt, ingen glemt.
Og Jacob fik sin ironmandebut i 10.09 og med hans historik - og optagten i det hele taget - er det en ganske, ganske flot præstation som han kun kan være stolt af. Endnu en milepæl er nået og det har været fedt at følge udviklingen. Han svømmede på 54 min med et svømmepas om ugen i snit - misundelse er en grim ting, men det er dælme godt gået af "den bette". Kun én ting kan man sætte en finger på - han lavede en ægte "Macca". Vi havde ellers repeteret det, sågar set tri-videoer på YouTube - og så gør han det alligevel: løber i mål med tri-toppen lynet ned og svampe de forkerte steder. Tsk, tsk....
Jacob havde for øvrigt på forhånd sagt til konen, ja de er jo blevet gift, at hun ikke skulle regne med ham resten af august, ja måske ligefrem september med...? Men mon ikke ikke han kommer på benene inden da, det håber jeg;-).
Tak for den imponerende opbakning før, efter og undervejs, det blev endnu en gang en stor oplevelse at køre ironman i København. Også en kæmpe tak til vores forældre, der agerede supportere og jagtede rundt med væske og energi til os begge. Ja, og tak til Thomas fra LuckyMachine for lån af de lækreste ENVE Smart 6.7 hjul - en sand fornøjelse at køre på, jeg beklager at min cykelniveau ikke levede op til udstyret.
Jeg glædede mig til dagen. Var spændt på hvad den ville bringe, men var ikke nervøs. Jeg samlede Jacob op torsdag og vi fik os registreret og kørt noget af cykelruten igennem. Ellers var der masser af tid til at slappe af og gøre udstyret klar.
Racebriefing fredag og ellers bare slappe af. Lørdag var der cykelindtjek og jeg led den skæbne, at min ellers så smarte foranstaltning, med en reserveslange i hjelmen, nu åbenbart ikke var tilladt. Eller rettere sagt, det var ikke tilladt at tape slangen fast...
Og så til det, det hele handler om, selve konkurrence. Vejret tegnede godt = jeg var glad. Jeg var meget opsat på at forbedre min ekstremt dårlige svømning fra sidste år! Det er gået fremad i bassin, men jeg har ikke let ved at overføre til åbent vand. Drømmescenariet ville være en at ligge på fødder af, mens det mere realistiske scenarie ville være en ensom svømmetur, med fokus på at holde et stabilt pace og ellers forsøge - i det omfang det var muligt - at komme med på fødder af de bagfrakommende svømmere, om det så kun ville være nogle få hundrede meter. Startproceduren til Challenge Copenhagen er ikke så fordelagtig for en dårlig svømmer som mig, det måtte jeg forholde mig til.
Men drømmescenariet skete lige netop og jeg kom med på fødder hele vejen rundt. Derfor blev det en let svømning og ikke mindst 8 min hurtigere end sidste år. - Hvor heldig har man lov at være? Et fornuftigt skift og en del mindre kaotisk end sidst, hvor jeg kom op sammen med rigtig mange fra de øvrige heats.
Cyklingen startede som en spøjs og ensom oplevelse, da jeg ikke så en sjæl de første 25 km. Så begyndte de første age group herre at komme op og derfra blev jeg vist bare overhalet og overhalet.... Jeg synes egentlig. at jeg har haft nogle fornuftige cykelpas på det seneste, men hvad kan man bruge det til, hvis man ikke kan bevise det i konkurrence? Jeg kunne ikke holde de watt jeg havde håbet og først og var det hovedet der fejlede - det er skuffende. Det hjalp heller ikke at jeg 2 gange var ved at blive kørt ned af en bil der kom på tværs, den ene gang var det virkelig tæt på. - Et dårligt flashback og jeg stivnede helt. Under en konkurrence skal man lynhurtigt finde fokus igen, men det lykkedes ikke. - Ikke flere undskyldninger, det må blive bedre næste gang!
Ud på løbet. I starten var det bare op at holde igen og ikke lade sig frustere af en skuffende cykling. Temperaturen var noget højere end de to andre år til Challenge Copenhagen. Jeg nød at det var varmere, men kunne alligevel godt se på tempoet at det nok ville komme til koste på tiden. Jeg har følt mig godt løbende på det seneste og havde da bestemt drømt om en PR både på sluttiden og løbesplitten. Jeg fokuserede på at holde en god rytme, få væske og energi og ellers komme relativ let igennem, i hvert fald den første halvdel. Jeg havde en forhåbning om at øge til sidst, men måtte tage til takke med at holde et nogenlunde stabilt pace. I første omgang var jeg lidt skuffet over at løbe 3.11 og dermed 4 min langsommere end sidste år. Omvendt løb jeg stabilt og kan også se at løbetiderne generelt er langsommere end sidste år. Så alt i alt var løbet vist så godt som det kunne blive, under de forhold der var i dag, og jeg er fint tilfreds.
I mål var der et fint rækværk at støtte sig til, inden jeg lidt omtåget "gik" videre. En venlig dame smilede og jeg smilede igen. Kiggede på hende igen og tænkte hende kender jeg da ikke? Så jeg fortsatte min langsommelig gang mod finisher-område. Damen fulgte efter. Arrrggh nu forstod jeg, men også først da hun sikkert for anden eller tredie gang viste sit Anti-Doping Danmark kort. Næh mindsanten, det har jeg aldrig prøvet før og følte mig da også et kort øjeblik helt proffesionel og ikke bare sådan semi-wannabe. Men dét privilegium varede nu ganske kort. Der kunne jeg så skiftevis siddende og tøffende rundt, med en kontrollant i hælene, vente og vente. Jeg skal ikke tynge nogen med de videre detaljer, udover at farven var usund nok til at den venlige anti-doping dame sagde om jeg var ok - om jeg havde ondt nogen steder? Svaret var kort og præcist: "jo tak, ca. alle steder".
........
Sluttiden blev 9.45, præcis som sidste år. Jeg blev 7'er samlet og en uundgålig 3. plads til DM. Inden konkurrencen ville jeg næppe have været tilfreds med den tid, men som tingene udviklede sig er jeg godt tilfreds. Der er plads til forbedringer, ikke mindst på cyklingen, så det er næste udfordring:-).
Camilla Pedersen (9.12) og Lisbeth Kristensen kørte fantastisk og kæmpede bravt til det sidste - stort til lykke til dem begge med 1. og 2. pladsen i såvel Challenge Copenhagen som DM.
Også et særdeles spændende race hos herrerne, som jeg gerne havde set på tæt hold. Til lykke til MadsVittrup-Pedersen med DM-titlen og den samlede 2. plads og den evigt kæmpende Jimmy Johnsen med 3. pladsen.
Mange flotte SMT-resultater, tjek bl.a Christina Elkjær, der i sin ironmandebut kører 10.46, trods skader og sygdom. Imponerende. Jesper Brøns kører super veldisponeret ligeledes i sin debut og slutter i 9.58. + flere flotte resultater - ingen nævnt, ingen glemt.
Og Jacob fik sin ironmandebut i 10.09 og med hans historik - og optagten i det hele taget - er det en ganske, ganske flot præstation som han kun kan være stolt af. Endnu en milepæl er nået og det har været fedt at følge udviklingen. Han svømmede på 54 min med et svømmepas om ugen i snit - misundelse er en grim ting, men det er dælme godt gået af "den bette". Kun én ting kan man sætte en finger på - han lavede en ægte "Macca". Vi havde ellers repeteret det, sågar set tri-videoer på YouTube - og så gør han det alligevel: løber i mål med tri-toppen lynet ned og svampe de forkerte steder. Tsk, tsk....
Jacob havde for øvrigt på forhånd sagt til konen, ja de er jo blevet gift, at hun ikke skulle regne med ham resten af august, ja måske ligefrem september med...? Men mon ikke ikke han kommer på benene inden da, det håber jeg;-).
Tak for den imponerende opbakning før, efter og undervejs, det blev endnu en gang en stor oplevelse at køre ironman i København. Også en kæmpe tak til vores forældre, der agerede supportere og jagtede rundt med væske og energi til os begge. Ja, og tak til Thomas fra LuckyMachine for lån af de lækreste ENVE Smart 6.7 hjul - en sand fornøjelse at køre på, jeg beklager at min cykelniveau ikke levede op til udstyret.
torsdag den 26. juli 2012
Et bryllup og Challenge Copenhagen lige om hjørnet
Efter en noget skuffende dag til DM ½ ironman, blev jeg måske allerede nogle få dage efter klogere. - Det håber jeg i hvert fald...
De seneste uger har træningen været lidt anderledes end normalt med nogle mere kompakte træningsdage, men til gengæld også nogle flere træningsfridage / hviledage. Mentalt kan det være en lidt anderledes udfordring og jeg har da også været fristet af at bytte lidt rundt, udligne dagene lidt om man vil. - Men nej, det er jo netop meningen!
I tirsdags blev Jacob og Lise gift på den smukkeste solskinsdag. - Som Jacob sagde, da han ringede en gang i slutningen af maj: "vi har tænkt på at blive gift.... jeg tror at det vil være det mest praktiske.... det passer ligesom bedst tirsdag d. 24. juli...". Som sagt, så gjort og det blev det bedste brullup man kan forestille sig.
Ugen fortsætter i familiens tegn med en weekendtur. Min bedstefar bliver 85 år (ham man kan kontakte via Skype - jeg er imponeret). Men træningen skal jo også passes, så en gang i morgen - meget tidligt - skulle jeg gerne være at finde på cyklen, til det sidste længere x-træningspas inden Challenge Copenhagen.
Man skal også huske at slappe af. Men måske ikke just denne hovedpude kiroprakteren anbefaler?
De seneste uger har træningen været lidt anderledes end normalt med nogle mere kompakte træningsdage, men til gengæld også nogle flere træningsfridage / hviledage. Mentalt kan det være en lidt anderledes udfordring og jeg har da også været fristet af at bytte lidt rundt, udligne dagene lidt om man vil. - Men nej, det er jo netop meningen!
Med den danske sommer in mente og i erkendelse af, at jeg ofte træner mere effektivt på de korte pas indendørs, er det også blevet til både cykelintervaller og x-træning indenfor ...og så i juli.
Ugen fortsætter i familiens tegn med en weekendtur. Min bedstefar bliver 85 år (ham man kan kontakte via Skype - jeg er imponeret). Men træningen skal jo også passes, så en gang i morgen - meget tidligt - skulle jeg gerne være at finde på cyklen, til det sidste længere x-træningspas inden Challenge Copenhagen.
Man skal også huske at slappe af. Men måske ikke just denne hovedpude kiroprakteren anbefaler?
søndag den 8. juli 2012
DM ½ ironman
Nå, jeg var egentlig temmelig optimistisk - og måske også lige netop derfor - nu temmelig skuffet. Eller ærgerlig, om man vil.
Et par ugers skøn ferie og træning i Harzen og Italien, virkede som en fin måde at komme i gang efter ironman i Hannover, for nu 5 uger siden. Jeg så frem til at køre konkurrence igen og følte mig klar.
Fantastisk vejr, solskin, nærmest ingen vind. Flad cykel- og løberute og "let" svømning i kridtgraven. Alt i alt burde betingelser til en PR være indenfor rækkevidde.
Svømning gik let og, for mig, ganske ok. På det relative lange stykke optil T1 havde jeg luret på, at der kunne hentes nogle sekunder ved at give lidt gas. Et godt skifte og så afsted. Men ak og ve - hovedet ville så gerne, benene ville så lidt. Landede snart på noget, der ikke en gang kan betegnes som ironmanpace. Var lidt jævnt træt af det hele og det blev da så bestemt ikke bedre af, at jeg blev tildelt en 4 min tidsstraf. De havde bebudet at dommerne vil være konsekvente og sådan skal det være. Men fremmende for motivationen var det ikke, og indrømmet, jeg mistede lidt gejsten på de resterende 30 km.
Et hurtigt skifte, jeg ville jo alligevel få 4 min pause. Dén pause blev forlænget med yderligere 30 sek, da jeg (min egen dumhed) ville justere på min sko i penaltyboksen.
En trist cykling og en ufrivillig pause - jeg var virkelig opsat på et fornuftigt afsluttende løb. Allerede på de første km kunne jeg godt mærke, at sådan skulle det ikke blive. Ærgerlig og irritereret, vel ligefrem skuffet over at jeg nærmest gav op. - Tøffede bare igennem, på en dag, hvor det måske bare i virkeligheden ikke kunne blive bedre? Det blev til 4. plads, men det var jeg vist ret ligeglad med.
I mål mødte jeg Jacob, der trods udfordringer på løbet, heldigvis havde haft en bedre dag. Vores forældre havde også taget turen til Ålborg, det er altid dejligt med lidt ekstra support. Helt i særklasse var Tina Thomsen, SMT Silkeborg, der blev samlet nr. 5, hurtigste agegrouper og vandt AG45-49.
Ærgelsen blev skyllet ned med cola og det var en temmelig dårlig idé. For i stedet for at klappe af vinderne under præmieoverrækkelsen, fandt jeg mig selv liggende på skjoldet, midt i det hele. Parat til at knække mig hvert øjeblik det skulle være. Dét blev dog ved tanken og forvirret nok til at glemme mine løbesko, tågede jeg over mod cyklen, som jeg dog huskede at tage med hjem. Tak til Janni (der forøvrigt blev 2'er på 1/4 distance) for at hjembringe mine (yndlings)løbesko.
Solcreme, nej da - jeg har jo lige været i Italien og kører i langærmet cykeltrøje. Lidt solskoldet? Tjaa...
Men når jeg nu har surmulet tilstrækkelig længe, vil jeg tænke tilbage på et rigtig flot arrangeret DM af Ålborg Triathlon Klub. Vinderne Camilla Pedersen og Emil Dalgård var begge i særklasse og kørte hurtigt som bare pokker;-). Til lykke til dem begge! - Også rigtig mange flotte agegroup præstationer.
Næste projekt: Challenge Copenhagen.
Et par ugers skøn ferie og træning i Harzen og Italien, virkede som en fin måde at komme i gang efter ironman i Hannover, for nu 5 uger siden. Jeg så frem til at køre konkurrence igen og følte mig klar.
Fantastisk vejr, solskin, nærmest ingen vind. Flad cykel- og løberute og "let" svømning i kridtgraven. Alt i alt burde betingelser til en PR være indenfor rækkevidde.
Svømning gik let og, for mig, ganske ok. På det relative lange stykke optil T1 havde jeg luret på, at der kunne hentes nogle sekunder ved at give lidt gas. Et godt skifte og så afsted. Men ak og ve - hovedet ville så gerne, benene ville så lidt. Landede snart på noget, der ikke en gang kan betegnes som ironmanpace. Var lidt jævnt træt af det hele og det blev da så bestemt ikke bedre af, at jeg blev tildelt en 4 min tidsstraf. De havde bebudet at dommerne vil være konsekvente og sådan skal det være. Men fremmende for motivationen var det ikke, og indrømmet, jeg mistede lidt gejsten på de resterende 30 km.
Et hurtigt skifte, jeg ville jo alligevel få 4 min pause. Dén pause blev forlænget med yderligere 30 sek, da jeg (min egen dumhed) ville justere på min sko i penaltyboksen.
En trist cykling og en ufrivillig pause - jeg var virkelig opsat på et fornuftigt afsluttende løb. Allerede på de første km kunne jeg godt mærke, at sådan skulle det ikke blive. Ærgerlig og irritereret, vel ligefrem skuffet over at jeg nærmest gav op. - Tøffede bare igennem, på en dag, hvor det måske bare i virkeligheden ikke kunne blive bedre? Det blev til 4. plads, men det var jeg vist ret ligeglad med.
I mål mødte jeg Jacob, der trods udfordringer på løbet, heldigvis havde haft en bedre dag. Vores forældre havde også taget turen til Ålborg, det er altid dejligt med lidt ekstra support. Helt i særklasse var Tina Thomsen, SMT Silkeborg, der blev samlet nr. 5, hurtigste agegrouper og vandt AG45-49.
Ærgelsen blev skyllet ned med cola og det var en temmelig dårlig idé. For i stedet for at klappe af vinderne under præmieoverrækkelsen, fandt jeg mig selv liggende på skjoldet, midt i det hele. Parat til at knække mig hvert øjeblik det skulle være. Dét blev dog ved tanken og forvirret nok til at glemme mine løbesko, tågede jeg over mod cyklen, som jeg dog huskede at tage med hjem. Tak til Janni (der forøvrigt blev 2'er på 1/4 distance) for at hjembringe mine (yndlings)løbesko.
Solcreme, nej da - jeg har jo lige været i Italien og kører i langærmet cykeltrøje. Lidt solskoldet? Tjaa...
Men når jeg nu har surmulet tilstrækkelig længe, vil jeg tænke tilbage på et rigtig flot arrangeret DM af Ålborg Triathlon Klub. Vinderne Camilla Pedersen og Emil Dalgård var begge i særklasse og kørte hurtigt som bare pokker;-). Til lykke til dem begge! - Også rigtig mange flotte agegroup præstationer.
Næste projekt: Challenge Copenhagen.
søndag den 10. juni 2012
Why does it always rain on me...?
Jeg har stadig årets første konkurrence I GODT VEJR, tilgode. Jeg er bange for, at det er gået så vidt, at folk fremover bevidst vil fravælge de konkurrencer, jeg deltager i. Af frygt for dårligt vejr! Det har jeg i hvert fald hørt.... Jeg siger ikke hvornår jeg kører næste gang;-).
Det har været en spøjs "ugen derpå". Hjemturen mandag var næppe fremmende for restitutionen, men omvendt har ømheden nu ikke været slem, denne gang. Mødte naboen, der sagde: "Du ligner en der har tømmermænd!" Tak, det føltes måske i virkeligheden også sådan? "Gå da ordentlig", sagde genboen, lidt senere. - Og så mødte en af de andre på vejen: "Har nu kørt det der triahtlon igen - du er godt nok sej". "Jeg synes lige at jeg var sej, for jeg har lige bakket med en trailer....", fortsatte hun. - Ved nærmere eftertanke, tror jeg egentlig også hellere jeg vil køre en ironman, end bakke med en trailer.... Nåede da også både lidt hyggesvømning og et foredrag med Jacob om mandag aften. Tirsdag tilbage på jobbet og så på en Grundlovsdag.
Hænderne - til gengæld - de blev først sig selv efter 5 dage. Ikke voldsomt betryggende med manglende følesans og nedsat kraft indtil fredag. Måske hjalp min daglig sauna-duathlon på det? Sauna-(hygge-)svømning- sauna....
Hvad jeg ikke har haft af ømhed, er jeg til gengæld blevet begunstiget med af træthed. Et par timer har jeg vel sovet ekstra hver dag. Alle de planer jeg havde, for alt det jeg skulle nå, er gået temmelig meget i vasken. Men, men, men ...så kigger jeg bare på padderne og de får mig altid til at tænke på, hvad det egentlig er, man skal nå? - De bekymrer sig næppe om aldrig at nå noget.
Det har været en spøjs "ugen derpå". Hjemturen mandag var næppe fremmende for restitutionen, men omvendt har ømheden nu ikke været slem, denne gang. Mødte naboen, der sagde: "Du ligner en der har tømmermænd!" Tak, det føltes måske i virkeligheden også sådan? "Gå da ordentlig", sagde genboen, lidt senere. - Og så mødte en af de andre på vejen: "Har nu kørt det der triahtlon igen - du er godt nok sej". "Jeg synes lige at jeg var sej, for jeg har lige bakket med en trailer....", fortsatte hun. - Ved nærmere eftertanke, tror jeg egentlig også hellere jeg vil køre en ironman, end bakke med en trailer.... Nåede da også både lidt hyggesvømning og et foredrag med Jacob om mandag aften. Tirsdag tilbage på jobbet og så på en Grundlovsdag.
Hænderne - til gengæld - de blev først sig selv efter 5 dage. Ikke voldsomt betryggende med manglende følesans og nedsat kraft indtil fredag. Måske hjalp min daglig sauna-duathlon på det? Sauna-(hygge-)svømning- sauna....
 |
| Pildskaden og en chokolade-skildpadde (før den blev spist) |
Af princip besluttede jeg efter i søndags, at jeg ikke længere ville cykle i regnvejr - i hvert fald i en helt uge. Så jeg fandt hometraineren frem, smilede, hørte mit yndlingsmusik - og kiggede ud på regnen.
I dag var jeg i Viborg for at se Avis ½ Marathon. Jeg nød at stå på sidelinjen og heppe - og må inddrømme at jeg (i dag) ikke misunder deltagerne - der løb i regnvejr...;-)
søndag den 3. juni 2012
Wasserstadt Ironman 2012
Dét med Wasser tog de i år meget bogstaveligt, for det blev en meget våd og kold dag i Hannover. - Utroligt nok var temperaturen i år kun ca 1/4 af de to tidligere år(!).
Starten gik i år kl. 7. Temperaturen var ligeså (ca 7 grader) og ellers var det overskyet. Der var meldinger om regn fra sidst på formiddagen og resten af dagen. Med lidt held måske kun lidt støvregn(?).
Vandtemperaturen var 19 grader, så det kunne man ikke klage over. Skøn svømning i en rolig kanal - to gang ud/hjem. For en sjælden gangs skyld kom jeg til at ligge komfortabelt på fødder hele vejen. Svømmede på 1.02. Dejligt med en god oplevelse efter det modsatte til Tristar Mallorca.
Efter svømningen er det et længere løbestykke, vel omkring 400-500m til skiftezonen. Med vejrudsigten in mente, havde jeg taget min forholdsregler (troede jeg). En tynd undertrøje med korte ærmer, løse knæ + tritop og -bukser under våddragten. I skiftezonen tog jeg yderligere en kortærmet "skiundertrøje" på og yderst Fusions Speed Top. Derudover lange handsker og toecovers på cykelskoene. - Og så afsted.
Cyklingen består af 6 omgange af 30 km. På første omgang kunne jeg slet ikke få varmen. Der var stadig tørvejr, men kun omkring de 7 grader. 180 km virkede temmelig uoverskuelige. Kroppen var stiv og fingrene var ikke til meget gavn. Kunne kun skifte gear ved at bruge begge hænder. Kulden sugede al energi udaf mig.
Jeg valgte at stoppe allerede efter 1. omgang og tage endnu en langærmet cykeltrøje på og en kraftig softshell vest yderst. Sidst på 2. omgang havde jeg så småt fået varmen og tænkte NU starter cyklingen for mit vedkommende. Jeg nåede da også lige at få en komfortabel 3. omgang, uden dog at føle at jeg rigtigt kunne komme i gang. På fjerde omgang startede regnen og den blev forøvrigt ved resten af dagen. Det blev igen koldt, rigtig koldt.
Der var ikke meget at smile af, og dog. Jeg passerede en mand på tricykel, enkeltstartshjelm og hele molevitten - og så lige en alt for stor fleecejakke, sådan en rigtig pelset en. I det hele taget var manges påklædning efterhånden ret alternativ og flere kørte rundt i regnjakker eller hvad de ellers kunne fremskaffe fra venner og bekendte. Mange gik i bogstavligste forstand kolde - jeg selv inklusiv. Nogle sad bare der, oprejst på cyklen og rystede af kulde.
Min mor, iført vintertøj, uddelte troeligt en flaske Squeezy på hver omgang. Dét fungerede rigtig fint.
På forunderlig vis kom jeg igennem cykling. Det føltes ikke som, at være en del af en konkurrence, det føltes bare som at have overlevet 180 kolde km på en cykel. Min cykeltid, fra jeg kom op af vandet til jeg gik ud på løb, blev - hold nu fast 6.10(!). Men så er det også incl. 2-3 timer (ca) i T2 (skifte fra cykling til løb).
Andet skifte blev om muligt dagens største udfordring. Mine hænder var fuldstændig hævede op og lignede et par oppustede gummihandsker (her 10 timer efter jeg er kommet i mål er hænderne stadig deforme). Ironisk nok stod/sad/væltede jeg rundt ved siden af en anden, ligeså hjælpeløs deltager. Hjelmen kunne jeg selvfølgelig ikke åbne. Så forsøgte jeg at tage strømper på, men væltede - ikke just elegant - og lå som en skildpadde på sit skjold. Nå op at sidde. Strømperne ville ikke på og min hænder, der mindede om et par pingvinluffer, var ikke til meget hjælp. Strømperne og sågar løbeskoene kom dog på til sidst. Overvejede et svagt øjeblik om jeg skulle beholde hjelmen på, var jo heller ikke just sikker på benene. Men fik dog til sidst åbnet spændet. Fik taget de to cykeltrøjer og vesten af på forunderlig vis.
Endelig afsted på løbet. Stadig iført en underlig mundering bestående af undertrøje, tritop, løse ærmer og en skiundertrøje. Kom ud af skiftezonen sammen med en anden pige, men overhalede hende ret hurtigt.
På løbet havde jeg ligefrem en cykel foran, nu da jeg var forreste kvinde. Stakkels unge fyr der troeligt cyklede foran 42 km i regnvejr. Trods dårlige odds følte jeg mig overraskende godt løbende. Jeg var godt klar over at cyklingen havde kostede meget energi, så jeg gik ret konservativt tilværks. Benene føltes stive hele vejen og det blev naturligvis ikke bedre, som konkurrencen skred frem.
Jeg løb roligt de første 3 km og prøvede derefter at finde et pace omkring 4.30/km. - Det var ikke i dag jeg skulle forsøge mig med dog drastisk, for det kunne blive rigtig dyrt i sidste ende. Løbet blev - også - en kold og meget våd omgang. En del af ruten er på grusstier, så det blev tilmed mudret og med store vandhuller. Det tunge underlag gjorde også sit til, at udfordringen ikke blev mindre. Endte med en løbetid på 3.10, som jeg vist skal være ganske godt tilfreds med, under de betingelser.
Sluttiden blev 10.23 og ikke just prangende. Men på en dag hvor over halvdelen udgik, er jeg helt godt tilfreds. Jeg gentog min sejr fra sidste år - også selvom tiden i år var hele 33 min langsommere...
Så stod man der. Endeligt i mål, men det var usandsynlig koldt. Hænderne var stadig ikke tøet op og var om muligt endnu mere hævede op. Uret, chippen og hårbåndene (der udleveres efter hver omgang) sad boret ind i huden. Selv der hvor de løse ærmer stoppede var der en tyk pølse af hævelse. Med mine to pingvinluffer fik jeg med siderne af begge hænder gaflet noget vand(!)melon og så var det ellers, så hurtigt de trætte ben ville det, op i skiftezonen og hente cykel mv (med stor hjælp fra min mor). Det regnede stadig - naturligvis. I bad med det meste af tøjet på - på lige fod med flere øvrige deltagere, der heller ikke magtede at tage det af...
Sidste år blev jeg stegt i Hannover - i år nedkølet. Ser frem til et sted mit i mellem:-)
Tak til min mor, der troeligt trodsede kulde og regn og agerede hjælper hele dagen. Tak til alle stævnets hjælper der uværligt også må have haft en lang, kold og våd dag i felten. Og tak for alle de søde SMS'er, mails mv.
Starten gik i år kl. 7. Temperaturen var ligeså (ca 7 grader) og ellers var det overskyet. Der var meldinger om regn fra sidst på formiddagen og resten af dagen. Med lidt held måske kun lidt støvregn(?).
Vandtemperaturen var 19 grader, så det kunne man ikke klage over. Skøn svømning i en rolig kanal - to gang ud/hjem. For en sjælden gangs skyld kom jeg til at ligge komfortabelt på fødder hele vejen. Svømmede på 1.02. Dejligt med en god oplevelse efter det modsatte til Tristar Mallorca.
Efter svømningen er det et længere løbestykke, vel omkring 400-500m til skiftezonen. Med vejrudsigten in mente, havde jeg taget min forholdsregler (troede jeg). En tynd undertrøje med korte ærmer, løse knæ + tritop og -bukser under våddragten. I skiftezonen tog jeg yderligere en kortærmet "skiundertrøje" på og yderst Fusions Speed Top. Derudover lange handsker og toecovers på cykelskoene. - Og så afsted.
Cyklingen består af 6 omgange af 30 km. På første omgang kunne jeg slet ikke få varmen. Der var stadig tørvejr, men kun omkring de 7 grader. 180 km virkede temmelig uoverskuelige. Kroppen var stiv og fingrene var ikke til meget gavn. Kunne kun skifte gear ved at bruge begge hænder. Kulden sugede al energi udaf mig.
Jeg valgte at stoppe allerede efter 1. omgang og tage endnu en langærmet cykeltrøje på og en kraftig softshell vest yderst. Sidst på 2. omgang havde jeg så småt fået varmen og tænkte NU starter cyklingen for mit vedkommende. Jeg nåede da også lige at få en komfortabel 3. omgang, uden dog at føle at jeg rigtigt kunne komme i gang. På fjerde omgang startede regnen og den blev forøvrigt ved resten af dagen. Det blev igen koldt, rigtig koldt.
Der var ikke meget at smile af, og dog. Jeg passerede en mand på tricykel, enkeltstartshjelm og hele molevitten - og så lige en alt for stor fleecejakke, sådan en rigtig pelset en. I det hele taget var manges påklædning efterhånden ret alternativ og flere kørte rundt i regnjakker eller hvad de ellers kunne fremskaffe fra venner og bekendte. Mange gik i bogstavligste forstand kolde - jeg selv inklusiv. Nogle sad bare der, oprejst på cyklen og rystede af kulde.
Min mor, iført vintertøj, uddelte troeligt en flaske Squeezy på hver omgang. Dét fungerede rigtig fint.
På forunderlig vis kom jeg igennem cykling. Det føltes ikke som, at være en del af en konkurrence, det føltes bare som at have overlevet 180 kolde km på en cykel. Min cykeltid, fra jeg kom op af vandet til jeg gik ud på løb, blev - hold nu fast 6.10(!). Men så er det også incl. 2-3 timer (ca) i T2 (skifte fra cykling til løb).
Andet skifte blev om muligt dagens største udfordring. Mine hænder var fuldstændig hævede op og lignede et par oppustede gummihandsker (her 10 timer efter jeg er kommet i mål er hænderne stadig deforme). Ironisk nok stod/sad/væltede jeg rundt ved siden af en anden, ligeså hjælpeløs deltager. Hjelmen kunne jeg selvfølgelig ikke åbne. Så forsøgte jeg at tage strømper på, men væltede - ikke just elegant - og lå som en skildpadde på sit skjold. Nå op at sidde. Strømperne ville ikke på og min hænder, der mindede om et par pingvinluffer, var ikke til meget hjælp. Strømperne og sågar løbeskoene kom dog på til sidst. Overvejede et svagt øjeblik om jeg skulle beholde hjelmen på, var jo heller ikke just sikker på benene. Men fik dog til sidst åbnet spændet. Fik taget de to cykeltrøjer og vesten af på forunderlig vis.
Endelig afsted på løbet. Stadig iført en underlig mundering bestående af undertrøje, tritop, løse ærmer og en skiundertrøje. Kom ud af skiftezonen sammen med en anden pige, men overhalede hende ret hurtigt.
På løbet havde jeg ligefrem en cykel foran, nu da jeg var forreste kvinde. Stakkels unge fyr der troeligt cyklede foran 42 km i regnvejr. Trods dårlige odds følte jeg mig overraskende godt løbende. Jeg var godt klar over at cyklingen havde kostede meget energi, så jeg gik ret konservativt tilværks. Benene føltes stive hele vejen og det blev naturligvis ikke bedre, som konkurrencen skred frem.
Jeg løb roligt de første 3 km og prøvede derefter at finde et pace omkring 4.30/km. - Det var ikke i dag jeg skulle forsøge mig med dog drastisk, for det kunne blive rigtig dyrt i sidste ende. Løbet blev - også - en kold og meget våd omgang. En del af ruten er på grusstier, så det blev tilmed mudret og med store vandhuller. Det tunge underlag gjorde også sit til, at udfordringen ikke blev mindre. Endte med en løbetid på 3.10, som jeg vist skal være ganske godt tilfreds med, under de betingelser.
Sluttiden blev 10.23 og ikke just prangende. Men på en dag hvor over halvdelen udgik, er jeg helt godt tilfreds. Jeg gentog min sejr fra sidste år - også selvom tiden i år var hele 33 min langsommere...
Så stod man der. Endeligt i mål, men det var usandsynlig koldt. Hænderne var stadig ikke tøet op og var om muligt endnu mere hævede op. Uret, chippen og hårbåndene (der udleveres efter hver omgang) sad boret ind i huden. Selv der hvor de løse ærmer stoppede var der en tyk pølse af hævelse. Med mine to pingvinluffer fik jeg med siderne af begge hænder gaflet noget vand(!)melon og så var det ellers, så hurtigt de trætte ben ville det, op i skiftezonen og hente cykel mv (med stor hjælp fra min mor). Det regnede stadig - naturligvis. I bad med det meste af tøjet på - på lige fod med flere øvrige deltagere, der heller ikke magtede at tage det af...
Sidste år blev jeg stegt i Hannover - i år nedkølet. Ser frem til et sted mit i mellem:-)
Tak til min mor, der troeligt trodsede kulde og regn og agerede hjælper hele dagen. Tak til alle stævnets hjælper der uværligt også må have haft en lang, kold og våd dag i felten. Og tak for alle de søde SMS'er, mails mv.
Abonner på:
Opslag (Atom)