Den dag jeg besluttede, at jeg ville være berømt

Jeg ville være berømt! Ikke for at køre hurtigt - bevares, der er for mange om budet... Jeg måtte finde en niche.

Som sagt, så gjort. Brande Mini Tri stod for døren. Der var optræk til et hæsligt vejr, 5-7 grader, kuling og en snert regn. Men i Brande er de nogle rare folk og man må svømme i våddragt i bassinet.

Ugen blev brugt på at udtænke en plan. En plan for hvor meget tøj man kan have på under en våddragt.

Opskriften blev som følger:

LAG 1.0:

LAG 1.1:

LAG 1.2:

LAG 2.0:

LAG 2.1:

LAG 3.0:

Ok, der blev da også lige plads til startnummeret. Så lag 4.0:

Selvfølgelig havde jeg også toecovers klar på cykelskoene (som jeg dog valgte ikke at svømme med).

Kunne alt det være inden i våddragten? Ja det ku' det godt! Blev det ikke vådt? Jo det gjorde! Kunne jeg holde varmen? Nææhh... Blev jeg berømt? Ja lidt, synes jeg faktisk...