Nå, jeg var egentlig temmelig optimistisk - og måske også lige netop derfor - nu temmelig skuffet. Eller ærgerlig, om man vil.
Et par ugers skøn ferie og træning i Harzen og Italien, virkede som en fin måde at komme i gang efter ironman i Hannover, for nu 5 uger siden. Jeg så frem til at køre konkurrence igen og følte mig klar.
Fantastisk vejr, solskin, nærmest ingen vind. Flad cykel- og løberute og "let" svømning i kridtgraven. Alt i alt burde betingelser til en PR være indenfor rækkevidde.
Svømning gik let og, for mig, ganske ok. På det relative lange stykke optil T1 havde jeg luret på, at der kunne hentes nogle sekunder ved at give lidt gas. Et godt skifte og så afsted. Men ak og ve - hovedet ville så gerne, benene ville så lidt. Landede snart på noget, der ikke en gang kan betegnes som ironmanpace. Var lidt jævnt træt af det hele og det blev da så bestemt ikke bedre af, at jeg blev tildelt en 4 min tidsstraf. De havde bebudet at dommerne vil være konsekvente og sådan skal det være. Men fremmende for motivationen var det ikke, og indrømmet, jeg mistede lidt gejsten på de resterende 30 km.
Et hurtigt skifte, jeg ville jo alligevel få 4 min pause. Dén pause blev forlænget med yderligere 30 sek, da jeg (min egen dumhed) ville justere på min sko i penaltyboksen.
En trist cykling og en ufrivillig pause - jeg var virkelig opsat på et fornuftigt afsluttende løb. Allerede på de første km kunne jeg godt mærke, at sådan skulle det ikke blive. Ærgerlig og irritereret, vel ligefrem skuffet over at jeg nærmest gav op. - Tøffede bare igennem, på en dag, hvor det måske bare i virkeligheden ikke kunne blive bedre? Det blev til 4. plads, men det var jeg vist ret ligeglad med.
I mål mødte jeg
Jacob, der trods udfordringer på løbet, heldigvis havde haft en bedre dag. Vores forældre havde også taget turen til Ålborg, det er altid dejligt med lidt ekstra support. Helt i særklasse var Tina Thomsen,
SMT Silkeborg, der blev samlet nr. 5, hurtigste agegrouper og vandt AG45-49.
Ærgelsen blev skyllet ned med cola og det var en temmelig dårlig idé. For i stedet for at klappe af vinderne under præmieoverrækkelsen, fandt jeg mig selv liggende på skjoldet, midt i det hele. Parat til at knække mig hvert øjeblik det skulle være. Dét blev dog ved tanken og forvirret nok til at glemme mine løbesko, tågede jeg over mod cyklen, som jeg dog huskede at tage med hjem. Tak til Janni (der forøvrigt blev 2'er på 1/4 distance) for at hjembringe mine (yndlings)løbesko.
Solcreme, nej da - jeg har jo lige været i Italien og kører i langærmet cykeltrøje. Lidt solskoldet? Tjaa...
Men når jeg nu har surmulet tilstrækkelig længe, vil jeg tænke tilbage på et rigtig flot arrangeret DM af
Ålborg Triathlon Klub. Vinderne Camilla Pedersen og Emil Dalgård var begge i særklasse og kørte hurtigt som bare pokker;-). Til lykke til dem begge! - Også rigtig mange flotte agegroup præstationer.
Næste projekt:
Challenge Copenhagen.
