Et par måneder er der gået siden Challenge Barcelona og nu ser jeg frem mod den kommende sæson, hvad den så end kommer til at byde på.
fredag den 9. december 2011
Knæk & Bræk
I tirsdags var jeg lige ved at knække mig. Havde måske fejlkalkuleret lidt. Hva' pokker, nu er træningen i gang igen. Selv nogle få km tempoløb og morgenmad er stadig ingen god cocktail. The Black Album måtte tages i brug og det er lige lovlig tidligt at benytte sig af de midler, vil jeg mene.
Et par måneder er der gået siden Challenge Barcelona og nu ser jeg frem mod den kommende sæson, hvad den så end kommer til at byde på.
Et par måneder er der gået siden Challenge Barcelona og nu ser jeg frem mod den kommende sæson, hvad den så end kommer til at byde på.
mandag den 28. november 2011
Hold i skjoldet
Det gik lige så godt... Men en tiltagende stivhed i ryggen, vidnede om, at der nok var et mindre hold i ryggen under opsejling:-( Hva' pokker det går vel over igen, i hvert fald med lidt hjælp fra en kiropraktor -og så må man jo bare stå op indtil da...
fredag den 18. november 2011
Uanset hvor mange cykler man har
... har man altid én for lidt. Ikke mindst nu, efter at jeg i et svagt øjeblik kom til at sælge min MTB -midt mellem bollerne, den varme kakao og lagkagen, til en fødselsdag i sommers. Jeg fik den ikke rigtig brugt, måtte jeg erkende. Den havde ellers tjent mig godt og bragt mig til både Nordkapp og Prag. Den havde også været trofast under min genoptræningsperiode -faktisk kørte jeg kun på den i hele 2009. Men nu hang den bare der i skuret og så trist ud, så det var bedre at bortadoptere den.
Men, men, men i dag er der kommet en lille ny i skuret. Det er en cross cykel. Sådan en klon har jeg aldrig prøvet før, men jeg glæder mig rigtig meget:-)
Men, men, men i dag er der kommet en lille ny i skuret. Det er en cross cykel. Sådan en klon har jeg aldrig prøvet før, men jeg glæder mig rigtig meget:-)
søndag den 6. november 2011
Slut med kolde fødder?
Nu var det ikke synderlig koldt på dagens cykeltur, men det skulle ikke forhindre mig i at prøve mine nye Lake vinterstøvler. Mange vintre har jeg drømt om at prøve de vel nok varmeste cykelvinterstøvler der findes Lake MXZ302.
Jeg vil ikke sige, at nu kan vinteren bare komme, for det kan man for alvor komme til at fortryde. -Heller ikke, at jeg ser frem til en vinter uden kolde fødder. Men i hvert fald forventer jeg, at det bliver tættere på end nogensinde før.
Tidligere blev støvlerne lavet til både landevej og MTB, men nu findes den kun i MTB udgaven. MTB udgaven kan bruges til det hele, så den ville jeg alligevel have valgt. Kvaliteten virker lovende. En meget kraftig støvle med en tyk sål og indersål. Overdelen er i kraftigt, men blødt læder.
Når vinteren for alvor melder sig, kommer der selvfølgelig en anmeldelse. Lake vinterstøvlerne er lige nu på vej ud til de danske cykelhandlere. Julegaven til cyklisten der har alt incl. kolde fødder. Husk at Lake er meget små i størrelserne -regn med et par nr. større end normalt.
Jeg vil ikke sige, at nu kan vinteren bare komme, for det kan man for alvor komme til at fortryde. -Heller ikke, at jeg ser frem til en vinter uden kolde fødder. Men i hvert fald forventer jeg, at det bliver tættere på end nogensinde før.
Tidligere blev støvlerne lavet til både landevej og MTB, men nu findes den kun i MTB udgaven. MTB udgaven kan bruges til det hele, så den ville jeg alligevel have valgt. Kvaliteten virker lovende. En meget kraftig støvle med en tyk sål og indersål. Overdelen er i kraftigt, men blødt læder.
Når vinteren for alvor melder sig, kommer der selvfølgelig en anmeldelse. Lake vinterstøvlerne er lige nu på vej ud til de danske cykelhandlere. Julegaven til cyklisten der har alt incl. kolde fødder. Husk at Lake er meget små i størrelserne -regn med et par nr. større end normalt.
lørdag den 5. november 2011
I vinterhi
Træningsmæssigt er jeg vel nærmest gået i vinterhi. Eller i hvert fald skiftet fokus. Løber kun en lille smule og cykler kun en lille smule. Til gengæld prøver jeg at komme fornuftigt i gang med styrketræningen igen -en alternativ måde at repetere anatomien på.... Jeg bruger også lidt energi på svømningen, lidt men ofte. Jeg håber at svømningen kan blive bedre, eller sagt på en anden måde det kan næppe blive værre.
Jeg har også fået styret lidt af min friluftstrang -lavet snobrød og drukket solbærtoddy til flammernes skær. Overnattet i lavu og i min elskede dunsovepose:-)
Holdt fødselsdag og været i Lalandia, hvor der blev fejret diamantbryllup.
Og, og, og ikke at forglemme; Torben har fået en kone. Hun hedder Wellington og er ikke opkaldt efter hovedstaden i New Zealand.
Til sidst har jeg muntret mig med et lille hjemmesideprojekt: TriTalk.dk.
Jeg har også fået styret lidt af min friluftstrang -lavet snobrød og drukket solbærtoddy til flammernes skær. Overnattet i lavu og i min elskede dunsovepose:-)
Holdt fødselsdag og været i Lalandia, hvor der blev fejret diamantbryllup.
Og, og, og ikke at forglemme; Torben har fået en kone. Hun hedder Wellington og er ikke opkaldt efter hovedstaden i New Zealand.
Til sidst har jeg muntret mig med et lille hjemmesideprojekt: TriTalk.dk.
søndag den 16. oktober 2011
Sæsonen 2011
Sæsonens sidste konkurrence er kørt -en god og lang sæson er slut.
Årets første race blev Half-Challenge Fuerteventura i slutningen af april. Det var min første konkurrence nogensinde i profeltet og det blev til en 9. plads. Der var ikke sparet på højdemeterne i dén konkurrence og som afslutning på årets længste træningsuge kunne det vist ikke være meget anderledes. -Men sæsonen var i gang:-)
Den 5. juni fulgte årets første ironman; Wasserstedt Triathlon i Hannover. Det blev en hård dag med temperaturer på den gode side af 30 grader, som jeg må erkende at jeg ikke helt var forberedt på. -Det kostede på løbet, men set i bagspejlet var det en lærerig dag og i virkeligheden gik det slet ikke så skidt endda. Det endte med en temmelig sikker sejr og en tid på 9.50 -så nu kan jeg også sige at jeg har vundet en ironman!
Jeg var hurtigt i gang med træningen igen og 4 uger senere fulgte Half-Challenge Aarhus. Det blev aldrig helt den dag jeg havde håbet på og jeg måtte sande at trætheden alligevel havde indhentet mig. Det blev til en 8. plads i profeltet på en dag hvor der bare ikke var mere at give af. Set i bakspejlet havde jeg måske været lige godt tjent med ikke at køre den konkurrence?
Den 14. august var dagen for årets hovedmål: Challenge Copenhagen. Jeg havde set rigtig meget frem til netop den konkurrence og efter en god oplevelse i 2010 håbede jeg virkeligt at ramme dagen. Det var ikke dagen hvor alt lykkedes, men alligevel endte det med ganske hæderlig 5. plads i pro-feltet, en bronzemedalje til DM og en tid på 9.45.
Det tog lidt længere tid end forventet at komme ovenpå efter Challenge Copenhagen, men alligevel endte jeg med, 14 dage før, at tilmelde mig Challenge Barcelona. Træningen var en del kortere og mere intensiv end den tidligere har været optil en ironmankonkurrence. Det var interessant og lærigt med en anden indgangsvinkel og jeg er stadig overbevist om at var forsøget værd -om ikke andet i et fremtidigt perspektiv. Jeg var træt, for træt i Barcelona og det blev en udfordrende dag. -Jeg kneb mig lige netop i top 10 og havde jeg været foruden en 8 min penalty kunne jeg, teoretisk set, være blevet nr. 7:-( Jeg fortryder på ingen måde at jeg tog afsted, for det er et fedt stævne og jeg håber virkelig at kunne vende tilbage en anden gang.
Når jeg ser tilbage på sæsonen har der først og fremmest været rigtig mange gode oplevelser! Når det er sagt har jeg bestemt også fået nogle hints om hvad jeg skal arbejde videre med de kommende måneder;-)
En stor tak til AC Sports, herunder Focus Bikes, Cratoni Helmets og Squezzy Energy, for støtten i 2011.
Ligeledes mange tak til Runners Corner for tøj og løbesko i 2011 såvel som tidligere.
Tak til "Torpedo" for sparring og veltilrettelagt træning.
Tak til Kim for tålmodighed, støtte og adskillige hjælper-tjanser:-)
Tak til klubkammerater og træningsmakkere.
Årets første race blev Half-Challenge Fuerteventura i slutningen af april. Det var min første konkurrence nogensinde i profeltet og det blev til en 9. plads. Der var ikke sparet på højdemeterne i dén konkurrence og som afslutning på årets længste træningsuge kunne det vist ikke være meget anderledes. -Men sæsonen var i gang:-)
Den 5. juni fulgte årets første ironman; Wasserstedt Triathlon i Hannover. Det blev en hård dag med temperaturer på den gode side af 30 grader, som jeg må erkende at jeg ikke helt var forberedt på. -Det kostede på løbet, men set i bagspejlet var det en lærerig dag og i virkeligheden gik det slet ikke så skidt endda. Det endte med en temmelig sikker sejr og en tid på 9.50 -så nu kan jeg også sige at jeg har vundet en ironman!
Jeg var hurtigt i gang med træningen igen og 4 uger senere fulgte Half-Challenge Aarhus. Det blev aldrig helt den dag jeg havde håbet på og jeg måtte sande at trætheden alligevel havde indhentet mig. Det blev til en 8. plads i profeltet på en dag hvor der bare ikke var mere at give af. Set i bakspejlet havde jeg måske været lige godt tjent med ikke at køre den konkurrence?
Den 14. august var dagen for årets hovedmål: Challenge Copenhagen. Jeg havde set rigtig meget frem til netop den konkurrence og efter en god oplevelse i 2010 håbede jeg virkeligt at ramme dagen. Det var ikke dagen hvor alt lykkedes, men alligevel endte det med ganske hæderlig 5. plads i pro-feltet, en bronzemedalje til DM og en tid på 9.45.
Det tog lidt længere tid end forventet at komme ovenpå efter Challenge Copenhagen, men alligevel endte jeg med, 14 dage før, at tilmelde mig Challenge Barcelona. Træningen var en del kortere og mere intensiv end den tidligere har været optil en ironmankonkurrence. Det var interessant og lærigt med en anden indgangsvinkel og jeg er stadig overbevist om at var forsøget værd -om ikke andet i et fremtidigt perspektiv. Jeg var træt, for træt i Barcelona og det blev en udfordrende dag. -Jeg kneb mig lige netop i top 10 og havde jeg været foruden en 8 min penalty kunne jeg, teoretisk set, være blevet nr. 7:-( Jeg fortryder på ingen måde at jeg tog afsted, for det er et fedt stævne og jeg håber virkelig at kunne vende tilbage en anden gang.
Når jeg ser tilbage på sæsonen har der først og fremmest været rigtig mange gode oplevelser! Når det er sagt har jeg bestemt også fået nogle hints om hvad jeg skal arbejde videre med de kommende måneder;-)
En stor tak til AC Sports, herunder Focus Bikes, Cratoni Helmets og Squezzy Energy, for støtten i 2011.
Ligeledes mange tak til Runners Corner for tøj og løbesko i 2011 såvel som tidligere.
Tak til "Torpedo" for sparring og veltilrettelagt træning.
Tak til Kim for tålmodighed, støtte og adskillige hjælper-tjanser:-)
Tak til klubkammerater og træningsmakkere.
tirsdag den 11. oktober 2011
Challenge Barcelona -Tips og Tricks
Jeg tog først den endelig beslutning om at deltage i Challenge Barcelona 14 dage før. -Derfor skulle det hele gå lidt hurtigt. Men det kunne nu snildt lade sig gøre alligevel både med flybilletter og overnatning. I de tre år konkurrencen har været, har den endnu ikke været udsolgt -i år deltog "kun" ca 1200.
Jeg kan kun anbefale at tage køre Challenge Barcelona, hvis man stadig har lysten til at træne og konkurrere sidst på sæsonen. Det er en ganske fin konkurrence. Jeg kan godt li' det simple setup med én skiftezone og registrering, expo, start og mål så godt som samme sted. Ruten er særdeles tilskuervenlig, så tilskuere og hjælpere kan let følge deltagerne i alle dicipliner indenfor gåafstand.
Nu skal man lige huske at konkurrencen ikke foregår i Barcelona, men i stedet i den -for alt andet en ironman- velkendte by Calella. Men udenfor højsæsonen er Calella et ganske fint sted og det er billigt og let at finde et sted at bo.
Jeg fløj med Ryanair fra Billund til Girona torsdag og det fungerede ganske fint. Torsdag er en af de helt billige rejsedage, mens mandag hvor jeg rejste hjem er en del dyrere. Mange benytter dog muligheden for at tage lidt ferie efter konkurrencen og så kan man jo passende blive til torsdag. Fra Girona er der ca en halv times kørsel til Calella i bil. Der er gode muligheder for at leje en bil og ellers koster en stor taxa med plads til 2 cykler og 6 person ca. 65 Euro.
I Calella er der utallige hoteller og priserne er ganske gode på den tid af året. Jeg bestilte et enkeltværelse på Miami Park Hotel, men fik en hel lejlighed hvor der i princippet kunne bo 4 personer. Lejligheden var fin med soveafdeling, køkken, badeværelse og en lille altan til kun godt 200 kr./nat. Hotellet ligger kun nogle få hunderede meter fra stævneområdet, så det kan ikke være meget bedre.
Jeg hørte fra flere at de ikke havde de bedste erfaringer med byens restauranter, men at det var muligt at finde nogle enkelte fornuftige steder. -Jeg lavede selv mad i lejligheden, så det skal jeg ikke kunne sige.
Og så til selve konkurrencen.
I dagene optil konkurrencen virkede arrangørerne til at have overraskende godt styr på det og det virkede ganske betryggende. I første omgang var mit nummer dog blevet væk, men de fandt det senere. Man kunne indregistrere både torsdag, fredag og lørdag, så der var ikke problemer med kø.
Briefingen dagen inden var ganske sparsom, det tog noget i retning af 16 min! Men ok vi fik vel at vide hvad vi burde.
Vandet er ganske lunt og er vist så godt som altid krydret med lidt bølger, men ikke noget voldsomt (i hvert fald dén dag). Cykelruten går langs vandet i retning mod Barcelona. Der er nogle små bløde bakker, men ellers må ruten betegnes som flad. Man kører 2 gange ud til et vendepunkt (ca 35 km) og tilbage til Calella. Tredie gang vender man ca halvejs og kører herefter tilbage til skiftezonen. På ca den første og sidste km af cykelruten er der nogle ret heftige bump på vejen, så man skal sørge for at flasker mv. sidder fast. Ellers er der virkelig fin asfalt og der burde være basis for en god cykeltid, medmindre vinden driller.
På løberuten skal man fire gange ud til et vendepunkt og tilbage til målområdet efter hver omgang. Ruten foregår langs vandet og er derfor, i ligehed med cykelruten, ret vindfølsom. -Faktisk var jeg overrasker over hvormeget man mærkede vinden på løberuten (på vej tilbage fra vendepunktet). Temperaturen har alle de 3 år konkurrence har været afholdt ligget på ca. 26-28 grader under løbet.
Nu oplevede jeg jo også at få en penalty og når det rammer en selv er 8 min meget. -Mig bekendt er det fleste andre steder 4 min. Omvendt var det da bestemt positivt at dommerne gjorde noget. Dommeren viste ikke et gult kort, som jeg troede de skulle når der gives penalty? Derfor var jeg også -ligesom de øvrige jeg mødte i penaltyboxen, i tvivl om jeg havde fået en panalty. Men han noterede mit nr på et ark da jeg jeg samtidig, trods alt, forstod ordene "draft" og "next penaltybox" blandt nogle ellers kun spanske gloser, måtte det være sådan. I penaltyboxen var jeg ikke voldsom tilfreds med at den, ellers sikkert venlige dame, kun var udstyret med et almindelig ur -vist nok dog med sekundviser. -Jeg fik i hvert fald spurgt en del gang om hvor lang tid der var igen;-)
Væskedepoterne fungerede generelt fint, men en del af hjælperne var børn så man skal selv være ret opmærksom -eller endnu bedre have sin egen hjælper. Så cykelruten skal man være opmærksom på at flaskerne ofte kun er halvt fyldte. Der er vand i flasker på løberuten, hvilket er ganske fint (bortset fra at flaskerne -fandt jeg senere ud af -bliver fyldt om med en haveslange, så man skal ikke være for sart...). Ved et par af depoterne var der svampe.
I målområdet var forplejningen virkelig fin, jeg tror faktisk ikke at jeg har oplevet noget lignende andre steder! Der var også rig mulighed for at få massage, hvis man synes...
Jeg kan kun anbefale at tage køre Challenge Barcelona, hvis man stadig har lysten til at træne og konkurrere sidst på sæsonen. Det er en ganske fin konkurrence. Jeg kan godt li' det simple setup med én skiftezone og registrering, expo, start og mål så godt som samme sted. Ruten er særdeles tilskuervenlig, så tilskuere og hjælpere kan let følge deltagerne i alle dicipliner indenfor gåafstand.
Nu skal man lige huske at konkurrencen ikke foregår i Barcelona, men i stedet i den -for alt andet en ironman- velkendte by Calella. Men udenfor højsæsonen er Calella et ganske fint sted og det er billigt og let at finde et sted at bo.
Jeg fløj med Ryanair fra Billund til Girona torsdag og det fungerede ganske fint. Torsdag er en af de helt billige rejsedage, mens mandag hvor jeg rejste hjem er en del dyrere. Mange benytter dog muligheden for at tage lidt ferie efter konkurrencen og så kan man jo passende blive til torsdag. Fra Girona er der ca en halv times kørsel til Calella i bil. Der er gode muligheder for at leje en bil og ellers koster en stor taxa med plads til 2 cykler og 6 person ca. 65 Euro.
I Calella er der utallige hoteller og priserne er ganske gode på den tid af året. Jeg bestilte et enkeltværelse på Miami Park Hotel, men fik en hel lejlighed hvor der i princippet kunne bo 4 personer. Lejligheden var fin med soveafdeling, køkken, badeværelse og en lille altan til kun godt 200 kr./nat. Hotellet ligger kun nogle få hunderede meter fra stævneområdet, så det kan ikke være meget bedre.
Jeg hørte fra flere at de ikke havde de bedste erfaringer med byens restauranter, men at det var muligt at finde nogle enkelte fornuftige steder. -Jeg lavede selv mad i lejligheden, så det skal jeg ikke kunne sige.
Og så til selve konkurrencen.
I dagene optil konkurrencen virkede arrangørerne til at have overraskende godt styr på det og det virkede ganske betryggende. I første omgang var mit nummer dog blevet væk, men de fandt det senere. Man kunne indregistrere både torsdag, fredag og lørdag, så der var ikke problemer med kø.
Briefingen dagen inden var ganske sparsom, det tog noget i retning af 16 min! Men ok vi fik vel at vide hvad vi burde.
Vandet er ganske lunt og er vist så godt som altid krydret med lidt bølger, men ikke noget voldsomt (i hvert fald dén dag). Cykelruten går langs vandet i retning mod Barcelona. Der er nogle små bløde bakker, men ellers må ruten betegnes som flad. Man kører 2 gange ud til et vendepunkt (ca 35 km) og tilbage til Calella. Tredie gang vender man ca halvejs og kører herefter tilbage til skiftezonen. På ca den første og sidste km af cykelruten er der nogle ret heftige bump på vejen, så man skal sørge for at flasker mv. sidder fast. Ellers er der virkelig fin asfalt og der burde være basis for en god cykeltid, medmindre vinden driller.
På løberuten skal man fire gange ud til et vendepunkt og tilbage til målområdet efter hver omgang. Ruten foregår langs vandet og er derfor, i ligehed med cykelruten, ret vindfølsom. -Faktisk var jeg overrasker over hvormeget man mærkede vinden på løberuten (på vej tilbage fra vendepunktet). Temperaturen har alle de 3 år konkurrence har været afholdt ligget på ca. 26-28 grader under løbet.
Nu oplevede jeg jo også at få en penalty og når det rammer en selv er 8 min meget. -Mig bekendt er det fleste andre steder 4 min. Omvendt var det da bestemt positivt at dommerne gjorde noget. Dommeren viste ikke et gult kort, som jeg troede de skulle når der gives penalty? Derfor var jeg også -ligesom de øvrige jeg mødte i penaltyboxen, i tvivl om jeg havde fået en panalty. Men han noterede mit nr på et ark da jeg jeg samtidig, trods alt, forstod ordene "draft" og "next penaltybox" blandt nogle ellers kun spanske gloser, måtte det være sådan. I penaltyboxen var jeg ikke voldsom tilfreds med at den, ellers sikkert venlige dame, kun var udstyret med et almindelig ur -vist nok dog med sekundviser. -Jeg fik i hvert fald spurgt en del gang om hvor lang tid der var igen;-)
Væskedepoterne fungerede generelt fint, men en del af hjælperne var børn så man skal selv være ret opmærksom -eller endnu bedre have sin egen hjælper. Så cykelruten skal man være opmærksom på at flaskerne ofte kun er halvt fyldte. Der er vand i flasker på løberuten, hvilket er ganske fint (bortset fra at flaskerne -fandt jeg senere ud af -bliver fyldt om med en haveslange, så man skal ikke være for sart...). Ved et par af depoterne var der svampe.
I målområdet var forplejningen virkelig fin, jeg tror faktisk ikke at jeg har oplevet noget lignende andre steder! Der var også rig mulighed for at få massage, hvis man synes...
søndag den 9. oktober 2011
Challenge Barcelona -ugen derpå
Det startede egentlig rigtig godt mandag -jeg kunne gå, ja ligefrem løbe hvis det skulle være. Jeg tog sågar mig selv i at løbe op af nogle trapper -lige indtil det slog mig at det kan man da ikke, dagen efter en ironman!?! -Der er trods alt fordele ved at jeg løb langsomt;-)
Sidst på dagen mandag rejste jeg hjem. -Og så var der lige det skønne "trofæ"jeg fik for en 10. plads. Et 1½ kg trofæ og Ryanair er en ualmindelig dårlig cocktail..... Ok den kunne nu nok undværes, men en venlig sjæl tog den med. Den ligner lidt en skildpadde, synes jeg -eller måske nærmere en snegl? -Man fristes til at sige at begge dele er lige apropos....
Tirsdag kom alle dårligdommene så til gengæld. Ingen muskelømhed, men til gengæld ondt i ørerne, halsen og sågar tænderne krydret med lige hovedpine og svimmelhed. Onsdag og torsdag var ligeså, men så var jeg også frisk igen.
Lørdag bagte jeg en skildpadde-kage og tog den med til søvmning -lidt fordi jeg ikke var så hurtig i Barcelona og lidt fordi jeg havde haft fødselsdag. Aftenen og natten blev selvfølgelig brugt på at følge strabadserne på Hawaii (med lidt "pauser" undervejs).
Søndag vovede jeg mig til cykeltræning og trods vintercyklens triple-krans, måtte jeg sande, at bakkerne var længere og stejlere, end jeg erindrede.
Sidst på dagen mandag rejste jeg hjem. -Og så var der lige det skønne "trofæ"jeg fik for en 10. plads. Et 1½ kg trofæ og Ryanair er en ualmindelig dårlig cocktail..... Ok den kunne nu nok undværes, men en venlig sjæl tog den med. Den ligner lidt en skildpadde, synes jeg -eller måske nærmere en snegl? -Man fristes til at sige at begge dele er lige apropos....
 |
| Snegl eller skildpadde? |
Lørdag bagte jeg en skildpadde-kage og tog den med til søvmning -lidt fordi jeg ikke var så hurtig i Barcelona og lidt fordi jeg havde haft fødselsdag. Aftenen og natten blev selvfølgelig brugt på at følge strabadserne på Hawaii (med lidt "pauser" undervejs).
Søndag vovede jeg mig til cykeltræning og trods vintercyklens triple-krans, måtte jeg sande, at bakkerne var længere og stejlere, end jeg erindrede.
mandag den 3. oktober 2011
søndag den 2. oktober 2011
Challenge Barcelona
Vandet var dejlig varmt, men derfor behøver man jo ikke at opholde sig så længe dér, som jeg gjorde. En 8 min penalty for drafting, eller hvad det nu var, på cyklingen hvor det aldrig rigtig fungerede. -Det hele krydret med et par trætte ben, der ikke kunne løbe og lidt mavekramper, for nu at sætte kolorit på tilværelsen.... Ærlig talt, det var lidt op af bakke i dag, selvom ruten i Barcelona må betegnes som ganske flad.
Men uanset hvad, så er Challenge Barcelona et fedt stævne, og jeg håber virkelig at kunne vende tilbage en anden (god) gang. -Måske allerede til næste år, hvor jeg så ovenikøbet har mulighed for at fejre min fødselsdag med en ironman;-).
Dagen startede egentlig så godt som den kunne. En god nats søvn og jeg følte mig klar til en forhåbentlig god (og ikke for lang dag) på slagmarken.
Starten gik først kl. 8.32, 2 min efter efter pro-herrerne. Der var ingen slåskamp, men feltet var jo heller ikke af de store. Ovenpå en meget skuffende svømning til Challenge Copenhagen, var jeg virkelig opsat på at komme godt fra start. -Sådan skulle det desværre ikke helt gå og det blev da også helt igennem lige så ringe som i København:-( Eneste lille trøst var at svømningen, trods alt, er lidt mere udfordrende i Barcelona pga bølger, som dog viste sig fra sin fredelige side i dag.
En smule fjumren i skiftet og så ellers afsted på cyklingen. Vejret passede mig fint og der var ikke meget vind i dag, sammenlignet med de forrige dage vi har været her. Men, men, men jeg måtte ret hurtigt erkende at det åbenbart var to trætte ben jeg havde medbragt mig til Barcelona. Jeg kom aldrig i nærheden at køre den intensitet jeg "burde". At jeg så ovenkøbet skulle tildeles en penalty på 8 min, på en dag hvor jeg lå alene hele dagen, men desværre -i rundkørsel- på noget lettere uforståeligt spansk-engelsk, altså fik tildelt en tidsstraf. -Det er første gang i alle de år jeg har været i gamet, at jeg får en penalty, og jeg var da også temmelig muggen. Ok, det er da også de færreste der direkte (selv) synes at det er fortjent at få en tidsstraf...
Men sådan er det, ret skal være ret! Så der kunne jeg se mig selv stå at blomstre, efter 135 km, sammen med nogle andre ligesindede.
Et par i forvejen trætte ben og en 8 min ufrivillig pause, gjorde ikke just sagen bedre. Men i gang igen kom jeg da, i et eller andet omfang.
I mit stille sind håbede sig så inderligt, at jeg trods alt kunne afslutte med et hæderligt løb, omend jeg nok havde luret at det ikke lige var min dag i dag.
Udpå på løberuten der går 4 gange ud til et vendepunkt. Udmod første vendepunkt følte jeg mig, om ikke frisk, så i det mindste da hæderligt løbende. Men efter vendepunktet (5,25 km) fik jeg nogle onde mavekramper og så er det faktisk temmelig langt igen. Men jeg ved at meget kan vende undervejs, så jeg måtte bare holde den kørende, omend mere tøffende end løbende. Jeg kom lidt igang igen, selvom det aldrig blev noget der ligner, hvad jeg bilder mig ind, at jeg kan på en god dag. På sidste omgang ofrede jeg alt, hvad ofres kunne. Det kan næppe ses på resultatlisten, men tilgengæld kunne det mærkes.
Jeg ender som nr. 10 i pro-feltet og det er faktisk min dårligste placering i år -det samme kan man sige om tiden 10.09. Nu kan det lyde som det rene jammer og elendighed (som det også lidt er) og for pokker det kunne være gået (og bl.a. løbet) en hel del bedre. Men som det var i dag, overrasker jeg mig selv, ved et eller andet sted at være, om ikke tilfreds, så noget derhenad. -For jeg gjorde hvad jeg kunne og mere kan man vel næppe forlange;-)
Men uanset hvad, så er Challenge Barcelona et fedt stævne, og jeg håber virkelig at kunne vende tilbage en anden (god) gang. -Måske allerede til næste år, hvor jeg så ovenikøbet har mulighed for at fejre min fødselsdag med en ironman;-).
Dagen startede egentlig så godt som den kunne. En god nats søvn og jeg følte mig klar til en forhåbentlig god (og ikke for lang dag) på slagmarken.
Starten gik først kl. 8.32, 2 min efter efter pro-herrerne. Der var ingen slåskamp, men feltet var jo heller ikke af de store. Ovenpå en meget skuffende svømning til Challenge Copenhagen, var jeg virkelig opsat på at komme godt fra start. -Sådan skulle det desværre ikke helt gå og det blev da også helt igennem lige så ringe som i København:-( Eneste lille trøst var at svømningen, trods alt, er lidt mere udfordrende i Barcelona pga bølger, som dog viste sig fra sin fredelige side i dag.
En smule fjumren i skiftet og så ellers afsted på cyklingen. Vejret passede mig fint og der var ikke meget vind i dag, sammenlignet med de forrige dage vi har været her. Men, men, men jeg måtte ret hurtigt erkende at det åbenbart var to trætte ben jeg havde medbragt mig til Barcelona. Jeg kom aldrig i nærheden at køre den intensitet jeg "burde". At jeg så ovenkøbet skulle tildeles en penalty på 8 min, på en dag hvor jeg lå alene hele dagen, men desværre -i rundkørsel- på noget lettere uforståeligt spansk-engelsk, altså fik tildelt en tidsstraf. -Det er første gang i alle de år jeg har været i gamet, at jeg får en penalty, og jeg var da også temmelig muggen. Ok, det er da også de færreste der direkte (selv) synes at det er fortjent at få en tidsstraf...
Men sådan er det, ret skal være ret! Så der kunne jeg se mig selv stå at blomstre, efter 135 km, sammen med nogle andre ligesindede.
Et par i forvejen trætte ben og en 8 min ufrivillig pause, gjorde ikke just sagen bedre. Men i gang igen kom jeg da, i et eller andet omfang.
I mit stille sind håbede sig så inderligt, at jeg trods alt kunne afslutte med et hæderligt løb, omend jeg nok havde luret at det ikke lige var min dag i dag.
Udpå på løberuten der går 4 gange ud til et vendepunkt. Udmod første vendepunkt følte jeg mig, om ikke frisk, så i det mindste da hæderligt løbende. Men efter vendepunktet (5,25 km) fik jeg nogle onde mavekramper og så er det faktisk temmelig langt igen. Men jeg ved at meget kan vende undervejs, så jeg måtte bare holde den kørende, omend mere tøffende end løbende. Jeg kom lidt igang igen, selvom det aldrig blev noget der ligner, hvad jeg bilder mig ind, at jeg kan på en god dag. På sidste omgang ofrede jeg alt, hvad ofres kunne. Det kan næppe ses på resultatlisten, men tilgengæld kunne det mærkes.
Jeg ender som nr. 10 i pro-feltet og det er faktisk min dårligste placering i år -det samme kan man sige om tiden 10.09. Nu kan det lyde som det rene jammer og elendighed (som det også lidt er) og for pokker det kunne være gået (og bl.a. løbet) en hel del bedre. Men som det var i dag, overrasker jeg mig selv, ved et eller andet sted at være, om ikke tilfreds, så noget derhenad. -For jeg gjorde hvad jeg kunne og mere kan man vel næppe forlange;-)
 |
| Føler mig vel nok en smule træt..... |
Abonner på:
Opslag (Atom)