I modvind!

En weekendtur i det vestjyske og en oplagt mulighed for en cykeltur. Men, men, men at det lige skulle blæse som bare pokker - med en ond nordvesten vind - var ikke en del af planen. Det blev til mere end 5½ time i lutter modvind, men på den tid nåede jeg også at ryge i grøften et par gange, var ved at vælte på tilsandet vej og oplevede, med nød og næppe, at holde 16,7 km/t nedad bakke ...og i sidste ende nåede jeg vel også at blive lidt træt.

Velankommet udkants-Danmark. Her bor de seje mennesker, dem der kan holde vinden ud. I en butik sagde ekspedienten: "Det blæser jo ikke så meget i dag!" (arrggghhh så vil jeg nødig være her når det blæser).

En ældre mand på cykel i Harboøre-habit (ja, det var dér han kom fra) kunne lige netop opretholde et tempo, der kunne holde ham relativ lodret på cyklen, sagde smilende: "Det ér godt for kondien, med lidt vind!"

På en vindblæst landevej - lidt udenfor Harboøre - under en morgenløbetur, lidt i syv, mødte jeg en ældre dame. Hun var som formet af vestenvinden, krum og med to stokke der måske i virkeligheden var det eneste, der holdte hende oppe. Da vi passerede hinanden rettede hun sig, om muligt, lidt op og sagde: "Daw!". Jeg blev aldeles forskrækket, men fik dog fremstammet et gensidigt daw.

Men det er dragevejr derude i vestjylland! Kim fik luftet den drage, han ikke har fået af mig (for jeg syntes idéen var fjollet), men af skildpadderne. Der er ingen træer derude vestpå, men det skulle ikke forhindre nogen i at få dragen til at sidde fast på taget. Den lokale tømrer måtte tilkaldes, med byggelift og det hele. Han fik et billigt grin og nu har vi støttet udkants-Danmark.

Søndag gik turen hjemad i en rasende medvind. Den ler sidst ler bedst;-).

Ingen DM 10 km i denne omgang

Planen var oprindeligt at løbe DM 10 km i dag, men efter først en periode med lidt træthed og siden en læg der drillede, var beslutning om ikke at tage afsted, egentlig ikke så svær. Udfaldet af tirsdagens løbeintervaller blev afgørelsen. Jeg kunne fint løbe roligt og endda lidt tempo, men jeg frygtede at 10 km konkurrence kunne betyde en skade efterfølgende.

I stedet blev det til nogle gode træningspas henover weekenden i helt fantastisk vejr. Lørdag cyklede jeg med Jacob og fik i bogstavligste forstand min egen medicin at smage:-). Søndag stod den kun på løb -og tænk at have tidligt fri på en søndag...

I påsken tager Jacob og jeg til Mallorca og afslutter efter planen med TriStar 111 d. 15. april.

Danisco Cup, Brabrand

Vintergækkerne blomstrer, solen skinner, vinden er mild og ruten rundt om Brabrand sø er ganske fald. -Kan man andet end smile?

De tre seneste uger er træningen gået helt efter planen, så det var med noget mere optimisme jeg tog til Danisco Cup denne gang. -Sidst var der sne og sjap, en lettere kuperet rute, hård vind og nogle haser der drillede. Alt i alt burde der være basis for en bedre tid denne gang.

Med omkring 1500 deltagere på 10 km ruten var der lidt trængsel i starten. Lidt irriteret kan man nå at blive, men i sidste ende kan det måske netop ende med at blive en fordel ...at effektivt blive forhindret i, at starte for hårdt ud.

Mellemtiden efter 5 km sagde 19.20 og min sluttid blev præcist det dobbelte: 38.40. Det er officielt min nye PR på 10 km (på en DAF-opmålt rute). Så jeg kan i virkeligheden kun være ganske godt tilfreds:-)

Lidt pudsigt er det at jeg sidste gang "spurtede" mod en anden Pallesen og denne gang, om ikke så spurtede, så i hvert fald fik præcist samme tid som Sanni, jeg selv træner. -Det var en god dag for os begge og vi fik lov at dele 2. pladsen. Se resultater.

En lille svømmetur, gåtur i skoven og i det hele taget en skøn søndag i forårstemning.

En kold og nærmest lidt uheldig søndag

Det var lidt koldt derude, så jeg startede indendøre på hometrainer....

Så begav jeg mig ud på landevejen, på min crosscykel. Bevæbnet med det varmeste tøj jeg har incl. mit nye vinter-kit fra GripGrab og mine vinter-cykelstøvler. Afsted det gik. -Så længe det varede. For det varede kun omtrendt 5 km, så var forhjulet fladt.

I med en ny slange, i 8 graders frost. Den nye glæde varede også realtiv kort. Endnu en punktering. Arrrghhh....

Tilbage på hometraineren -jeg orkede ikke mere...

Den resterende træning blev klaret uden yderligere punkteringer. Til sidst en lille løbetur.

Det var den første halvdel af dén søndag:-)

Danisco Cup, Risskov

Nå så skulle det blive sandhedens time, eller da forhåbentlig mindre end en time... Jeg har ikke løbet et motionsløb siden foråret 2010, men nu stod jeg så der, på startlisten til Danisco Cup'ens 2. afdeling på 10 km distancen.

Sneen de sidste dage har jeg ikke just hilst velkommen. Smukt? Ja. Praktisk? Nej.

I Risskov ventede 10 km på en lettere kuperet og sneglat rute. Under opvarmningen -eller hvad man ynder at kalde det- skal jeg da slet ikke forsøge, at skjule, at jeg overvejede om jeg ville være bedre tjent med at være blevet hjemme. Men nu var jeg ligesom kommet. Chip og startnr. var monteret. Løb er jo simpelt -eller det har det i hvert fald været. -Den gang bare skulle sætte det ene ben foran det andet. Dét er jo som bekendt ikke nok længere, hvis man vil være med på beat'et.

Nå, mase sig ind i flokken. Solidarisk nedtælling fra 10 og så afsted...

Det var lidt glat, men ikke så slemt som frygtet. Ok, der mangler noget power i de gamle ben, men ellers gik det såmen ganske hæderligt. Haserne brokkede sig lidt på de sidste par stigninger, men ingen problemer når det bare gik ligeud.

Placeringsmæssigt havde jeg helt mistet overblikket, for jeg startede et stykke nede i feltet. De sidste meter endte i et mindre spurtopgør, eller hvad man nu kan kalde det. Jeg sneg mig vist lige foran i med et mulehår. Ja og i ren og skær befippelse, over et nærmest spurtopgør, fik jeg slet ikke stoppet nogen af mine 2 ure (mindre kan ikke gøre det, man er vel triathlet). Men bruttotid vs. nettotid, var der alligevel nogle få sekunder i mit favør. Tiden blev 40.32 og mere kunne jeg vist ikke forvente. Det blev til en 3. plads. Resultatliste.

Flot fremmøde, må man sige. Vel et par tusinde fordelt på de to distancer. Flere SMT'ere havde også vovet sig ud i snevejret.

Lidt suppe og så var det ellers tilbage til bilen, for det var dælme koldt. Oliefyr længe leve! Af varme blive man lykkelig. I en skøn forening af oliefyr og sædevarme gik turen tilbage mod Silkeborg. Jeg nuppede også lige en svømmetur. Det lyder seriøst, men det var det ikke: Sauna+lidt svømning+sauna+koldt bad+sauna. Måske fremmende for restitutionen, måske ikke? Men dejligt var det!

En af de dage...

Træningsmæssigt er det ikke just gået fantastisk og bare en smule kontinuitet er svært savnet. Hvis jeg kigger tilbage over de sidste par måneder var der først et hold i ryggen. Så kom jeg lidt i gang igen. Blev småsyg og et par uger med hoste. I julen på Fuerteventura fik jeg cyklet en del, men kun med lav intensitet pga helbredet.

Den første uge i januar var hård, jeg kom igennem, men haserne drillede. Dét kostede endnu nogle intensive træningspas... Et par rolige dage i denne uge - sågar en hel træningsfridag - fik mig ovenpå igen. Resten af ugen gik efter planen, sådan da. Men ak og ve. En længere progressiv løbetur lørdag, fik jeg ikke bare gavn af den selv samme dag, men så sandelig også dagen derpå.

Denne søndags cykeltræning med SMT skriver sig ind i historiebøgerne. Den ryger ind på en sikker Top 5, ja måske ligefrem Top 3 over Værste Cykelture Nogensinde. -Og dét siger faktisk ikke så lidt! Når man triller de knap 2 km nedad Nørreskov Bakke, på vej til klubtræning, og allerede her kan mærke sine ben. Ja, så ved man at det bliver en skidt dag -og dét blev det i sandhed.... Jeg gik ikke kold, jeg var kold -hele turen. Kold er bogstaveligt, for når intensitet bliver lav, så bliver det koldt når temperaturen kun lige sniger sig over frysepunktet. Samlet set er det svært at forestille sig noget der er mere hæsligt, men lur mig om det ikke trods alt findes;-).

Når det nu ikke for alvor fungerer for mig selv, er det rart at det trods alt gør det for andre. De sidste par måneder har stået på opstart for de fleste af de atleter jeg træner og jeg glæder mig til at følge deres udvikling i løbet af sæsonen.

Og så skete. Jeg er ikke bare ærgerlig, jeg er decideret skuffet! Chrissie Wellington har meddelt at hun ikke deltager Ironman Hawaii i 2012. Nu har jeg ellers opkaldt min yngste skildpadde efter netop hende! Et svagt øjeblik overvejede jeg om jeg skulle ændre navnet til fx Merinda? Men nej, det er for sent nu, løbet er kørt...

Ellers muntrer jeg mig fortsat med TriTalk.dk og har fortsat mange idéer til fremdige projekter. Mange har allerede bidraget med race info og interviews til siden. Tak for det!

Hjemme igen

Hjemvendt fra Fuerteventura, selvom vi overvejede at blive en uge eller to ekstra. Helbredet blev bedre dag for dag, det gik til levesiden, som man siger.

I omegnen af 600 km på de lejede cykler, med de alt for store sadeltasker, blev det til. Ikke at det oprindeligt var meningen, men sådan blev det. Solen skinnede. Vinden var mild. Det var svære at la’ vær’ end at gøre det.

Nærmest ingen svømning, selvom poolen lå der og så tillokkende ud. Nogle få løbeture, lidt off road og en tur til ”Light House”, for lige at teste lungerne på hjemrejse-dagen. Lungerne holdt og solopgangen var smuk.

Julebelyste palmer, nisser på kameler og et enkelt plastik juletræ i foyeren. Julestjernerne gror bedst uden døre. Chokolade og vakuumpakkede julekager i morgenbuffeten, der trods flere ihærdige forsøg, selv i julens hellige navn, selv for Kim var ganske umuligt at få ned. Juleaften, udendørs, på italiensk restaurant og ”husets pizza” var til gengæld ganske fin.

Tilbage til kulden. Ikke solbrune, men måske alligevel en ganske lille smule mindre blege, end da vi tog afsted?

Hoste, turister og smagen af snørebånd

Hoste, hoste, hoste -jeg driver folk til vanvid. Bevæbnet med "halskrave", 2 trøjer og en softshell vest går de rolige cykelture fint. Mine ellers så fine, nye GripGrab handsker er allerede snottet helt til:-( Løb og svømning har endnu ikke været en mulighed, men forhåbentlig i morgen?

I dag drog vi på langtur til den nordlige del af øen. Små 25 grader og ikke meget vind. Lidt hoste foruden kunne man næppe føle sig lykkeligere. Lidt som at være på cykelferie, blev vi enige om -bare uden det trælse. Ingen myg, ingen regnvejr, ingen tunge tasker, intet vådt cykeltøj og ligefrem en seng at sove i:-)

Sæsonens sidste Squezzy var medbragt (den del der ikke var løbet ud i tasken under rejsen). "Det smager af snørebånd", smilede Kim. Uff snørebånd, tænkte jeg i mit stille sind. Sådan et par lædersnørebånd fra et par udtrådte Ecco sko? Tanken virkede ikke rar. "Sagde du snørebånd?", spurgte jeg et par km senere. "Ja, altså det der slik...."

På turens nordligste del ville vi lige tanke op inden hjemturen og fandt pludselig vi os selv midt i et, om ikke turisthelvede, så noget påfaldende tæt derpå. Badedyr, strandmåtter i siv og i det hele taget ting enhver må fortryde anskaffelsen af, senest ved hjemkomsten. Lad os komme videre inden vi bliver fanget i turistspindet og gadersælgerne der siger "Gute Preis". -For nej vi er jo ikke turister vi blege nordboere, på vores udlejningscykler med alt for store sadeltasker. Lad os skynde os komme hjem til de trygge rammer på Playitas, hvor Apollo-rejseguiderne i stilletter og stramme nederdele heldigvis taler dansk, hvor der er rugbrød i morgenbufetten og hvor julemanden får overarbejdstillæg for at komme både d. 24. og d. 25. december!

Solen var næsten på vej ned før vi nåede hjem efter en lang, men skøn dag. I virkeligheden er der jo ikke noget man skal nå (når man er turist) og det er såmen befriende skønt.

Er rejst til De Varme Lande

For vel snart et par måneder siden, snakkede jeg min rare genbo, på sådan en kold, våd og blæsende efterårsdag. Dén dag blev vi faktisk enige om at vi ville rejse til De Varme Lande! Bare sætte et skilt på døren:

"Er rejst til De Varme Lande -kommer hjem til sommer...!"

Helt alvor blev aldrig, men ikke desto mindre befinder jeg mig nu på Fuerteventura i en uges tid. Lidt småsyg -hva' pokker, man skulle jo nødigt have det for godt.

I dag har vi cyklet Challenge Fuerteventura ruten -ok jeg snød lidt, men Kim fik kørt hele ruten.

I Gran Tarajal her til eftermiddag, måtte jeg sande, at vinteren nu for alvor har ramt Fuerteventura og hundene har fundet vinterfrakkerne frem. -Modsat hundene har jeg det fint med vintervejr, så længe det bare er over 20 grader:-)

Knæk & Bræk

I tirsdags var jeg lige ved at knække mig. Havde måske fejlkalkuleret lidt. Hva' pokker, nu er træningen i gang igen. Selv nogle få km tempoløb og morgenmad er stadig ingen god cocktail. The Black Album måtte tages i brug og det er lige lovlig tidligt at benytte sig af de midler, vil jeg mene.

Et par måneder er der gået siden Challenge Barcelona og nu ser jeg frem mod den kommende sæson, hvad den så end kommer til at byde på.