Hjemme igen

Hjemvendt fra Fuerteventura, selvom vi overvejede at blive en uge eller to ekstra. Helbredet blev bedre dag for dag, det gik til levesiden, som man siger.

I omegnen af 600 km på de lejede cykler, med de alt for store sadeltasker, blev det til. Ikke at det oprindeligt var meningen, men sådan blev det. Solen skinnede. Vinden var mild. Det var svære at la’ vær’ end at gøre det.

Nærmest ingen svømning, selvom poolen lå der og så tillokkende ud. Nogle få løbeture, lidt off road og en tur til ”Light House”, for lige at teste lungerne på hjemrejse-dagen. Lungerne holdt og solopgangen var smuk.

Julebelyste palmer, nisser på kameler og et enkelt plastik juletræ i foyeren. Julestjernerne gror bedst uden døre. Chokolade og vakuumpakkede julekager i morgenbuffeten, der trods flere ihærdige forsøg, selv i julens hellige navn, selv for Kim var ganske umuligt at få ned. Juleaften, udendørs, på italiensk restaurant og ”husets pizza” var til gengæld ganske fin.

Tilbage til kulden. Ikke solbrune, men måske alligevel en ganske lille smule mindre blege, end da vi tog afsted?

Hoste, turister og smagen af snørebånd

Hoste, hoste, hoste -jeg driver folk til vanvid. Bevæbnet med "halskrave", 2 trøjer og en softshell vest går de rolige cykelture fint. Mine ellers så fine, nye GripGrab handsker er allerede snottet helt til:-( Løb og svømning har endnu ikke været en mulighed, men forhåbentlig i morgen?

I dag drog vi på langtur til den nordlige del af øen. Små 25 grader og ikke meget vind. Lidt hoste foruden kunne man næppe føle sig lykkeligere. Lidt som at være på cykelferie, blev vi enige om -bare uden det trælse. Ingen myg, ingen regnvejr, ingen tunge tasker, intet vådt cykeltøj og ligefrem en seng at sove i:-)

Sæsonens sidste Squezzy var medbragt (den del der ikke var løbet ud i tasken under rejsen). "Det smager af snørebånd", smilede Kim. Uff snørebånd, tænkte jeg i mit stille sind. Sådan et par lædersnørebånd fra et par udtrådte Ecco sko? Tanken virkede ikke rar. "Sagde du snørebånd?", spurgte jeg et par km senere. "Ja, altså det der slik...."

På turens nordligste del ville vi lige tanke op inden hjemturen og fandt pludselig vi os selv midt i et, om ikke turisthelvede, så noget påfaldende tæt derpå. Badedyr, strandmåtter i siv og i det hele taget ting enhver må fortryde anskaffelsen af, senest ved hjemkomsten. Lad os komme videre inden vi bliver fanget i turistspindet og gadersælgerne der siger "Gute Preis". -For nej vi er jo ikke turister vi blege nordboere, på vores udlejningscykler med alt for store sadeltasker. Lad os skynde os komme hjem til de trygge rammer på Playitas, hvor Apollo-rejseguiderne i stilletter og stramme nederdele heldigvis taler dansk, hvor der er rugbrød i morgenbufetten og hvor julemanden får overarbejdstillæg for at komme både d. 24. og d. 25. december!

Solen var næsten på vej ned før vi nåede hjem efter en lang, men skøn dag. I virkeligheden er der jo ikke noget man skal nå (når man er turist) og det er såmen befriende skønt.

Er rejst til De Varme Lande

For vel snart et par måneder siden, snakkede jeg min rare genbo, på sådan en kold, våd og blæsende efterårsdag. Dén dag blev vi faktisk enige om at vi ville rejse til De Varme Lande! Bare sætte et skilt på døren:

"Er rejst til De Varme Lande -kommer hjem til sommer...!"

Helt alvor blev aldrig, men ikke desto mindre befinder jeg mig nu på Fuerteventura i en uges tid. Lidt småsyg -hva' pokker, man skulle jo nødigt have det for godt.

I dag har vi cyklet Challenge Fuerteventura ruten -ok jeg snød lidt, men Kim fik kørt hele ruten.

I Gran Tarajal her til eftermiddag, måtte jeg sande, at vinteren nu for alvor har ramt Fuerteventura og hundene har fundet vinterfrakkerne frem. -Modsat hundene har jeg det fint med vintervejr, så længe det bare er over 20 grader:-)

Knæk & Bræk

I tirsdags var jeg lige ved at knække mig. Havde måske fejlkalkuleret lidt. Hva' pokker, nu er træningen i gang igen. Selv nogle få km tempoløb og morgenmad er stadig ingen god cocktail. The Black Album måtte tages i brug og det er lige lovlig tidligt at benytte sig af de midler, vil jeg mene.

Et par måneder er der gået siden Challenge Barcelona og nu ser jeg frem mod den kommende sæson, hvad den så end kommer til at byde på.