Aquathlon

Dagens SMT Cup bestod af 500 m søsvømning og ca 4 km løb rundt om Almindsø. Det var faktisk min debut i SMT Cuppen i år, for normalt arbejder jeg til kl 20 om tirsdagen og SMT Cup er altid tirsdag kl 18. Men i dag havde jeg allernådigst fået tidligere fri og det er altid en fornøjelse at deltage. De ihærdige arrangører sørger gang på gang for så høj standard, at det i princippet lige så godt kunne være en "rigtig konkurrence".

Nå men direkte fra arbejde, så der var ikke tid til meget opvarmning, selvom det næppe havde skadet. De første meter af svømningen blev en rigtig tri-start og jeg fik da også brillerne slået af. De 500m blev dog gennemført;-).

Et fornuftigt skifte og uff pulsen var høj ud af den fint anlagte skiftezone. Snart møder man de første bakker og det var ikke godt for mine trætte og gamle ben. Løb hvad jeg kunne og det var faktisk ikke alverden. Prøvede at hægte mig på de par mænd der tillod sig at overhale, men den plan var kuldsejlet. Brillerede så oveni købet med at vride let om på foden lige inden mål:-(. Anne, Tina m.fl. kom halsende lige efter, så der var ikke tid til den slags.

Sjovt og hårdt! Ikke mindst må man tage hatten af for de der deltager uden svømmetræning - og Christian (den ikke helt unge) der tog turen uden våddragt.

Køerne holder siesta

Klar, eller hvad man nu skal kalde det, til dagens menu: 94 km cykling, 10 km løb, 31 km cykling og 8 km løb. I god tid inden den officielle start kl 9, tyvstartede jeg sammen med Tina. Forsvarligt og med vejrudsigten in mente, iført vintertights, skoovertræk, lange handsker og cykeljakke på sådan en midsommer søndag. Fik de to første runder af tre i godt selvskab og herefter overladt til mig selv og BMC'en. Et ordentligt regnskyld senere var første cykling klaret.

De 10 km løb gik på rutinen omend jeg før har haft betydelig større overskud. Anden gang cykling, mens de fleste havde overstået dagens træning. Halvvejs på cykling kom Thorstein op og spurgte om jeg ville med på hjul? Selvom Thorstein er en af klubbens mindste og dermed mindst fordelagtige at ligge på hjul af og selvom det er imod mine forkromede principper at ligge på hjul til x-træning - ja så blev det et ja tak. Det var som om den proportionalt stigende kurve for jeg-har-ondt-mig-selv oversteg alle moralske skrupler. Og der lå jeg så, klinet til baghjulet og var da forøvrigt temmelig ligeglad med at vandet fra vejen sprøjtede op i ansigtet på mig. Tak for liftet Thorstein!

Så manglede kun sidste løbetur og hvilket held. Nu er det vel sådan at spøjse mennesker oplever spøjse ting - i dag var ingen undtagelse. Med et par km igen, og vel nok en anelse træt, blev jeg stoppet af en ældre herre med stok. "Stop, se der - kørerne holder siesta!", sagde han mens han pegede med stokken. "Ja, det gør de da vidst", svarede jeg en anelse forvirret. Kiggede på manden, der nikkede som en anerkendelse af, at det var ok at jeg løb videre.

Tilbage til bilen og endnu en dag hvor jeg var den der fik mest for kontingentet - for jeg fik både lov at starte først og slutte sidst. Tror at jeg vil hjem og holde siesta;-).

Men inden siesta'en indtraf skulle dagens resultater fra Ironman Nice og Challenge Århus naturligvis tjekkes. Annette kørte et brag af en konkurrence i Nice, sætter en klækkelig PR og bliver nr 10 overall.

Gudenå Openwater

Så fandt jeg pludselig mig selv med fødderne solidt plantet i Nørreåens let mudrede bund og omtrent 17 grader varme vand. Faktisk uden helt at vide hvorfor, havde jeg i et svagt øjeblik tilmeldt mig 5,2 km distancen til Gudenå Openwater.

Inden jeg nåede så langt havde jeg mødt den evigt glade, sure motionist aka Jacob ved registreringen. Det med at være en sur motionist var noget han besluttede sidste år, for ikke at være for mainstream. Selvom hunden havde taget et par gode bider af våddragten og den detalje at han ikke lige havde fået svømmetrænet, var humøret stadig højt hos den nybagte far.

Der stod vi så og gjorde os til våddragterne inden en bus fragtede os til starten i Fladbro. Inden start var der igen omtrent en times ventetid, det kunne måske nok organiseres bedre. Men der var god tid til røverhistorier, trods alt.

Starten gik i små heats hvert 5. min. Jeg var vel nok lidt spændt på udfaldet. Egentlig har jeg følt mig godt svømmende efter ironman for 3 uger siden, mit normale niveau taget i betragtning. Jeg fik en ny Nineteen Rogue våddragt for 2 uger siden og den har jeg faktisk følt mig rigtig godt tilpas i. - Der var så bare lige det men, at nakken aldrig er blevet helt god igen siden ironman konkurrencen og i onsdags låste det hele godt op igen - lige inden svømmetræning, selvfølgelig. Torsdag blev det så krydret med et "facetled" der låste i brystryggen. Hmm det går virkelig godt. Nå men det er jo medstrøms, så hvis det gik helt galt var det vel bare om på skjoldet og flyde til Randers?

De første 800m er i Nørreåen og herefter i Gudenåen resten af vejen til målet ved Randers Regnskov. Udover at man svømmer under motorvejen ca. halvejs mister man helt fornemmelsen af tid og distance. Jeg kunne godt fornemme at det ikke gik fantastisk, men sådan på det jævne formodede jeg.

Ryggen og nakken var ok, det kunne mærkes, men omvendt fik det næppe den store betydning for udfaldet. Under de sidste par broer og så op på land, lettere forvirret. Begyndte instinktivt at tænke skiftet igennem og var parat til at lyne våddragten op - nåhh nej, det er jo allerede slut inden det rigtig er begyndt... Min første openwater konkurrence nogensinde og så fik jeg oveni købet en medalje (altså for at gennemføre).

Tiden blev 1.08 og det kan man vist ikke prale af ude i byen. Fra mere eller min pålidelig kilde forlød det dog, fra den sure motionist, at der var mindre strøm i år sammenlignet med sidste år. - Det bruger jeg i hvert fald som undskyldning;-).

SMT var fornemt repræsenteret ved Mønster-Monster (1.05), Heine (1.21) hvis schweiziske efternavn jeg ikke engang vil forsøge at stave - kan faktiske ikke engang stave til Schweiz(?) og Martin Klein (1.28). Og så var der selvfølgelig den sure motionist der kom i mål i 1.03, hvad kunne det ikke blive til med svømmetræning og måske ligefrem en hel våddragt?

Et sjovt arrangement, der bestemt er værd at prøve. Lidt ærligt med så meget ventetid, især inden start. Dét er måske nok prisen for at svømme fra A til B og ikke en rundstrækning.

Væske og energi til Hannover Ironman

Som et lille supplement til Annes og min om artikel og væske og energi under ironmankonkurrencer på TriTalk.dk, vil jeg her beskrive min plan til Hannover Ironman.

I lighed med 2010 kører jeg nu igen med produkter fra PurePower - og det er jeg ganske godt tilfreds med;-). Jeg har selvfølgelig trænet med produkterne og har testet planen adskillige gange.

Svømning:
Ca. 10 min inden svømmestart indtog jeg en gel med vandmelon-smag (40g/ca 100 kcal) og ca 200ml vand.

Cykling (ca 5 timer og 43 min):
På cyklen havde jeg fra start en flaske (650 ml) med vand og en flaske (650ml) med Carbo Race elektrolyt energidrik. Jeg havde tilsat ca. 45 g energipulver i flaskerne på 650 ml, sv.t. til en koncentration på 7% og igen svarende til 170 kcal pr flaske.

Normalt starter jeg med at drikke et par mundfulde vand de første 15 min, for derefter at drikke energidrik. Grundet det meget kolde vejr havde jeg dog ikke just løst til drikke noget de første minutter, så jeg startede direkte ud med energidrik efter ca. 15 min.

I Hannover består ruten af 6 runder á 30 km og jeg var så privilegeret at kunne få personlig forplejning på hver omgang. Da der jo ikke er nogen grund til at slæbe på noget unødigt, modtog jeg en ny flaske på hver omgang.

På de 5 første runder sv.t. 150 km, drak jeg en flaske energidrik pr omgang. Ved 120-130 km spiste jeg yderligere 2/3 energibar sv.t. 40g/ca 190 kcal. På de sidste 30 km foretrækker jeg vand og gel i stedet for energidrik. - Dels bliver jeg træt af energidrik og dels foretrækker jeg den kombination inden løbet. Ved 160 km indtog jeg en gel med lemon-the smag á 40g og ved 170 km indtog en gel med vandmelon-smag á 40g i alt sv.t. ca. 200 kcal.

Samlet energiindtag under cykling (med forbehold for lidt spild) ca 1240 kcal
Samlet væskeindtag under cykling (med forbehold for spild) ca 3,5 ltr.

Temperaturen under cyklingen startede med 10 grader og steg til 14-15 grader mod slutningen.

Løb (3 timer og 11 min):
På løb foretrækker jeg kombinationen af vand og gel. Jeg indtog en gel med cola-smag pr ca 5 km suppleret med 100-150ml vand. Derudover ca 100ml vand ved de restende væskedepoter, dog med nogle undtagelser. Det var max 15 grader på løbet og overskyet.

I alt 7 gels á 40g (velvidende at man ikke får alt med) sv.t. ca 700 kcal under løbet. Estimeret væske indtag under løbet ca. 1-1,2 ltr.

Samlet energiindtag under hele konkurrencen: ca 2040 kcal.
Samlet væskeindtag under hele konkurrencen: ca 5,3 ltr.

Samlet tid: 9 timer og 43 min (OBS svømme-distance halveret pga kulde)

Væske- og energimæssigt var det kolde vejr relativ taknemmeligt og min plan holdt da også 100%. Jeg fik ingen former for ubehag, kvalme, maveproblemer el.lign. Jeg foretrækker kun at spise ganske lidt undervejs, så derfor kun 2/3 energibar.

Under løbet er jeg forfaldet til gels med cola-smag, mens det under cykling er forfriskende med the-lemon, der også har en mere "drøj" konsistensen. Denne gel er tilsat 5% protein. Grundet det kolde vejr indtog jeg ikke SaltStick undervejs, men nøjes med at tage 2 stk. SaltStick Plus (tilsat koffein) om morgenen. Selvom jeg her på min gamle dage rent faktisk er blev i stand til at svede (lidt) vurderer jeg ikke at mit væske behov under løbet er højere under de vejrforhold der var på dagen.

Hvis nogen skulle føle sig fristet af at prøve PurePower er der 15% rabat at hente ved oprette sig som bruger på PurePower.dk og indtastet rabatkoden: skilde.

Wasserstadt Triathlon 2013

For 3. år i træk befandt jeg mig til starten af Wasserstadt Triathlon på ironmandistancen. 2011 bød på +30 grader, 2012 bød på 7-8 grader og heldagsregn - og i år så ud til at byde på koldt vand, hård vind og 10 grader ved start...

Allerede da jeg ankom til stævneområdet blæste det godt, men der var også meldinger om 9-10 m/s allerede fra morgenen af. Bilen viste 10 grader i lufttemperatur. I Hannover tager man ikke tingene så højtideligt, så der er først cykel-check in om morgenen. Nogle kommer sågar kun 20 min før start trækkende med cyklen og våddragten under armen.

Med sidste års virkelig kolde omgang in mente havde jeg taget mine forholdsregler denne gang. Punkt 1 var en god opvarmning inden start, velvidende at der næppe ville blive mulighed for "opvarmning i vandet", punkt 2 undgå at fryse inden start og punkt 3 masser af tøj på i T1 - hellere for meget end for lidt!

Cykel og udstyr blev gjort klar og så joggede jeg ellers rundt og varmede op iført en hulens masse tøj. Der var et lille men, nemlig at min nakke har drillet lidt de sidste par dage og da jeg vågnede hertil morgen var ingen undtagelse. Slog det hen med lidt sædvanligt hypokondri de sidste dage op til ironman. Da jeg fik våddragten på kunne jeg godt mærke at alene det lille tryk/træk våddragten giver omkring skulderen var nok til at provokere nakken - øv.

Nå iført våddragt, hue, uldsokker, sko og jakke (jvf punkt 2) gik jeg ned til svømmestarten. Der var lidt snakken frem og tilbage om at svømmedistancen måske ville blive halveret, men ikke noget officielt. Lige inden starten fik vi det bekræftet at svømmedistancen var halveret, så altså kun en runde á 1900m. Ærgerligt, synes selv en elendig svømmer som mig, for man stiller nu en gang ikke op i en ironman uden at have allermest lyst til at køre den fulde distance. Omvendt er jeg også sikker på at det var den rigtige beslutning i dag og det er nu en gang sådan vilkårene er.

Lidt forsinket blev vi gennet i vandet (jeg huskede at afmontere sko og uldsokker) til en hurtig start og heldigvis for det - ingen havde lyst til at vente unødigt i det kolde vand. Jeg er ikke glad for koldt vand og min nakke/skulder gjorde heller ikke svømningen lettere. Prøvede at få det bedste ud af det, men svømningen blev ikke den store succes. Op af vandet og lettet over at det var overstået. Det var koldt under svømningen, men endnu koldere at komme op på land. På det relativ lange løbestykke til T1 kunne man allerede mærke kulden og jeg var temmelig spændt på om det var muligt at få varmen.

I T1 iførte jeg mig - hold nu fast - løse knæ, strømper, kortærmet Craft undertrøje, kraftige GripGrab løse ærmer, softshell vest, cykeljakke og lange GripGrab handsker. Selvfølgelig var der også toecovers på cykelskoene. - Og alligevel var det møg-hamrende-koldt. Den første omgang á 30 km gik så rigeligt med bare nogenlunde at få varmen. I løbet af 2. omgang blev det dog bedre og herefter frøs jeg faktisk ikke. Ved middagstiden vil jeg tro at temperaturen nærmede sig 15 grader og i et kort øjeblik tittede solen sågar frem. Men nakken, uff. Fra første kilometer på cyklen kunne jeg så rigeligt mærke nakken og udstråling til skulderen og i perioder også til armen. - Så ved man at 180 km bliver langt! Det var ikke markant værre at ligge i tri-bøjlen end at sidde oprejst, underligt nok - men heldigvis.

Undskyld, er der en kiropraktor tilstede?

Den hårde vind gjorde sit indtryk, men det var ikke noget jeg lod mig frustrere over. Her er wattmåleren en gave og et lyspunkt var at jeg gennem cykling stille og roligt kunne øge gennemsnittet, om end det ikke var prangende. Pga det lille deltagerantal på ironmandistancen er cykling de første 150 km lidt af en ensom affære (indtil deltagerne på 1/2 ironman-distancen kommer ud på ruten). Nakken gjorde det virkelig til en udfordring at holde fokus. På 3. og 4. omgang var det godt at jeg havde briller på, for der kom vist lidt tårer i øjenkrogen. På forunderlig vis blev det lidt bedre - eller i hvert fald i værre - på 5. og 6. omgang. Cyklingen var på flere måder en udfordring, så det var en temmelig stor lettelse at nå T2.

Af med de mange lag ekstra tøj og ud på løbet. Nøj hvor havde jeg i mange timer set frem til at nå dertil. Benene føltes ok fra start og det plejer at være et godt tegn. Uret drillede lidt med meget svingende km-tider og pulsbæltet er for længst smidt af pommern til (slut med skarvemærker, Garmin), så jeg prøvede bare finde en god rytme med en kadence omkring 190. Og dér tøffede jeg så af sted. Ingen kriser undervejs, bare stabilt. Nakken mærkede jeg kun minimalt, så konklusionen må være at det blot skulle løbes væk (i hvert fald midlertidig). Min mor stod troligt og delte gels ud for hver af de 4 omgange og det fungerede perfekt. Prøvede at øge farten en smule sidst, bare lige for at genkalde følelsen af trætte ironman-ben, men dog uden at ofre mig 100%. Løb på 3.11 komma nul nul, på en rute der nok er en smule for kort.

I mål i 9.43 på en dag med nye udfordringer, men det er på en måde også det forunderlig ved ironman. Man ved aldrig helt hvad der venter og det er vel netop noget af det man holder af (bagefter). Vejrbetingelserne og nakken gjorde det til en ekstra udfordring, men ud fra de betingelser synes jeg, at jeg fik det bedste ud af det - og som altid erfaringer rigere. Det blev til endnu en sejr i Hannover uden den store konkurrence og samtidig min 10. ironman.

Det blev en god dansker-dag da Jacob Frandsen (SMT'ere i hvert fald i dagens anledning:-), vandt hos herrerne. Andreas Borch vandt 1/2 ironman-konkurrencen og for den præstation fik han for 300 Euro svømmeundervisning i Hannover (hvilken gestus til hurtigste mand oppe af vandet). Rene Bøge kom lige udenfor top 3 overall (startede desværre i et andet heat).

Jesper Brøns vandt den interne SMT-fight takket være 3. hurtigste cykeltid overall og blev tilmed 3. i AG og 14 overall. Keld Thomsen (den lidt for gode lærermester) kom i mål lige efter Brøns og blev 2'er i AG og fik hurtigste løbetid. Skønt at se Thorsteins comeback efter en lang skadespause med en 3. plads i AG - han bliver kun skarpere for hver uge der går. Lars Brix i evig tæt fight med Jan Nielsen, så tæt at de overvejer en tvillinge-konkurrence. Jan bliver 9'er i AG med et flot comeback efter en uheldig skade under et MTB-løb. Hurtig-svømmeren Morten Stockholm blev nr. 12 i AG uden at have bedste dag, men den dag det virkelig lykkedes bliver han ikke sjov at bide skeer med. Michael Gladney, der også er lidt SMT'er, vinder AG og kører en meget flot konkurrence. De kom for at tæve tyskerne - gjorde drengene - og det lykkedes jo sådan set meget godt;-).

Tak til min mor, der også i år agerede hjælper til perfektion og tak for opbakningen undervejs fra drengene.

Dagen før dagen

Vi ankom til Hannover sent torsdag aften. Vågnede op til silende regn fredag, men det aftog i løbet af formiddagen. Svømmede en kort tur "på ruten". Arrghh det er koldt og vandstanden noget højere end normalt. Vel omkring de 16 grader, vil jeg gætte på. Løberuten er ændret pga oversvømmelse.

Temperaturen bliver næppe så lav som så sidste år og det bliver næppe lige så vådt, men som det ser ud nu med en vandtemperatur på omkring 16 grader, lufttemperatur på 10-15 grader og 9-10 m/s skal nok blive en lige så udfordrende dag.

Fik også kørt en runde på cykling og løbet på noget af ruten. Ellers blev der makket cykel og skiftet til tørvejrsdæk. Der blev også tid til et lille cafébesøg - biodynamisk og det hele.

I dag har den stået på en meget kort cykel- og løbetur. Svømningen fristede ikke;-). Min kære supporter er sendt på sightseeing, mens jeg bruger tiden på at fundere over hvor meget tøj man kan tillade sig at have på til en ironmankonkurrence?

Senere står den på in-check og briefing. Forudsat at jeg ikke får det hele futtet af - en elkedel kan bruges til meget - bliver den sidste nadver en delikat gang ris og tun og hvis jeg rigtig flotter mig også ketchup.

Ja og så har jeg talt med Kim på Skype - og her bliver jeg gerne meget privat og gengiver vores samtale i hovedtræk: Kan du høre mig? Jeg kan ikke høre dig. Hallo? Hallo? Hallooo? Er du der? Jeg kan ikke høre dig. Biiip...

Glæder mig til i morgen:-)