mandag den 26. december 2011

Hjemme igen

Hjemvendt fra Fuerteventura, selvom vi overvejede at blive en uge eller to ekstra. Helbredet blev bedre dag for dag, det gik til levesiden, som man siger.


I omegnen af 600 km på de lejede cykler, med de alt for store sadeltasker, blev det til. Ikke at det oprindeligt var meningen, men sådan blev det. Solen skinnede. Vinden var mild. Det var svære at la’ vær’ end at gøre det.


Nærmest ingen svømning, selvom poolen lå der og så tillokkende ud. Nogle få løbeture, lidt off road og en tur til ”Light House”, for lige at teste lungerne på hjemrejse-dagen. Lungerne holdt og solopgangen var smuk.



Julebelyste palmer, nisser på kameler og et enkelt plastik juletræ i foyeren. Julestjernerne gror bedst uden døre. Chokolade og vakuumpakkede julekager i morgenbuffeten, der trods flere ihærdige forsøg, selv i julens hellige navn, selv for Kim var ganske umuligt at få ned. Juleaften, udendørs, på italiensk restaurant og ”husets pizza” var til gengæld ganske fin.
Tilbage til kulden. Ikke solbrune, men måske alligevel en ganske lille smule mindre blege, end da vi tog afsted?

onsdag den 21. december 2011

Hoste, turister og smagen af snørebånd

Hoste, hoste, hoste -jeg driver folk til vanvid. Bevæbnet med "halskrave", 2 trøjer og en softshell vest går de rolige cykelture fint. Mine ellers så fine, nye GripGrab handsker er allerede snottet helt til:-( Løb og svømning har endnu ikke været en mulighed, men forhåbentlig i morgen?

I dag drog vi på langtur til den nordlige del af øen. Små 25 grader og ikke meget vind. Lidt hoste foruden kunne man næppe føle sig lykkeligere. Lidt som at være på cykelferie, blev vi enige om -bare uden det trælse. Ingen myg, ingen regnvejr, ingen tunge tasker, intet vådt cykeltøj og ligefrem en seng at sove i:-)

Sæsonens sidste Squezzy var medbragt (den del der ikke var løbet ud i tasken under rejsen). "Det smager af snørebånd", smilede Kim. Uff snørebånd, tænkte jeg i mit stille sind. Sådan et par lædersnørebånd fra et par udtrådte Ecco sko? Tanken virkede ikke rar. "Sagde du snørebånd?", spurgte jeg et par km senere. "Ja, altså det der slik...."

På turens nordligste del ville vi lige tanke op inden hjemturen og fandt pludselig vi os selv midt i et, om ikke turisthelvede, så noget påfaldende tæt derpå. Badedyr, strandmåtter i siv og i det hele taget ting enhver må fortryde anskaffelsen af, senest ved hjemkomsten. Lad os komme videre inden vi bliver fanget i turistspindet og gadersælgerne der siger "Gute Preis". -For nej vi er jo ikke turister vi blege nordboere, på vores udlejningscykler med alt for store sadeltasker. Lad os skynde os komme hjem til de trygge rammer på Playitas, hvor Apollo-rejseguiderne i stilletter og stramme nederdele heldigvis taler dansk, hvor der er rugbrød i morgenbufetten og hvor julemanden får overarbejdstillæg for at komme både d. 24. og d. 25. december!

Solen var næsten på vej ned før vi nåede hjem efter en lang, men skøn dag. I virkeligheden er der jo ikke noget man skal nå (når man er turist) og det er såmen befriende skønt.

mandag den 19. december 2011

Er rejst til De Varme Lande

For vel snart et par måneder siden, snakkede jeg min rare genbo, på sådan en kold, våd og blæsende efterårsdag. Dén dag blev vi faktisk enige om at vi ville rejse til De Varme Lande! Bare sætte et skilt på døren:

"Er rejst til De Varme Lande -kommer hjem til sommer...!"

Helt alvor blev aldrig, men ikke desto mindre befinder jeg mig nu på Fuerteventura i en uges tid. Lidt småsyg -hva' pokker, man skulle jo nødigt have det for godt.

I dag har vi cyklet Challenge Fuerteventura ruten -ok jeg snød lidt, men Kim fik kørt hele ruten.

I Gran Tarajal her til eftermiddag, måtte jeg sande, at vinteren nu for alvor har ramt Fuerteventura og hundene har fundet vinterfrakkerne frem. -Modsat hundene har jeg det fint med vintervejr, så længe det bare er over 20 grader:-)

fredag den 9. december 2011

Knæk & Bræk

I tirsdags var jeg lige ved at knække mig. Havde måske fejlkalkuleret lidt. Hva' pokker, nu er træningen i gang igen. Selv nogle få km tempoløb og morgenmad er stadig ingen god cocktail. The Black Album måtte tages i brug og det er lige lovlig tidligt at benytte sig af de midler, vil jeg mene.

Et par måneder er der gået siden Challenge Barcelona og nu ser jeg frem mod den kommende sæson, hvad den så end kommer til at byde på.

mandag den 28. november 2011

Hold i skjoldet

Det gik lige så godt... Men en tiltagende stivhed i ryggen, vidnede om, at der nok var et mindre hold i ryggen under opsejling:-( Hva' pokker det går vel over igen, i hvert fald med lidt hjælp fra en kiropraktor -og så må man jo bare stå op indtil da...

fredag den 18. november 2011

Uanset hvor mange cykler man har

... har man altid én for lidt. Ikke mindst nu, efter at jeg i et svagt øjeblik kom til at sælge min MTB -midt mellem bollerne, den varme kakao og lagkagen, til en fødselsdag i sommers. Jeg fik den ikke rigtig brugt, måtte jeg erkende. Den havde ellers tjent mig godt og bragt mig til både Nordkapp og Prag. Den havde også været trofast under min genoptræningsperiode -faktisk kørte jeg kun på den i hele 2009. Men nu hang den bare der i skuret og så trist ud, så det var bedre at bortadoptere den.

Men, men, men i dag er der kommet en lille ny i skuret. Det er en cross cykel. Sådan en klon har jeg aldrig prøvet før, men jeg glæder mig rigtig meget:-)

søndag den 6. november 2011

Slut med kolde fødder?

Nu var det ikke synderlig koldt på dagens cykeltur, men det skulle ikke forhindre mig i at prøve mine nye Lake vinterstøvler. Mange vintre har jeg drømt om at prøve de vel nok varmeste cykelvinterstøvler der findes Lake MXZ302.



Jeg vil ikke sige, at nu kan vinteren bare komme, for det kan man for alvor komme til at fortryde. -Heller ikke, at jeg ser frem til en vinter uden kolde fødder. Men i hvert fald forventer jeg, at det bliver tættere på end nogensinde før.

Tidligere blev støvlerne lavet til både landevej og MTB, men nu findes den kun i MTB udgaven. MTB udgaven kan bruges til det hele, så den ville jeg alligevel have valgt. Kvaliteten virker lovende. En meget kraftig støvle med en tyk sål og indersål. Overdelen er i kraftigt, men blødt læder.

Når vinteren for alvor melder sig, kommer der selvfølgelig en anmeldelse. Lake vinterstøvlerne er lige nu på vej ud til de danske cykelhandlere. Julegaven til cyklisten der har alt incl. kolde fødder. Husk at Lake er meget små i størrelserne -regn med et par nr. større end normalt.

lørdag den 5. november 2011

I vinterhi

Træningsmæssigt er jeg vel nærmest gået i vinterhi. Eller i hvert fald skiftet fokus. Løber kun en lille smule og cykler kun en lille smule. Til gengæld prøver jeg at komme fornuftigt i gang med styrketræningen igen -en alternativ måde at repetere anatomien på.... Jeg bruger også lidt energi på svømningen, lidt men ofte. Jeg håber at svømningen kan blive bedre, eller sagt på en anden måde det kan næppe blive værre.



Jeg har også fået styret lidt af min friluftstrang -lavet snobrød og drukket solbærtoddy til flammernes skær. Overnattet i lavu og i min elskede dunsovepose:-)

Holdt fødselsdag og været i Lalandia, hvor der blev fejret diamantbryllup.

Og, og, og ikke at forglemme; Torben har fået en kone. Hun hedder Wellington og er ikke opkaldt efter hovedstaden i New Zealand.


Til sidst har jeg muntret mig med et lille hjemmesideprojekt: TriTalk.dk.

søndag den 16. oktober 2011

Sæsonen 2011

Sæsonens sidste konkurrence er kørt -en god og lang sæson er slut.

Årets første race blev Half-Challenge Fuerteventura i slutningen af april. Det var min første konkurrence nogensinde i profeltet og det blev til en 9. plads. Der var ikke sparet på højdemeterne i dén konkurrence og som afslutning på årets længste træningsuge kunne det vist ikke være meget anderledes. -Men sæsonen var i gang:-)

Den 5. juni fulgte årets første ironman; Wasserstedt Triathlon i Hannover. Det blev en hård dag med temperaturer på den gode side af 30 grader, som jeg må erkende at jeg ikke helt var forberedt på. -Det kostede på løbet, men set i bagspejlet var det en lærerig dag og i virkeligheden gik det slet ikke så skidt endda. Det endte med en temmelig sikker sejr og en tid på 9.50 -så nu kan jeg også sige at jeg har vundet en ironman!

Jeg var hurtigt i gang med træningen igen og 4 uger senere fulgte Half-Challenge Aarhus. Det blev aldrig helt den dag jeg havde håbet på og jeg måtte sande at trætheden alligevel havde indhentet mig. Det blev til en 8. plads i profeltet på en dag hvor der bare ikke var mere at give af. Set i bakspejlet havde jeg måske været lige godt tjent med ikke at køre den konkurrence?

Den 14. august var dagen for årets hovedmål: Challenge Copenhagen. Jeg havde set rigtig meget frem til netop den konkurrence og efter en god oplevelse i 2010 håbede jeg virkeligt at ramme dagen. Det var ikke dagen hvor alt lykkedes, men alligevel endte det med ganske hæderlig 5. plads i pro-feltet, en bronzemedalje til DM og en tid på 9.45.

Det tog lidt længere tid end forventet at komme ovenpå efter Challenge Copenhagen, men alligevel endte jeg med, 14 dage før, at tilmelde mig Challenge Barcelona. Træningen var en del kortere og mere intensiv end den tidligere har været optil en ironmankonkurrence. Det var interessant og lærigt med en anden indgangsvinkel og jeg er stadig overbevist om at var forsøget værd -om ikke andet i et fremtidigt perspektiv. Jeg var træt, for træt i Barcelona og det blev en udfordrende dag. -Jeg kneb mig lige netop i top 10 og havde jeg været foruden en 8 min penalty kunne jeg, teoretisk set, være blevet nr. 7:-( Jeg fortryder på ingen måde at jeg tog afsted, for det er et fedt stævne og jeg håber virkelig at kunne vende tilbage en anden gang.

Når jeg ser tilbage på sæsonen har der først og fremmest været rigtig mange gode oplevelser! Når det er sagt har jeg bestemt også fået nogle hints om hvad jeg skal arbejde videre med de kommende måneder;-)



En stor tak til AC Sports, herunder Focus Bikes, Cratoni Helmets og Squezzy Energy, for støtten i 2011.

Ligeledes mange tak til Runners Corner for tøj og løbesko i 2011 såvel som tidligere.

Tak til "Torpedo" for sparring og veltilrettelagt træning.

Tak til Kim for tålmodighed, støtte og adskillige hjælper-tjanser:-)

Tak til klubkammerater og træningsmakkere.

tirsdag den 11. oktober 2011

Challenge Barcelona -Tips og Tricks

Jeg tog først den endelig beslutning om at deltage i Challenge Barcelona 14 dage før. -Derfor skulle det hele gå lidt hurtigt. Men det kunne nu snildt lade sig gøre alligevel både med flybilletter og overnatning. I de tre år konkurrencen har været, har den endnu ikke været udsolgt -i år deltog "kun" ca 1200.


Jeg kan kun anbefale at tage køre Challenge Barcelona, hvis man stadig har lysten til at træne og konkurrere sidst på sæsonen. Det er en ganske fin konkurrence. Jeg kan godt li' det simple setup med én skiftezone og registrering, expo, start og mål så godt som samme sted. Ruten er særdeles tilskuervenlig,  så tilskuere og hjælpere kan let følge deltagerne i alle dicipliner indenfor gåafstand.

Nu skal man lige huske at konkurrencen ikke foregår i Barcelona, men i stedet i den -for alt andet en ironman- velkendte by Calella. Men udenfor højsæsonen er Calella et ganske fint sted og det er billigt og let at finde et sted at bo.


Jeg fløj med Ryanair fra Billund til Girona torsdag og det fungerede ganske fint. Torsdag er en af de helt billige rejsedage, mens mandag hvor jeg rejste hjem er en del dyrere. Mange benytter dog muligheden for at tage lidt ferie efter konkurrencen og så kan man jo passende blive til torsdag. Fra Girona er der ca en halv times kørsel til Calella i bil. Der er gode muligheder for at leje en bil og ellers koster en stor taxa med plads til 2 cykler og 6 person ca. 65 Euro.


I Calella er der utallige hoteller og priserne er ganske gode på den tid af året. Jeg bestilte et enkeltværelse på Miami Park Hotel, men fik en hel lejlighed hvor der i princippet kunne bo 4 personer. Lejligheden var fin med soveafdeling, køkken, badeværelse og en lille altan til kun godt 200 kr./nat. Hotellet ligger kun nogle få hunderede meter fra stævneområdet, så det kan ikke være meget bedre.

Jeg hørte fra flere at de ikke havde de bedste erfaringer med byens restauranter, men at det var muligt at finde nogle enkelte fornuftige steder. -Jeg lavede selv mad i lejligheden, så det skal jeg ikke kunne sige.

Og så til selve konkurrencen.

I dagene optil konkurrencen virkede arrangørerne til at have overraskende godt styr på det og det virkede ganske betryggende. I første omgang var mit nummer dog blevet væk, men de fandt det senere. Man kunne indregistrere både torsdag, fredag og lørdag, så der var ikke problemer med kø.

Briefingen dagen inden var ganske sparsom, det tog noget i retning af 16 min! Men ok vi fik vel at vide hvad vi burde.

Vandet er ganske lunt og er vist så godt som altid krydret med lidt bølger, men ikke noget voldsomt (i hvert fald dén dag). Cykelruten går langs vandet i retning mod Barcelona. Der er nogle små bløde bakker, men ellers må ruten betegnes som flad. Man kører 2 gange ud til et vendepunkt (ca 35 km) og tilbage til Calella. Tredie gang vender man ca halvejs og kører herefter tilbage til skiftezonen. På ca den første og sidste km af cykelruten er der nogle ret heftige bump på vejen, så man skal sørge for at flasker mv. sidder fast. Ellers er der virkelig fin asfalt og der burde være basis for en god cykeltid, medmindre vinden driller.

På løberuten skal man fire gange ud til et vendepunkt og tilbage til målområdet efter hver omgang. Ruten foregår langs vandet og er derfor, i ligehed med cykelruten, ret vindfølsom. -Faktisk var jeg overrasker over hvormeget man mærkede vinden på løberuten (på vej tilbage fra vendepunktet). Temperaturen har alle de 3 år konkurrence har været afholdt ligget på ca. 26-28 grader under løbet.

Nu oplevede jeg jo også at få en penalty og når det rammer en selv er 8 min meget. -Mig bekendt er det fleste andre steder 4 min. Omvendt var det da bestemt positivt at dommerne gjorde noget. Dommeren viste ikke et gult kort, som jeg troede de skulle når der gives penalty? Derfor var jeg også -ligesom de øvrige jeg mødte i penaltyboxen, i tvivl om jeg havde fået en panalty. Men han noterede mit nr på et ark da jeg jeg samtidig, trods alt, forstod ordene "draft" og "next penaltybox" blandt nogle ellers kun spanske gloser, måtte det være sådan. I penaltyboxen var jeg ikke voldsom tilfreds med at den, ellers sikkert venlige dame, kun var udstyret med et almindelig ur -vist nok dog med sekundviser. -Jeg fik i hvert fald spurgt en del gang om hvor lang tid der var igen;-)

Væskedepoterne fungerede generelt fint, men en del af hjælperne var børn så man skal selv være ret opmærksom -eller endnu bedre have sin egen hjælper. Så cykelruten skal man være opmærksom på at flaskerne ofte kun er halvt fyldte. Der er vand i flasker på løberuten, hvilket er ganske fint (bortset fra at flaskerne -fandt jeg senere ud af -bliver fyldt om med en haveslange, så man skal ikke være for sart...). Ved et par af depoterne var der svampe.

I målområdet var forplejningen virkelig fin, jeg tror faktisk ikke at jeg har oplevet noget lignende andre steder! Der var også rig mulighed for at få massage, hvis man synes...

søndag den 9. oktober 2011

Challenge Barcelona -ugen derpå

Det startede egentlig rigtig godt mandag -jeg kunne gå, ja ligefrem løbe hvis det skulle være. Jeg tog sågar mig selv i at løbe op af nogle trapper -lige indtil det slog mig at det kan man da ikke, dagen efter en ironman!?! -Der er trods alt fordele ved at jeg løb langsomt;-)

Sidst på dagen mandag rejste jeg hjem. -Og så var der lige det skønne "trofæ"jeg fik for en 10. plads. Et 1½ kg trofæ og Ryanair er en ualmindelig dårlig cocktail..... Ok den kunne nu nok undværes, men en venlig sjæl tog den med. Den ligner lidt en skildpadde, synes jeg -eller måske nærmere en snegl? -Man fristes til at sige at begge dele er lige apropos....

Snegl eller skildpadde?
Tirsdag kom alle dårligdommene så til gengæld. Ingen muskelømhed, men til gengæld ondt i ørerne, halsen og sågar tænderne krydret med lige hovedpine og svimmelhed. Onsdag og torsdag var ligeså, men så var jeg også frisk igen.

Lørdag bagte jeg en skildpadde-kage og tog den med til søvmning -lidt fordi jeg ikke var så hurtig i Barcelona og lidt fordi jeg havde haft fødselsdag. Aftenen og natten blev selvfølgelig brugt på at følge strabadserne på Hawaii (med lidt "pauser" undervejs).

Søndag vovede jeg mig til cykeltræning og trods vintercyklens triple-krans, måtte jeg sande, at bakkerne var længere og stejlere, end jeg erindrede.

søndag den 2. oktober 2011

Challenge Barcelona

Vandet var dejlig varmt, men derfor behøver man jo ikke at opholde sig så længe dér, som jeg gjorde. En 8 min penalty for drafting, eller hvad det nu var, på cyklingen hvor det aldrig rigtig fungerede. -Det hele krydret med et par trætte ben, der ikke kunne løbe og lidt mavekramper, for nu at sætte kolorit på tilværelsen.... Ærlig talt, det var lidt op af bakke i dag, selvom ruten i Barcelona må betegnes som ganske flad.

Men uanset hvad, så er Challenge Barcelona et fedt stævne, og jeg håber virkelig at kunne vende tilbage en anden (god) gang. -Måske allerede til næste år, hvor jeg så ovenikøbet har mulighed for at fejre min fødselsdag med en ironman;-).

Dagen startede egentlig så godt som den kunne. En god nats søvn og jeg følte mig klar til en forhåbentlig god (og ikke for lang dag) på slagmarken.

Starten gik først kl. 8.32, 2 min efter efter pro-herrerne. Der var ingen slåskamp, men feltet var jo heller ikke af de store. Ovenpå en meget skuffende svømning til Challenge Copenhagen, var jeg virkelig opsat på at komme godt fra start. -Sådan skulle det desværre ikke helt gå og det blev da også helt igennem lige så ringe som i København:-( Eneste lille trøst var at svømningen, trods alt, er lidt mere udfordrende i Barcelona pga bølger, som dog viste sig fra sin fredelige side i dag.

En smule fjumren i skiftet og så ellers afsted på cyklingen. Vejret passede mig fint og der var ikke meget vind i dag, sammenlignet med de forrige dage vi har været her. Men, men, men jeg måtte ret hurtigt erkende at det åbenbart var to trætte ben jeg havde medbragt mig til Barcelona. Jeg kom aldrig i nærheden at køre den intensitet jeg "burde". At jeg så ovenkøbet skulle tildeles en penalty på 8 min, på en dag hvor jeg lå alene hele dagen, men desværre -i rundkørsel- på noget lettere uforståeligt spansk-engelsk, altså fik tildelt en tidsstraf. -Det er første gang i alle de år jeg har været i gamet, at jeg får en penalty, og jeg var da også temmelig muggen. Ok, det er da også de færreste der direkte (selv) synes at det er fortjent at få en tidsstraf...
Men sådan er det, ret skal være ret! Så der kunne jeg se mig selv stå at blomstre, efter 135 km, sammen med nogle andre ligesindede.

Et par i forvejen trætte ben og en 8 min ufrivillig pause, gjorde ikke just sagen bedre. Men i gang igen kom jeg da, i et eller andet omfang.

I mit stille sind håbede sig så inderligt, at jeg trods alt kunne afslutte med et hæderligt løb, omend jeg nok havde luret at det ikke lige var min dag i dag.

Udpå på løberuten der går 4 gange ud til et vendepunkt. Udmod første vendepunkt følte jeg mig, om ikke frisk, så i det mindste da hæderligt løbende. Men efter vendepunktet (5,25 km) fik jeg nogle onde mavekramper og så er det faktisk temmelig langt igen. Men jeg ved at meget kan vende undervejs, så jeg måtte bare holde den kørende, omend mere tøffende end løbende. Jeg kom lidt igang igen, selvom det aldrig blev noget der ligner, hvad jeg bilder mig ind, at jeg kan på en god dag. På sidste omgang ofrede jeg alt, hvad ofres kunne. Det kan næppe ses på resultatlisten, men tilgengæld kunne det mærkes.

Jeg ender som nr. 10 i pro-feltet og det er faktisk min dårligste placering i år -det samme kan man sige om tiden 10.09. Nu kan det lyde som det rene jammer og elendighed (som det også lidt er) og for pokker det kunne være gået (og bl.a. løbet) en hel del bedre. Men som det var i dag, overrasker jeg mig selv, ved et eller andet sted at være, om ikke tilfreds, så noget derhenad. -For jeg gjorde hvad jeg kunne og mere kan man vel næppe forlange;-)

Føler mig vel nok en smule træt.....

fredag den 30. september 2011

Grisefest

OK, jeg var lige så positiv ift stedet hvor jeg bor -men NU er der spillet op til grisefest et sted i nærheden. Åhh jeg troede at dét gik af mode i 80'erne? Mode eller ej -spanske serenader og harmonika-muzak strømmer ud i en lind strøm på en ellers så fredelig fredag aften...

Livet i Calella

Calella -byen der om sommeren er et ungdommeligt paradis, er i efteråret et ganske roligt sted, hvor solen tilsynelandende altid skinner. Byen emmer af triathleter her, der og alle vegne.

Jeg ankom i går og har siden da bare dasket lidt omkring. Jeg bor kun nogle få hunderede meter fra startstedet, så det kan ikke være meget bedre. Jeg har ligefrem fået en hel lejlighed.


Solen skinner og det er vel 25-27 grader og lidt vind. Nogenlunde hvad vi ser ud til at kunne forvente på søndag.

I morges svømmede jeg i havet og måtte erkende at bølgerne var en anelse højere end jeg håber at de er på søndag. Til gengæld er vandet temmelig varmt -lur mig om det ikke er meget tæt på de 24 grader (krydser fingre for at våddragt er tilladt....).

Cyklen virker heldigvis til at være sluppet uskadt fra flyveturen og den er samlet og klar. Jeg har set noget af cykelruten -flad med små rullende bakker, lækker asfalt og flot udsigt langs kysten, mod Barcelona.

Tilbage er der bare de sidste små forberedelser inden på søndag. -Jeg glæder mig til at se hvad dagen end må bringe;-)

Næh et lyserøde startnummer.....

søndag den 18. september 2011

Det går ikke hurtigt...

...men det går dog fremad. Efter rundt regnet 5 ugers betænkningstid, fandt jeg i en sen nattetime lørdag, mig selv på startlisten til Challenge Barcelona om blot 14 dage.

Træningen er mildest talt gået op og ned -frem og tilbage (og dog frem igen). Lidt sygdom og lidt skavanker har været bump på vejen, og grunden til at jeg har udskudt den endelig beslutning, til det allersidste. Men nu ser jeg frem til hvad Challenge Barcelona så end må byde på.


Jeg har lavet en del indendørs træning -både cykling og løb. Dét har givet god kvalitet i træningen, men på bekostning af mængden. Det har været interessant med en anden tilgang til ironman-træning. Om ikke andet, tror jeg, at der er nogle udviklingsmuligheder på længere sigt -for sådan en som mig, der stod sidst i køen, da der blev uddelt hurtige muskelfibre.

mandag den 22. august 2011

Ugen derpå

Indrømmet, jeg var lidt kvæstet de første dage efter Challenge Copenhagen. -Det kan godt være, at det var skidt mandag, men ikke desto mindre endnu mere skidt tirsdag. Tirsdag var så lige dagen hvor vi skulle London. Alle forhåbninger om en god plads i flyet hos Ryanair var en saga blot. "-Kim, du må kæmpe for dit -jeg melder mig på forhånd ud af kampen!"

Til London nåede vi dog. Op- og nedture (flest af de sidste) i Londons undergrundsbaner. Arrghh der er mange trapper. Den totale nedtur var da jeg blev indhentet på trapperne af nogle blinde! Herfra gik den vilde jagt i Londons undergrund, indtil jeg til sidst måtte overgive mig til de blinde, dervar bedre på dagen.

Jeg har løbet et par gange, 7-8 meter, men det var for ikke at blive kørt over. -Selvom jeg i et kort øjeblik overvejede om det var et bedre alternativ...

Benene blev bedre, som dagene gik. Vi dristede os også afsted til morgensvømning i den lokale svømmehal. -Og hvilken fornøjelse! 8 baner adskilt med banetove. På hver bane var der angivet en svømmetid pr 25 m. og svømmeretningen var angivet. Hvor var det fint:-)
Efter nogle skønne, og i starten ømme, dage i London gik turen hjem søndag. Vi skulle flyve tidligt, så det var op kl. 4. -Da jeg vågnede frygtede jeg et kort øjeblik at jeg skulle køre ironman, tidspunktet passede fint. -Men det var kun en "ond drøm".

Tilbage i Silkeborg og solen skinnede. Det var så fint vejr, at jeg følte det som min forbandede pligt, at tage en cykeltur. Jeg hev vintercyklen frem, for den har triple-krans og jeg vurderede, at det var nødvendigt. Jeg nød turen i solskinnet, lige indtil en ældre herre kørte om på siden af mig og sagde: "Det går vist ikke for hurtigt, det der!" "Nej", sagde jeg, "Jeg er lidt træt". -Det var så den selvtillid! Jeg nøjes med at konstatere at det blev til godt 3 timer, uden at røbe hvor langt (kort) jeg rent faktisk kørte...
Definition: afslapning

Men der har også været tid til afslapning og ingen kan udtrygge dét begreb bedre end Pilskaden.

I dag var jeg tilbage på jobbet -og hvilken modtagelse: Yes, jeg fik en æske chokoladeskildpadder:-)

mandag den 15. august 2011

En hjælpers hårde dag

Der var afholdt briefing for min stakkels, men tålmodige hjælper lørdag aften. Væske og gel var klar og kommandoen lød på 2 flasker energidrik på Gelsbakke efter 80 km og gel på 2., 3. og 4. omgang på løbet.

En hjælper må i sandhed stå meget igennem i forbindelse med sådan en ironman. Først ”lidt” ironman-hysteri i dagene op til. Så bliver man vækket på raceday af rumstéren og sågar musik, mens det stadig er mere nat end dag, sådan ved 3.30-tiden. Så af sted mod starten ved 5-tiden med nogle på samme tid mutte og ustyrlige atleter. Vente, vente, vente på pumpe og andet grej som ikke må blive i skiftezonen.
Tilbage og aflevere det i bilen. Hen til svømmestart, ønske held og lykke og i det hele taget forsøge at virke begejstret sådan en al for tidlig morgenstund. Endelig lyder startskuddet = vente, vente, vente -og med mine svømmeevner vente endnu mere. Dog havde han denne gang fået gaflet et VIP armbånd, så lidt morgenmad var der trods alt.
Endelig ud på cyklen. Hjælperen må tilbage til bilen. Skynde sig for tidsplanen skal holde. Skal lige aflevere en anden lige så stakkels hjælper på en Metro station, som de ikke kan finde. Til sidst lykkedes det. Tilbage til vandrerhjemmet. Bytte til sin egen bil. Hvordan dælen finder man Gelsbakke, når alting er spærret? GPS’en løber tør for strøm. Den pressede triathlet har ikke fortalt hvor laderen er, men til sidst finder den stakkels hjælper den dog. Afsted det går -panik, panik. SMS’erne fra livetracking tikker ind. Triathleten har passeret 63 km, så der er kun 17 km til Gelsbakke.

Den stakkels hjælper er nået til Lyngby, men kan ikke komme videre derfra. Vejen er spærret. En politidame siger: ”Du kan ikke køre her.” Nej, siger hjælperen der kan jeg godt se, men hvor skal jeg så køre hen? ”Det må du selv finde ud af”, siger politidamen. Bagved holder en bus og spærrer vejen. Hjælperen parkerer bilen i al hast og finder en station. Shit 15 min til næste afgang. Den stakkkels (og virkelig pressede) hjælper får kontakt til en anden hjælper, der bliver dirigeret til at stå klar med flasker, i nødstilfælde. Toget kommer, den stakkels hjælper kommer med, SMS’erne tikker ind, triathleten nærmer sig. I toget sidder en flok italienske kvinder der snakker højlydt, hjælperne vil bare have ro(!).

Hjælperen ankommer til Holte, løber om af bakken og overhaler ligefrem cyklister på vej op. Han når toppen. Hjælperens puls er højere end triathletens nogensinde har været.  En SMS tikker ind, triathleten er nået bakken. Frem med flaskerne, hjælperen når det lige. Hjælperen kan ånde lettet op, sveden hagler af ham, han ville så nødigt svigte.
Hvad kan man egentlig få for 650 kr?

Tilbage til stationen og tilbage til Lyndby. Hjælperen har akut brug for et toilet. Tilbage til bilen …Arghh en parkeringsbøde! I den tilspidsede situation overvejer hjælperen, i et svagt øjeblik, at sætte sig lige der hvor bilen er parkeret og plante parkeringsbøden midt i sine efterladenskaber, men det bliver ved tanken. Tilbage til vandrerhjemmet i bilen, med parkeringsbøden blafrende i forruden. Parkere bilen, lige på toilet, men svigermoderen ringer 3 gange –arggghhh ikke det mindste privatliv er der plads til som hjælper!  Hen til Metrostationen, ind til centrum, ud på løberuten. Han når det lige, står klar med gel og vand. Tålmodigt vente omgang efter omgang. Der skal også heppes: ” Kom nu skildpadde!”

Endelig ud på sidste omgang. Hjælperen kan redde sig lidt mad i målområdet takket være VIP armbåndet. Så langt så godt. Vente, vente, vente… Hjælperen påtager sig den store opgave at tage sig af endnu en triathlet. Det går ikke så hurtigt for triathleterne med at snøvle sig færdig og de kan så absolut ikke tage stilling til noget som helt, de kan intet overskue. ”I skal hente Jeres poser og cykler”, siger hjælperen. ”Poser og cykler? -Hvor skal de hentes?”, siger de smadrede triathleter. Lige derovre! ”Jamen hvordan kommer vi ud herfra?”, spørger de smadrede triathleter. Argghhh….! De humper over og forsøger at finde deres cykler, men hvor er det nu lige de er? Det tager lang tid. Hjælperen venter tålmodigt. De finder cyklerne og står i kø for at få cyklen med ud af indhegningen. Hjælperen venter stadig. En anden hjælper udbryder meget passende: ”Hold kæft hvor er der meget ventetid i den her sport, når man er hjælper…” Den stakkels hjælper nikker anerkende. Triathleterne har endelig fået cyklerne med ud i friheden. Så skal vi bare finde en Metrostation. Triathleterne humper afsted, mens den stakkels hjælper bærer det meste.
En temmelig træt triathlet
De finder en Metrostation og en elevator. På et skilt står der: Forbeholdt cykler, barnevogne og gangbesværede. Triathleterne smiler i sit stille sind, for de kan i det mindste leve op til to af kriterierne. Åh nej billetterne skal købes ovenpå. Hjælperne må på den igen, for triathleterne kan ingenting overskue og da slet ikke trapper. Hjælperen kommer tilbage med billetter. ”Har I undersøgt hvilket tog vi skal med”, spørger hjælperne. Nej, det har de ikke, for de kan som bekendt ingenting overskue. ”Kan vi ikke bare tage det næste tog der kommer, så kan vi da i det mindste sidde ned”, foreslår triathleterne.
Hjælperen og de to triathleter kommer af uvisse årsager med det rette tog.” Uhh der er langt at gå til vandrerhjemmet (læs: 800m)”, siger de to triathleter. Men de når målet indenfor en halvtimes tid. På vandrerhjemmet er der en mand der ser hjælperen komme slæbende på cykel og tasker, hjælperen humper også lidt for han har ondt i fødderne. "Havde du et godt race?", spørger manden. "Nej, jeg har såmen bare været hjælper", siger hjælperen. Triathleterne tåger rundt, mens hjælperen falder om på sengen -han er træt og udmattet. Hjælperen vågner først 12 timer senere....
Tak for hjælpen KimJ.

Challenge Copenhagen

Konkurrencen var udset til sæsonens store mål og jeg havde virkelig set frem til at køre i København igen!

Som et dårligt flashback fra Challenge Århus startede jeg med at slangen i baghjulet sprang inden start og det på trods af at jeg havde kørt med de samme dæk, slanger og dæktryk to gange inden(?). I med en ny slange, der var heldigvis god tid til start.
Svømningen blev en aldeles hæslig ad færde. Eftersom jeg startede i pro-feltet var jeg forberedt på at komme til at svømme alene, men at det skulle gå så skidt var en kæmpe skuffelse. En time og ti minutter(!) udover til Norseman hvor svømmedistance er lidt ukendt, er det det absolut dårligste jeg nogensinde har svømmet. Hvilken dårlig start på konkurrencen, jeg var allerede håbløst bagudL. Jeg fjumrede en smule i skiftet og da jeg kom op sammen med rigtig mange andre fra de efterfølgende heat kunne jeg heller ikke lukrere på at få hjælp i skifteteltet med pakke våddragten mv. i skifteposen som der ellers er mulighed for i profeltet.

Ud på cyklingen -fra nu af kunne det vist kun gå fremad.  Jeg var dog opmærksom på ikke at forcere i starten, selvom jeg havde lyst til alt andet. På cyklingen kom jeg til at ligge alene hele vejen og blev overhalet af temmelig mange. Jeg havde det lidt underligt og kom aldrig til at føle mig helt tilpas. Jeg kom igennem på 5.24 og alt taget i betragtning er det i virkeligheden ikke så skidt for mig. På de sidste bare km forberedte jeg mig på løbeturen, hvis lidt af æren skulle reddes var det på løbet.
Et fornuftigt 2. skifte og så afsted på løbet. Jeg kunne mærke at jeg var godt løbende, så det var bare at finde en fornuftig rytme.  I år bestod løberuten af 4 omgange. På første omgang gik det ganske fornuftigt, men desværre kunne jeg allerede her så småt begynde at mærke min hoftebøjer og balde, som jeg har haft problemer med den seneste tid. –Tilbage var der bare at håbe at det ikke blev værre. Men det blev det! På anden omgang kunne jeg virkelig begynde at mærke det især i sving og på de små stigninger ud mod Langelinie og tilbage. På de flade stykker gik det dog ok. På tredje omgang blev smerterne konstante og det trak ned på bagsiden af benet og helt ned i foden. Smerte er kun en sindstilstand, siger de kloge. Smerte er kun en sindstilstand… Det gjorde virkelig ondt. Omvendt følte jeg mig ellers frisk og kunne uden problemer optage væske og energi.


Når jeg nåede de små stigninger føltes det som om jeg måtte kravle op. Ind i mellem var det som om benet var ved at knække sammen, det føltes som en stakket frist. Ud på sidste omgang. Der var et par piger indenfor rækkevidde, så det var bare at kæmpe det sidste. –Det lykkedes lige netop med vel 700-800m til mål, en dyb indånding, løbe forbi så hurtigt jeg kunne, det måtte bære eller briste. Ind på de sidste meter, jeg glemte helt at nyde det, jeg var færdig….  Lidt overraskende løb jeg på 3.07, trods de udfordringer der var undervejs og på en løberute der eftersigende skulle være lang nok denne gang. 
En samlet tid på 9.45, samlet nr. 5 i proklassen og nr. 3 til DM.  Egentlig skal jeg  være rigtig godt tilfreds som tingene udspillede sig og trods alt PR med 5 min, men alligevel en lidt blandet fornemmelse. Hvis og hvis og hvis -det kan man ikke bruge til noget. Svømningen var alt, alt for dårlig, cyklingen på det jævne og løbet langt bedre en oddsene tilskrev. Der er dage hvor man overgår sig selv, som det var tilfældet sidste år til Challenge Copenhagen og der er dage hvor man må kæmpe som bare pokker -sådan en dag var det i dag! Men jeg kæmpede til det sidste, så på den front kan jeg kun være tilfredsJ.

Sikke en fantastisk stemning der var, særligt på løberuten. Det er helt fantastisk med alle de tilskuere. Jeg beklager at jeg ikke tilkendegav min tak med det mindste smil, men til det var jeg for presset;-) Tusind tak til alle Jer der heppede, det betyder ufattelig meget!
Marcus, min yngste supporter;-)

Rigtig mange flotte SMT præstationer såvel for de garvede som førstegangsdeltagerne.

Min bror, Jacob var blevet valgt til løbe den sidste halvdel af marathonløbet på stafetholdet Who is no one, for at skabe fokus på mænd og kræft. Det betød rigtig meget for ham at få lov til at være med og det var en stor en dag for ham, som jeg er sikker på at han aldrig vil glemme. -Derfor blev det også en rigtig familiedag, som i gamle dageJ.

fredag den 5. august 2011

Challenge Copenhagen står for døren

Med kun 8 dage igen er den sidste nedtælling i gang. Et par enkelte halvlange træningspas og så er det ellers nedtrapning. Tidligere på ugen skete der ligefrem det drastiske at jeg også kom på startlisten.

Når tiden nærmer sig melder alle småskavankerne sig og hypokonderiet tiltager. -Forhåbentlig er det bare et tegn på, at man er ved at være klar. Men ikke nok med det. Hertil aften gik min våddragt (eller dvs den jeg har lånt, fordi min egen er i stykker) i stykker:-(
Panik, panik -men jeg kan låne en våddragt i morgen af en venlig sjæl...


Nu er der ferie. De sidste forberedelser. Lige pludselig er det søndag d. 14. august, dagen jeg har set frem til længe. Jeg glæder mig ustyrlig meget til Challenge Copenhagen 2011!

onsdag den 3. august 2011

Hvem har egentlig de tyndeste arme?

Indrømmet, en gang var der en stoppede op, sågar midt i en bacheloropgave og sagde de vise ord: "Du har godt nok de tyndeste overarme jeg nogensinde har set!" Eftersom den pågældende person er meget berejst, må jeg tro hvad hun siger.

Men så var det at Bettina havde været "hjemme" i Tyskland og der havde hun investeret i et tysk cykelmagasin. Bettinas blik faldt hurtigt på et billede af Andy Schleck og her fremgik det tydeligt, at han har de tyndeste overarme! Bettina tog cykelmagasinet med en lørdag til svømning og den lørdag blev et vendepunkt!

Godt nok passer mit Garmin 310 XT bedre på min overarm end håndledet, men alligevel -Andy får den sejr han ikke fik i Tour de France.

For nu at blive ved emnet. Ja, så kan den selv samme Betina sy og hun har endda papir på det. Det er et held for jeg havde fået et par armcoolers i str S, men stadig 7-8 numre for store. -Men det kunne Bettina og hendes symaskine klare, nu passer de perfekt:-)

lørdag den 30. juli 2011

En hyldest til Resenbro-runden

Efter sidste uges hæslige vejr, som kun ægte vikinger sætter pris på, var jeg mere end glad for vejrskiftet. Sammenlignet med sidste weekend var temperaturen på dagens x-træning godt og vel det dobbelte!

I dag var menuen 62 km cykling, 6 km løb, 62 km cykling og 12 km løb. Jeg kørte alene og selvfølgelig på min kære "Resenbro-runde" på godt 31 km. Resenbro, Svostrup, Grønbæk, Kongensbro, Truust, Sminge, Resenbro, repeat, repeat, repeat. Sammen med fredagens træning betyder det, at jeg indenfor godt et døgn har kørt 7 runder på den skønne rute:-)

Inden længe vil jeg køre en runde med lukkede øjne -eller måske i mørke, det vil jeg lige overveje...

mandag den 25. juli 2011

Regnvejr, sædevarme og en mand der tabte bukserne

I weekenden havde jeg ustationeret mig selv på den anden side af bæltet, for at træne på ruterne til Challenge Copenhagen.

Jeg kørte til København i regnvejr, men nåede dog at få en enkelt løbetur fredag aften i tørvejr. Det var en skøn tur langs vandet, men turens absoluttet højdepunkt var alligevel da en mandlig turist pludselig tabte bukserne på Langelinie. "Uffe for fanden, det er sgu da pinligt!", sagde konen. -Efter accenten at dømme, havde de taget den lange tur til København helt oppe fra Nordjylland. Den stakkels mand fik bukserne på igen, hvilket ikke var helt let med en softice i hånden.

Lørdag blev det til en cykeltur på ruten, hvor man rigtig kunne mærke Challenge-feberen. Den får ikke for lidt op ad strandvejen på enkeltstartscykler, flasker bagpå, sadeltasker og kompressionstrømper. Første halvdel i tørvejr, men så kom regnen. Tilbage til bilen, klæde om i regnvejr; sædevarme, sædevarme, sædevarme -jeg elsker sædevarme.

Senere en svømmetur i regnvejr og klæde om i regnvejr -jeg elsker stadig sædevarme...

Søndag blev det til to omgange på Challenge ruten i regnvejr hele vejen. Det startede med lidt frisk vind og endte i noget jeg ville tillade mig at kalde kuling. Store hvide skumsprøjte over Øresund. -Kitesurferne så glade ud, jeg var knap så begejstret. Endnu mindre begejsteret var jeg, da to unge fyre på Fixie cykler overhalede mig i den ondeste modvind. Jeg var træt, men nok skulle være nok. Så på en "nedkørsel" måtte jeg sætte mit sidste modangreb ind (for de har jo ingen gear:-)

Tilbage til bilen. Regnorms-odsler havde slasket sig op på min fine cykel, i ligehed med sand og mudder. -Jeg hader døde regnorme på min cykel! Ud på en lille løbetur, mindsanten i regnvejr. Tilbage til bilen, klæde om i regnvejr og så ind i bilen og hjemad med sædevarmen på 5!

Jeg elsker endnu mere sædevarme nu, og kørte hjem i regnvejr.....

tirsdag den 19. juli 2011

Midt i agurketiden

Sølle 1 kvadratmeter ikke just velholdt køkkenhave. Men ud af vildniset dukkede en stor squash og der er mange flere på vej. Der er også salat, purløg, jordbær, krydderurter og noget jeg ikke ved hvad er....?

Squashen blev høstet og padderne fik lov at smage. De var nu ikke sønderligt begejstrede, så resten kom i en lasagne og padderne fik mælkebøtter i stedet. -Og så var alle glade!

mandag den 18. juli 2011

En spøjs uge

Det blev en ret spøjs uge. Knap havde jeg posted min lille anmeldelse af Mobi Washeren, før jeg fik brug for den. Torsdag bød nemlig på temmelig meget regn, faktisk så meget at min Focus cykel slet ikke fik lov at komme ud. -Det gjorde vinterraceren til gengæld.

Vintertøj og vintercykel midt i juli
Tirsdag løb jeg for første gang nogensinde 10x1000m på bane. Sikke et dejligt pas, for jeg er vild med 1000 metere;-) Men mine lægge var knap så vilde med at løbe 1 km opad, da jeg skulle hjem...

Onsdag kom ugens nedtur, på en dag hvor jeg ikke var træt, men bare underligt utilpas. Under aftenens cykeltur måtte Kim hente mig i bil, det var lidt usselt:-( Men op på hesten igen og torsdag var jeg atter klar.

I weekenden lagde Silkeborg skove til DM i MTB. Jeg havde fået det tilhedsfulde hverv som hjælper og er glad for at kunne give lidt igen, når jeg tænker på hvor mange frivillige der også hjælper når jeg kører konkurrence.

-Tidligere har jeg i ny og næ kørt lidt MTB, men må erkende at jeg hellere vil være fri. Jeg beundrer dem der kører for deres form, teknik og mod -og glædede mig samtidig over at det ikke var mig der skulle køre dén rute.-Men tror at de kunne li' det;-)

Da vi var færdige med at pakke sammen søndag, var der kun et par timer tilbage af døgnet og jeg manglede stadig netop et par timer i løbeskoene. Jeg nød turen ad de små bugtede landeveje, gennem skove og over marker. Det var en dejlig lun aften og solnedgangen var smuk over Gundenåen. Senere tudsmørket og tågen over engområderne. Jeg mødte et par biler, men ellers ikke en levende sjæl. Jeg føler mig priviligeret over at bo et sted der er så smukt....

torsdag den 14. juli 2011

Mobi Washer

Egentlig er det slet ikke årstiden for anmeldelse af en "højtryksrenser" -og dog, måske er det alligevel yderst passende, med det danske sommervejr in mente....

Vi har haft Mobi Washer V-17 i ca 1½ år. Der findes to modeller V-15 og V-17.

V-15 modellen har sjovt nok en 15 liters vandtank og kræver direkte tilslutning til bilens 12-volt stik eller evt. (via en omformer) et alm. 230 volt stik.

V-17 modellen har ligeså overraskende en 17 liters vandtank og kan både anvendes ved direkte tilslutning til et 12 volt stik/230 volt eller den kan køre på det tilhørende opladelige batteri.


Vi har haft Mobi Washeren med i bilen til fx MTB og CrossDuahlon konkurrencer/træning, hvor det er praktisk at få cyklen vasket inden den evt. skal ind i bilen og i det hele taget er det lettere at vaske cyklen inden mudder og skidt "gror fast". De 17 liter vand kan fint række til 2-3 beskidte cykler.

Ellers har vi brugt Mobi Washeren derhjemme om vinteren hvor den udendørs vandhane er lukket. -Ligesom den fint kunne anvendes hvis man fx bor i en lejlighed.

Når batteriet er fuldt opladet kan det holde strøm til mange cykelvask, så det er sjældent at man behøver at lade op.

Mobi Washer V-17 har to hjul så man kan køre med den og leveres ellers med en bærerem. Den har et net på forsiden hvor den tilhørende slange og sprøjtepistol evt. kan opbevares. Det er også et lille opbevaringsrum til ledningen til opladning af batteriet.

I følge producenten kan Mobi Washer V-17 yde 45-130 PSI. Umiddelbart kunne man godt man godt bruge lidt mere tryk, men det går an.

Mobi Washeren summer en smule når den er i brug, men den er faktsik ret støjsvag.

Man kan finde Mobi Washer V-17 til omkring en tudse i bl.a. England. Dén pris er umiddelbart lige lovlig høj for en transportabel mini højtryksrenser, men idéen og konceptet holder. Kan man udvære batteriet, hvilket betyder at man skal have et 12 eller 230 volt stik i nærheden, er V-15 modellen en del billigere og mindre/lettere, da batteriet faktisk fylder/vejer en del.

Hvis noget går i stykker, kan alle reservedele købes til Mobi Washer.

På producentens hjemmeside bliver der naturligvis ikke sparet Mobi Washerens fortræffeligheder. Fx kan den anvendes til alt lige fra bil- og bådvask til vask af skraldespande, hunde, heste og cykler! Kun det sidste, nemlig cykler, har jeg prøvet og ligefrem at skulle vaske en bil eller båd med en Mobi Washer er nok lige ambitiøst nok. -Der er simpelthen ikke tryk nok på vandet.

Vær opmærksom på, at Mobi Washeren ikke nødvendigvis leveres med dansk stik, hvis den købes i udlandet, så muligvis skal man anskaffe en converter.

Alt i alt et fint produkt, selvom kvaliteten ikke er påfaldende høj. Som sagt kunne man godt ønske sig lidt mere tryk på vandet og/eller en lavere pris. Til gengæld er Mobi Washer V-17 meget anvendelig både til at have med i bilen, hvis man ikke har adgang til en udendørs vandhane eller i vinterperioden hvor der er lukket for vandet.

Der findes en "dansk side" med Mobi Washer, men den kan de hvis takke (eller det modsatte) google translate for;-)

søndag den 10. juli 2011

Mizuno Wave Elixir 6

Mizunos løbesko har aldrig skuffet mig og det gør Mizuno Wave Elixir 6 bestemt heller ikke! Fra første tur føltes skoen behagelig og krævede ingen tilvænning. Jeg har bl.a. brugt skoen til Challenge Fuerteventura, Hannover IM, Challenge Århus, intervaltræning, x-træning og tempoture.

Elixir 6 er en let trænings-/marathonsko som vægtmæssigt svarer til New Balance 905, som jeg brugte til ½ IM og ironman i 2010.

Elixir 6 er en opdatering af tidligere Elixir-modeller, hvor forskelllen primært er en ny og mere luftig meshoverdel, ændringer i mellemsålen (der er gjort en smule lettere) -og ja, så i en ny popfarve. Men Elixir 5 var også en succes, så hvorfor lave mere om?

Mizuno har i næsten 15 år benyttet sig af en bølgekonstruktion (wave) i mellemsålen, der har til formål at udjævne belastningen i forbindelse med landingen i skoens længderetning. Stødæmpningen føles da også god uden at blive for blød.

Dele af sålen under forfoden og hælen består af Mizuno's X-10 materiale der er en blanding af gummi og carbon, der udover at være et stærkt materiale også giver et godt greb på våde overflader.

Selvom Elixir 6 er relativ let, føles den stadig godt støddæmpet og giver støtte til løbere med let overpronation. Skoene sidder rigtig godt, selv på en "andefod" som min og er i det hele taget meget behagelig at have på, sammenlignet med andre sko i samme vægtklasse. Skoens inderside er blød og man kan fint løbe uden strømper i den, hvis man skulle få lyst.

Skoens mesh overdel er luftig og det fungerer også godt når skoene er våde, uanset om det skyldes regn eller vand til nedkøling på en varm sommerdag.

Sammenlignet med New Balance 905 er Mizuno Wave Elixir blødere i sålen og generelt mere behagelig at have på. Men foretrækker man en mere "kontant" sko er New Balance 905 heller ikke et dårligt bud, selvom lukkesystemet ikke er optimalt til et hurtigt T2 skifte!

Elixir 6 vejer ca 220 gram i str. 40 og den vejledende udsalgspris er 1200 kr.

Jeg er vild med den sko, så den får 5 store skildpadder af 6 mulige. -Havde den løbet lidt hurtigere i de seneste konkurrencer ville den have været påfaldende tæt på topkarakter i form af 6 skildpadder! Men tempo eller ej, den har fortjent 5½ skildpadde;-)

søndag den 3. juli 2011

Challenge Århus

Status blev, aftenen inden, at svømmedistancen blev forkortet til 1000m pga lav vandtemperatur. -Inden da havde der været tvivl om svømningen overhovedet kunne gennemføres pga risiko for coli-bakterier. I mit stille sind ville en tri uden svømning nok ikke ligefrem være en ulempe for mig, men for stævnets (og træningens) skyld håbede jeg på at svømningen blev gennemført.

I skiftezonen pumpede jeg cyklen og begyndte ellers at gøre klar. 10 min senere lød der et brag, som desværre kom fra mit baghjul. Men jeg havde god tid, så ingen paník -hellere punktere nu end senere (hvis man fik valget).

Klar til svømmestart. Vandet var ikke så koldt som frygtet -jeg har svært ved at tro at det var under 14 grader, men lad det være usagt. Egentlig gik det ok ud mod første bøje knap halvvejs. Hjemad igen blev en noget ensom kamp og jeg svømmede temmelig skævt, fordi jeg ikke kunne se hvor man skulle op på land. Dét var ikke ligefrem fremmende for svømmetiden. Nåede også lige at få ordentlig brandmand i ansigtet, men hva' pokker det går jo over igen.

Op til posen, ind i teltet og ud på cyklingen. Jeg har de seneste uger gennemkørt cykelruten 4 gange, så jeg burde kende den. Men desværre fik jeg en rigtig dårlig cykling. Undskyldninger er der nok af, men det var bestemt ikke godt nok i dag. Et enkelt lyspunkt var der dog -nemlig at jeg lige netop ikke væltede da en (jeg er ked af at sige det) fuld grønlænder vadede lige ud foran mig på gågaden i Odder.


Indtil skiftet og aflevere cyklen. I al forvirringen glemte jeg mit ur på cyklen. Dumt, så måtte jeg løbe på gefühl. Ofte kan jeg bare stille cyklen og løbe, men sådan skulle det ikke være i dag. På trods af at jeg bestemt ikke havde oversdisponeret på cyklingen, føltes benene allerede trætte og ømheden kom støt snigende. Øv, jeg havde håbet i det mindste at være godt løbende!

På trods af at jeg ikke havde fået de bedste løbeben med til lejligheden, fik jeg alligevel lov at overhale en del, på den faktisk relativt hårde løberute. I mål kom jeg, en anelse muggen, men trods alt med en følelse af, at jeg gjorde hvad jeg kunne på det afsluttende løb. Det blev til en 8. plads i profeltet.

Nå det gik ikke ligefrem som jeg havde håbet, men man bliver altid klogere. Måske sidder der stadig lidt ironman i benene? Undskyldninger kan man altid finde. -Men jeg satser på comeback i København om 6 uger:-)

Fantastisk spændende race hos herrrerne -dét ville jeg gerne have set fra sidelinjen. Hos kvinderne var der knap så stor spænding om udfaldet da Caroline Steffen vandt suverænt i 4.04! Michelle Vesterby blev en flot nr. 3, ikke mindst taget i betragtning af den forkortede svømmedistance, som ikke er til hendes fordel.

Desværre var der en del punkteringer og styrt undervejs pga de regnvåde veje. Min bror Jacob punkterede desværre også, men kom godt igennem til trods og fik et godt comeback efter ½ ironman i Hannover.

Der var over 20 deltagere fra SMT og mange flotte resultater både til de rutinerede og førstegangsdeltagerne. Skulle man fremhæve en enkelt SMT'er må det være Tina T., der har haft store problemer efter et cykelstyrt og måtte opgive Jels ½ ironman, som følger heraf. Indtil for få dage siden var der tvivl om hun kunne deltage, men hun gjorde det -og hun gjorde det med manér og vandt sin aldersgruppe!

Tusind tak til alle supporterne, der gjorde det til en stor oplevelse at køre den første Challenge konkurrence i Århus!
Tak for støtten til AC Sports, der også havde en velbesøgt stand på EXPO'EN.

Tilskuermæssigt er det ærgerligt at der ikke er vendepunkt på løberuten ved Tangkrogen, hvor der er EXPO, start/mål og skiftezone. Den 90 km lange cykelrute er heller ikke just tilskuervenlig og de såkaldte Hotspot's i Odder og Skanderborg blev vist aldrig det store tilløbsstykke. Men som deltager synes jeg at cykelruten var fin.
Alt i alt et flot arrangement, trods de vejrmæssige udfordringer. -Med lidt forbedringer hist og her er sikker på at Challenge Århus nok skal blive en tilbagevendende begivenhed.