torsdag den 17. maj 2012

Holstebro Triathlon 2012

Jeg havde ikke just følt mig frisk efter Brande Tri, men ikke desto mindre havde jeg set frem til Holstebro Triathlon - i hvert fald lige indtil jeg så vejrudsigten....

Det blæste godt allerede da vi kom og som gammel Holstebro-boer kender man ligesom odds'ene. Jeg valgte at skifte til et lavprofil forhjul inden start for jeg orkede ikke at skulle bekymre mig om at holde mig på vejen.

Løb 3-4 km som opvarmning, i håb om at få lidt gang i den trætte krop.

Svømning uden våddragt, hvad skulle jeg nu finde på? Var lidt bekymret for mit højre knæ, der efter adskillige brud, ikke er glad for kulde og havde brokket sig lidt efter Brande Tri. Så min opfindsomme plan, denne gang blev at tage et par knickers + et neopren knæbind på under tridragten. Kan man svømme med det - tjahh nogenlunde. På svømningen kom jeg til at ligge komfortabelt på fødder, uden at være presset.

Lidt kluntet er man vel når man skal op over bassinkanten. Ud af døren og lidt løbestykke til skiftezonen. På med ja, både cykeltrøje og vintercykeljakke, cykelhandskerne havde jeg med i lommen - ingen chancer denne gang. Ud på den vindblæste cykelrute, som dog i virkeligheden slet ikke var så vindblæst som frygtet. Jeg kom komfortabelt igennem cykling uden at føle mig flyvende.

Nød at kunne bruge fingerne i skiftet løb:-) Øv, kunne mærke fra de første løbeskridt, at jeg ikke var godt løbende i dag. Nå jeg måtte gøre det så godt som muligt, prøve at holde en fornuftig stil og en god kadence. Havde gerne set mig selv løbe 5-10 sek hurtigere pr km, men sådan blev det desværre ikke i dag.

I mål og liiidt træt af at det ikke var gået helt efter bogen her kun 2½ uge inden ironman i Hannover. Set i bakspejlet dog hæderligt og om ikke andet med fornemmelse af at der nok ikke var meget mere at gøre netop i dag. Men jeg vandt og det er jeg, trods alt, ganske godt tilfreds med.

Der var mange flotte SMT resultater i dag. Thomas Strange vandt overall, Annette og Bettina blev hhv nr. 1 og 2 i aldersklassen og Henrik Fyhn vandt M40-44, for bare nævne nogle.
Igen et rigtig flot stævne af Holstebro Triathlon Klub. Tænk at en klub med vel omkring 25 medlemmer kan mobilisere 40 hjælpere og lave et udsolgt stævne med 200 deltagere!

mandag den 14. maj 2012

Den dag jeg besluttede, at jeg ville være berømt

Jeg ville være berømt! Ikke for at køre hurtigt - bevares, der er for mange om budet... Jeg måtte finde en niche.

Som sagt, så gjort. Brande Mini Tri stod for døren. Der var optræk til et hæsligt vejr, 5-7 grader, kuling og en snert regn. Men i Brande er de nogle rare folk og man må svømme i våddragt i bassinet.

Ugen blev brugt på at udtænke en plan. En plan for hvor meget tøj man kan have på under en våddragt.

Opskriften blev som følger:

LAG 1.0:


LAG 1.1:

LAG 1.2:



LAG 2.0:


LAG 2.1:


LAG 3.0:


Ok, der blev da også lige plads til startnummeret. Så lag 4.0:





Selvfølgelig havde jeg også toecovers klar på cykelskoene (som jeg dog valgte ikke at svømme med).


Kunne alt det være inden i våddragten? Ja det ku' det godt! Blev det ikke vådt? Jo det gjorde! Kunne jeg holde varmen? Nææhh... Blev jeg berømt? Ja lidt, synes jeg faktisk...

søndag den 13. maj 2012

Brande Mini Tri 2012

Vågnede optil lyden af en ond blæst de ruskede i hvad der var at ruske i. Kørte mod Brande og konstaterede at temperaturmåleren svingede faretruende mellem 5 og 6 grader. Arrggh efter oplevelserne på til Tristar Mallorca, var det ikke just et ønskescenarie.

Men distancen var kort, ca 1/10 og jeg havde en plan. Konkurrencen køres som enkeltstart og jeg blev sendt af sted som en af de første. Så var der lige det med tidtagningen - EMIT-brikkerne fra o-løb. Havde jo faktisk lovet mig selv at træne det inden dette års Brande Mini Tri. Men tiden gik og der stod igen i år ganske uforberedt;-).

Nå, svømningen var egentlig ok. Op af bassinet, hen til havebordet, hente EMIT brikken, videre gennem omklædningsrummet, ud på gangen, ud af døren, ned mod p-pladsen til skiftezonen, af med våddragten. På med hjelmen og så ud på den vindblæste cykelrute. Prøvede at holde mig midt på vejen. Flere røg ud i rabatten i sidevinden. Andre virkede som de ikke havde opdaget, at det rent faktisk blæste.

Tilbage til skiftezonen. Fingrene virkede ikke for godt da cykelskoene og hjelmen skulle afmonteres og endnu dårligere da løbeskoene skulle påmonteres. Kom dog afsted på løbet. Argghh kroppen var noget stiv, så et kønt syn var det næppe. Fik desværre heller aldrig varmen på de afsluttende 4,7 km løb. Kom dog i mål og huskede at sætte tidtagningsbrikken i holderen.

Fingrene havde indtaget en sammenbøjet position og kunne ikke umiddelbart rettes ud, da en venlig hjælper vil give mig en flaske vand. Der stod jeg så ganske hjælpeløs, så han tilbød ligefrem at åbne falsken. "Ellers tak, jeg klarer den", forsøgte jeg let smilende med mine blå læber. Gik lidt væk -og åbnede flasken - med tænderne;-)

Jeg forsvarede mit rejsevækkeur og vandt også Brande Mini Tri i år:-)

Igen et rigtig fint stævne af 'Branditterne' fra Brande Motion. Det er meget prisværdigt at nogle ildsjæle fra mindre klubber, har lyst til at arrangerer tri-stævner. Både nye og garvede trifolk havde lagt vejen forbi igen i år, heriblandt flere SMT'ere.