fredag den 30. september 2011

Grisefest

OK, jeg var lige så positiv ift stedet hvor jeg bor -men NU er der spillet op til grisefest et sted i nærheden. Åhh jeg troede at dét gik af mode i 80'erne? Mode eller ej -spanske serenader og harmonika-muzak strømmer ud i en lind strøm på en ellers så fredelig fredag aften...

Livet i Calella

Calella -byen der om sommeren er et ungdommeligt paradis, er i efteråret et ganske roligt sted, hvor solen tilsynelandende altid skinner. Byen emmer af triathleter her, der og alle vegne.

Jeg ankom i går og har siden da bare dasket lidt omkring. Jeg bor kun nogle få hunderede meter fra startstedet, så det kan ikke være meget bedre. Jeg har ligefrem fået en hel lejlighed.


Solen skinner og det er vel 25-27 grader og lidt vind. Nogenlunde hvad vi ser ud til at kunne forvente på søndag.

I morges svømmede jeg i havet og måtte erkende at bølgerne var en anelse højere end jeg håber at de er på søndag. Til gengæld er vandet temmelig varmt -lur mig om det ikke er meget tæt på de 24 grader (krydser fingre for at våddragt er tilladt....).

Cyklen virker heldigvis til at være sluppet uskadt fra flyveturen og den er samlet og klar. Jeg har set noget af cykelruten -flad med små rullende bakker, lækker asfalt og flot udsigt langs kysten, mod Barcelona.

Tilbage er der bare de sidste små forberedelser inden på søndag. -Jeg glæder mig til at se hvad dagen end må bringe;-)

Næh et lyserøde startnummer.....

søndag den 18. september 2011

Det går ikke hurtigt...

...men det går dog fremad. Efter rundt regnet 5 ugers betænkningstid, fandt jeg i en sen nattetime lørdag, mig selv på startlisten til Challenge Barcelona om blot 14 dage.

Træningen er mildest talt gået op og ned -frem og tilbage (og dog frem igen). Lidt sygdom og lidt skavanker har været bump på vejen, og grunden til at jeg har udskudt den endelig beslutning, til det allersidste. Men nu ser jeg frem til hvad Challenge Barcelona så end må byde på.


Jeg har lavet en del indendørs træning -både cykling og løb. Dét har givet god kvalitet i træningen, men på bekostning af mængden. Det har været interessant med en anden tilgang til ironman-træning. Om ikke andet, tror jeg, at der er nogle udviklingsmuligheder på længere sigt -for sådan en som mig, der stod sidst i køen, da der blev uddelt hurtige muskelfibre.