Jeg tidligere kørt en del gange i Jels og de har altid være gode for nogle fine stævner med nærmest familiær stemning. Egentlig sklle jeg slet ikke deltage i årets ½ IM og stævnet var da også forlængst udsolgt. Sjovt at mærke hvordan der er gået inflation i triathlon de sidste par år- Og mon ikke også at mange ville benytte stævnet som forberedelse til Challenge Copenhagen om knap 2 mdr.
Jeg var ikke just tilfreds med min svømning og cykling i Herrenkoog for en uge siden og netop derfor havde jeg virkelig lyst at køre en konkurrence igen -hurtigst mulig. Samtidig følte jeg mig virkelig rusten efter 3 sæsoner uden en eneste konkurrence. Tre dage før lykkedes det at få et startnr. på "det sorte marked" og jeg var klar. -Eller klar var måske så meget sagt, for dels havde jeg løbet mig selv helt i smadder i sidste weekend og dels skulle jeg til Sjælland lørdag bl.a. for at cykle ruten igennem til Challenge Copenhagen. Et par stadig ømme ben og en lænd og balde der drillede kombineret med mange timer i bilen + 90 km cykling dagen inden ½ IM var ikke den optimale optakt. Sent hjemme lørdag aften, lige pakke det meste og så i seng inden jeg skulle tidligt op og køre til Jels.
Da jeg stod ved starten følte jeg mig på ingen måde frisk, men jeg var virkelig opsat på at forbedre cyklingen fra sidste weekend. -Ikke at jeg var kommet i bedre cykel-form, men i Herrenkoog havde jeg slet ikke været i stand til at fokusere og det skulle der rettes på i dag.
Søvmning blev bestem ikke noget at prale, men igennem kom jeg da. Ud på cykling og det det hele egentlig handlede om i dag. Sammenlignet med stormen i sidste weekend var det rigtig fint vejr i dag. De 4 omgange på den relativ falde rute gik helt godt og jeg kom igennem de 88 km på 2.41. -Ikke hurtigt, men med en følelse af at jeg denne gang ramte mit niveau lige nu. Og inge problemer med lænden/balden, heldigvis.
 |
| Det var lige så hårdt som det ser ud til.... |
Ud på løbet og av, av, av... Selvom jeg på ingen måde havde overdisponeret på cyklingen var benene både ømme og trætte. Faktisk har jeg aldrig startet ud på det afsluttende løb med så ømme ben. Løbet ville blive ren overlevelse, men det var egentlig også forventet. Jeg kom igennem på 1.28 og det var egentlig bedre end forventet. På sidste omgang var der nok lidt mere at give af, men der var langt op, så der ikke grund til at ødelægge sig selv helt. Birgitte Christensen vandt sikkert med 7 min ned til Betina Schmidt og 9 min ned til mig på 3 pladsen. Betina kørte forøvrigt også i Herrenkoog i sidste weekend og kørte alligevel et flot og veldisponeret race i dag.
 |
| Præmieoverrækkelse i silende regn |
Trods en virkelig hård dag og en blandet oplevelse, fik jeg hvad jeg kom efter og jeg har fået lidt mere ro i sjælen ift i første omgang 70.3 i Antwerpen og derefter Challenge Copenhagen. Resten af søndag var jeg virkelig brugt, men her 2 dage efter er jeg faktisk overraskende frisk og ingen ømme ben. -Måske skulle jeg køre ½ IM i næste weekend også...? Nej!
