På langs og på højkant

Jeg havde ikke troet at den influenza skulle få mig ned med nakken, men det fik den altså. Dén var skyld i at jeg fredag måtte tage min første sygedag fra job/studie nogensinde, fraregnet sygedage grundet brækkede lemmer. Dén var også skyld i at jeg, da jeg havde allermest ondt af mig selv, naivt troede at Pinex ville dulme. Hvor er det vildt jeg tog en Pinex, ja faktisk to(!). Jeg er egentlig lidt i tvivl, men hvis jeg reelt har taget Pinex og lignende var det i hvert fald tilbage i forrige år tusinde(?). Ja og det hjalp da overhovedet heller ikke, så det var ligesom ingen grund til at fortsætte med disse hårde medikamenter.

Da jeg havde ligget i sengen i mere eller mindre 3 dage, var jeg ved at få nok. Med ondt skal ondt fordrives og med tankerne på en truende arbejdsdag mandag blev det tunge skyts kørt frem. Jeg mandede mig op og gjorde de indledende forberedelser til en gulerodssuppe med ingefær, lime og hvad jeg ellers kunne opstøve på matriklen. Men ak og ve, mens jeg var tilbage på mit sengeleje bredte sig en tung dunst og hvis jeg ikke allerede havde kvalme... Det var brændt på:-(.

Jeg overlevede mandagen, trods alt. Men først idag torsdag var svimmelheden væk. I går spurgte en venlig kollega hvordan det egentlig gik, for som han så venligt bemærkede "Du lignede lort i mandags". -Tak, sådan havde jeg det sådan set også....