mandag den 6. juni 2011

Wasserstadt Ironman

Det er endnu mere nat end dag, men efter en ironman kan jeg aldrig sove. Alting punmper rundt i kroppen, noget brænder indeni -det er som at have feber. Ja, og alt hvad der kan gøre ondt, gør ondt. -Ikke meget ondt, men bare jævnt over det hele.....

Da vækkeuret ringede i kl. halvfire i går var jeg lykkelig uvidende om hvad der ventede. Lidt morgenmad, et bad, gøre det sidste klar og så afsted mod start.

Til grin kan man hurtigt blive... Ved indtjek til skiftezonen skulle vi have skrevet nr. på overarmen. Da jeg kom kiggede de på hinanden, smilede, snakkede lidt frem og tilbage, smilede..... -Ok selv med mine manglende tysk-egenskaber forstod jeg godt problemet -hvordan skulle der være plads til et 4-cifret startnr. på min overarm? Det lykkedes dog at finde en mindre tusch:-)

Svømmestarten gik kl. 6.30. Vandet var virkelig lun og nok i virkeligheden faretruende tæt på de 24 grader, hvor våddragt ikke er tilladt. To omgange på en ud-hjem rute. Det var et lille felt, så der var ikke meget slåskamp. Allerede efter første vendepunkt fik jeg problemer med hofterne/benene. Det var som om musklerne syrede helt til og jeg fik udstråling på bagsiden af benene. Øv øv... Ikke at det ikke var til at holde ud, men jeg var lidt bange for at det ville få konskvenser for resten af konkurrencen. -Derfor måtte jeg holde igen og kombineret med manglende fokus pga generne blev det ingen god svømning. En svømmetid lige under 1 time, vidner nok desværre mere om en for kort svømmerute en god præstation af mig. I virkeligheden kan jeg vist kunne takke mig selv for at have svømmet for lidt åbentvand i våddragt. -Men det har jo været så forbandet koldt:-(

Efter svømningen er der et temmelig langt løbestykke op til skiftezonen. Skiftet gik fint og så ud på cyklingen. Benene føltes stive på første omgang udaf seks. Det var svært at komme i gang -til gengæld var det allerede lunt, så der var ingen risiko for at fryse. På anden omgang gik det lidt bedre og derfra gik det vel bare jævnt derudaf. Ikke fantastisk, men heller ikke helt håbløst. Ved starten af hver omgang stod Kim med forplejning og den strategi fungerede perfekt.

Især på de sidste omgange kunne man godt mærke at varmen kom snigende. Vinden tiltog også lidt i løbet af formiddagen.Jeg er glad for at jeg havde set ruten nogle gange, for selvom den umiddelbart er flad, snyder det lidt. Fx på de sidste ca 12 km tilbage mod Hannover er der nogle ikke så stejle, men lange stigninger. Da der samtidig var modvind på dette stræk, blev det nok lidt hårdere end mange forventede. Med 15 km igen kom der en ubehagelig "hvisle-lyd" fra mit forhjul. Øv... Jeg kørte videre og ville se om jeg med (meget) held kunne nå skiftezonen. Men hov, dækket blev ikke fladt? Senere opdagede jeg at det bare var et blad, der havde sat sig fast mellem forbremsen og dækket:-)
Billedet snyder desværre -jeg var ikke nr 2 i T2:-)

Ind i skiftezonen og så til desserten -troede jeg.... Indtil videre havde det været lidt op af bakke, så jeg håbede virkeligt at jeg kunne afslutte med manér. Snart kunne jeg mærke at det ikke just var guldbenene jeg havde fået med i dagens anledning. Fire omgange på en temmelig kringlet løberute der bød på lidt af hvert -fliser, asfalt, enkelte trappetrin, brosten og vel ca halvdelen på grusstier. Klokken var omkring 13 da jeg kom ud på løberuten og det var virkelig varmt -vel på den gode side af 30 grader.

På den første 1½ omgang gik det rimeligt, men min ellers så velafprøvede strategi med gel og vand fungerede slet ikke i dag. Det er en smagssag om gel smager godt første gang, men i hvert fald smager de ikke godt 2. og 3. gang.... Jeg måtte nøjes med vand og det er en stakket frist. Kim cyklede troeligt rundt på ruten med vandflasker (det var tilladt at have hjælpere ved væskedepoterne) og det var en stor hjælp -dels var det lettere at drikke mere og jeg havde vand til at nedkøle mig med. -Det var virkelig varmt derude! Der er ikke meget skygge og man løber langs nogle kanaler hvor luften står helt stille.

Midt på 2. omgang var der virkelig krise og dælme langt igen. Jeg var muggen og ærgerlig! Jeg måtte på en eller anden måde havde noget energi og min absolutte nødplan med vand, cola og lidt banan måtte træde i kraft. Varm cola er i sig selv en træls ting og sidestik gav det også. -Men det var pest eller "cola-ra" og det sidste var det mindst dårlige alternativ. Føj det gik dårligt! Stadig i et eller andet omfang løbende, men det har utvivlsomt været et hæsligt syn.
Sidste km

Efter en omgang med total krise vender det om muligt lidt midt på 3. omgang. Ikke at det går godt, men om ikke andet langt, langt bedre. Til sidst gør benene sådan rigtig marathon-ondt -dér hvor benene bare stivner. Som kronen på værket slutter løberuten med at man løber nedad, derefter en kort, men meget stejl stigning og til sidst en svag stigning op mod mål. Der er et par stykker inden for rækkevidde og i en slowmotion spurt lykkedes det at overhale to mænd lige inden jeg vælter ind over målstregen, med faretruende direkte kurs mod en samarit-dame, som dog når at flytte sig inden jeg fanger et gelænder at støtte mig til....

Lykkelig for at være i mål, men umiddelbart slet, slet ikke tilfreds. Humøret stiger dog nogle grader da jeg finder ud af at jeg trods alt har kørt 9.50. Jeg løber 3.20 og selvom det er et stykke fra hvad jeg havde håbet, ender det såmen nok med, at jeg om nogle dage er ganske godt tilfreds, omstændighederne taget i betragtning.

100% smadret, men jeg vinder dameklassen temmelig komfortabelt og sætter ny ruterekord. Så hvad der startede dårlig, fortsatte halv-tvivlsomt og senere blev håbløst, endte alligevel -om ikke lykkeligt- så i hvert fald ganske hæderligt.
2 trætte Pallesen'er

SMT var også repræsenteret ved Finn og Frank, der kæmpede bravt i varmen og fulgtes ad over målstregen efter en hård dag på slagmarken. Jacob kørte ½ ironman og missede noget forplejning på cykling og det kom desværre til at koste dyrt i varmen, men han kæmpede sig igennem og er klar til comeback om en måneds tid. Mads Vittrup fra Horsens vandt helt suverænt på ½ ironman og da han kom hamrende forbi mig på løbet, ville gerne have lånt de ben:-) Tilmed får Tommy lov at beholde ruterekorden på ironman, som han satte sidste år. -Der var ellers lagt i kakkelovnen til et attentat, men det lykkedes langt fra.

Tak til de medrejsende SMT-supportere, det betød rigtig meget!

Wasserstadt Triathlon er et ganske anbefalelsesværdigt stævne. Lørdag er der sprintdistance med op i mod 800 deltagere og det er i sig selv et fascinerende. Søndag er der ½ ironman med over 500 deltager og ironman med blot 80-100 deltagere. -Og kan man i virkelig godt undvære en masse ironman-hype og indstille sig på at man i perioder ikke kan så meget som skimte andre deltagere, så skal man bestemt overveje at slå et smut forbi Hannover i starten af juni. -Og så det nok et af de billigste ironman stævner overhovedet -99 euro hvis man tilmelder sig i god tid eller omkring halvdelen af hvad Half-Challenge eller 70.3 konkurrencerne koster! Dét er lige til DR's rabatten:-)