søndag den 10. juni 2012

Why does it always rain on me...?

Jeg har stadig årets første konkurrence I GODT VEJR, tilgode. Jeg er bange for, at det er gået så vidt, at folk fremover bevidst vil fravælge de konkurrencer, jeg deltager i. Af frygt for dårligt vejr! Det har jeg i hvert fald hørt.... Jeg siger ikke hvornår jeg kører næste gang;-).

Det har været en spøjs "ugen derpå". Hjemturen mandag var næppe fremmende for restitutionen, men omvendt har ømheden nu ikke været slem, denne gang. Mødte naboen, der sagde: "Du ligner en der har tømmermænd!" Tak, det føltes måske i virkeligheden også sådan? "Gå da ordentlig", sagde genboen, lidt senere. - Og så mødte en af de andre på vejen: "Har nu kørt det der triahtlon igen - du er godt nok sej". "Jeg synes lige at jeg var sej, for jeg har lige bakket med en trailer....", fortsatte hun. - Ved nærmere eftertanke, tror jeg egentlig også hellere jeg vil køre en ironman, end bakke med en trailer.... Nåede da også både lidt hyggesvømning og et foredrag med Jacob om mandag aften. Tirsdag tilbage på jobbet og så på en Grundlovsdag.

Hænderne - til gengæld - de blev først sig selv efter 5 dage. Ikke voldsomt betryggende med manglende følesans og nedsat kraft indtil fredag. Måske hjalp min daglig sauna-duathlon på det? Sauna-(hygge-)svømning- sauna....

Pildskaden og en chokolade-skildpadde (før den blev spist)

Hvad jeg ikke har haft af ømhed, er jeg til gengæld blevet begunstiget med af træthed. Et par timer har jeg vel sovet ekstra hver dag. Alle de planer jeg havde, for alt det jeg skulle nå, er gået temmelig meget i vasken. Men, men, men ...så kigger jeg bare på padderne og de får mig altid til at tænke på, hvad det egentlig er, man skal nå? - De bekymrer sig næppe om aldrig at nå noget.


Af princip besluttede jeg efter i søndags, at jeg ikke længere ville cykle i regnvejr - i hvert fald i en helt uge. Så jeg fandt hometraineren frem, smilede, hørte mit yndlingsmusik - og kiggede ud på regnen.



I dag var jeg i Viborg for at se Avis ½ Marathon. Jeg nød at stå på sidelinjen og heppe - og må inddrømme at jeg (i dag) ikke misunder deltagerne - der løb i regnvejr...;-) 

søndag den 3. juni 2012

Wasserstadt Ironman 2012

Dét med Wasser tog de i år meget bogstaveligt, for det blev en meget våd og kold dag i Hannover. - Utroligt nok var temperaturen i år kun ca 1/4 af de to tidligere år(!).

Starten gik i år kl. 7. Temperaturen var ligeså (ca 7 grader) og ellers var det overskyet. Der var meldinger om regn fra sidst på formiddagen og resten af dagen. Med lidt held måske kun lidt støvregn(?).


Vandtemperaturen var 19 grader, så det kunne man ikke klage over. Skøn svømning i en rolig kanal - to gang ud/hjem. For en sjælden gangs skyld kom jeg til at ligge komfortabelt på fødder hele vejen. Svømmede på 1.02. Dejligt med en god oplevelse efter det modsatte til Tristar Mallorca.

Efter svømningen er det et længere løbestykke, vel omkring 400-500m til skiftezonen. Med vejrudsigten in mente, havde jeg taget min forholdsregler (troede jeg). En tynd undertrøje med korte ærmer, løse knæ + tritop og -bukser under våddragten. I skiftezonen tog jeg yderligere en kortærmet "skiundertrøje" på og yderst Fusions Speed Top. Derudover lange handsker og toecovers på cykelskoene. - Og så afsted.

Cyklingen består af 6 omgange af 30 km. På første omgang kunne jeg slet ikke få varmen. Der var stadig tørvejr, men kun omkring de 7 grader. 180 km virkede temmelig uoverskuelige. Kroppen var stiv og fingrene var ikke til meget gavn. Kunne kun skifte gear ved at bruge begge hænder. Kulden sugede al energi udaf mig.

Jeg valgte at stoppe allerede efter 1. omgang og tage endnu en langærmet cykeltrøje på og en kraftig softshell vest yderst. Sidst på 2. omgang havde jeg så småt fået varmen og tænkte NU starter cyklingen for mit vedkommende. Jeg nåede da også lige at få en komfortabel 3. omgang, uden dog at føle at jeg rigtigt kunne komme i gang. På fjerde omgang startede regnen og den blev forøvrigt ved resten af dagen. Det blev igen koldt, rigtig koldt.



Der var ikke meget at smile af, og dog. Jeg passerede en mand på tricykel, enkeltstartshjelm og hele molevitten - og så lige en alt for stor fleecejakke, sådan en rigtig pelset en. I det hele taget var manges påklædning efterhånden ret alternativ og flere kørte rundt i regnjakker eller hvad de ellers kunne fremskaffe fra venner og bekendte. Mange gik i bogstavligste forstand kolde - jeg selv inklusiv. Nogle sad bare der, oprejst på cyklen og rystede af kulde.

Min mor, iført vintertøj, uddelte troeligt en flaske Squeezy på hver omgang. Dét fungerede rigtig fint.

På forunderlig vis kom jeg igennem cykling. Det føltes ikke som, at være en del af en konkurrence, det føltes bare som at have overlevet 180 kolde km på en cykel. Min cykeltid, fra jeg kom op af vandet til jeg gik ud på løb, blev - hold nu fast 6.10(!). Men så er det også incl. 2-3 timer (ca) i T2 (skifte fra cykling til løb).

Andet skifte blev om muligt dagens største udfordring. Mine hænder var fuldstændig hævede op og lignede et par oppustede gummihandsker (her 10 timer efter jeg er kommet i mål er hænderne stadig deforme). Ironisk nok stod/sad/væltede jeg rundt ved siden af en anden, ligeså hjælpeløs deltager. Hjelmen kunne jeg selvfølgelig ikke åbne. Så forsøgte jeg at tage strømper på, men væltede - ikke just elegant - og lå som en skildpadde på sit skjold. Nå op at sidde. Strømperne ville ikke på og min hænder, der mindede om et par pingvinluffer, var ikke til meget hjælp. Strømperne og sågar løbeskoene kom dog på til sidst. Overvejede et svagt øjeblik om jeg skulle beholde hjelmen på, var jo heller ikke just sikker på benene. Men fik dog til sidst åbnet spændet. Fik taget de to cykeltrøjer og vesten af på forunderlig vis.

Endelig afsted på løbet. Stadig iført en underlig mundering bestående af undertrøje, tritop, løse ærmer og en skiundertrøje. Kom ud af skiftezonen sammen med en anden pige, men overhalede hende ret hurtigt.



På løbet havde jeg ligefrem en cykel foran, nu da jeg var forreste kvinde. Stakkels unge fyr der troeligt cyklede foran 42 km i regnvejr. Trods dårlige odds følte jeg mig overraskende godt løbende. Jeg var godt klar over at cyklingen havde kostede meget energi, så jeg gik ret konservativt tilværks. Benene føltes stive hele vejen og det blev naturligvis ikke bedre, som konkurrencen skred frem.


Jeg løb roligt de første 3 km og prøvede derefter at finde et pace omkring 4.30/km. - Det var ikke i dag jeg skulle forsøge mig med dog drastisk, for det kunne blive rigtig dyrt i sidste ende. Løbet blev - også - en kold og meget våd omgang. En del af ruten er på grusstier, så det blev tilmed mudret og med store vandhuller. Det tunge underlag gjorde også sit til, at udfordringen ikke blev mindre. Endte med en løbetid på 3.10, som jeg vist skal være ganske godt tilfreds med, under de betingelser.



Sluttiden blev 10.23 og ikke just prangende. Men på en dag hvor over halvdelen udgik, er jeg helt godt tilfreds. Jeg gentog min sejr fra sidste år - også selvom tiden i år var hele 33 min langsommere...



Så stod man der. Endeligt i mål, men det var usandsynlig koldt. Hænderne var stadig ikke tøet op og var om muligt endnu mere hævede op. Uret, chippen og hårbåndene (der udleveres efter hver omgang) sad boret ind i huden. Selv der hvor de løse ærmer stoppede var der en tyk pølse af hævelse. Med mine to pingvinluffer fik jeg med siderne af begge hænder gaflet noget vand(!)melon og så var det ellers, så hurtigt de trætte ben ville det, op i skiftezonen og hente cykel mv (med stor hjælp fra min mor). Det regnede stadig - naturligvis. I bad med det meste af tøjet på - på lige fod med flere øvrige deltagere, der heller ikke magtede at tage det af...


Sidste år blev jeg stegt i Hannover - i år nedkølet. Ser frem til et sted mit i mellem:-)

Tak til min mor, der troeligt trodsede kulde og regn og agerede hjælper hele dagen. Tak til alle stævnets hjælper der uværligt også må have haft en lang, kold og våd dag i felten. Og tak for alle de søde SMS'er, mails mv.