søndag den 27. marts 2011

Et dæk der sprang og et par ben der blev trætte

Klar til den nærmest legendariske Dollerup tur, som det faktisk er første gang, at det er lykkedes mig at komme med på. Turen går forbi hvad der så godt som er min gamle hjemmebane.

Efter knap 60 km lød et brag og det kom desværre fra mit baghjul... Dækket sprang og det gik ikke stille for sig. Med lidt god vilje (og Peters ventilforlænger) lykkedes det at få en ny slange i, dækket på og (lidt) luft i dækket. Videre gik turen gennem Dollerup bakker og senere Gjern bakker med en bøn til de højere magter om at dækket trods alt ville blive på fælgen...

Dækket blev på sin plads, slangen holdt og mine ben blev trætte efter 70 km med 1.5 bar i baghjulet. Men det var en god dag og solen skinnede:-)

fredag den 11. marts 2011

Attention: Turtle Crossing

Det er nok det færreste der har oplevet hvad jeg oplevede i dag. -At måtte afbryde cykeltræningen pga en skildpadde...

Mine skildpadder skal jo også holde sig i form, så mens jeg cyklede på hometrainer, havde jeg lukket padderne ind på badeværelset så de kunne gå lidt rundt.

Der sad jeg og cyklede og midt under et interval, kiggede jeg ned på gulvet, og den ene padde var faretruende tæt på baghjulet. Stop! Den var altså gået fra badeværelse, gennem stuen, køkkenet og ind på det værelse hvor jeg sad og cyklede. Dét er vel at mærke noget af en tur for en lille skildpadde:-) Måske holder den også af Anathema?


Padden kom tilbage i terrariet og jeg kunne fortsætte træningen -om ikke andet så en oplevelse rigere...

søndag den 6. marts 2011

Finis Tempo Trainer

Så kom min nye svømmemakker med posten kun godt et døgn efter, at jeg havde bestilt den i England(!). Ca 230 kr incl. porto, må man give for denne lille "bipper".

Det bliver ikke meget mere simpelt; to knapper og et display. Tryk på den højre knap og tempo traineren er tændt. Tryk igen på den højre knap og tidsintervallet øges eller tryk på den venstre knap og tidsintervallet mindskes. Tryk på begge knapper og tempotraineren slukkes. Dét er til at finde ud af! 
Finis Tempo Trainer
Bip, bip, bip.....Tempotraineren har to "modes". Mode 1 er til tidsintervaller fra 0.20 sek - 9.99 sek og kan anvendes til at sætte pace for hver enkelt armtag, pedalomdrejning eller løbeskridt. Mode 2 har tidsintervaller mellem 9.99 sek og 9.59 min og kan fx angive pace pr bane eller omgang.

Jeg har brugt Mode 1, med det formål at vende mig af med at tæske armene rundt i et aldeles hysterisk tempo. Producenten anbefaler at man prøver med forskellige tidsintervaller startende med 1.00 sek pr armtag og optil 1.40. Og ok, lad mig bare sige, at der ikke skal meget til at udfordre mine tvivlsomme svømmeevner.... 

Der følger en lille holder med, som tilsyneladende er mest anvendelig ved fx løb. I vandet er holderen alt for løs til at tempo traineren kan blive siddende i holderen på svømmebrillernes elastik. -Men under badehætten sidder tempo traineren fint.

Jeg har afprøvet tempo traineren tre gange og konklussionen må være at ét af følgende senarier vil ske: #1) Forbedring af svømmestil, #2) Tinitus, #3) Man bliver sindsyg af de evendelig bip.

Indtil det modsatte er bevist, tror jeg på idéen. Jeg har brugt tempo traineren når jeg svømmer alene og særligt på længere distancer fungerer det umiddelbart godt og giver god bevisthed om rytmen. Jeg håber det bedste:-).

tirsdag den 1. marts 2011

En (måske) legendarisk skildpadde t-shirt

Jeg spurgte Niels Otto om jeg ikke kunne blive skrevet i hans testamente, som 1. arving af hans Mini-Skildepadde -T-shirt.


Arven kom på forskud og allerede en uge efter donerede Niels Otto t-shirten til mig:-). Det er ikke bare en almnindelig t-shirt, men en legendarisk t-shirt. -I hvert fald måske. For måske har den været på Hawaii i 2005, men det er der er ingen der rigtigt kan huske. Men legendarisk eller ej, det er en fin t-shirt.