søndag den 6. februar 2011

En søndagstur i det grå

I dag blev det årets hidtil længste tur på landevejen med 115 km. Det var gråvejr og diset, men dejlig lunt, årstiden taget i betragtning.

Nogle gange nyder jeg at køre alene og bare trille rundt på må og få -og i dag var en af de dage. Friheden i bare at køre afsted uden at kende ruten på forhånd, dreje til højre eller venstre når man har lyst. Kigge på landskabet der passerer forbi.

Indimellem møder man andre cyklister, nogle sammenbidte og fokuserede, andre hyggesnakkende i små grupper. De fleste hilser med et lille nik, vink eller hej. Jo flere man møder jo mere nærmer sommeren sig.

Og så er der de sure billister som ikke kan komme hurtigt nok frem og trykker hornet i bund når de kører forbi. En spøjs tendens som vi oplevede da vi i 2008 cyklede fra Nordkapp til Danmark -godt 2700 km. På hele turen oplevede vi et enkelt dyyyyytttt, men på de sidste km fra Grenå til Silkeborg blev det til adskillelige af slagsen. Hmmmm......

Med 20 km igen mødte jeg et dansk-norsk kraftværk fra SMT og kom med på hjul mod Silkeborg, det var perfekt.


Man må ikke gå ind i beskidte sko, siger nogen