søndag den 25. juli 2010

Antwerpen 70.3

Trods en vældig masse år i sporten, har jeg faktisk aldrig kørt et større stævne i udlandet. Da 70.3 Antwerpen lå præcis tre uger før Challenge Copenhagen, ville det være en god forberedelse og tilmed muligheden for at få nogle ordentligt bøllebank af nogle af dem der kan deres kram.
Bilen blev pakket torsdag eftermiddag og med et pitstop i Tyskland ankom vi til Antwerpen fredag eftermiddag. Antwerpen centrum er for øvrigt en temmelig ”spændende” by at køre rundt i fredag i myldretiden, med en god cocktail af tæt trafik, sporvogne og nogle lidt anderledes trafikregler. Lørdag blev brugt på udstyrstjek, en smule træning og registrering.

Det var med en smule bange anelser at jeg stod klar ved svømmestarten søndag. I en længere perioder havde jeg haft problemer med ryggen under cykling og blot en uge siden kunne jeg kun sidde på cyklen i 30 min af gangen -ikke just en god optakt kun 4 uger inden ironman. Men minimal cykling de seneste dage, virkede til at have hjulpet på generne.
Der var 1500 deltagere. Eliten startede kl. 10 og vi andre lusede amatører blev sendt af sted i grupper af 300 hvert 3. min. Det var en fin sø vi skulle svømme, med relativt rent og stille vand, en vandtemperatur på 22 grader og god afmærkning. Startskuddet lød og da jeg startede i første gruppe efter eliten gik der ikke længe inden der kom folk op bagfra. Der var gode muligheder for at finde nogle fødder og efter mit niveau kom jeg godt igennem svømning på 30.30. Jeg var ved at tabe badehætten og måtte stoppe den ind under våddragten (for den skulle afleveres inden skiftet), men ellers gik svømning for en gangs skyld godt.
Igennem en noget lang skiftezone og ud på jernhesten. Det var overskyet, en smule vind og temperatur omkring de 20 grader. Dommerne var oppe i gear fra starten og vi var knapt kommet på cyklerne, før der blev fløjtet og dirigeret. Der gik heller ikke mange meter før de første gule kort var uddelt. Det var svært at undgå med 1500 deltagere på 1900m der starter indenfor 20 min. Efter kort tid skal man under vandet via en tunnel, der i dagens anledning var helt afspærret. Herfra går den flade ruten nordpå via store 3 sporede vej, gennem et havneområde med ustyrlig mange jernbaneoverskæringer, eftersigende 31 (overdækkede med gummimåtter). Ruten fortsætter ud på landet ad små veje med mange sving og tilbage mod havnen. Efter 2 omgang går ruten tilbage mod centrum, hvor T2 er. Jeg kom godt igennem cyklingen på 2.36, som jeg er ganske godt tilfreds med. Og ingen rygsmerter, som næsten var det allervigtigste. Ruten har fået skyld for at være for kort, men er det ikke ifølge min GPS. -Omvendt kan man jo ikke altid helt stole på dem. Men har man god teknik i de mange sving og ikke er bange for de mange jernbaneoverskæringer er det bestemt en hurtig rute.
Ud på løbet føler jeg mig frisk. Jeg løber omkring 4.00/km, rytmen er god og den ene km tager den næste. Det føles godt. Ruten består af 3 runder á 7 km med virkelig mange sving og en del brosten. Det regner lidt en kort overgang og det gør brostenene glat. Der er rigtig god stemning på ruten og mange tilskuere, der dog ikke altid holder sig bag afspærringerne. Jeg kommer i igennem på 1.25, uden at være helt smadret, så det er det bestemt godkendt. Min samlede tid blev 4.36.

Alt i alt er det klart den bedste konkurrence jeg har kørt i år, for ikke at sige måske den bedste jeg nogensinde har kørt! For første gang i år oplevede jeg mentalt at være helt på toppen. Jeg var fokuseret hele vejen igennem, så selvom formen sikkert kunne være bedre, følte jeg virkeligt at jeg kørte op til mit bedste. Alt forløb som jeg kunne håbe og det er bestemt en god optakt til Challenge Copenhagen om 3 uger.
70.3 Antwerpen er særdeles velarrangeret trods meget logistik med registrering, T1, T2 og mål forskellige steder. Trafikreguleringen er også helt i top og dommerne er konsekvent (i hvert fald i denne ene af feltet jeg var i). Generelt en flad og relativ hurtig rute, men med mange sving både på cykling og løb. Brostenene på løberuten giver en ekstra udfordring.
Og så en lille anekdote fra hjemturen. Efter racet kørte vi til Amsterdam, hvor vi overnattede og var på sightseeing inden vi kørte hjem mandag eftermiddag. Da vi netop har krydset grænsen mellem Holland og Tyskland holder der en politibil på en tilkørsel. Politibilen overhaler os og sætter det store artilleri i gang med et ”Bitte folgen” skilt og blå blink. Vi følge pænt efter og bliver ført ind på en afsides rasteplads. Vi er havnet i en hashkontrol! De spørger hvor vi har været og hvor længe. Én nat i Amsterdam er det ærlige svar, men nok også det mest mistænkelige. Den ene undersøger pas og kørekort, mens den anden med et bestemt ”Get in the car!”, genner os ind i bilen. Ok det er fair nok, vi lignede måske nok et par sigøjnere i min mors hårdtprøvede stationcar fra ’97, dynget til med skrammel. Vi forklarer forsigtigt den strikse, tyske strisser at vi bare har været til triathlon og viser cyklerne under tæppet. -Bare i håb om at de ikke ville rode det hele igennem. Stonefacet bløder en smule om i kanterne, vi slipper igennem og kan lettet fortsætte hjemad og lige nå et par timers søvn inden arbejdet kalder tirsdag.