Som et dårligt flashback fra Challenge Århus startede jeg med at slangen i baghjulet sprang inden start og det på trods af at jeg havde kørt med de samme dæk, slanger og dæktryk to gange inden(?). I med en ny slange, der var heldigvis god tid til start.
Svømningen blev en aldeles hæslig ad færde. Eftersom jeg startede i pro-feltet var jeg forberedt på at komme til at svømme alene, men at det skulle gå så skidt var en kæmpe skuffelse. En time og ti minutter(!) udover til Norseman hvor svømmedistance er lidt ukendt, er det det absolut dårligste jeg nogensinde har svømmet. Hvilken dårlig start på konkurrencen, jeg var allerede håbløst bagudL. Jeg fjumrede en smule i skiftet og da jeg kom op sammen med rigtig mange andre fra de efterfølgende heat kunne jeg heller ikke lukrere på at få hjælp i skifteteltet med pakke våddragten mv. i skifteposen som der ellers er mulighed for i profeltet.
Ud på cyklingen -fra nu af kunne det vist kun gå fremad. Jeg var dog opmærksom på ikke at forcere i starten, selvom jeg havde lyst til alt andet. På cyklingen kom jeg til at ligge alene hele vejen og blev overhalet af temmelig mange. Jeg havde det lidt underligt og kom aldrig til at føle mig helt tilpas. Jeg kom igennem på 5.24 og alt taget i betragtning er det i virkeligheden ikke så skidt for mig. På de sidste bare km forberedte jeg mig på løbeturen, hvis lidt af æren skulle reddes var det på løbet.
Et fornuftigt 2. skifte og så afsted på løbet. Jeg kunne mærke at jeg var godt løbende, så det var bare at finde en fornuftig rytme. I år bestod løberuten af 4 omgange. På første omgang gik det ganske fornuftigt, men desværre kunne jeg allerede her så småt begynde at mærke min hoftebøjer og balde, som jeg har haft problemer med den seneste tid. –Tilbage var der bare at håbe at det ikke blev værre. Men det blev det! På anden omgang kunne jeg virkelig begynde at mærke det især i sving og på de små stigninger ud mod Langelinie og tilbage. På de flade stykker gik det dog ok. På tredje omgang blev smerterne konstante og det trak ned på bagsiden af benet og helt ned i foden. Smerte er kun en sindstilstand, siger de kloge. Smerte er kun en sindstilstand… Det gjorde virkelig ondt. Omvendt følte jeg mig ellers frisk og kunne uden problemer optage væske og energi.
Når jeg nåede de små stigninger føltes det som om jeg måtte kravle op. Ind i mellem var det som om benet var ved at knække sammen, det føltes som en stakket frist. Ud på sidste omgang. Der var et par piger indenfor rækkevidde, så det var bare at kæmpe det sidste. –Det lykkedes lige netop med vel 700-800m til mål, en dyb indånding, løbe forbi så hurtigt jeg kunne, det måtte bære eller briste. Ind på de sidste meter, jeg glemte helt at nyde det, jeg var færdig…. Lidt overraskende løb jeg på 3.07, trods de udfordringer der var undervejs og på en løberute der eftersigende skulle være lang nok denne gang.
En samlet tid på 9.45, samlet nr. 5 i proklassen og nr. 3 til DM. Egentlig skal jeg være rigtig godt tilfreds som tingene udspillede sig og trods alt PR med 5 min, men alligevel en lidt blandet fornemmelse. Hvis og hvis og hvis -det kan man ikke bruge til noget. Svømningen var alt, alt for dårlig, cyklingen på det jævne og løbet langt bedre en oddsene tilskrev. Der er dage hvor man overgår sig selv, som det var tilfældet sidste år til Challenge Copenhagen og der er dage hvor man må kæmpe som bare pokker -sådan en dag var det i dag! Men jeg kæmpede til det sidste, så på den front kan jeg kun være tilfredsJ.Sikke en fantastisk stemning der var, særligt på løberuten. Det er helt fantastisk med alle de tilskuere. Jeg beklager at jeg ikke tilkendegav min tak med det mindste smil, men til det var jeg for presset;-) Tusind tak til alle Jer der heppede, det betyder ufattelig meget!
 |
| Marcus, min yngste supporter;-) |
Rigtig mange flotte SMT præstationer såvel for de garvede som førstegangsdeltagerne.
Min bror, Jacob var blevet valgt til løbe den sidste halvdel af marathonløbet på stafetholdet Who is no one, for at skabe fokus på mænd og kræft. Det betød rigtig meget for ham at få lov til at være med og det var en stor en dag for ham, som jeg er sikker på at han aldrig vil glemme. -Derfor blev det også en rigtig familiedag, som i gamle dageJ.
