Hjemme i Silkeborg en enkelt dag og så videre til Norge. Kim skulle deltage i Birkebeiner Rittet som er et 94 km MTB race og inden da ville cruise rundt i Norge i 8-9 dage. Cykler, telt, soveposer, kogegrej og meget andet blev pakket og afsted gik det mod Hanstholm. Af en eller anden grund skal der altid være kuling når jeg skal til ud at sejle. Denne gang blev ingen undtagelse og allerede ved inn-check blev der udleveret søsyge-piller og afgangen blev udskudt 4 timer.
Rejer er (som det eneste) billige i Norge;-) |
Jeg tog Kims og min egen søsygepille og placerede mig strategisk lige midt på båden, klamrede mig til begge armlæn og lukkede øjnene under hele sejlturen. I mens klirede tallerknerne og medpassagerne brækkede sig med jævne mellemrum. Jeg holdt lige netop skansen. Kim synes til gengæld at det er virkelig sjovt, når det gynger og jeg har derfor besluttet at aldrig skal sidde sammen på katamaran i blæsevejr!
Safari i de norske fjelde |
Lidt højdeskræk er man vel altid? |
Lørdag morgen fik starten til Birkebeiner Rittet og Kim startede relativ tidligt ved 8-tiden. De første starter ved 7-tiden mens de over 17.000 deltagere er fordelt i startgrupper frem til over middag. Det regnede, regnede og regnede og var virkelig koldt på toppen. Deltagerne var hårdt prøvede og det samme galt udstyret. Ingen havde bremsebelægning tilbage på de sidste nedkørsler så det var rent speedway-stil. Underholdende at se på, men knap så sjovt for deltagerne.
Sidste sving inden mål... |
Løbet slutter på det olympiske stadion i Lillehammer. Alt var så mudret at vi kun med nød og næppe kunne få bilen gennem mudderet på den mark, der i dagens anledning var omdannet til parkeringsplads. Kim fik ikke den bedste oplevelse og rystede af kulde da han kom i mål. -Det hjalp dog en smule på humøret at så godt som alle havde haft samme oplevelse.
Kim i mål |
Fra Lillehammer gik ture mod Oslo hvorfra vi sejlede til Frederikshavn. Trods vejret havde det været skønt med ferie og vi havde fået dækket vores friluftslivs behov for en stund. Det er dejligt at gå på fjeldene, føle friheden, lave mad på primus'en og drikke solbærtoddy.
Hjemme igen og det er to uger efter Challenge Copenhagen. Jeg har kørt lidt MTB, løbet og svømmet lidt de sidste par uger, men ser allerede frem til at starte med den mere strukturede træning igen. Hvis alt går vel vil jeg køre Challenge Barcelona i oktober...