fredag den 29. november 2013

Low FODMAP diet

Man kan vænne sig til en del - og så alligevel med jævne mellemrum blive tilstrækkelig irriteret til at man føler, at man må gøre noget. Sådan har jeg haft det de seneste godt 3 år pga diverse mavekramper og maveproblemer i det hele taget. Der har været perioder hvor det er gået nogenlunde og perioder hvor udfordringerne har været større. Jeg har gennem de godt 3 år fået taget forskellige prøver og lavet en række undersøgelser, der ikke har påvist noget som helst.

Jeg har ikke været i tvivl om, at har et eller andet at gøre med hvad jeg spiser. Derfor har jeg prøvet lidt af hvert - eller rettere sagt undladt lidt af hvert i perioder. Lidt klogere blev jeg, men det lykkedes mig aldrig for alvor at finde kilden til problemerne. Derfor besluttede jeg, at når sæsonen var slut, ville jeg gøre endnu et forsøg på at finde ud af hvad problemerne skyldes.

I virkeligheden startede det med at jeg tilfældigvis hørte et P1 program omkring Low FODMAP diet tilbage i maj. Det lød interessant og det lød som noget der meget vel kunne hjælpe mig. Efter Amsterdam Marathon læste jeg mere om emnet og kontaktede Mette Borre der er i diætist og en af forfatteren bag den første danske bog om emnet. Jeg var til en samtale med Mette og det var en meget positiv oplevelse. Endelig virkede det til at jeg kunne få nogle retningslinjer at gå efter og noget helt konkret at afprøve. - Jeg var meget lettet;-).

Jeg har også investeret i bogen Low FODMAP diet der giver en meget grundig gennemgang af hvilke fødevarer man skal undgå og hvilke man gerne må spise. Der er også konkrete bud på hvordan man efter en periode kan prøve at genindføre fødevarer systematisk og en meget fin opskriftsamling.



Nu skal jeg skynde mig at sige at jeg ingen aktier har det her, hverken mht bogen eller kostvejledningen. Jeg er bare glad for at finde en løsning! Samtidig ved jeg også at mange er meget hårdere ramt end mig, så jeg skal ikke klage.

Og hvad er det så det der Low FODMAP diet? Det tager udgangspunkt i at nogle mennesker har svært ved at omsætte visse typer kulhydrater (laktose, fruktose, fruktaner, polyoler, galactooligosaccharider). I praksis betyder det rigtig mange fødevarer fx de fleste mælkeprodukter, hvede, rug, byg, visse typer frugt og grøntsager mv. Nogle fødevarer skal man helt undgå, andre kan man spise i mindre "doser". OMG - det er lidt af en udfordring at finde hoved og hale i, men igen er bogen en god hjælp, når man kommer i tvivl.

Jeg har ikke fulgt det 100%, nærmere 80-90% og nøj hvor har jeg haft det godt:-). Jeg ret sikker på at der en del af de ting jeg i første omgang har udelukket, som slet ikke giver problemer, så nu er det bare at prøve sig frem. - Men nu ved jeg endelig hvad jeg skal gå efter.

Nu sker der heldigvis ikke noget ved at man alligevel spiser noget af det der ikke er optimalt - i hvert fald ikke andet end at man får de velkendte symptomer fra før. Sjældent mere end et døgns tid, i værste fald. Derfor er der heller ikke noget man ikke spise - det er udelukkende et spørgsmål om hvor godt man vil have det.

Efter Amsterdam Marathon tog jeg 3 ugers pause fra cykling og løb, derefter startede jeg roligt op med træningen igen. Der er ingen tvivl om at diæten kan give nogle udfordringer, hvis man skal træne hårdt. I hvert fald kræver det noget planlægning. Fx består mange energiprodukter af 1/3 fruktose, så lige nu tester jeg PurePowers Carbo Race neutral, der netop kun består af maltodextrin og ikke indeholder fruktose.

fredag den 22. november 2013

Sæsonen 2013

På sådan nærmest majestætisk manér, vil jeg tillade mig at gøre status over sæsonen der er gået. - Uden jeg dog decideret har tænkt mig at takke hverken Gud, grønlænderne eller søens folk....

Det hele startede med nogle Dupont motionsløb i Århus på 10 km distancen. D. 3. februar løb jeg 1. runde i Viby. Optakten havde ikke været optimal med småsygdom over nogle uger og resultatet blev derefter, 40.26. 3 uger senere løb jeg igen Dupont Cup og sneg mig kun lige under de 40 min, da det endelig resultat kom. Atter 4 uger efter stod den på DM 10 km landevej. Var i tvivl til det sidste om jeg skulle stille op, men gjorde det og endte i 39.48.2 Knap 14 dage efter DM løb jeg sidste afdeling af Dupont Cup'en og på trods at det var ovenpå en hård træningsuge og tilmed presset ind lige efter arbejde, blev tiden præcis den samme som til DM 39.48. Summa summarum så blev det lille forårs-projekt "komme i god løbeform" ikke hvad jeg havde håbet på.

Først tri-stævne blev genopståede Ikast Triathlon på 1/10 distancen 26. april. Jeg cyklede frem og tilbage og havde en nogenlunde konkurrence. Der gik lidt koks i tidtagning, men jeg vil mene at jeg var første pige i mål;-).

Frem mod Ironman i Hannover var det træningen, fremfor konkurrencer der blev prioriteret. Det hele tegnede egentlig ganske fornuftigt, men ak og ve... Oversvømmelse, lave temperaturer og kraftig vind (ja og så lige en gedigen gang hold i nakken) gjorde det til en mindre fornøjelig omgang. Første pige i mål, trods alt, og nogle erfaringer rigere. Jeg var også rimelig fortrøstningsfuld mht formen, så alt i alt ok.

Gudenå Openwater 14 dage efter ironman blev min første åbentvandskonkurrence nogensinde. Ok at prøve og et fint arrangement, men nok ikke det jeg vil prioritere fremover. Jeg kom igennem, som man siger.

Sidst i juni deltog jeg i årets eneste SMT Cup, desværre. Aquathlon bestående af 500m søsvømning og 4 km løb. Jeg fik kamp til stregen og brillerede ved at være lige ved at vride om på foden på de sidste meter.

Første weekend i juli stod den på DM ½ ironman i Ålborg. Endnu en gang fantastisk vejr og et flot arrangement. Jeg blev 3'er i eliteklassen og det skal jeg nok i virkeligheden være godt tilfreds med.

Så stod den ellers på træning frem mod årets helt store mål: Ironman Kalmar. Vejret var fantastisk hen over sommeren, så det betød knap så meget at det ikke blev til nogen sommerferie før efter konkurrencen.

De sidste dage op til konkurrencen følte jeg virkelig at alting flaskede sig og alt virkede ret perfekt i min optik. Vejrudsigten meldte om kraftig blæst på konkurrencedagen, men det bekymrede mig ikke. Jeg følte mig SÅ klar.

Status for dagen: En hård og langsom svømning. En fornuftig cykling, vejret taget i betragtning. Et meget skuffende løb præget af voldsomme mavekramper. Jeg var ærgerlig og skuffet - især fordi jeg vitterlig ikke vidste hvad jeg kunne have gjort anderledes. Mavekramperne fortsatte de efterfølgende dage:-, (. Det blev til en 7. plads, forbandet tæt på top 5, men det var jeg nu ret ligeglad med i situationen. -Og så er det jo lige at man midt i al elendigheden skal huske at det jo bare er et fritids-selvrealiseringsprojekt, så for pokker man kommer jo nok over det.

Et jobskifte og ikke mindst erfaringer fra de to seneste år, gav et pænt hint om jeg ikke skulle køre en ironmankonkurrence mere i år. Jeg havde dog længe haft løst til at prøve at løbe marathon igen. Amsterdam Marathon endte det med at blive. Træningsforløbet var hårdt og intenst, men jeg elskede det. Det blev også til en enkelt halvmarathon i Herning undervejs, hvor jeg løb ganske kontrolleret.

I lighed med optil Kalmar følte jeg igen at Tommy havde timet formen helt perfekt frem mod Amsterdam Marathon og igen følte jeg mig virkelig klar til konkurrencen. Amsterdam Marathon endte et pænt stykke fra hvad der var målet og drømmen. Tiden blev 3.07. Jeg vidste der var mere at give af, men vidste altså igen ikke hvordan eller hvad jeg skulle gøre anderledes. - Dét er i virkeligheden det mest frustrerende.

Når jeg tænker tilbage på sæsonen, så synes jeg at formen og timingen har været noget nær perfekt optil både Ironman Kalmar og Amsterdam Marathon. Jeg har følt mig fysisk og mentalt klar, mere end nogensinde før, men jeg har ikke slået til som jeg gerne ville. Måske er jeg allerede blevet klogere, det vil jeg vende tilbage til en anden god gang. For måske er det i virkeligheden det der driver, nemlig at analysere og forsøge at optimere.

Nu skal det ikke handle om mig selv det hele. For igen år har jeg trænet en flok triathleter og løbere. Primært har det været gengangere fra tidligere år, men også enkelte nye. Alle har gjort det godt på hver sit niveau og processen er virkelig interessant for mig. Nogle er allerede i gang igen med struktureret træning, men andre nyder lidt off season med lystbetonet træning for en stund.

Sluttelig vil jeg gerne takke de samarbejdspartnere der har støttet mig og mit hjemmesideprojekt TriTalk.dk gennem sæsonen - I har gjort det hele både lettere og sjovere.

En stor tak til:
Børkop Cykler, Ryders Eyewear, Nineteen Wetsuits/DDTriCEP, PurePower, Nøddebazaren, Ultrarun/Saltstick, ActiveAid, GripGrab og Kettlebell Shop.