Efterrationalisering i Stockholm

Efter Ironman Kalmar var det vores plan at tage nogle dage i Stockholm. Dagen efter racet ville jeg lige over og heppe på Keld Thomsen til Slot Award'en. Kim havde til gengæld fået nok af det der triathlon, så han hoppede på cyklen kl. 10, i retning mod Stockholm. Den forkromede plan var at jeg skulle samle ham op undervejs. Award'en var planlagt til kl. 11.00-12.00 og det betød at jeg ville indhente Kim i bil omkring kl. 13 og han ville dermed få 3 timers cykling.

Men, men, men... Efter uddelingen af Hawaii Slots, blev det annonceret, at der til den efterfølgende præmieoverrækkelse ville være præmier til de 8 første i profeltet (i programmet stod der 6 og jeg blev nr 7). Jeg SMS'ede til Kim at jeg blev lidt forsinket, men lidt blev til meget - for der var både spisning og musik. Status blev at jeg først kørte fra Kalmar omkring kl. 14 og at Kim fik 5½ time på cyklen. Da jeg endelig mødte ham i øde svensk landsby var han knap så glad. End ikke en check fra SwedBanken (de har da humor de svenskere) kunne få smilet frem.

Turen fortsatte mod Stockholm ad de små bugtede veje. Undervejs, og altså siddende i bilen, begyndte jeg at få de samme krampelignede jag i maven og brystkassen som dagen før under ironmankonkurrencen:-(. Og faktisk fortsatte det de næste 3 dage. Ikke værre end at jeg kunne gå omkring i Stockholm, men slemt nok til at jeg blev noget bekymret. For det var netop sådan det hele startede, da jeg havde kold lungebetændelse i 2010 og den gang fortsatte det i 6 uger.



Hårdt at være turist...

Uanset hvad havde vi nogle dejlige dage i Stockholm, og hvis der er en fordel ved at ikke at løbe så hurtigt til ironman - ja så er det netop at benene ikke er så ømme efterfølgende;-). Vi tæskede rundt i Stockholm - med båd, bus, metro, på gåben og cykel. Kim smagte surstrømningen en sen aften. - Hvis stemningen var trykket efter 5½ timers cykling, var det værre efter denne selvvalgte udfordring...

Før



Efter

Efter 4 dage var der kun ganske lidt "murrende" ømhed tilbage i maven og brystkassen og jeg var lettet. Det er svært at indrømme sine begrænsninger, men efter Kalmar må jeg nok erkende (i hvert fald ind til andet er bevist), at jeg nåede grænsen for hvor meget jeg kunne presse kroppen over en længere periode. Og dén grænse var ikke skader eller sygdom undervejs i forløbet, men måske nærmere noget udefinerbart organ-mæssigt eller hvad det nu er? Forløbet optil havde ellers været lige efter bogen uden nogen afbræk, ingen skader, ingen sygdom, ingen gener af nogen art.  Men lur mig om ikke "den samlede belastning", hvor træningen blot er en del af billedet, netop en motionists største udfordring....

Ironman Kalmar

Så står man der over for den helt store eksamen, der er forberedt så længe og så grundigt. Håber bare at alting klapper, ingen defekter osv. Forhåbninger om PR var sat i baggrunden med den blæsende vejrudsigt in mente. Tilmed var cykelruten ændret ift sidste år og rygtet lød at den nu var længere. Det handlede om at gøre det bedste mulige på dagen. Uden helt at vide hvem der reelt stillede op, så feltet og ikke ud til at have den store bredde, fraregnet nogle få profiler. Jeg følte faktisk at det i dag var min chance.

Spændingsniveauet var perfekt, jeg var spændt og glædede mig som bare pokker, men var ikke nervøs. Gik i seng allerede kl. 19.30 og med en film til hjælp sov jeg inden kl. 20. Så det blev til en god nattesøvn inden vækkeuret ringede kl. 3.30.

Ved svømmestarten var det tydeligt at der i dag, og modsat de andre morgener, var bølger på vandet. Jeg startede i det famøse pro-felt kl. 6.55, mens alle AG’ere startede kl. 7.00. På sin vis var jeg glad for at undgå massestarten, men omvendt viste jeg også at der i pro-felt ville være ganske få med mit svømmeniveau - eller mangel på samme. Derfor var det også med at komme af sted fra start og hængte sig på de fødder, der i bedste fald måtte være. Dén plan lykkedes faktisk, der var en enkelt herre og Kirstin Lie. Ruten var lidt kringlet og sammen med bølger gjorde det det bare endnu vigtigere ikke at ligge alene.

Efter knap en omgang (af to) kom de forreste AG’ere brusende forbi og det gav selvsagt lidt tumult. Jeg kunne godt mærke at mine tynde arme og manglende teknik virkelig kom på en prøve i bølgerne og strømmen (det bilder jeg mig ind at der var). Efter ca. 3 km blev jeg virkelig træt i armene, dét har jeg ikke oplevet i samme grad tidligere. Jeg viste udmærket at svømningen var skidt, bare ikke hvor skidt. - Omvendt mener jeg faktisk ikke at jeg kunne gjort mere under de forhold, der var bare slet ikke power nok i de arme. 1.12, hvad laver hun må nogle have tænkt derhjemme bag skærmen, men det var desværre kendsgerningen. - Al svømmetræning føles ligesom temmelig spildt:-(. Samtidig kunne jeg konstatere at de gode svømmere ikke svømmede langsomt i går - Jodie Swallow svømmede på 48 min!

Fast besluttet på ikke at lade en dårlig svømning ødelægge resten af dagen kom jeg ud på cyklen. Der var allerede god vind fra morgenen en af og trods mit kun 40mm forhjul måtte jeg kigge et par gange ned for at se om jeg var punkteret eller om dækket var ved at falde af, da vi krydsede Ölandsbroen, i stik sidevind fra syd. Men når man lige vænnede sig til var det ikke så slemt. På Öland gik det straks mod syd og direkte modvind i vel omkring 50 km. Her er wattmåleren en guds gave, for upåagtet hvor langsomt det går, er det betryggende at kunne se at man træder hvad man skal. Så mod øst i sidevind og endelig mod nord i medvind. Tilbage over broen til fastlandet efter ca. 120 km og så mangler bare det lidt kringlede sidste loop. Jeg havde egentlig en god fornemmelse på cyklen, lod mig ikke frustrere af vinden. Ender med i cykeltid på 5.32, der på papiret ikke er prangende. Vinden taget i betragtning er jeg dog fint tilfreds og vil faktisk mene at det er noget af det bedste jeg har cyklet på en ironman. Ruten var - ifølge min GPS - 182 km.

Endelig klar til løbet. Jeg kunne godt se at jeg skulle løbe op til mit bedste, hvis blot jeg skulle under 10 timer. Benene føles ok, men jeg var opmærksom på at holde igen efter en trods alt hård cykling. Nåede lige at passere den førende Jodie Swallow, læs i parentes bemærket: hun var en omgang foran. Nogle tilskuere heppede endda ”kom så, du har ikke langt op” (de skulle bare vide …at jeg var en omgang bagud;-)). - Men hvor var de snurrende kamaraer, når man har brug for dem?

Nå det var vist også meget godt at de ikke var der, for snart kom nogle enerverende mavekramper, der bare blev ved og ved. Skiftede i intensitet, men aldrig væk. Øv, øv. Jeg kunne fint optage væske og energi og ingen kvalme, opkast mv. Øv, øv... Jeg har haft samme problem en gang tidligere i Barcelona 2011. Jeg vurderede at det var vinden der gav problemer, så med udsigt til vind i dag havde jeg taget mine forholdsregler med en trøje under tri-toppen. Men lige lidt hjalp det. I luntetrav fortsatte turen. Uden at kigge på uret, det var for demoraliserende, men fastbesluttet på ikke at give op og fortsat jagte alt med puls. Selv på de sidste km hentede jeg et par piger og var faktisk helt oppe ved hende på 6. pladsen, men så knækkede jeg helt sammen og den sidste halvanden km virkede helt uoverskuelig. I mål kom jeg dog som nr. 7 og forbandet tæt på både 5. og 6. pladsen - Øv! Løb 3.18 og det er langtfra tilfredsstillende. Eneste trøst er at jeg gjorde hvad jeg kunne og blev ved til det sidste, selvom det i situationen virkede ret håbløst. Sluttede i 10.07.

Pain is temporary - but your finishing time posted on the internet is forever ….damn.

Så summa summarum så blev sæsonens hovedmål et stykke fra hvad jeg håbet på og trænet til. Men kan altid finde noget positivt - nogle gange må man bare lede lidt længere efter det. Det var ironman nr. 11 i rækken og den første med det der logo. - Så nu kan jeg også få en tatoo  ...nope;-).
Men, men midt i al den ynk var der heldigvis andre der kunne redde SMT’s ære, nemlig Keld Thomsen der kørte et brag af en konkurrence, blev 2’er i AG 40-44 og dermed en sikker Hawaii kval. Han satte sig det mål sidste år, forberedte sig dedikeret og hvor er det fedt at det lykkedes uden slinger i valsen.

Brøns havde en flot svømning og et brag af en cykling (4.45!), men knækkede sig på slutningen af cyklingen og fortsatte på løbet. Han fik sig kæmpet igennem, men desværre langt fra hans normale niveau og det han gang på gang har vist til træning. - Efter racet var vi vist begge klar til tage til Barcelona i oktober og få revanche;-).

Tak til Børkop Cykler for at stille Mavic C40 hjul til rådighed, de var en fornøjelse at køre med. Tak til Kim, Thomsens og Brøns' for support undervejs. Og tak for alle hilsner før og efter. Nu er der ferie...

Nedtælling

Trætheden kom væltende 9 dage før Ironman Kalmar - torsdag, fredag, lørdag og søndag blev nogle hårde dage. Søndag med det sidste obligatoriske halvlange pas med 90 km cykling og 10 km løb, blev ikke just dagen hvor jeg følte mig flyvende. - Men ok hvis det er sandt at en dårlig generalprøve giver en god premiere, så er jeg temmelig fortrøstningsfuld mht. på lørdag, hvor slaget skal stå. Jeg har haft et langt kontinuerligt træningsforløb uden afbræk, men også uden de helt store selvtillidspas hvor tingene sådan for alvor kører.

Keld og Brøns ankom også tirsdag og er mere end klar. Udover at være dopede med rødbedesaft vil rygtet også vide, at de tømte ICA markedets delikatesseafdeling for hele kyllinger, eller guldfugle om man vil. Det bliver SÅ spændende at følge de to og jeg håber at de begge får mulighed for at forlænge sæsonen.

I går onsdag var en hel træningsfri dag og jeg var ude at kigge på den del af cykelruten der foregår på Öland. Var også forbi stævneområdet og den ikke-famøse expo, der knapt kan hamle op med Silkeborg Tri og tillæg så svenske overpriser... I dag har den stået på lidt svømning på ruten, 35 km cykling og 5 km løb. Ellers har dagen budt på registrering og race briefing. Vejrudsigten for lørdag siger omkring 20 grader og 8-10 m/s med vindstød optil 15 m/s. Skidt, jeg øvede mig i at køre i vind i Hannover og er heldigvis blevet for gammel til bekymre mig om den slags.

- Og nu er det ved at blive seriøst for i dag blev feltkøkkenet fundet frem, intet skal overlades til tilfældigheder. Tilbage er der bare at håbe at alt klapper på lørdag. Jeg glæder mig;-).

2 uger igen....

Hvis nogen skulle have interesse i, hvad jeg for tiden bedriver tiden med? -  Når jeg ikke går på arbejde, eller hvad jeg ellers finder på, så har denne uge træningsmæssigt set sådan ud:

Ma: 3 km svømning i Almindsø, let styrketræning

Ti: 25 km løb, heraf de sidste 15 km som tempoløb

On: 3 km svømning i bassin, 80 km cykling incl. interval, let styrketræning

To: X-træning (12 km cykling + 2 km løb) + 2 km afjog

Fr: 2 km svømning

Lø: 4 km svømning i Almindsø, 30 km cykling (incl. 25 km hårdt) + 15 km tempoløb, let styrketræning

Sø: 188 km cykling (6 runder på min elskede Resenbro-runde) + 3 km løb til dessert

Forbandet godt hjulpet på vej af det gode vejr. Almindsø er godt 21 grader - det er helt fantastisk. Knap 2 uger igen til Ironman Kalmar;-)

Væske og energi til DM ½ ironman

Som inspiration for de der skulle have interesse, vil jeg her -  i lighed med efter ironman i Hannover - beskrive mit væske- og energiindtag. Modsat i Hannover var vejret til Ålborg til DM ½ ironman relativt varmt, ca. 25 grader.

Jeg indtager ingen fast føde under ½ ironman og indtager kun vand fra morgenmaden 3½ time inden start og frem til den første gel 15 min inden svømmestart. Sammen med morgenmaden indtog jeg 2 stk SaltStick Plus - da jeg ikke er kaffedrikker, synes jeg at det fungerer godt med lidt koffein i god tid inden start.

Vanen tro indtog jeg en energigel ca. 15 min inden svømmestart - denne gang en PurePower Cola gel sv.t. til ca. 100 kcal og dertil ca. 200 ml vand.

På cyklen havde jeg fra start to flasker med hver 650 ml energidrikog  med en 7% blanding af Carbo Race Elektrolyt. Dét svarer til i alt ca, 340 kcal. Ved sidste depot på cykelruten modtog jeg en flaske vand og på de sidste 25 km af cyklingen indtog jeg 2 PurePower Cola gels sv.t. i alt ca, 200 kcal og dertil ca. 500ml vand. - For øvrigt ingen tak til den atlet jeg arvede genbrugsflasken fra på depot ...næste gang på du gerne rengøre din flaske fra det værste råddenskab (disse eventuelle kcal vælger jeg dog at se bort fra i energiberegningen;-).

I T2 havde jeg 3 cola energi gels liggende og tog dem med i lommen på løbet - undervejs ville jeg vurdere om jeg ville indtage 2 eller 3. Det endte med alle 3 ved hhv. 5,25 km, 10,5 km og 15,75 km. Derudover indtog jeg 100-150ml vand ved hvert depot for ca. hver 2,5 km. I alt ca. 300 kcal under løbeturen og vel omkring 800-1000 ml vand.

Det samlede energiindtag (fra 15 min inden svømmestart) havner på ca. 940 kcal og ca. 2800ml vand på de for mit vedkommende 4 timer og 43 min konkurrence. Jeg oplevede ingen maveproblemer eller andre gener undervejs.

DM ½ ironman

Så sad vi der en højhellig lørdag aften og nød en romantisk middag, i solskin og med udsigt over vandet. Kim vrissede godt nok lidt over menuen: ris og tun - det var endda den dyre fra Glyngøre... og jeg havde flottet mig og taget ketchup med..?

 

Så dokumentarfilm om Sound City, som man for øvrigt bør se, hvis man er bare lidt til rock. Ja, ok nåede vel at falde i søvn et par gange inden filmen var 40 min gammel og inden klokken var 21. - Der var basis for at være frisk til søndagens DM;-).

 

Op ved 4.30-tiden for at nyde den sidste nadver, hvis bestanddele er for mystiske til at det kan nævnes i al offentlighed. Tussede af sted mod startområdet ved 6-tiden i dejligt solskin - argghhh føler for én gangs skyld virkelig at jeg er født under heldig stjerne - sådan vejrmæssigt.

 

Klargøring af udstyr og lidt joggen rundt inden afgang mod starten i kridtgraven. Starten gik kl. 8. Vandet var nærmest lunt:-). Halvanden omgang fik vi denne gang. 32 min plaskede jeg rundt og det var egentlig ok i min optik.

 

Et fornuftigt skifte og ud på cyklen. Jeg ved ikke om det gik som forventet eller frygtet. Wattmåleren lyver næppe og gennemsnittet blev ikke bedre end det burde være på den dobbelt distance - det er ikke godt nok. Der var egentlig ikke noget galt og derfor heller ingen undskyldningerne - bare mere skildpadde end hare. Ruten var flad, temperaturen skøn og lidt let brise.

 

Blev overhalet af Susanne Svendsen ved omkring 70 km - så vidste jeg godt at jeg næppe så mere til hende i dag. Hvis jeg anstrenger mig og tænker tilbage, tror jeg faktisk at jeg overhalede et par stykker på cykelruten, resten var med omvendt fortegn - og dem var der mange af.

 

T2 gik efter planen og sikke en opbakning i målområdet - mange tak. Ud på løbet og benene virkede fornuftige - det skulle de også helst. Synes at jeg fandt et fornuftigt pace og det gik efter planen. Fik indhentet nogle piger og løb i mål i på 1.27 og en samlet 3. plads. Havde cykling været bedre, havde jeg nok i virkeligheden været jævnt godt tilfreds;-). Susanne Svendsen blev danskmester efter et meget flot race og trods en svømmetid på 41 min(!) og Tine Holst som 2'er.

 

Tak for den enorme opbakning og tak til den store supporter-skare fra SMT! - Også tak for alle de søde hilsener.

 

Det blev til mange flotte SMT resultater i dag bl.a. genvandt Tina DM-titlen i 45-49 og med Bettina på 2. pladsen i hendes ½ IM debut. Søren Peter tog guldet i den voksne klasse. Man kunne nævne mange flere toppræstationer. Op i mod 50 fra SMT var tilmeldt på henholdsvis 1/4 og 1/2 IM distancen, det er vildt.

 

Igen et meget flot arrangement af Ålborg Triathlon Klub - perfekte rammer og perfekt vejr. Desværre et par svipsere ift cykelruten hvor i hvert fald 2 SMT'ere måtte lide under at blive vist forkert. - Men udover et rigtig flot arrangement som kun kan anbefales. Synd og skam er det dog at tilmeldingen DM'erne åbnes (og bliver udsolgt) så tidligt  - og at det ikke er muligt at sælge eller bortgive startnumre i tilfælde af skader eller ændrede planer:-(.

 

Tilbage sidder jeg så og ligner noget der er kogt lidt for længe, pulled pork eller måske nærmere bare Dannebrog. Solcreme...? - Solen bider da ikke på min blege hud - hmmm....

Aquathlon

Dagens SMT Cup bestod af 500 m søsvømning og ca 4 km løb rundt om Almindsø. Det var faktisk min debut i SMT Cuppen i år, for normalt arbejder jeg til kl 20 om tirsdagen og SMT Cup er altid tirsdag kl 18. Men i dag havde jeg allernådigst fået tidligere fri og det er altid en fornøjelse at deltage. De ihærdige arrangører sørger gang på gang for så høj standard, at det i princippet lige så godt kunne være en "rigtig konkurrence".

Nå men direkte fra arbejde, så der var ikke tid til meget opvarmning, selvom det næppe havde skadet. De første meter af svømningen blev en rigtig tri-start og jeg fik da også brillerne slået af. De 500m blev dog gennemført;-).

Et fornuftigt skifte og uff pulsen var høj ud af den fint anlagte skiftezone. Snart møder man de første bakker og det var ikke godt for mine trætte og gamle ben. Løb hvad jeg kunne og det var faktisk ikke alverden. Prøvede at hægte mig på de par mænd der tillod sig at overhale, men den plan var kuldsejlet. Brillerede så oveni købet med at vride let om på foden lige inden mål:-(. Anne, Tina m.fl. kom halsende lige efter, så der var ikke tid til den slags.

Sjovt og hårdt! Ikke mindst må man tage hatten af for de der deltager uden svømmetræning - og Christian (den ikke helt unge) der tog turen uden våddragt.

Køerne holder siesta

Klar, eller hvad man nu skal kalde det, til dagens menu: 94 km cykling, 10 km løb, 31 km cykling og 8 km løb. I god tid inden den officielle start kl 9, tyvstartede jeg sammen med Tina. Forsvarligt og med vejrudsigten in mente, iført vintertights, skoovertræk, lange handsker og cykeljakke på sådan en midsommer søndag. Fik de to første runder af tre i godt selvskab og herefter overladt til mig selv og BMC'en. Et ordentligt regnskyld senere var første cykling klaret.

De 10 km løb gik på rutinen omend jeg før har haft betydelig større overskud. Anden gang cykling, mens de fleste havde overstået dagens træning. Halvvejs på cykling kom Thorstein op og spurgte om jeg ville med på hjul? Selvom Thorstein er en af klubbens mindste og dermed mindst fordelagtige at ligge på hjul af og selvom det er imod mine forkromede principper at ligge på hjul til x-træning - ja så blev det et ja tak. Det var som om den proportionalt stigende kurve for jeg-har-ondt-mig-selv oversteg alle moralske skrupler. Og der lå jeg så, klinet til baghjulet og var da forøvrigt temmelig ligeglad med at vandet fra vejen sprøjtede op i ansigtet på mig. Tak for liftet Thorstein!

Så manglede kun sidste løbetur og hvilket held. Nu er det vel sådan at spøjse mennesker oplever spøjse ting - i dag var ingen undtagelse. Med et par km igen, og vel nok en anelse træt, blev jeg stoppet af en ældre herre med stok. "Stop, se der - kørerne holder siesta!", sagde han mens han pegede med stokken. "Ja, det gør de da vidst", svarede jeg en anelse forvirret. Kiggede på manden, der nikkede som en anerkendelse af, at det var ok at jeg løb videre.

Tilbage til bilen og endnu en dag hvor jeg var den der fik mest for kontingentet - for jeg fik både lov at starte først og slutte sidst. Tror at jeg vil hjem og holde siesta;-).

Men inden siesta'en indtraf skulle dagens resultater fra Ironman Nice og Challenge Århus naturligvis tjekkes. Annette kørte et brag af en konkurrence i Nice, sætter en klækkelig PR og bliver nr 10 overall.

Gudenå Openwater

Så fandt jeg pludselig mig selv med fødderne solidt plantet i Nørreåens let mudrede bund og omtrent 17 grader varme vand. Faktisk uden helt at vide hvorfor, havde jeg i et svagt øjeblik tilmeldt mig 5,2 km distancen til Gudenå Openwater.

Inden jeg nåede så langt havde jeg mødt den evigt glade, sure motionist aka Jacob ved registreringen. Det med at være en sur motionist var noget han besluttede sidste år, for ikke at være for mainstream. Selvom hunden havde taget et par gode bider af våddragten og den detalje at han ikke lige havde fået svømmetrænet, var humøret stadig højt hos den nybagte far.

Der stod vi så og gjorde os til våddragterne inden en bus fragtede os til starten i Fladbro. Inden start var der igen omtrent en times ventetid, det kunne måske nok organiseres bedre. Men der var god tid til røverhistorier, trods alt.

Starten gik i små heats hvert 5. min. Jeg var vel nok lidt spændt på udfaldet. Egentlig har jeg følt mig godt svømmende efter ironman for 3 uger siden, mit normale niveau taget i betragtning. Jeg fik en ny Nineteen Rogue våddragt for 2 uger siden og den har jeg faktisk følt mig rigtig godt tilpas i. - Der var så bare lige det men, at nakken aldrig er blevet helt god igen siden ironman konkurrencen og i onsdags låste det hele godt op igen - lige inden svømmetræning, selvfølgelig. Torsdag blev det så krydret med et "facetled" der låste i brystryggen. Hmm det går virkelig godt. Nå men det er jo medstrøms, så hvis det gik helt galt var det vel bare om på skjoldet og flyde til Randers?

De første 800m er i Nørreåen og herefter i Gudenåen resten af vejen til målet ved Randers Regnskov. Udover at man svømmer under motorvejen ca. halvejs mister man helt fornemmelsen af tid og distance. Jeg kunne godt fornemme at det ikke gik fantastisk, men sådan på det jævne formodede jeg.

Ryggen og nakken var ok, det kunne mærkes, men omvendt fik det næppe den store betydning for udfaldet. Under de sidste par broer og så op på land, lettere forvirret. Begyndte instinktivt at tænke skiftet igennem og var parat til at lyne våddragten op - nåhh nej, det er jo allerede slut inden det rigtig er begyndt... Min første openwater konkurrence nogensinde og så fik jeg oveni købet en medalje (altså for at gennemføre).

Tiden blev 1.08 og det kan man vist ikke prale af ude i byen. Fra mere eller min pålidelig kilde forlød det dog, fra den sure motionist, at der var mindre strøm i år sammenlignet med sidste år. - Det bruger jeg i hvert fald som undskyldning;-).

SMT var fornemt repræsenteret ved Mønster-Monster (1.05), Heine (1.21) hvis schweiziske efternavn jeg ikke engang vil forsøge at stave - kan faktiske ikke engang stave til Schweiz(?) og Martin Klein (1.28). Og så var der selvfølgelig den sure motionist der kom i mål i 1.03, hvad kunne det ikke blive til med svømmetræning og måske ligefrem en hel våddragt?

Et sjovt arrangement, der bestemt er værd at prøve. Lidt ærligt med så meget ventetid, især inden start. Dét er måske nok prisen for at svømme fra A til B og ikke en rundstrækning.

Væske og energi til Hannover Ironman

Som et lille supplement til Annes og min om artikel og væske og energi under ironmankonkurrencer på TriTalk.dk, vil jeg her beskrive min plan til Hannover Ironman.

I lighed med 2010 kører jeg nu igen med produkter fra PurePower - og det er jeg ganske godt tilfreds med;-). Jeg har selvfølgelig trænet med produkterne og har testet planen adskillige gange.

Svømning:
Ca. 10 min inden svømmestart indtog jeg en gel med vandmelon-smag (40g/ca 100 kcal) og ca 200ml vand.

Cykling (ca 5 timer og 43 min):
På cyklen havde jeg fra start en flaske (650 ml) med vand og en flaske (650ml) med Carbo Race elektrolyt energidrik. Jeg havde tilsat ca. 45 g energipulver i flaskerne på 650 ml, sv.t. til en koncentration på 7% og igen svarende til 170 kcal pr flaske.

Normalt starter jeg med at drikke et par mundfulde vand de første 15 min, for derefter at drikke energidrik. Grundet det meget kolde vejr havde jeg dog ikke just løst til drikke noget de første minutter, så jeg startede direkte ud med energidrik efter ca. 15 min.

I Hannover består ruten af 6 runder á 30 km og jeg var så privilegeret at kunne få personlig forplejning på hver omgang. Da der jo ikke er nogen grund til at slæbe på noget unødigt, modtog jeg en ny flaske på hver omgang.

På de 5 første runder sv.t. 150 km, drak jeg en flaske energidrik pr omgang. Ved 120-130 km spiste jeg yderligere 2/3 energibar sv.t. 40g/ca 190 kcal. På de sidste 30 km foretrækker jeg vand og gel i stedet for energidrik. - Dels bliver jeg træt af energidrik og dels foretrækker jeg den kombination inden løbet. Ved 160 km indtog jeg en gel med lemon-the smag á 40g og ved 170 km indtog en gel med vandmelon-smag á 40g i alt sv.t. ca. 200 kcal.

Samlet energiindtag under cykling (med forbehold for lidt spild) ca 1240 kcal
Samlet væskeindtag under cykling (med forbehold for spild) ca 3,5 ltr.

Temperaturen under cyklingen startede med 10 grader og steg til 14-15 grader mod slutningen.

Løb (3 timer og 11 min):
På løb foretrækker jeg kombinationen af vand og gel. Jeg indtog en gel med cola-smag pr ca 5 km suppleret med 100-150ml vand. Derudover ca 100ml vand ved de restende væskedepoter, dog med nogle undtagelser. Det var max 15 grader på løbet og overskyet.

I alt 7 gels á 40g (velvidende at man ikke får alt med) sv.t. ca 700 kcal under løbet. Estimeret væske indtag under løbet ca. 1-1,2 ltr.

Samlet energiindtag under hele konkurrencen: ca 2040 kcal.
Samlet væskeindtag under hele konkurrencen: ca 5,3 ltr.

Samlet tid: 9 timer og 43 min (OBS svømme-distance halveret pga kulde)

Væske- og energimæssigt var det kolde vejr relativ taknemmeligt og min plan holdt da også 100%. Jeg fik ingen former for ubehag, kvalme, maveproblemer el.lign. Jeg foretrækker kun at spise ganske lidt undervejs, så derfor kun 2/3 energibar.

Under løbet er jeg forfaldet til gels med cola-smag, mens det under cykling er forfriskende med the-lemon, der også har en mere "drøj" konsistensen. Denne gel er tilsat 5% protein. Grundet det kolde vejr indtog jeg ikke SaltStick undervejs, men nøjes med at tage 2 stk. SaltStick Plus (tilsat koffein) om morgenen. Selvom jeg her på min gamle dage rent faktisk er blev i stand til at svede (lidt) vurderer jeg ikke at mit væske behov under løbet er højere under de vejrforhold der var på dagen.

Hvis nogen skulle føle sig fristet af at prøve PurePower er der 15% rabat at hente ved oprette sig som bruger på PurePower.dk og indtastet rabatkoden: skilde.