Comeback

Lidt søsyge skulle ikke få mig ned med nakken. Hvis jeg ikke kunne få delfiner og skildpadder at se* på det åbne ocean, skulle jeg nok finde dem på anden vis...

*dels fordi de ikke var der og dels fordi jeg havde lukkede øjne i 1½ time under min kamp for overlevelse....

Ok, lokalbussen til Palmitos Park kunne om ikke fremkalde en gedigen søsyge, så da i det mindste give enhver nordeuropæer en snert af skræk i livet. Men målet helligede midlet og dagen endte lykkeligt.

Delfin-synkronsvømning: Tjek

Skildpadder: Tjek

Spøjs børstefugl + sur fætter: Tjek

 

 

 

Orkidé makro: Tjek

 

 

 

 

Fortsat makro-blomster-flip*: Tjek

 

*fordi man bliver så glad:-)





Ud af en søstærk familie

Tilbage i 2006, på vej til Norseman, erfarede jeg hvor meget man egentlig kan nå at knække sig på en enkelt tur over Skagerak. Netop derfor var det også med lidt bange anelser, at jeg i dag skulle med på en såkaldt delfin- og hvalsafari. Men hvad der i virkeligheden havde lokket mig ud på den farefulde færd var selvfølgelig chancen for at se havskildpadder. Turtles yes, yes sagde den dygtige sælger.

Vi valgte den største katamaran, som vel også var den der gyngede mindst. Som det konkurrencemenneske jeg trods alt er, lurede jeg hurtigt konkurrenterne af. Heldigvis var der både børn og ældre om bord, så jeg vurderede at jeg havde en reel chance for ikke at være den første til at knække mig.

Humøret var relativ højt, da vi sejlede ud af havnen. Vandet var spejlblankt og høj solskin. Den første time, ud af to en halv, gik da også relativ harmløst. Meen så mærkede jeg de første kvalmende tegn og sagde til Kim: "Nu lukker jeg øjnene og åbner dem ikke før jeg ser en skildpadde". Alene den form for tåge-snak vidner vel allerede om, at man er ved at være jævnt presset. Kim fik da også fat i et par brækposer, mens jeg med lukkede øjnene og klamrende mig til stolen med begge hænder, fremstammede at jeg havde det fint.

Den næste halvanden time sad jeg så der og knækkede mig. Åbnende kun svagt øjenene når jeg fik en ny brækpose af en venlig kvinde på båden. Øjenene løb i vand, næsen løb, skiftevis overophedet og rystende af kulde - og om muligt mere bleg end normalt....

Her ses det tydelig hvor himmel og hav stod i ét...

                                Der, på dødens rand, hørte jeg i det fjerne den venlige dame med brækposerne sige, at vi desværre ikke kom til at se hverken delfiner, hvaler eller skildpadder i dag. Det dårlige var at jeg så sad der til ingen verdens nytte. Det gode var at så behøvede jeg ikke at åbne øjnene.

Vi nærmede os land. Vandet var igen spejlblankt. Det skulle så ikke forhindre mig i at knække mig igen - 3 på stribe. Fast land under fødderne, sjældent har jeg følt mig så lykkelig. Forøvrigt, sagde den venlige dame, kan I få en gratis tur på tirsdag som kompensation. Nooooo.....

Da jeg igen kom til mig selv spurgte jeg Kim om jeg var den første der knækkede mig. Du var ikke bare den første, du var den eneste..... Hvad med børnene? Ja, de sov da. Nooooo.....

Low FODMAP diet

Man kan vænne sig til en del - og så alligevel med jævne mellemrum blive tilstrækkelig irriteret til at man føler, at man må gøre noget. Sådan har jeg haft det de seneste godt 3 år pga diverse mavekramper og maveproblemer i det hele taget. Der har været perioder hvor det er gået nogenlunde og perioder hvor udfordringerne har været større. Jeg har gennem de godt 3 år fået taget forskellige prøver og lavet en række undersøgelser, der ikke har påvist noget som helst.

Jeg har ikke været i tvivl om, at har et eller andet at gøre med hvad jeg spiser. Derfor har jeg prøvet lidt af hvert - eller rettere sagt undladt lidt af hvert i perioder. Lidt klogere blev jeg, men det lykkedes mig aldrig for alvor at finde kilden til problemerne. Derfor besluttede jeg, at når sæsonen var slut, ville jeg gøre endnu et forsøg på at finde ud af hvad problemerne skyldes.

I virkeligheden startede det med at jeg tilfældigvis hørte et P1 program omkring Low FODMAP diet tilbage i maj. Det lød interessant og det lød som noget der meget vel kunne hjælpe mig. Efter Amsterdam Marathon læste jeg mere om emnet og kontaktede Mette Borre der er i diætist og en af forfatteren bag den første danske bog om emnet. Jeg var til en samtale med Mette og det var en meget positiv oplevelse. Endelig virkede det til at jeg kunne få nogle retningslinjer at gå efter og noget helt konkret at afprøve. - Jeg var meget lettet;-).

Jeg har også investeret i bogen Low FODMAP diet der giver en meget grundig gennemgang af hvilke fødevarer man skal undgå og hvilke man gerne må spise. Der er også konkrete bud på hvordan man efter en periode kan prøve at genindføre fødevarer systematisk og en meget fin opskriftsamling.

Nu skal jeg skynde mig at sige at jeg ingen aktier har det her, hverken mht bogen eller kostvejledningen. Jeg er bare glad for at finde en løsning! Samtidig ved jeg også at mange er meget hårdere ramt end mig, så jeg skal ikke klage.

Og hvad er det så det der Low FODMAP diet? Det tager udgangspunkt i at nogle mennesker har svært ved at omsætte visse typer kulhydrater (laktose, fruktose, fruktaner, polyoler, galactooligosaccharider). I praksis betyder det rigtig mange fødevarer fx de fleste mælkeprodukter, hvede, rug, byg, visse typer frugt og grøntsager mv. Nogle fødevarer skal man helt undgå, andre kan man spise i mindre "doser". OMG - det er lidt af en udfordring at finde hoved og hale i, men igen er bogen en god hjælp, når man kommer i tvivl.

Jeg har ikke fulgt det 100%, nærmere 80-90% og nøj hvor har jeg haft det godt:-). Jeg ret sikker på at der en del af de ting jeg i første omgang har udelukket, som slet ikke giver problemer, så nu er det bare at prøve sig frem. - Men nu ved jeg endelig hvad jeg skal gå efter.

Nu sker der heldigvis ikke noget ved at man alligevel spiser noget af det der ikke er optimalt - i hvert fald ikke andet end at man får de velkendte symptomer fra før. Sjældent mere end et døgns tid, i værste fald. Derfor er der heller ikke noget man ikke må spise - det er udelukkende et spørgsmål om hvor godt man vil have det.

Efter Amsterdam Marathon tog jeg 3 ugers pause fra cykling og løb, derefter startede jeg roligt op med træningen igen. Der er ingen tvivl om at diæten kan give nogle udfordringer, hvis man skal træne hårdt. I hvert fald kræver det noget planlægning. Fx består mange energiprodukter af 1/3 fruktose, så lige nu tester jeg PurePowers Carbo Race neutral, der netop kun består af maltodextrin og ikke indeholder fruktose.

Sæsonen 2013

På sådan nærmest majestætisk manér, vil jeg tillade mig at gøre status over sæsonen der er gået. - Uden jeg dog decideret har tænkt mig at takke hverken Gud, grønlænderne eller søens folk....

Det hele startede med nogle Dupont motionsløb i Århus på 10 km distancen. D. 3. februar løb jeg 1. runde i Viby. Optakten havde ikke været optimal med småsygdom over nogle uger og resultatet blev derefter, 40.26. 3 uger senere løb jeg igen Dupont Cup og sneg mig kun lige under de 40 min, da det endelig resultat kom. Atter 4 uger efter stod den på DM 10 km landevej. Var i tvivl til det sidste om jeg skulle stille op, men gjorde det og endte i 39.48.2 Knap 14 dage efter DM løb jeg sidste afdeling af Dupont Cup'en og på trods at det var ovenpå en hård træningsuge og tilmed presset ind lige efter arbejde, blev tiden præcis den samme som til DM 39.48. Summa summarum så blev det lille forårs-projekt "komme i god løbeform" ikke hvad jeg havde håbet på.

Først tri-stævne blev genopståede Ikast Triathlon på 1/10 distancen 26. april. Jeg cyklede frem og tilbage og havde en nogenlunde konkurrence. Der gik lidt koks i tidtagning, men jeg vil mene at jeg var første pige i mål;-).

Frem mod Ironman i Hannover var det træningen, fremfor konkurrencer der blev prioriteret. Det hele tegnede egentlig ganske fornuftigt, men ak og ve... Oversvømmelse, lave temperaturer og kraftig vind (ja og så lige en gedigen gang hold i nakken) gjorde det til en mindre fornøjelig omgang. Første pige i mål, trods alt, og nogle erfaringer rigere. Jeg var også rimelig fortrøstningsfuld mht formen, så alt i alt ok.

Gudenå Openwater 14 dage efter ironman blev min første åbentvandskonkurrence nogensinde. Ok at prøve og et fint arrangement, men nok ikke det jeg vil prioritere fremover. Jeg kom igennem, som man siger.

Sidst i juni deltog jeg i årets eneste SMT Cup, desværre. Aquathlon bestående af 500m søsvømning og 4 km løb. Jeg fik kamp til stregen og brillerede ved at være lige ved at vride om på foden på de sidste meter.

Første weekend i juli stod den på DM ½ ironman i Ålborg. Endnu en gang fantastisk vejr og et flot arrangement. Jeg blev 3'er i eliteklassen og det skal jeg nok i virkeligheden være godt tilfreds med.

Så stod den ellers på træning frem mod årets helt store mål: Ironman Kalmar. Vejret var fantastisk hen over sommeren, så det betød knap så meget at det ikke blev til nogen sommerferie før efter konkurrencen.

De sidste dage op til konkurrencen følte jeg virkelig at alting flaskede sig og alt virkede ret perfekt i min optik. Vejrudsigten meldte om kraftig blæst på konkurrencedagen, men det bekymrede mig ikke. Jeg følte mig SÅ klar.

Status for dagen: En hård og langsom svømning. En fornuftig cykling, vejret taget i betragtning. Et meget skuffende løb præget af voldsomme mavekramper. Jeg var ærgerlig og skuffet - især fordi jeg vitterlig ikke vidste hvad jeg kunne have gjort anderledes. Mavekramperne fortsatte de efterfølgende dage:-, (. Det blev til en 7. plads, forbandet tæt på top 5, men det var jeg nu ret ligeglad med i situationen. -Og så er det jo lige at man midt i al elendigheden skal huske at det jo bare er et fritids-selvrealiseringsprojekt, så for pokker man kommer jo nok over det.

Et jobskifte og ikke mindst erfaringer fra de to seneste år, gav et pænt hint om jeg ikke skulle køre en ironmankonkurrence mere i år. Jeg havde dog længe haft løst til at prøve at løbe marathon igen. Amsterdam Marathon endte det med at blive. Træningsforløbet var hårdt og intenst, men jeg elskede det. Det blev også til en enkelt halvmarathon i Herning undervejs, hvor jeg løb ganske kontrolleret.

I lighed med optil Kalmar følte jeg igen at Tommy havde timet formen helt perfekt frem mod Amsterdam Marathon og igen følte jeg mig virkelig klar til konkurrencen. Amsterdam Marathon endte et pænt stykke fra hvad der var målet og drømmen. Tiden blev 3.07. Jeg vidste der var mere at give af, men vidste altså igen ikke hvordan eller hvad jeg skulle gøre anderledes. - Dét er i virkeligheden det mest frustrerende.

Når jeg tænker tilbage på sæsonen, så synes jeg at formen og timingen har været noget nær perfekt optil både Ironman Kalmar og Amsterdam Marathon. Jeg har følt mig fysisk og mentalt klar, mere end nogensinde før, men jeg har ikke slået til som jeg gerne ville. Måske er jeg allerede blevet klogere, det vil jeg vende tilbage til en anden god gang. For måske er det i virkeligheden det der driver, nemlig at analysere og forsøge at optimere.

Nu skal det ikke handle om mig selv det hele. For igen år har jeg trænet en flok triathleter og løbere. Primært har det været gengangere fra tidligere år, men også enkelte nye. Alle har gjort det godt på hver sit niveau og processen er virkelig interessant for mig. Nogle er allerede i gang igen med struktureret træning, men andre nyder lidt off season med lystbetonet træning for en stund.

Sluttelig vil jeg gerne takke de samarbejdspartnere der har støttet mig og mit hjemmesideprojekt TriTalk.dk gennem sæsonen - I har gjort det hele både lettere og sjovere.

En stor tak til:
Børkop Cykler, Ryders Eyewear, Nineteen Wetsuits/DDTri, CEP, PurePower, Nøddebazaren, Ultrarun/Saltstick, ActiveAid, GripGrab og Kettlebell Shop.

Amsterdam Marathon

Jeg var parat til at satse hele butikken og om nødvendigt parat til at betale prisen. Drømmen har altid været at løbe under 3 timer, også selvom det er længe siden det har fået et skud.

 

Jeg ville forsøge at løbe veldisponeret og i allerbedste fald med negativ split. Men efter 1/2 marathon, og faktisk allerede før, kunne jeg mærke, at der ikke var det overskud der burde være. Halvmaraton blev passeret i 1.31 og allerede alt for presset til at kunne øge på anden halvdel. Lur mig om jeg ikke et ganske kort øjeblik overvejede at kalde det en dag - ikke udgå, men bare tøffe i mål uden at skulle døje med ømme ben for en dybest set ligegyldig tid... Men selvfølgelig var det ikke en mulighed og selvfølgelig melder man sig ikke bare sådan uden videre ud af konkurrencen halvvejs.

 

En halvmaraton kan føles lang når man ved at det ender med noget utilfredsstillende, uanset hvad. Men jeg kendte risikoen på forhånd. Jeg forsøgte at hænge i, så godt jeg kunne. Prøvede at få det bedste ud af det, for man bliver altid klogere.

 

I virkeligheden var der slet ikke noget galt og ingen undskyldninger, udover at jeg bare måtte erkende, at jeg ikke var i tilstrækkelig god form til der her stunt. Vejret var optimalt og ruten er flad, der var ikke noget at klage over. Jeg tøffede ind på det olympiske stadion i 3.07. Træt men ikke aldeles smadret, som jeg ville have været hvis jeg havde ramt det flow og den form jeg håbede på.

 

Jeg kan ikke tage en konkurrence som en oplevelse og være tilfreds med dét. Men forløbet optil har jeg elsket. Jeg elsker at gå lige til grænsen i træningen og dér har jeg været. Jeg har virkelig nydt det korte, men intensive træningsforløb på 6 uger efter Kalmar Ironman.

 

Denne gang var det midlet der helligede målet. Det der marathon skulle have et skud og det fik det:-).

 

For 6 uger siden spurgte jeg (for sjov) Kim om vi ikke skulle løbe marathon i Amsterdam eller Frankfurt? Jo, det kan vi godt.... What??? Så begyndte Kim at træne til marathon og hoppede med på mit program, der med andre ord kunne kaldes fra 0-5 km pr uge til 80 km pr uge(!). Det får man nok ingen fysioterapeut til at anbefale, så jeg lukkede øjnene (og munden) og nød bare at vi kunne træne sammen. Flere gange var det mig der blev sat til vægs - plantet som et træ i Harzen. Der kom godt nok lidt grus i maskineriet undervejs og et bækken der låste, men hvad pokker det kunne være gået meget, meget værre...

 

 

At han så i dag hænger på mig de første 15 km, og måske nok falder med et brag, men ikke desto mindre ofrer sig for sagen og løber 3.21, er temmelig imponerende. Træt, decideret smadret og sur var han, da jeg mødte ham mål. - Sur over ikke blot at blive ydmyget da "3.15 ballonen" overhalede, men ovenikøbet fik han ballonen lige i hovedet. Han var også sur over at blive overhalet af nogle damer. Ikke bare damer, men tykke damer..., brummede han. Alt i alt var humøret dog ikke dårligere, end at det kunne reddes med en tur på Burger King, som var nøje planlagt siden udrejsen fredag.

 

Tak til Jan og Co for en super tur til Amsterdam, rammerne kunne ikke være bedre.

 

Nu vil jeg kalde det en sæson og nyde friheden. Jeg er mæt - ikke i træningsmæssig forstand, men mæt af konkurrencer. Mit bedste bud er også at kadaveret har brug for en pause og det får det for en stund.

Dopingkontrol

Jeg er beæret, intet mindre. Beæret over at 2 kontrollanter fra Antidoping Danmark havde taget vejen fra Århus sådan en tidlig, tåget mandag morgen i oktober for at teste mig. - Jeg følte mig nærmest vigtig eller sådan noget...

Jeg var netop på vej ud af døren kl. 6.02 da en mand ringede på døren og snart kom også hans kvindelig kollega. De fik en kop kaffe, mens papirerne blev udfyldt. Jeg drak en hulens masse vand. - Faktisk så meget, at jeg fik det helt dårligt. Arrghh det trak i langdrag det der prøve-afgivning under kontrol, jeg er jo ikke just rutineret....

Nåede med nød og næppe på arbejde. Nå ja og hvis der kommer 3 liter ind i en hulens fart, skal der vel også rundt regnet 3 liter ud. Det blev festlig formiddag...

Men det er jo også ved at presse sig på det der marathon på søndag. Sidste uge gik faktisk godt og for første gang kunne jeg løbe (sølle) 80 km på en uge med decideret overskud. Så nu er det om på skjoldet, prøve at slappe af indenfor de rammer det nu er muligt OG HÅBE at miraklernes tid endnu ikke er forbi.

Marathon-træning OMG...

Da den værste eufori over pludseligt at have MASSER AF TID i weekenden, havde lagt sig, kunne jeg blot konstatere at benene blev tiltagende ømme. Det kan da godt være at weekenderne ikke længere byder på 8-10 timers træning, men bare rundt regnet 40 km løb, men for dælen.... Jeg er vant til blive træt, men sjældent decideret øm af ironman-træning.

Med to uger igen til Amsterdam Marathon må jeg indrømme at jeg kommer lidt til kort. I virkeligheden har jeg nok bare glemt hvad det vil sige (næsten) "kun" at løbe. Sådan omkring de 80 km krydret med et par kortere svømmepas og 1-2 cykelpas vil jo syne af latterlig lidt for en hæderlig marathonløber, men for mig er det, i hvert fald lige nu, grænsen. Der har ikke været det overskud på løbet jeg havde håbet, på trods af at en del svømning og cykling er sorteret væk. Omvendt er jeg vel gennemsnitlig kun vant til at løbe omkring 50 km pr uge +/-. Da jeg var ung, og det er trods alt snart 10 siden, kunne jeg løbe 80-100 km pr uge samtidig med cykling og svømning. - Ikke at det gav mening at gøre det, men jeg gjorde det ikke desto mindre.

En sidste hård uge venter. Tager én dag af gangen. Jeg er ikke sådan superoptimistisk ift mit løbeniveau, men jeg vil gøre alt hvad jeg kan i Amsterdam. Satse og om nødvendigt betale prisen.

Noget må man jo finde på, så jeg har kastet mig over fotograferingens forunderlige verden og har dumdristigt bevæget mig væk fra kameraets auto-knap. I morges måtte jeg ud at se på solgang.

Gudenåen - Resenbro

 

Udsigt fra Gødvad City

 

Silkeborg by night

1/2 marathon Herning

Præcis 4 uger er der gået siden ironman i Kalmar. Først en uge med kun ganske lidt træning, så en uge på Mallorca med en del cykling og vel ca. 35 km løb. Tredje uge blev det til 65 km løb, et par svømmepas og en enkelt cykeltur og denne fjerde uge bliver har nogenlunde det samme.

 

Jeg har forhåbninger om et marathonløb i efteråret, så i dag ville jeg forsøge med en 1/2 marathon. Velvidende at formen ikke er i top og at trætheden stadig kan nage, var der næppe basis for en god tid. Samtidig ville jeg gerne undgå flere dage med trætte og ømme ben efterfølgende. Derfor var taktikken også noget mere konservativ end normalt, nemlig 8 km lige over 4.20/km, de næste 7 km en anelse hurtigere og de sidste 5 km ville jeg tillade mig at give hvad der var.

 

Kim havde indvilliget i at tage med - og han havde tilmed (med få timers varsel) lokket Drejer med. Dvs Drejer var sat i udsigt at han kunne løbe 10 km, men af uransagelige årsager endte det pludselig med en 1/2 marathon?

 

Først en lille runde på godt 1 km og derefter 4 omgang af 5 km. Der var rigtig mange sving! Starten gik og jeg skulle virkelig tage mig sammen for at holde mig til planen, omvendt var det egentlig også interessant bare at løbe med overskud og betragte hvad der skete. Allerede efter 3 km blev de første trætte og jeg begyndte så småt at indhente nogle stykker. Konstaterede også at nogle havde valgt at medbringe hele 1½ liter væske denne regnvåde septemberdag med væskedepot hver 5. km. Bemærkede også triathleterne i det alt for stramsiddende tøj og kompressionsgejl for alle pengene - og kom i tanke om at jeg selv var en af dem...

 

Midt på 2. omgang om kom Drejer forbi, han havde ikke travlt, så vi snakkede lidt. Senere blev det dog for kedeligt for ham, så han løb op til Kim længere fremme. På 3. omgang kom Drejer så pludseligt løbende den modsatte vej, storsmilende "der er kun 1 min op til Kim". Med omkring 7 km igen hentede vi Kim (og her er det vigtigt at bemærke, og som Kim flere gange har pointeret, at det var ham der ventede på os...).

 

Drejer dansede af sted, som kun han kan gøre, med masser af overskud. Ud på sidste omgang og vi blev enige om at nu måtte vi hellere få brugt de sidste kræfter. Drejer løb af sted og jeg halsede efter. Efter 1 km vendte han om, jeg sagde: "Du skal ikke vente på mig!"  "Jo, jeg løber bare 1000m intervaller", svarede han. - Og det kan man selvfølgelig også gøre, selvom de andre deltager vel nok undrede sig en smule..... Fik overhalet et par stykker lige på falderebet og endte på 1.27 og en 3. plads. Vinderen løb 1.23 og 2'eren 1.24, så det havde næppe betydet noget placeringsmæssigt hvordan jeg end havde løbet.

 

Alt i alt et fint arrangement om end en kende forstyrrende at 10 km og 5 km distancen starter hhv 10 og 15 min efter ½ marathon og på samme rundstrækning. Derfor var der en overgang mange deltagere på den kringlede rute - især synd for de der gerne vil løbe hurtigt på 5 og 10 km.

Efter løbet, og det var genialt, kunne man mod at aflevere startnr og 25 kr komme ind i DGI Vandkulturhuset og wellness;-).

Mallorca & ro i sindet

Vi nåede lige at være hjemme fra Sverige én enkelt dag inden turen gik til Mallorca. Kims forældre havde været så elskværdige at invitere. Uanset at det der ironman ikke gik helt som håbet, er det alligevel som om der indfinder sig en tiltrængt ro i sindet - i hvert fald de første par uger;-)

Nu ville det være en skændsel at tage til Mallorca uden at komme ud at cykle og derfor måtte jeg selvfølgelig også forbi Max Hürzler og leje én og Kim ligeså. Udbuddet af cykler er stort og ikke mindst her udenfor forårets store cykelsæson - så tilmed off season priser.

Jeg må indrømme at jeg nød at være meget lidt effektiv i en hel uge. Cykle uden noget specifikt mål, bare nyde landsskabet og bjergene. Morgenløbeture langs stranden - ikke forbi jeg skulle, men fordi jeg ikke kunne lade værre. Ikke svømme, bare bade i poolen eller det lune hav. Det lykkedes også at lige præcis, at mærke at jeg levede, da jeg trænede intet mindre end 10 min med TRX efter et par ugers pause - AV!

Appelsin-, citron-, lemon-, oliven- og mandeltræer, marker med meloner og peberfrugter, vilde tomater der smager himmelsk...

Alle hyggede sig - små og store. Det var en dejlig uge med drypstenshuler, dykning, badedyr, appelsinplantager, Sa Colobra med triple-krans, god mad, lune aftener og prikken over i'et:

Efterrationalisering i Stockholm

Efter Ironman Kalmar var det vores plan at tage nogle dage i Stockholm. Dagen efter racet ville jeg lige over og heppe på Keld Thomsen til Slot Award'en. Kim havde til gengæld fået nok af det der triathlon, så han hoppede på cyklen kl. 10, i retning mod Stockholm. Den forkromede plan var at jeg skulle samle ham op undervejs. Award'en var planlagt til kl. 11.00-12.00 og det betød at jeg ville indhente Kim i bil omkring kl. 13 og han ville dermed få 3 timers cykling.

Men, men, men... Efter uddelingen af Hawaii Slots, blev det annonceret, at der til den efterfølgende præmieoverrækkelse ville være præmier til de 8 første i profeltet (i programmet stod der 6 og jeg blev nr 7). Jeg SMS'ede til Kim at jeg blev lidt forsinket, men lidt blev til meget - for der var både spisning og musik. Status blev at jeg først kørte fra Kalmar omkring kl. 14 og at Kim fik 5½ time på cyklen. Da jeg endelig mødte ham i øde svensk landsby var han knap så glad. End ikke en check fra SwedBanken (de har da humor de svenskere) kunne få smilet frem.

Turen fortsatte mod Stockholm ad de små bugtede veje. Undervejs, og altså siddende i bilen, begyndte jeg at få de samme krampelignede jag i maven og brystkassen som dagen før under ironmankonkurrencen:-(. Og faktisk fortsatte det de næste 3 dage. Ikke værre end at jeg kunne gå omkring i Stockholm, men slemt nok til at jeg blev noget bekymret. For det var netop sådan det hele startede, da jeg havde kold lungebetændelse i 2010 og den gang fortsatte det i 6 uger.



Hårdt at være turist...

Uanset hvad havde vi nogle dejlige dage i Stockholm, og hvis der er en fordel ved at ikke at løbe så hurtigt til ironman - ja så er det netop at benene ikke er så ømme efterfølgende;-). Vi tæskede rundt i Stockholm - med båd, bus, metro, på gåben og cykel. Kim smagte surstrømningen en sen aften. - Hvis stemningen var trykket efter 5½ timers cykling, var det værre efter denne selvvalgte udfordring...

Før



Efter

Efter 4 dage var der kun ganske lidt "murrende" ømhed tilbage i maven og brystkassen og jeg var lettet. Det er svært at indrømme sine begrænsninger, men efter Kalmar må jeg nok erkende (i hvert fald ind til andet er bevist), at jeg nåede grænsen for hvor meget jeg kunne presse kroppen over en længere periode. Og dén grænse var ikke skader eller sygdom undervejs i forløbet, men måske nærmere noget udefinerbart organ-mæssigt eller hvad det nu er? Forløbet optil havde ellers været lige efter bogen uden nogen afbræk, ingen skader, ingen sygdom, ingen gener af nogen art.  Men lur mig om ikke "den samlede belastning", hvor træningen blot er en del af billedet, netop en motionists største udfordring....

Ironman Kalmar

Så står man der over for den helt store eksamen, der er forberedt så længe og så grundigt. Håber bare at alting klapper, ingen defekter osv. Forhåbninger om PR var sat i baggrunden med den blæsende vejrudsigt in mente. Tilmed var cykelruten ændret ift sidste år og rygtet lød at den nu var længere. Det handlede om at gøre det bedste mulige på dagen. Uden helt at vide hvem der reelt stillede op, så feltet og ikke ud til at have den store bredde, fraregnet nogle få profiler. Jeg følte faktisk at det i dag var min chance.

Spændingsniveauet var perfekt, jeg var spændt og glædede mig som bare pokker, men var ikke nervøs. Gik i seng allerede kl. 19.30 og med en film til hjælp sov jeg inden kl. 20. Så det blev til en god nattesøvn inden vækkeuret ringede kl. 3.30.

Ved svømmestarten var det tydeligt at der i dag, og modsat de andre morgener, var bølger på vandet. Jeg startede i det famøse pro-felt kl. 6.55, mens alle AG’ere startede kl. 7.00. På sin vis var jeg glad for at undgå massestarten, men omvendt viste jeg også at der i pro-felt ville være ganske få med mit svømmeniveau - eller mangel på samme. Derfor var det også med at komme af sted fra start og hængte sig på de fødder, der i bedste fald måtte være. Dén plan lykkedes faktisk, der var en enkelt herre og Kirstin Lie. Ruten var lidt kringlet og sammen med bølger gjorde det det bare endnu vigtigere ikke at ligge alene.

Efter knap en omgang (af to) kom de forreste AG’ere brusende forbi og det gav selvsagt lidt tumult. Jeg kunne godt mærke at mine tynde arme og manglende teknik virkelig kom på en prøve i bølgerne og strømmen (det bilder jeg mig ind at der var). Efter ca. 3 km blev jeg virkelig træt i armene, dét har jeg ikke oplevet i samme grad tidligere. Jeg viste udmærket at svømningen var skidt, bare ikke hvor skidt. - Omvendt mener jeg faktisk ikke at jeg kunne gjort mere under de forhold, der var bare slet ikke power nok i de arme. 1.12, hvad laver hun må nogle have tænkt derhjemme bag skærmen, men det var desværre kendsgerningen. - Al svømmetræning føles ligesom temmelig spildt:-(. Samtidig kunne jeg konstatere at de gode svømmere ikke svømmede langsomt i går - Jodie Swallow svømmede på 48 min!

Fast besluttet på ikke at lade en dårlig svømning ødelægge resten af dagen kom jeg ud på cyklen. Der var allerede god vind fra morgenen en af og trods mit kun 40mm forhjul måtte jeg kigge et par gange ned for at se om jeg var punkteret eller om dækket var ved at falde af, da vi krydsede Ölandsbroen, i stik sidevind fra syd. Men når man lige vænnede sig til var det ikke så slemt. På Öland gik det straks mod syd og direkte modvind i vel omkring 50 km. Her er wattmåleren en guds gave, for upåagtet hvor langsomt det går, er det betryggende at kunne se at man træder hvad man skal. Så mod øst i sidevind og endelig mod nord i medvind. Tilbage over broen til fastlandet efter ca. 120 km og så mangler bare det lidt kringlede sidste loop. Jeg havde egentlig en god fornemmelse på cyklen, lod mig ikke frustrere af vinden. Ender med i cykeltid på 5.32, der på papiret ikke er prangende. Vinden taget i betragtning er jeg dog fint tilfreds og vil faktisk mene at det er noget af det bedste jeg har cyklet på en ironman. Ruten var - ifølge min GPS - 182 km.

Endelig klar til løbet. Jeg kunne godt se at jeg skulle løbe op til mit bedste, hvis blot jeg skulle under 10 timer. Benene føles ok, men jeg var opmærksom på at holde igen efter en trods alt hård cykling. Nåede lige at passere den førende Jodie Swallow, læs i parentes bemærket: hun var en omgang foran. Nogle tilskuere heppede endda ”kom så, du har ikke langt op” (de skulle bare vide …at jeg var en omgang bagud;-)). - Men hvor var de snurrende kamaraer, når man har brug for dem?

Nå det var vist også meget godt at de ikke var der, for snart kom nogle enerverende mavekramper, der bare blev ved og ved. Skiftede i intensitet, men aldrig væk. Øv, øv. Jeg kunne fint optage væske og energi og ingen kvalme, opkast mv. Øv, øv... Jeg har haft samme problem en gang tidligere i Barcelona 2011. Jeg vurderede at det var vinden der gav problemer, så med udsigt til vind i dag havde jeg taget mine forholdsregler med en trøje under tri-toppen. Men lige lidt hjalp det. I luntetrav fortsatte turen. Uden at kigge på uret, det var for demoraliserende, men fastbesluttet på ikke at give op og fortsat jagte alt med puls. Selv på de sidste km hentede jeg et par piger og var faktisk helt oppe ved hende på 6. pladsen, men så knækkede jeg helt sammen og den sidste halvanden km virkede helt uoverskuelig. I mål kom jeg dog som nr. 7 og forbandet tæt på både 5. og 6. pladsen - Øv! Løb 3.18 og det er langtfra tilfredsstillende. Eneste trøst er at jeg gjorde hvad jeg kunne og blev ved til det sidste, selvom det i situationen virkede ret håbløst. Sluttede i 10.07.

Pain is temporary - but your finishing time posted on the internet is forever ….damn.

Så summa summarum så blev sæsonens hovedmål et stykke fra hvad jeg håbet på og trænet til. Men kan altid finde noget positivt - nogle gange må man bare lede lidt længere efter det. Det var ironman nr. 11 i rækken og den første med det der logo. - Så nu kan jeg også få en tatoo  ...nope;-).
Men, men midt i al den ynk var der heldigvis andre der kunne redde SMT’s ære, nemlig Keld Thomsen der kørte et brag af en konkurrence, blev 2’er i AG 40-44 og dermed en sikker Hawaii kval. Han satte sig det mål sidste år, forberedte sig dedikeret og hvor er det fedt at det lykkedes uden slinger i valsen.

Brøns havde en flot svømning og et brag af en cykling (4.45!), men knækkede sig på slutningen af cyklingen og fortsatte på løbet. Han fik sig kæmpet igennem, men desværre langt fra hans normale niveau og det han gang på gang har vist til træning. - Efter racet var vi vist begge klar til tage til Barcelona i oktober og få revanche;-).

Tak til Børkop Cykler for at stille Mavic C40 hjul til rådighed, de var en fornøjelse at køre med. Tak til Kim, Thomsens og Brøns' for support undervejs. Og tak for alle hilsner før og efter. Nu er der ferie...

Nedtælling

Trætheden kom væltende 9 dage før Ironman Kalmar - torsdag, fredag, lørdag og søndag blev nogle hårde dage. Søndag med det sidste obligatoriske halvlange pas med 90 km cykling og 10 km løb, blev ikke just dagen hvor jeg følte mig flyvende. - Men ok hvis det er sandt at en dårlig generalprøve giver en god premiere, så er jeg temmelig fortrøstningsfuld mht. på lørdag, hvor slaget skal stå. Jeg har haft et langt kontinuerligt træningsforløb uden afbræk, men også uden de helt store selvtillidspas hvor tingene sådan for alvor kører.

Keld og Brøns ankom også tirsdag og er mere end klar. Udover at være dopede med rødbedesaft vil rygtet også vide, at de tømte ICA markedets delikatesseafdeling for hele kyllinger, eller guldfugle om man vil. Det bliver SÅ spændende at følge de to og jeg håber at de begge får mulighed for at forlænge sæsonen.

I går onsdag var en hel træningsfri dag og jeg var ude at kigge på den del af cykelruten der foregår på Öland. Var også forbi stævneområdet og den ikke-famøse expo, der knapt kan hamle op med Silkeborg Tri og tillæg så svenske overpriser... I dag har den stået på lidt svømning på ruten, 35 km cykling og 5 km løb. Ellers har dagen budt på registrering og race briefing. Vejrudsigten for lørdag siger omkring 20 grader og 8-10 m/s med vindstød optil 15 m/s. Skidt, jeg øvede mig i at køre i vind i Hannover og er heldigvis blevet for gammel til bekymre mig om den slags.

- Og nu er det ved at blive seriøst for i dag blev feltkøkkenet fundet frem, intet skal overlades til tilfældigheder. Tilbage er der bare at håbe at alt klapper på lørdag. Jeg glæder mig;-).

2 uger igen....

Hvis nogen skulle have interesse i, hvad jeg for tiden bedriver tiden med? -  Når jeg ikke går på arbejde, eller hvad jeg ellers finder på, så har denne uge træningsmæssigt set sådan ud:

Ma: 3 km svømning i Almindsø, let styrketræning

Ti: 25 km løb, heraf de sidste 15 km som tempoløb

On: 3 km svømning i bassin, 80 km cykling incl. interval, let styrketræning

To: X-træning (12 km cykling + 2 km løb) + 2 km afjog

Fr: 2 km svømning

Lø: 4 km svømning i Almindsø, 30 km cykling (incl. 25 km hårdt) + 15 km tempoløb, let styrketræning

Sø: 188 km cykling (6 runder på min elskede Resenbro-runde) + 3 km løb til dessert

Forbandet godt hjulpet på vej af det gode vejr. Almindsø er godt 21 grader - det er helt fantastisk. Knap 2 uger igen til Ironman Kalmar;-)

Væske og energi til DM ½ ironman

Som inspiration for de der skulle have interesse, vil jeg her -  i lighed med efter ironman i Hannover - beskrive mit væske- og energiindtag. Modsat i Hannover var vejret til Ålborg til DM ½ ironman relativt varmt, ca. 25 grader.

Jeg indtager ingen fast føde under ½ ironman og indtager kun vand fra morgenmaden 3½ time inden start og frem til den første gel 15 min inden svømmestart. Sammen med morgenmaden indtog jeg 2 stk SaltStick Plus - da jeg ikke er kaffedrikker, synes jeg at det fungerer godt med lidt koffein i god tid inden start.

Vanen tro indtog jeg en energigel ca. 15 min inden svømmestart - denne gang en PurePower Cola gel sv.t. til ca. 100 kcal og dertil ca. 200 ml vand.

På cyklen havde jeg fra start to flasker med hver 650 ml energidrikog  med en 7% blanding af Carbo Race Elektrolyt. Dét svarer til i alt ca, 340 kcal. Ved sidste depot på cykelruten modtog jeg en flaske vand og på de sidste 25 km af cyklingen indtog jeg 2 PurePower Cola gels sv.t. i alt ca, 200 kcal og dertil ca. 500ml vand. - For øvrigt ingen tak til den atlet jeg arvede genbrugsflasken fra på depot ...næste gang på du gerne rengøre din flaske fra det værste råddenskab (disse eventuelle kcal vælger jeg dog at se bort fra i energiberegningen;-).

I T2 havde jeg 3 cola energi gels liggende og tog dem med i lommen på løbet - undervejs ville jeg vurdere om jeg ville indtage 2 eller 3. Det endte med alle 3 ved hhv. 5,25 km, 10,5 km og 15,75 km. Derudover indtog jeg 100-150ml vand ved hvert depot for ca. hver 2,5 km. I alt ca. 300 kcal under løbeturen og vel omkring 800-1000 ml vand.

Det samlede energiindtag (fra 15 min inden svømmestart) havner på ca. 940 kcal og ca. 2800ml vand på de for mit vedkommende 4 timer og 43 min konkurrence. Jeg oplevede ingen maveproblemer eller andre gener undervejs.

DM ½ ironman

Så sad vi der en højhellig lørdag aften og nød en romantisk middag, i solskin og med udsigt over vandet. Kim vrissede godt nok lidt over menuen: ris og tun - det var endda den dyre fra Glyngøre... og jeg havde flottet mig og taget ketchup med..?

 

Så dokumentarfilm om Sound City, som man for øvrigt bør se, hvis man er bare lidt til rock. Ja, ok nåede vel at falde i søvn et par gange inden filmen var 40 min gammel og inden klokken var 21. - Der var basis for at være frisk til søndagens DM;-).

 

Op ved 4.30-tiden for at nyde den sidste nadver, hvis bestanddele er for mystiske til at det kan nævnes i al offentlighed. Tussede af sted mod startområdet ved 6-tiden i dejligt solskin - argghhh føler for én gangs skyld virkelig at jeg er født under heldig stjerne - sådan vejrmæssigt.

 

Klargøring af udstyr og lidt joggen rundt inden afgang mod starten i kridtgraven. Starten gik kl. 8. Vandet var nærmest lunt:-). Halvanden omgang fik vi denne gang. 32 min plaskede jeg rundt og det var egentlig ok i min optik.

 

Et fornuftigt skifte og ud på cyklen. Jeg ved ikke om det gik som forventet eller frygtet. Wattmåleren lyver næppe og gennemsnittet blev ikke bedre end det burde være på den dobbelt distance - det er ikke godt nok. Der var egentlig ikke noget galt og derfor heller ingen undskyldningerne - bare mere skildpadde end hare. Ruten var flad, temperaturen skøn og lidt let brise.

 

Blev overhalet af Susanne Svendsen ved omkring 70 km - så vidste jeg godt at jeg næppe så mere til hende i dag. Hvis jeg anstrenger mig og tænker tilbage, tror jeg faktisk at jeg overhalede et par stykker på cykelruten, resten var med omvendt fortegn - og dem var der mange af.

 

T2 gik efter planen og sikke en opbakning i målområdet - mange tak. Ud på løbet og benene virkede fornuftige - det skulle de også helst. Synes at jeg fandt et fornuftigt pace og det gik efter planen. Fik indhentet nogle piger og løb i mål i på 1.27 og en samlet 3. plads. Havde cykling været bedre, havde jeg nok i virkeligheden været jævnt godt tilfreds;-). Susanne Svendsen blev danskmester efter et meget flot race og trods en svømmetid på 41 min(!) og Tine Holst som 2'er.

 

Tak for den enorme opbakning og tak til den store supporter-skare fra SMT! - Også tak for alle de søde hilsener.

 

Det blev til mange flotte SMT resultater i dag bl.a. genvandt Tina DM-titlen i 45-49 og med Bettina på 2. pladsen i hendes ½ IM debut. Søren Peter tog guldet i den voksne klasse. Man kunne nævne mange flere toppræstationer. Op i mod 50 fra SMT var tilmeldt på henholdsvis 1/4 og 1/2 IM distancen, det er vildt.

 

Igen et meget flot arrangement af Ålborg Triathlon Klub - perfekte rammer og perfekt vejr. Desværre et par svipsere ift cykelruten hvor i hvert fald 2 SMT'ere måtte lide under at blive vist forkert. - Men udover et rigtig flot arrangement som kun kan anbefales. Synd og skam er det dog at tilmeldingen DM'erne åbnes (og bliver udsolgt) så tidligt  - og at det ikke er muligt at sælge eller bortgive startnumre i tilfælde af skader eller ændrede planer:-(.

 

Tilbage sidder jeg så og ligner noget der er kogt lidt for længe, pulled pork eller måske nærmere bare Dannebrog. Solcreme...? - Solen bider da ikke på min blege hud - hmmm....

Aquathlon

Dagens SMT Cup bestod af 500 m søsvømning og ca 4 km løb rundt om Almindsø. Det var faktisk min debut i SMT Cuppen i år, for normalt arbejder jeg til kl 20 om tirsdagen og SMT Cup er altid tirsdag kl 18. Men i dag havde jeg allernådigst fået tidligere fri og det er altid en fornøjelse at deltage. De ihærdige arrangører sørger gang på gang for så høj standard, at det i princippet lige så godt kunne være en "rigtig konkurrence".

Nå men direkte fra arbejde, så der var ikke tid til meget opvarmning, selvom det næppe havde skadet. De første meter af svømningen blev en rigtig tri-start og jeg fik da også brillerne slået af. De 500m blev dog gennemført;-).

Et fornuftigt skifte og uff pulsen var høj ud af den fint anlagte skiftezone. Snart møder man de første bakker og det var ikke godt for mine trætte og gamle ben. Løb hvad jeg kunne og det var faktisk ikke alverden. Prøvede at hægte mig på de par mænd der tillod sig at overhale, men den plan var kuldsejlet. Brillerede så oveni købet med at vride let om på foden lige inden mål:-(. Anne, Tina m.fl. kom halsende lige efter, så der var ikke tid til den slags.

Sjovt og hårdt! Ikke mindst må man tage hatten af for de der deltager uden svømmetræning - og Christian (den ikke helt unge) der tog turen uden våddragt.

Køerne holder siesta

Klar, eller hvad man nu skal kalde det, til dagens menu: 94 km cykling, 10 km løb, 31 km cykling og 8 km løb. I god tid inden den officielle start kl 9, tyvstartede jeg sammen med Tina. Forsvarligt og med vejrudsigten in mente, iført vintertights, skoovertræk, lange handsker og cykeljakke på sådan en midsommer søndag. Fik de to første runder af tre i godt selvskab og herefter overladt til mig selv og BMC'en. Et ordentligt regnskyld senere var første cykling klaret.

De 10 km løb gik på rutinen omend jeg før har haft betydelig større overskud. Anden gang cykling, mens de fleste havde overstået dagens træning. Halvvejs på cykling kom Thorstein op og spurgte om jeg ville med på hjul? Selvom Thorstein er en af klubbens mindste og dermed mindst fordelagtige at ligge på hjul af og selvom det er imod mine forkromede principper at ligge på hjul til x-træning - ja så blev det et ja tak. Det var som om den proportionalt stigende kurve for jeg-har-ondt-mig-selv oversteg alle moralske skrupler. Og der lå jeg så, klinet til baghjulet og var da forøvrigt temmelig ligeglad med at vandet fra vejen sprøjtede op i ansigtet på mig. Tak for liftet Thorstein!

Så manglede kun sidste løbetur og hvilket held. Nu er det vel sådan at spøjse mennesker oplever spøjse ting - i dag var ingen undtagelse. Med et par km igen, og vel nok en anelse træt, blev jeg stoppet af en ældre herre med stok. "Stop, se der - kørerne holder siesta!", sagde han mens han pegede med stokken. "Ja, det gør de da vidst", svarede jeg en anelse forvirret. Kiggede på manden, der nikkede som en anerkendelse af, at det var ok at jeg løb videre.

Tilbage til bilen og endnu en dag hvor jeg var den der fik mest for kontingentet - for jeg fik både lov at starte først og slutte sidst. Tror at jeg vil hjem og holde siesta;-).

Men inden siesta'en indtraf skulle dagens resultater fra Ironman Nice og Challenge Århus naturligvis tjekkes. Annette kørte et brag af en konkurrence i Nice, sætter en klækkelig PR og bliver nr 10 overall.

Gudenå Openwater

Så fandt jeg pludselig mig selv med fødderne solidt plantet i Nørreåens let mudrede bund og omtrent 17 grader varme vand. Faktisk uden helt at vide hvorfor, havde jeg i et svagt øjeblik tilmeldt mig 5,2 km distancen til Gudenå Openwater.

Inden jeg nåede så langt havde jeg mødt den evigt glade, sure motionist aka Jacob ved registreringen. Det med at være en sur motionist var noget han besluttede sidste år, for ikke at være for mainstream. Selvom hunden havde taget et par gode bider af våddragten og den detalje at han ikke lige havde fået svømmetrænet, var humøret stadig højt hos den nybagte far.

Der stod vi så og gjorde os til våddragterne inden en bus fragtede os til starten i Fladbro. Inden start var der igen omtrent en times ventetid, det kunne måske nok organiseres bedre. Men der var god tid til røverhistorier, trods alt.

Starten gik i små heats hvert 5. min. Jeg var vel nok lidt spændt på udfaldet. Egentlig har jeg følt mig godt svømmende efter ironman for 3 uger siden, mit normale niveau taget i betragtning. Jeg fik en ny Nineteen Rogue våddragt for 2 uger siden og den har jeg faktisk følt mig rigtig godt tilpas i. - Der var så bare lige det men, at nakken aldrig er blevet helt god igen siden ironman konkurrencen og i onsdags låste det hele godt op igen - lige inden svømmetræning, selvfølgelig. Torsdag blev det så krydret med et "facetled" der låste i brystryggen. Hmm det går virkelig godt. Nå men det er jo medstrøms, så hvis det gik helt galt var det vel bare om på skjoldet og flyde til Randers?

De første 800m er i Nørreåen og herefter i Gudenåen resten af vejen til målet ved Randers Regnskov. Udover at man svømmer under motorvejen ca. halvejs mister man helt fornemmelsen af tid og distance. Jeg kunne godt fornemme at det ikke gik fantastisk, men sådan på det jævne formodede jeg.

Ryggen og nakken var ok, det kunne mærkes, men omvendt fik det næppe den store betydning for udfaldet. Under de sidste par broer og så op på land, lettere forvirret. Begyndte instinktivt at tænke skiftet igennem og var parat til at lyne våddragten op - nåhh nej, det er jo allerede slut inden det rigtig er begyndt... Min første openwater konkurrence nogensinde og så fik jeg oveni købet en medalje (altså for at gennemføre).

Tiden blev 1.08 og det kan man vist ikke prale af ude i byen. Fra mere eller min pålidelig kilde forlød det dog, fra den sure motionist, at der var mindre strøm i år sammenlignet med sidste år. - Det bruger jeg i hvert fald som undskyldning;-).

SMT var fornemt repræsenteret ved Mønster-Monster (1.05), Heine (1.21) hvis schweiziske efternavn jeg ikke engang vil forsøge at stave - kan faktiske ikke engang stave til Schweiz(?) og Martin Klein (1.28). Og så var der selvfølgelig den sure motionist der kom i mål i 1.03, hvad kunne det ikke blive til med svømmetræning og måske ligefrem en hel våddragt?

Et sjovt arrangement, der bestemt er værd at prøve. Lidt ærligt med så meget ventetid, især inden start. Dét er måske nok prisen for at svømme fra A til B og ikke en rundstrækning.

Væske og energi til Hannover Ironman

Som et lille supplement til Annes og min om artikel og væske og energi under ironmankonkurrencer på TriTalk.dk, vil jeg her beskrive min plan til Hannover Ironman.

I lighed med 2010 kører jeg nu igen med produkter fra PurePower - og det er jeg ganske godt tilfreds med;-). Jeg har selvfølgelig trænet med produkterne og har testet planen adskillige gange.

Svømning:
Ca. 10 min inden svømmestart indtog jeg en gel med vandmelon-smag (40g/ca 100 kcal) og ca 200ml vand.

Cykling (ca 5 timer og 43 min):
På cyklen havde jeg fra start en flaske (650 ml) med vand og en flaske (650ml) med Carbo Race elektrolyt energidrik. Jeg havde tilsat ca. 45 g energipulver i flaskerne på 650 ml, sv.t. til en koncentration på 7% og igen svarende til 170 kcal pr flaske.

Normalt starter jeg med at drikke et par mundfulde vand de første 15 min, for derefter at drikke energidrik. Grundet det meget kolde vejr havde jeg dog ikke just løst til drikke noget de første minutter, så jeg startede direkte ud med energidrik efter ca. 15 min.

I Hannover består ruten af 6 runder á 30 km og jeg var så privilegeret at kunne få personlig forplejning på hver omgang. Da der jo ikke er nogen grund til at slæbe på noget unødigt, modtog jeg en ny flaske på hver omgang.

På de 5 første runder sv.t. 150 km, drak jeg en flaske energidrik pr omgang. Ved 120-130 km spiste jeg yderligere 2/3 energibar sv.t. 40g/ca 190 kcal. På de sidste 30 km foretrækker jeg vand og gel i stedet for energidrik. - Dels bliver jeg træt af energidrik og dels foretrækker jeg den kombination inden løbet. Ved 160 km indtog jeg en gel med lemon-the smag á 40g og ved 170 km indtog en gel med vandmelon-smag á 40g i alt sv.t. ca. 200 kcal.

Samlet energiindtag under cykling (med forbehold for lidt spild) ca 1240 kcal
Samlet væskeindtag under cykling (med forbehold for spild) ca 3,5 ltr.

Temperaturen under cyklingen startede med 10 grader og steg til 14-15 grader mod slutningen.

Løb (3 timer og 11 min):
På løb foretrækker jeg kombinationen af vand og gel. Jeg indtog en gel med cola-smag pr ca 5 km suppleret med 100-150ml vand. Derudover ca 100ml vand ved de restende væskedepoter, dog med nogle undtagelser. Det var max 15 grader på løbet og overskyet.

I alt 7 gels á 40g (velvidende at man ikke får alt med) sv.t. ca 700 kcal under løbet. Estimeret væske indtag under løbet ca. 1-1,2 ltr.

Samlet energiindtag under hele konkurrencen: ca 2040 kcal.
Samlet væskeindtag under hele konkurrencen: ca 5,3 ltr.

Samlet tid: 9 timer og 43 min (OBS svømme-distance halveret pga kulde)

Væske- og energimæssigt var det kolde vejr relativ taknemmeligt og min plan holdt da også 100%. Jeg fik ingen former for ubehag, kvalme, maveproblemer el.lign. Jeg foretrækker kun at spise ganske lidt undervejs, så derfor kun 2/3 energibar.

Under løbet er jeg forfaldet til gels med cola-smag, mens det under cykling er forfriskende med the-lemon, der også har en mere "drøj" konsistensen. Denne gel er tilsat 5% protein. Grundet det kolde vejr indtog jeg ikke SaltStick undervejs, men nøjes med at tage 2 stk. SaltStick Plus (tilsat koffein) om morgenen. Selvom jeg her på min gamle dage rent faktisk er blev i stand til at svede (lidt) vurderer jeg ikke at mit væske behov under løbet er højere under de vejrforhold der var på dagen.

Hvis nogen skulle føle sig fristet af at prøve PurePower er der 15% rabat at hente ved oprette sig som bruger på PurePower.dk og indtastet rabatkoden: skilde.

Wasserstadt Triathlon 2013

For 3. år i træk befandt jeg mig til starten af Wasserstadt Triathlon på ironmandistancen. 2011 bød på +30 grader, 2012 bød på 7-8 grader og heldagsregn - og i år så ud til at byde på koldt vand, hård vind og 10 grader ved start...

Allerede da jeg ankom til stævneområdet blæste det godt, men der var også meldinger om 9-10 m/s allerede fra morgenen af. Bilen viste 10 grader i lufttemperatur. I Hannover tager man ikke tingene så højtideligt, så der er først cykel-check in om morgenen. Nogle kommer sågar kun 20 min før start trækkende med cyklen og våddragten under armen.

Med sidste års virkelig kolde omgang in mente havde jeg taget mine forholdsregler denne gang. Punkt 1 var en god opvarmning inden start, velvidende at der næppe ville blive mulighed for "opvarmning i vandet", punkt 2 undgå at fryse inden start og punkt 3 masser af tøj på i T1 - hellere for meget end for lidt!

Cykel og udstyr blev gjort klar og så joggede jeg ellers rundt og varmede op iført en hulens masse tøj. Der var et lille men, nemlig at min nakke har drillet lidt de sidste par dage og da jeg vågnede hertil morgen var ingen undtagelse. Slog det hen med lidt sædvanligt hypokondri de sidste dage op til ironman. Da jeg fik våddragten på kunne jeg godt mærke at alene det lille tryk/træk våddragten giver omkring skulderen var nok til at provokere nakken - øv.

Nå iført våddragt, hue, uldsokker, sko og jakke (jvf punkt 2) gik jeg ned til svømmestarten. Der var lidt snakken frem og tilbage om at svømmedistancen måske ville blive halveret, men ikke noget officielt. Lige inden starten fik vi det bekræftet at svømmedistancen var halveret, så altså kun en runde á 1900m. Ærgerligt, synes selv en elendig svømmer som mig, for man stiller nu en gang ikke op i en ironman uden at have allermest lyst til at køre den fulde distance. Omvendt er jeg også sikker på at det var den rigtige beslutning i dag og det er nu en gang sådan vilkårene er.

Lidt forsinket blev vi gennet i vandet (jeg huskede at afmontere sko og uldsokker) til en hurtig start og heldigvis for det - ingen havde lyst til at vente unødigt i det kolde vand. Jeg er ikke glad for koldt vand og min nakke/skulder gjorde heller ikke svømningen lettere. Prøvede at få det bedste ud af det, men svømningen blev ikke den store succes. Op af vandet og lettet over at det var overstået. Det var koldt under svømningen, men endnu koldere at komme op på land. På det relativ lange løbestykke til T1 kunne man allerede mærke kulden og jeg var temmelig spændt på om det var muligt at få varmen.

I T1 iførte jeg mig - hold nu fast - løse knæ, strømper, kortærmet Craft undertrøje, kraftige GripGrab løse ærmer, softshell vest, cykeljakke og lange GripGrab handsker. Selvfølgelig var der også toecovers på cykelskoene. - Og alligevel var det møg-hamrende-koldt. Den første omgang á 30 km gik så rigeligt med bare nogenlunde at få varmen. I løbet af 2. omgang blev det dog bedre og herefter frøs jeg faktisk ikke. Ved middagstiden vil jeg tro at temperaturen nærmede sig 15 grader og i et kort øjeblik tittede solen sågar frem. Men nakken, uff. Fra første kilometer på cyklen kunne jeg så rigeligt mærke nakken og udstråling til skulderen og i perioder også til armen. - Så ved man at 180 km bliver langt! Det var ikke markant værre at ligge i tri-bøjlen end at sidde oprejst, underligt nok - men heldigvis.

Undskyld, er der en kiropraktor tilstede?

Den hårde vind gjorde sit indtryk, men det var ikke noget jeg lod mig frustrere over. Her er wattmåleren en gave og et lyspunkt var at jeg gennem cykling stille og roligt kunne øge gennemsnittet, om end det ikke var prangende. Pga det lille deltagerantal på ironmandistancen er cykling de første 150 km lidt af en ensom affære (indtil deltagerne på 1/2 ironman-distancen kommer ud på ruten). Nakken gjorde det virkelig til en udfordring at holde fokus. På 3. og 4. omgang var det godt at jeg havde briller på, for der kom vist lidt tårer i øjenkrogen. På forunderlig vis blev det lidt bedre - eller i hvert fald i værre - på 5. og 6. omgang. Cyklingen var på flere måder en udfordring, så det var en temmelig stor lettelse at nå T2.

Af med de mange lag ekstra tøj og ud på løbet. Nøj hvor havde jeg i mange timer set frem til at nå dertil. Benene føltes ok fra start og det plejer at være et godt tegn. Uret drillede lidt med meget svingende km-tider og pulsbæltet er for længst smidt af pommern til (slut med skarvemærker, Garmin), så jeg prøvede bare finde en god rytme med en kadence omkring 190. Og dér tøffede jeg så af sted. Ingen kriser undervejs, bare stabilt. Nakken mærkede jeg kun minimalt, så konklusionen må være at det blot skulle løbes væk (i hvert fald midlertidig). Min mor stod troligt og delte gels ud for hver af de 4 omgange og det fungerede perfekt. Prøvede at øge farten en smule sidst, bare lige for at genkalde følelsen af trætte ironman-ben, men dog uden at ofre mig 100%. Løb på 3.11 komma nul nul, på en rute der nok er en smule for kort.

I mål i 9.43 på en dag med nye udfordringer, men det er på en måde også det forunderlig ved ironman. Man ved aldrig helt hvad der venter og det er vel netop noget af det man holder af (bagefter). Vejrbetingelserne og nakken gjorde det til en ekstra udfordring, men ud fra de betingelser synes jeg, at jeg fik det bedste ud af det - og som altid erfaringer rigere. Det blev til endnu en sejr i Hannover uden den store konkurrence og samtidig min 10. ironman.

Det blev en god dansker-dag da Jacob Frandsen (SMT'ere i hvert fald i dagens anledning:-), vandt hos herrerne. Andreas Borch vandt 1/2 ironman-konkurrencen og for den præstation fik han for 300 Euro svømmeundervisning i Hannover (hvilken gestus til hurtigste mand oppe af vandet). Rene Bøge kom lige udenfor top 3 overall (startede desværre i et andet heat).

Jesper Brøns vandt den interne SMT-fight takket være 3. hurtigste cykeltid overall og blev tilmed 3. i AG og 14 overall. Keld Thomsen (den lidt for gode lærermester) kom i mål lige efter Brøns og blev 2'er i AG og fik hurtigste løbetid. Skønt at se Thorsteins comeback efter en lang skadespause med en 3. plads i AG - han bliver kun skarpere for hver uge der går. Lars Brix i evig tæt fight med Jan Nielsen, så tæt at de overvejer en tvillinge-konkurrence. Jan bliver 9'er i AG med et flot comeback efter en uheldig skade under et MTB-løb. Hurtig-svømmeren Morten Stockholm blev nr. 12 i AG uden at have bedste dag, men den dag det virkelig lykkedes bliver han ikke sjov at bide skeer med. Michael Gladney, der også er lidt SMT'er, vinder AG og kører en meget flot konkurrence. De kom for at tæve tyskerne - gjorde drengene - og det lykkedes jo sådan set meget godt;-).

Tak til min mor, der også i år agerede hjælper til perfektion og tak for opbakningen undervejs fra drengene.

Dagen før dagen

Vi ankom til Hannover sent torsdag aften. Vågnede op til silende regn fredag, men det aftog i løbet af formiddagen. Svømmede en kort tur "på ruten". Arrghh det er koldt og vandstanden noget højere end normalt. Vel omkring de 16 grader, vil jeg gætte på. Løberuten er ændret pga oversvømmelse.

Temperaturen bliver næppe så lav som så sidste år og det bliver næppe lige så vådt, men som det ser ud nu med en vandtemperatur på omkring 16 grader, lufttemperatur på 10-15 grader og 9-10 m/s skal nok blive en lige så udfordrende dag.

Fik også kørt en runde på cykling og løbet på noget af ruten. Ellers blev der makket cykel og skiftet til tørvejrsdæk. Der blev også tid til et lille cafébesøg - biodynamisk og det hele.

I dag har den stået på en meget kort cykel- og løbetur. Svømningen fristede ikke;-). Min kære supporter er sendt på sightseeing, mens jeg bruger tiden på at fundere over hvor meget tøj man kan tillade sig at have på til en ironmankonkurrence?

Senere står den på in-check og briefing. Forudsat at jeg ikke får det hele futtet af - en elkedel kan bruges til meget - bliver den sidste nadver en delikat gang ris og tun og hvis jeg rigtig flotter mig også ketchup.

Ja og så har jeg talt med Kim på Skype - og her bliver jeg gerne meget privat og gengiver vores samtale i hovedtræk: Kan du høre mig? Jeg kan ikke høre dig. Hallo? Hallo? Hallooo? Er du der? Jeg kan ikke høre dig. Biiip...

Glæder mig til i morgen:-)

I søen

Nogle friske sjæle havde inviteret på årets første søsvømning i Almindsø og pludselig befandt jeg dér, uden helt at vide hvorfor. Mit fiske-termometer sagde 15,5 grader i en arms dybde, så vel egentlig varmere end forventet. Stadig lidt koldt efter min smag, mens nogle mente at de ligefrem nød det. - I virkeligheden var det vel hellere ikke meget koldere end uden våddragt på Nordvestbadet (indendørs forståes).

Naturligvis havde jeg medbragt det mest basale After-Swim-Survivor-Kit, der som minimum består af et par norske uldsokker, min yndlings Haglöfs hue og en termoflaske. - Og så naturligvis en Smartwool trøje og en fleece jakke. Velforberedt. Mindre kan ikke gøre det!

Og der sad vi så (jeg i Survivor Kit'et) og nød aftensolen, mens nogle sindssyge unger badede i søen og ikke ville med hjem...

X-træning på en solbeskindet søndag

En sidste X-træning inden nedtrapning i næste uge. Annette og jeg startede vanen tro lidt før, i håb om at holde drengene bag os i hvert fald de første par omgange af tre. Dagens menu for mig var 92 km cykling, 10 km løb, 12 km cykling og 6 km løb.

I lighed med sidste søndag måtte vi tage til takke med en modificeret Resenbro-runde da kommunen absolut skulle smide skærver på min yndlingsrute. - Overvejede sågar at sætte huset til salg, men det blev dog ved tanken;-). Den ændrede rute betød til gengæld nogle flere højdemeter og det tager man vel heller ikke skade af.

Den famøse træningsfridag fredag gav vanen tro ikke just de bedste ben i går, men en gang svømning og 8 km hyggeløb løsnede heldigvis lidt op. Jeg havde ikke min bedste ben i dag, men dog langt bedre de foregående dage. Det var igen perfekt med følgeskab af Annette på cykling og løbet gik også fornuftigt, uden at der dog var helt det samme overskud som der før har været.

Vejret viste sig fra sin bedste side med solskin, der nærmest burde være en menneskeret - især om søndagen. Lidt vind var der, men skidt. Jeg fik afprøvet tøj og udstyr en sidste gang incl. min KASK Bambino hjelm. - Hvis man ikke er hurtig på cyklen, er det i det mindste rart at ligne én der er.... Hjelmen er for øvrigt superfin og er fra Børkop Cykler;-).

Igen et rigtig flot fremmøde - det betyder rigtig meget med træningsmiljøet i SMT. Og selv skibonitterne med Nios i spidsen, havde lagt vejen forbi.

Nu står den på nedtrapning - en uge igen til årets første ironman. Krydser fingre for bedre vejr end sidste år. - Sidste år kunne fingrene nemlig ikke krydses, for de sådan ud efter konkurrencen:-(.

X-træning på en ganske almindelig torsdag

Lidt snakken frem og tilbage og Kelds koordinering på smt-silkeborg.dk og pludselig var vel i nærheden af 20 SMT'ere klar til et kort og hårdt x-træningspas ved Resenbro, på en ganske almindelig torsdag. - Jeg kom i sidste øjeblik - direkte fra arbejde - så det var virkelig godt at se at der var så mange.

Der var lidt forskellige varianter, men de fleste kørte 3-4x(12 km cykling og 2 km løb). Mine benene føltes gamle og trætte, så jeg kørte hvad jeg kunne på 3 runder og rullede/joggede på den 4. runde. Men det skønt med den flotte opbakning! Drengene havde benhård battle i konkurrence-outfit - de bliver ikke sjove at bide skeer med, kan jeg godt afsløre overfor konkurrenterne;-).

I morgen er der fridag. Altså ikke rigtig fridag, men træningsfridag. Det er længe siden jeg har haft sådan én. Jeg husker ikke hvornår - men måske husker jeg heller ikke så godt længere...?

12x1000m

I morges havde jeg min debut på 12x1000m, som heldigvis blot var et løbeprogram og ikke et svømmeprogram. Tidligere har jeg max løbet 10x1000m og dét oveni købet kun en enkelt gang. Heldigvis går alt nærmest op i 12, så det er faktisk en ret perfekt distance.


Når man har løbet den første er man ligesom i gang og efter den anden er man allerede en 1/6 igennem. Når man har tre, har man løbet den første 1/4 og efter den 4., den første 1/3. - Så går det hurtigt for efter 5 er man næsten halvejs og efter 6 er man halvejs. Efter 7 er man langt over halvejs og efter 8 er der jo kun 1/3 tilbage. Efter den 9. mangler man pludselig kun 1/3 og efter 10 er man 5/6 og mangler kun 1/6. Efter nr. 11 mangler er der jo kun én og ja, efter 12. er man så mén færdig!

En dejlig tirsdag morgen på banestien i Resenbro og ja, præcis 12 dage til ironman i Hannover;-)
.

Så er det (var det) sommer

Arrrgghhh lørdag bød på fantastisk vejr. Selv vandet på højskolen, til klubsvømning, var sommervarmt - 28,8 grader. For varmt synes nogle, perfekt synes jeg;-). Efter svømning tog jeg direkte ud på 24 km løb krydret med tempoløb undervejs. Var også heldig at have selskab af Claus på de første 15 km. For mig er det lidt enten eller med lørdagstræningen, der som regel består af ca. 4.5 km svømning og en længere løbetur. Enten er det af sted i løbeskoene med det samme, lige efter svømning, eller også foretrækker jeg at vente nogle timer.

Så gik jagten ellers rundt i byen efter diverse småting og ikke mindst en barsel gave til Jacob og Lises lille søn der ankom fredag. Stod der i BR og var meget fristet af at købe en skildpadde. Men ak den ene spillede melodier når man trykkede på skjoldet og den anden var lige en tand for lyserød. Jeg måtte ty til andre muligheder, mens Kim mindede mig om at gaven jo heller ikke var til mig selv.

Endelig hjemme igen - er ikke just tiltrukket af lørdagstrængsel i byen. Temperaturen havde sneget sig op over 25 grader og padderne skulle på græs. Padderne var så glade for at komme udendørs, at jeg seriøst overvejer at lave en konkurrent til øko-landmændenes "Køerne på græs". - Så kan man tage madkurven med, for det går jo ikke just hurtigt.

Søndag var vejret også ganske hæderligt og jeg kun nøjes med 120 km cykling  og 6 km løb til dessert. - Ikke skidt at have fri en søndag allerede ved middagstid;-).

Hva' ska' det til for, regnorme?

Regnorme kan bruges til at fiske med og er sikkert også gavnlige dernede i jorden. - Men hvorfor skal regnorme absolut slaske sig ind på min cykel når det regner?

Det er som om regnorme har en forkærlighed for cyklers bremser. Og dét er ikke en gang det værste, fandt jeg på grummeste vis ud af i dag. - Det er værste er nemlig når regnorme slasker sig ind på cykelflaskens låg. - Og dét er så faktisk heller ikke det allerværste. Det allerværste er nemlig når man ikke opdager det og liiige tager en tår vand og mærker en klam fornemmelse på læberne... Damn...!

Nå men udover at det regnede lidt i ny og næ og at jeg nu ved hvordan regnorme smager, ja så var det en fin cykeltur på godt 170 km;-).

X-træning i Them aka kongeetapen

Vi elsker at hade den tur - eller er det omvendt? 100 km cykling, 12 km løb, 40 km cykling og 6 km løb til dessert. Cyklingen er tilmed inkluderet et par giftige bakker som man rammer 4 gange. Annette og jeg havde aftalt at starte lidt før for at nå i mål inden solnedgang - eller noget i den stil.

Jeg var tidligt oppe og klar i god tid, troede jeg. Manglede bare lige at lægge cyklen i bilen. Men ak, der var noget galt med baghjulet. Panik, panik... Finde et andet baghjul, skifte casette. Arggh spaceren på casettehuset passede ikke. Af med casetten igen. Finde en anden spacer og på med casetten. Hmm den var for stor. Af med casetten. Finde en tredje spacer, på med casetten igen. Dén passede! På med baghjulet. Cyklen i bilen og afsted. Kom 6 min for sent....

Klar til start, velvidende at der venter nogle timer forude. Annette var vanen tro godt kørende, så jeg havde rigeligt at gøre med at holde mig indenfor en hæderlig afstand. 1., 2., 3. runden og så tilbage til "skiftezonen". 12 km løb tur/retur på banestien. Jeg valgte dog den lille finte at løbe 2x3 km ud/hjem for at få væske undervejs og for lige at teste foden unden at være være alt for langt væk.

Anden omgang cykling på 40 km er altid den værste, synes jeg. Løb efter cykling er fint, men ikke omvendt. Mødte Søren på den første km, men ellers så jeg ikke en sjæl. Tilbage til Them og så lige de sidste 6 km løb.

Og næh ser man det, jeg var ikke den sidste der var færdig i dag - godt vi startede tidligt;-). Så var der tid til lidt røverhistorier fra Keld, Brøns m.fl. og oveniløbet fornemt besøg fra Skive og Herning. I det hele taget var der god opbakning i dag, det var godt at se og opleve.

Foden holdt, solen skinnede, stemningen var god, en dejlig dag;-).

Hypokonder

Torsdag var der rimelig meget krise! Den næsten sædvanlige torsdagsløbetur inden arbejde. Det gik fint i hvert fald de første 6 km. Og så lige pludselig fik jeg et jag i foden. Gik lidt. Løb lidt igen - argghhh det var skidt. OK når jeg gik og ikke trådte for hårdt ned på foden, men temmelig skidt hvis jeg forsøgte at løbe. Selvfølgelig var jeg allerlængst væk på ruten og måtte troeligt gå de 6 km hjem:-(. Nåede at få lidt is på foden og så afsted på arbejde. I løbet af dagen blev det værre.

Fik en venlig kollega til at manipulere foden, det lindrede lidt. I løbet af aftenen blev det værre. Panik, panik. Sov vel ikke allerbedst den nat.

Fredag morgen var det bedre, meget bedre! Nu kun en let snurren i foden - yes så var det "bare" en nerveafklemning. I bare befippelse nåede jeg både et par km svømning og at få skiftet dæk på bilen inden kl. var 7.

Humøret var temmelig meget bedre. Fik kigget på foden igen, ja sågar ultralydsscannet den. - Men det var altså kun pylder - så jeg slipper ikke for x-træningen ...og det er jeg glad for;-).

Faktisk var jeg ligefrem så heldig at blive ramt af en håndplade på den anden fod til svømning i dag - og så kunne jeg kun mærke dét;-). Der er mange måder at blive kurreret på!

PurePower

I dag fik jeg en stor kasse med forsyninger fra PurePower. Jeg har de seneste måneder anvendt flere af energiprodukterne og er godt tilfreds;-). PurePower er netop kommet med 3 nye typer gels, som jeg ser frem til at afprøve.

PurePower er et dansk produkt, der har været på markedet siden 2000 med triathlet Thomas Mortensen i spidsen. Thomas har jeg forøvrigt netop interviewet på TriTalk.dk. I 2009 fortsatte Thomas' samarbejdspartner udvikling og PurePower har nu et bredt udvalg i energiprodukter, der har fokus på rene produkter med god smag og optimal optagelse.

PurePower er særdeles innovative og meget lydhøre overfor atleternes feedback - derfor er det interessant at samarbejde med PurePower!

Der er mulighed for at få 15% rabat på PurePower.dk ved at benytte rabatkoden Skilde.

Ikast Triathlon

I dag var årets første triathlon på programmet - Ikast Triathlon. Den legendariske 1/10 triathlon er gennemstået efter en årrækkes pause. "I gamle dage" var vi mange fra det midt-/østjyske, der hvert år indledte sæsonen med Ikast Triathlon, så jeg er glad for at denne legendariske konkurrence er genopstået med nye folk i spidsen.

For at få lidt ekstra kilometer cyklede jeg frem og tilbage til Ikast. Normalt kan jeg fylde bilen op med tøj og udstyr selv en kort tri - det kunne være man fik brug for.... I dag måtte jeg indskrænke mig til hvad der kunne være i min lille 20L Salomon rygsæk. - Da jeg kørte adventurerace kunne jeg klare mig i 2-3 døgn med hvad der kunne være i dén rygsæk, så mon ikke det også var muligt at gennemføre en 1/10 tri;-).

Lidt i syv cyklede jeg afsted mod Ikast. Vejene lå øde hen på sådan en St. Bededag morgen. Jeg glædede mig over kun at møde ganske få biler på den gamle hovedvej ml. Funder og Bording, som nu er erstattet af motorvej.

Jeg havde kalkuleret med at komme relativ kort tid inden start. Det passede perfekt. Nåede lige at gøre cykel, sko, jakke, hjelm og handsker klar inden en kort racebriefing, omklædning og så ellers igang. Jeg skulle starte i 1. heat kl. 9.

Der var 4-5 stykker pr. bane og trods lidt overhalinger undervejs gik svømningen egentlig ok. Ud til cykling og på med jakke, handsker og hjelm. Jeg valgte at svømme med "knæbind", der fungerede fint sammen med CEP tridragten, som går næsten ned til knæet. - Det var kun omkring 5 grader, så jeg havde ikke lyst til at tage nogen chancer, velvidende at flere af drengene klarede sig igennem kun i tridragt.

Jeg kørte hvad jeg kunne, velvidende at det relative kolde vejr ikke er "min kop the". Lårerne stivner lidt i kulden og fødderne bliver kolde, trods toecovers. - Men ellers var det ok. Ruten var en rundstrækning på lige knap 18 km. Ruten var lidt "kringlet" eller i hvert fald var der mange sideveje/kryds, hvor man i et uopmærksomt øjeblik kunne komme i tvivl - og desværre var der i de senere heats også nogle der kørte forkert (vist nok pga af skilt der var væltet).

På løbet var det svært at komme i gang på de kolde og stive fødder. Jeg løb hvad jeg kunne, men med følelsen af aldrig at komme rigtigt i gang. Først i mål var fødderne rigtig tøet op, så lidt afjog var ligefrem rart;-). Jeg var første pige i mål i 1. heat, men kender endnu ikke resultatet fra de andre heats og hvilken betydning det gik for de der desværre kørte forkert?

Alt i alt et fint arrangement af Ikast Triathlon, der formåede at lave et udsolgt stævne med 100 deltagere i første hug - det er ganske flot sådan en fredag sidst i april. Senere blev der desuden kørte duathlon.

Efter et bad og omklædning, cyklede jeg hjemad mod Silkeborg og måtte da faktisk indrømme at benene var lidt brugte når jeg ramte bakkerne.

Årets første rigtige X-træning

Den havde stået der og luret i kalenderen et stykke tid - årets første rigtige X-træning. Den i SMT-regi så legendariske serie af X-træninger indledes altid i Resenbro - og altid inden man rigtig føler sig klar.

Jeg tyvstartede lidt med 18 km cykling og sluttede mig herefter til de andre. Min plan for i dag var 112 km cykling, 10 km løb, 12 km cykling og 6 km løb. Kl. 9.00 var det linet op til start og Dr. Hansen (med den flotte BMC) sørgede for at alle på behørig vis, blev sendt afsted med mellemrum - sådan da;-).

Der er altid en nærmest konkurrence-agtig stemning inden start. Det er jo for pokker bare træning, men de fleste er alligevel lidt spændte inden denne første rigtige test af formen.

Så gik det ellers derudaf. Jeg følte mig godt tilpas på BMC'en, selvom jeg fortsat skal vende mig til adskillige timer i bøjlen. Drengene kom hamrende forbi og i mit stille sind tænkte jeg på Jørgen Leth's udtryk - at være plantet som et træ i Harzen. Plantet eller ej, jeg fortsatte mit adstadige tempo i den let tiltagende vind. Jeg fik følgeskab af Annette - dejligt med selskab.

Første løbetur - jeg glæder mig altid til at nå dertil. Det gik fornuftigt der ud af banestien og tilbage igen, 5 km tur/retur. Sidste lille cykeltur. Arrgghh det er altid svært at komme i gang efter løb. - Godt jeg ikke er duathlet...  Sidste løbetur gik også stabilt og slut på en god træningsdag.