Jeg havde ikke just følt mig frisk efter Brande Tri, men ikke desto mindre havde jeg set frem til Holstebro Triathlon - i hvert fald lige indtil jeg så vejrudsigten....
Det blæste godt allerede da vi kom og som gammel Holstebro-boer kender man ligesom odds'ene. Jeg valgte at skifte til et lavprofil forhjul inden start for jeg orkede ikke at skulle bekymre mig om at holde mig på vejen.
Løb 3-4 km som opvarmning, i håb om at få lidt gang i den trætte krop.
Svømning uden våddragt, hvad skulle jeg nu finde på? Var lidt bekymret for mit højre knæ, der efter adskillige brud, ikke er glad for kulde og havde brokket sig lidt efter Brande Tri. Så min opfindsomme plan, denne gang blev at tage et par knickers + et neopren knæbind på under tridragten. Kan man svømme med det - tjahh nogenlunde. På svømningen kom jeg til at ligge komfortabelt på fødder, uden at være presset.
Lidt kluntet er man vel når man skal op over bassinkanten. Ud af døren og lidt løbestykke til skiftezonen. På med ja, både cykeltrøje og vintercykeljakke, cykelhandskerne havde jeg med i lommen - ingen chancer denne gang. Ud på den vindblæste cykelrute, som dog i virkeligheden slet ikke var så vindblæst som frygtet. Jeg kom komfortabelt igennem cykling uden at føle mig flyvende.
Nød at kunne bruge fingerne i skiftet løb:-) Øv, kunne mærke fra de første løbeskridt, at jeg ikke var godt løbende i dag. Nå jeg måtte gøre det så godt som muligt, prøve at holde en fornuftig stil og en god kadence. Havde gerne set mig selv løbe 5-10 sek hurtigere pr km, men sådan blev det desværre ikke i dag.
I mål og liiidt træt af at det ikke var gået helt efter bogen her kun 2½ uge inden ironman i Hannover. Set i bakspejlet dog hæderligt og om ikke andet med fornemmelse af at der nok ikke var meget mere at gøre netop i dag. Men jeg vandt og det er jeg, trods alt, ganske godt tilfreds med.
Der var mange flotte SMT resultater i dag. Thomas Strange vandt overall, Annette og Bettina blev hhv nr. 1 og 2 i aldersklassen og Henrik Fyhn vandt M40-44, for bare nævne nogle.
Igen et rigtig flot stævne af Holstebro Triathlon Klub. Tænk at en klub med vel omkring 25 medlemmer kan mobilisere 40 hjælpere og lave et udsolgt stævne med 200 deltagere!
torsdag den 17. maj 2012
mandag den 14. maj 2012
Den dag jeg besluttede, at jeg ville være berømt
Jeg ville være berømt! Ikke for at køre hurtigt - bevares, der er for mange om budet... Jeg måtte finde en niche.
Som sagt, så gjort. Brande Mini Tri stod for døren. Der var optræk til et hæsligt vejr, 5-7 grader, kuling og en snert regn. Men i Brande er de nogle rare folk og man må svømme i våddragt i bassinet.
Ugen blev brugt på at udtænke en plan. En plan for hvor meget tøj man kan have på under en våddragt.
Opskriften blev som følger:
LAG 1.0:
LAG 1.1:
Kunne alt det være inden i våddragten? Ja det ku' det godt! Blev det ikke vådt? Jo det gjorde! Kunne jeg holde varmen? Nææhh... Blev jeg berømt? Ja lidt, synes jeg faktisk...
Som sagt, så gjort. Brande Mini Tri stod for døren. Der var optræk til et hæsligt vejr, 5-7 grader, kuling og en snert regn. Men i Brande er de nogle rare folk og man må svømme i våddragt i bassinet.
Ugen blev brugt på at udtænke en plan. En plan for hvor meget tøj man kan have på under en våddragt.
Opskriften blev som følger:
LAG 1.0:
LAG 1.1:
LAG 1.2:
LAG 2.0:
LAG 2.1:
LAG 3.0:
Ok, der blev da også lige plads til startnummeret. Så lag 4.0:
Selvfølgelig havde jeg også toecovers klar på cykelskoene (som jeg dog valgte ikke at svømme med).
søndag den 13. maj 2012
Brande Mini Tri 2012
Vågnede optil lyden af en ond blæst de ruskede i hvad der var at ruske i. Kørte mod Brande og konstaterede at temperaturmåleren svingede faretruende mellem 5 og 6 grader. Arrggh efter oplevelserne på til Tristar Mallorca, var det ikke just et ønskescenarie.
Men distancen var kort, ca 1/10 og jeg havde en plan. Konkurrencen køres som enkeltstart og jeg blev sendt af sted som en af de første. Så var der lige det med tidtagningen - EMIT-brikkerne fra o-løb. Havde jo faktisk lovet mig selv at træne det inden dette års Brande Mini Tri. Men tiden gik og der stod igen i år ganske uforberedt;-).
Nå, svømningen var egentlig ok. Op af bassinet, hen til havebordet, hente EMIT brikken, videre gennem omklædningsrummet, ud på gangen, ud af døren, ned mod p-pladsen til skiftezonen, af med våddragten. På med hjelmen og så ud på den vindblæste cykelrute. Prøvede at holde mig midt på vejen. Flere røg ud i rabatten i sidevinden. Andre virkede som de ikke havde opdaget, at det rent faktisk blæste.
Tilbage til skiftezonen. Fingrene virkede ikke for godt da cykelskoene og hjelmen skulle afmonteres og endnu dårligere da løbeskoene skulle påmonteres. Kom dog afsted på løbet. Argghh kroppen var noget stiv, så et kønt syn var det næppe. Fik desværre heller aldrig varmen på de afsluttende 4,7 km løb. Kom dog i mål og huskede at sætte tidtagningsbrikken i holderen.
Fingrene havde indtaget en sammenbøjet position og kunne ikke umiddelbart rettes ud, da en venlig hjælper vil give mig en flaske vand. Der stod jeg så ganske hjælpeløs, så han tilbød ligefrem at åbne falsken. "Ellers tak, jeg klarer den", forsøgte jeg let smilende med mine blå læber. Gik lidt væk -og åbnede flasken - med tænderne;-)
Jeg forsvarede mit rejsevækkeur og vandt også Brande Mini Tri i år:-)
Igen et rigtig fint stævne af 'Branditterne' fra Brande Motion. Det er meget prisværdigt at nogle ildsjæle fra mindre klubber, har lyst til at arrangerer tri-stævner. Både nye og garvede trifolk havde lagt vejen forbi igen i år, heriblandt flere SMT'ere.
Men distancen var kort, ca 1/10 og jeg havde en plan. Konkurrencen køres som enkeltstart og jeg blev sendt af sted som en af de første. Så var der lige det med tidtagningen - EMIT-brikkerne fra o-løb. Havde jo faktisk lovet mig selv at træne det inden dette års Brande Mini Tri. Men tiden gik og der stod igen i år ganske uforberedt;-).
Nå, svømningen var egentlig ok. Op af bassinet, hen til havebordet, hente EMIT brikken, videre gennem omklædningsrummet, ud på gangen, ud af døren, ned mod p-pladsen til skiftezonen, af med våddragten. På med hjelmen og så ud på den vindblæste cykelrute. Prøvede at holde mig midt på vejen. Flere røg ud i rabatten i sidevinden. Andre virkede som de ikke havde opdaget, at det rent faktisk blæste.
Tilbage til skiftezonen. Fingrene virkede ikke for godt da cykelskoene og hjelmen skulle afmonteres og endnu dårligere da løbeskoene skulle påmonteres. Kom dog afsted på løbet. Argghh kroppen var noget stiv, så et kønt syn var det næppe. Fik desværre heller aldrig varmen på de afsluttende 4,7 km løb. Kom dog i mål og huskede at sætte tidtagningsbrikken i holderen.
Fingrene havde indtaget en sammenbøjet position og kunne ikke umiddelbart rettes ud, da en venlig hjælper vil give mig en flaske vand. Der stod jeg så ganske hjælpeløs, så han tilbød ligefrem at åbne falsken. "Ellers tak, jeg klarer den", forsøgte jeg let smilende med mine blå læber. Gik lidt væk -og åbnede flasken - med tænderne;-)
Jeg forsvarede mit rejsevækkeur og vandt også Brande Mini Tri i år:-)
Igen et rigtig fint stævne af 'Branditterne' fra Brande Motion. Det er meget prisværdigt at nogle ildsjæle fra mindre klubber, har lyst til at arrangerer tri-stævner. Både nye og garvede trifolk havde lagt vejen forbi igen i år, heriblandt flere SMT'ere.
søndag den 29. april 2012
Tilbage til virkeligheden
Hjemvendt fra Mallorca og tilbage til den virkelig verden. Søndag d. 22. april var der SMT X-træning på menuen, med årets første udgave bestående af 94 km cykling, 10 km løb, 12 km cykling og 4 km løb. Vel noget nær 30 var mødt op til at gøre hinanden selskab, på vores kære "Resenbro runde". Tricyklerne var hevet ud af vinterhiet og tt hjelme og Zipp hjul blev luftet, denne lidt går søndag. Næsten konkurrencestemning inden start, eller om ikke andet en altid spændende lille formtest, afhængigt af temperament.
Denne uge har budt på, hvad der for mig må defineres som intensiv træning. - Også selvom jeg onsdag måtte lide den bet, at blive slået af Kim på samtlige bakker. Dels træner han ikke alverden, men - endnu mere presserende - han kørte på crosscykel!
Ok, lidt ar på sjælden, men jeg kom dog hæderligt igennem ugen, der sluttede med sådan godt og vel 4 runder på.... ja, selvfølgelig Resenbro runden og lidt løb til dessert. Sjovt som livet går i ring.
Denne uge har budt på, hvad der for mig må defineres som intensiv træning. - Også selvom jeg onsdag måtte lide den bet, at blive slået af Kim på samtlige bakker. Dels træner han ikke alverden, men - endnu mere presserende - han kørte på crosscykel!
Ok, lidt ar på sjælden, men jeg kom dog hæderligt igennem ugen, der sluttede med sådan godt og vel 4 runder på.... ja, selvfølgelig Resenbro runden og lidt løb til dessert. Sjovt som livet går i ring.
søndag den 15. april 2012
TriStar 111 Mallorca
Det blev bestemt ikke den dag jeg håbede på. Ikke at jeg havde de store forventninger, men trods alt forventninger om et hæderlig race....
Vejrudsigten slog ikke fejl og det regnede da vi ved 7-tiden gik ned mod start. Så det blev en lidt kold og våd start på dagen. Cyklen var pumpet, skiftezonen gennemgået en sidste gang, på med våddragten, aflevere "After race posen" i den helt anden ende af stævneområdet, på bare tæer et alt for langt stykke på den våde og ru asfalt av av, endelig klar ved svømmestart.
Mystisk start. Først "opvarmning" i det 15 grader varme vand, inden vi blev gennet op på land med fløjter og fagter. Så skulle vi af en eller anden mærkelig grund lines op på havnekajen, først et sted, så et andet sted og et tredie sted - og så tilbage til det første sted...? Så fik vi lov at hoppe i vandet, profeltet først. Der blev sprintet ud til startlinien, for ingen vidste helt hvordan startproceduren var. Nogle var for langt fremme, andre for langt ude i siden, men ingen vidste helt, hvor starten reelt skulle gå. Så fik agegrouperne lov at springe i vandet, de forreste nåede lige startsnoren inden startskuddet løb til en kaotisk svømmestart.
Jeg blev godt og grundigt svømmet ned bagfra og var for første gang nogensinde ved at gå i noget der minder om panik, i den dårlige cocktail af koldt vand, bølger og farretruende, langarmede triathleter i fri dressur, direkte bagfra. Resten af svømning handlede vist mere om overlevelse.
Op af en rampe, landede som en skildpadde på skjoldet mens nogle, ellers venlige hjælpere, forsøgte at trække mig op. Svimlede lidt af sted, fandt min skifte-pose og ind i det trængte telt. Videre ud mod cyklen, der var let at finde (læs: de andre var kørt for længst).
Det starter med at gå jævnt opad, så jeg bildte mig ind, at jeg bare lige skulle bruge de første par km på at finde rytmen. Dén kom aldrig, det gjorde varmen heller ikke og cyklingen blev i det hele taget en hæslig omgang. Ingen ting fungerede, end ikke wattmåleren (det var måske i virkeligheden meget godt).
Vi startede ud på cykling i tørvejr, men vejene var våde. Der var desværre også en del styrt. Op af Sant Salvador var ingen fornøjelse, hverken første eller anden gang. Jeg fik aldrig varmen på cyklingen og sjældent har jeg så høj grad tænkt, at det var lettere bare at trække stikket, men for dælen det er jo det dummeste man kan køre i sådan en situation.
De sidste 15 km, hvor det primært går nedad, rystede jeg af kulde - hele cyklen rystede, nærmest som var det i sympati. Jeg kunne ikke ligge i bøjlen, måtte bare holde i styret så godt jeg kunne. Pulsen røg under 100, det kunne lige passe at uret kvitterede med "recovery heart rate". Vidste ærlig talt ikke hvordan jeg skulle klare skiftet?
Afleverede cyklen, fandt skifte-posen. Først kunne jeg ikke få cykelskoene af, var også lige ved vælte. Fik løbeskoene sparket på. Og ok det ser fjollet ud at løbe med cykelhandsker, men jeg overvejede ikke en gang hvordan jeg skulle få dem af.
Løb afsted med stive ben og stive fødder -hele kroppen føltes stiv. Fik varmen efter nogle km og prøvede i det mindste at holde et hæderligt pace. Endelig i mål!
Ok så er trisæsonen skudt i gang, også selvom det var på den trælse måde. Undskyldningerne kan man altid finde på, men i dag var det vist mest af alt hovedet der fejlede. Kunne have taget noget mere tøj på, men jeg tror næppe det havde hjulpet meget. Så vist forøvrigt en enkelt eller to der havde mere tøj på end mig - i dag var der nemlig god tid til at lægge mærke til ligegyldige ting;-)
Mindst en enkelt må dog have haft det værre end mig. En stakkels tilskuere der trådte et skridt tilbage og røg i havnebassinet - med kamera, taske og det hele....
Jacob reddede heldigvis familiens ære, kørte en fin konkurrence og blev 5'er i aldersgruppen.
Vejrudsigten slog ikke fejl og det regnede da vi ved 7-tiden gik ned mod start. Så det blev en lidt kold og våd start på dagen. Cyklen var pumpet, skiftezonen gennemgået en sidste gang, på med våddragten, aflevere "After race posen" i den helt anden ende af stævneområdet, på bare tæer et alt for langt stykke på den våde og ru asfalt av av, endelig klar ved svømmestart.
Mystisk start. Først "opvarmning" i det 15 grader varme vand, inden vi blev gennet op på land med fløjter og fagter. Så skulle vi af en eller anden mærkelig grund lines op på havnekajen, først et sted, så et andet sted og et tredie sted - og så tilbage til det første sted...? Så fik vi lov at hoppe i vandet, profeltet først. Der blev sprintet ud til startlinien, for ingen vidste helt hvordan startproceduren var. Nogle var for langt fremme, andre for langt ude i siden, men ingen vidste helt, hvor starten reelt skulle gå. Så fik agegrouperne lov at springe i vandet, de forreste nåede lige startsnoren inden startskuddet løb til en kaotisk svømmestart.
Jeg blev godt og grundigt svømmet ned bagfra og var for første gang nogensinde ved at gå i noget der minder om panik, i den dårlige cocktail af koldt vand, bølger og farretruende, langarmede triathleter i fri dressur, direkte bagfra. Resten af svømning handlede vist mere om overlevelse.
Op af en rampe, landede som en skildpadde på skjoldet mens nogle, ellers venlige hjælpere, forsøgte at trække mig op. Svimlede lidt af sted, fandt min skifte-pose og ind i det trængte telt. Videre ud mod cyklen, der var let at finde (læs: de andre var kørt for længst).
Det starter med at gå jævnt opad, så jeg bildte mig ind, at jeg bare lige skulle bruge de første par km på at finde rytmen. Dén kom aldrig, det gjorde varmen heller ikke og cyklingen blev i det hele taget en hæslig omgang. Ingen ting fungerede, end ikke wattmåleren (det var måske i virkeligheden meget godt).
Vi startede ud på cykling i tørvejr, men vejene var våde. Der var desværre også en del styrt. Op af Sant Salvador var ingen fornøjelse, hverken første eller anden gang. Jeg fik aldrig varmen på cyklingen og sjældent har jeg så høj grad tænkt, at det var lettere bare at trække stikket, men for dælen det er jo det dummeste man kan køre i sådan en situation.
De sidste 15 km, hvor det primært går nedad, rystede jeg af kulde - hele cyklen rystede, nærmest som var det i sympati. Jeg kunne ikke ligge i bøjlen, måtte bare holde i styret så godt jeg kunne. Pulsen røg under 100, det kunne lige passe at uret kvitterede med "recovery heart rate". Vidste ærlig talt ikke hvordan jeg skulle klare skiftet?
Afleverede cyklen, fandt skifte-posen. Først kunne jeg ikke få cykelskoene af, var også lige ved vælte. Fik løbeskoene sparket på. Og ok det ser fjollet ud at løbe med cykelhandsker, men jeg overvejede ikke en gang hvordan jeg skulle få dem af.
Løb afsted med stive ben og stive fødder -hele kroppen føltes stiv. Fik varmen efter nogle km og prøvede i det mindste at holde et hæderligt pace. Endelig i mål!
Ok så er trisæsonen skudt i gang, også selvom det var på den trælse måde. Undskyldningerne kan man altid finde på, men i dag var det vist mest af alt hovedet der fejlede. Kunne have taget noget mere tøj på, men jeg tror næppe det havde hjulpet meget. Så vist forøvrigt en enkelt eller to der havde mere tøj på end mig - i dag var der nemlig god tid til at lægge mærke til ligegyldige ting;-)
Mindst en enkelt må dog have haft det værre end mig. En stakkels tilskuere der trådte et skridt tilbage og røg i havnebassinet - med kamera, taske og det hele....
Jacob reddede heldigvis familiens ære, kørte en fin konkurrence og blev 5'er i aldersgruppen.
fredag den 13. april 2012
Så var det heller ikke koldere
Næh ser man det, i dag sov vi længe. Vejrudsigten lovede regn først på dagen, så vi kunne vel lige så blive inde i hi.
Vi fik løbet en tur på løberuten. Senere var det tid til indregistrering og sørme om vi ikke også fik svømmet på ruten. - Det var ikke så koldt som frygtet:-)
Efter siesta gik turen til Filanitx - Jacob var presset, han turde ikke komme hjem uden en gave til Lise. Jagten gik ind; først på en p-plads, så på gaven til Lise og sidst men ikke mindst på kager. I et supermarked fandt Jacob til sit store held kager til en god kilopris. Fem kager til 0,27 Euro, det var et fund! Ok vi har vist efterhånden været afsted for længe, men der kom - om ikke andet - denne fine billedserie udaf kageeventyret.
Her til aften "ringede" vores kære bedsteforældre på Skype - jeg vil også bruge Skype når jeg bliver 84;-)
Vi fik løbet en tur på løberuten. Senere var det tid til indregistrering og sørme om vi ikke også fik svømmet på ruten. - Det var ikke så koldt som frygtet:-)
Efter siesta gik turen til Filanitx - Jacob var presset, han turde ikke komme hjem uden en gave til Lise. Jagten gik ind; først på en p-plads, så på gaven til Lise og sidst men ikke mindst på kager. I et supermarked fandt Jacob til sit store held kager til en god kilopris. Fem kager til 0,27 Euro, det var et fund! Ok vi har vist efterhånden været afsted for længe, men der kom - om ikke andet - denne fine billedserie udaf kageeventyret.
Her til aften "ringede" vores kære bedsteforældre på Skype - jeg vil også bruge Skype når jeg bliver 84;-)
torsdag den 12. april 2012
Sa Calobra
I dag skulle Sa Calobra udfordres, så vi drog nordpå. Parkerede bilen i bunden af denne skønne stigning, trillede lidt rundt og så var der ellers afgang direkte opad, så hårdt benene nu en gang ville det. Knap 10 km senere stod vi så der og glanede på toppen.
Turen fortsatte nedad og vi fandt os en lidt mere human rundstrækning til de resterende kilometer. Sidst på turen var der optræk til regn, så jeg tror da nok at vi fik travlt med at komme tilbage til bilen. Nåede det lige...
Tilbage i Portocolom. Vi så duathlon verdensmesteren Joerie Vansteelant til spisning og kunne konstatere at duathleter også er et sultent folkefærd. Jacob var ikke bleg for at kaste sig over noget, der tilsyneladende var kanin, mens jeg akut blev vegetar. - Forøvrigt spændende at se om Vansteelant kan drille tri-folket lidt på søndag. I hvert fald har han alt at vinde og måske har han ligefrem i sinde at gøre det....
onsdag den 11. april 2012
En sur motionist
En morgenløbetur i solskin - skønt også selvom begge vores GPS ure "fuckede op", som Jacob ynder at kalde det. Jacob har i det hele taget brugt en del tid på at definere sig selv som triahlet - altså hvilken type han vil være? Først ville han være supermotionist, men han er nået til et nyt erkendelsesniveau: han vil være en sur motionist! Glade motionister er der også så mange af.
Senere en svømmetur i mit nye yndlingsbassin:-)
Fik også skrevet lidt til TriTalk, vel egentlig mest for at legalisere, at jeg trods alt foretog mig noget.
Senere en svømmetur i mit nye yndlingsbassin:-)
Fik også skrevet lidt til TriTalk, vel egentlig mest for at legalisere, at jeg trods alt foretog mig noget.
tirsdag den 10. april 2012
Tortour Dienstag
Vi fandt en rute på gpsies.com under navnet Tortour Dienstag. - Det kunne næppe passe bedre for dagens togt. De er så kontante de tyskere, men værre var det det nu heller ikke. Men en fin tur rundt i området, hvor vi bor, på en dag hvor vi vist begge var en smule trætte.
Jacob havde problemer med baghjulet og lånte et hjul hos en venlig cykelhandler, der reparede imens vi cyklede.
- Lånehjulet var ligefrem et Cosmic Carbon hjul, så Jacob blev helt sagelig.
I dag var første dag med overskyet vejr og en smule småregn. Vi nåede lige at beklage os, inden vi så at det trods alt var 18 grader. Senere klarede det op og det blev til en lille svømmetur, vist bare forbi det var svært at lade være.
Jacob havde problemer med baghjulet og lånte et hjul hos en venlig cykelhandler, der reparede imens vi cyklede.
- Lånehjulet var ligefrem et Cosmic Carbon hjul, så Jacob blev helt sagelig.
I dag var første dag med overskyet vejr og en smule småregn. Vi nåede lige at beklage os, inden vi så at det trods alt var 18 grader. Senere klarede det op og det blev til en lille svømmetur, vist bare forbi det var svært at lade være.
mandag den 9. april 2012
Himmelsk svømmetur
Vi har som sådan ikke lavet dagens gode gerning og nogle gange er dét i virkeligheden ganske rart.
Startede dagen med en rolig løbetur og senere stod den på svømning. Vi havde fået adgang til det lækreste 25m bassin, man kan forestille sig. Høj solskin, udsigt over havet og klipperne og opvarmet vand:-). Startede ud i våddragt, men det blev ligefrem for varmt.
Senere gik turen nordpå - i bil. Vi turistede os gennem landskabet, på udkig efter gode cykelruter og hvad vi ellers stødte på. Jacob fik investeret i et grønt tri-outfit, så han er klar til sæsonen - om ikke andet let genkendelig.
Vi flottede os og spiste på vej hjem. De forstod ikke os, vi forstod ikke dem - så langt var vi da trods alt enige. Bestilte noget, fik noget andet - gad vide hvad det var?
Startede dagen med en rolig løbetur og senere stod den på svømning. Vi havde fået adgang til det lækreste 25m bassin, man kan forestille sig. Høj solskin, udsigt over havet og klipperne og opvarmet vand:-). Startede ud i våddragt, men det blev ligefrem for varmt.
Senere gik turen nordpå - i bil. Vi turistede os gennem landskabet, på udkig efter gode cykelruter og hvad vi ellers stødte på. Jacob fik investeret i et grønt tri-outfit, så han er klar til sæsonen - om ikke andet let genkendelig.
Vi flottede os og spiste på vej hjem. De forstod ikke os, vi forstod ikke dem - så langt var vi da trods alt enige. Bestilte noget, fik noget andet - gad vide hvad det var?
Abonner på:
Opslag (Atom)