Mit første tri stævne siden august 2006... Ærgerlig talt var det noget blandet fornemmelse art jeg kørte mod Holstebro en tidlig kristi himmelfarts morgen. Vejret var koldt og blæsende, men det var ikke så meget det. Mere at jeg var bange for at jeg helt havde glemt hvordan man kører det der tri? I hvert fald var alle rutinerne, der tidliger lå på rygraden, borte og glemt.
Jeg kender ruten godt fra mine 3½ år i Holstebro og har også kørt stævnet flere gange og været hjælper ligeså mange gange. Så det var helt spøjst at være tilbage igen.
Svømningen foregår i 50m bassin, 650 m alt hvad den kan trække. Der er som regel lidt kamp om pladserne på banen, men det gik nu ganske fornuftigt selvom tiden på 11.53 udenfor svømmehallen ikke var noget at skrive hjem om. Tidligere har jeg været nogenlunde habil i skiftet, men må erkende at også her mangler rutinen. På cyklen kom jeg dog, henover brostenene, igennem svingene og ud i vestenviden. 15 km ud og hjem igen. Puhh cyklingen blev en ingen succes og en tid på 59 min var ikke godt.
T2 var ren katastrofe, jeg frøs fingerne og tæerne så meget at jeg bare ikke kunne få løbeskoene på -arrrghhh! Efter møje og besvær blev skoene dog sparket på, hvilket resulterede i at lilletåen kom under de andre tæer. -Men hvad pokker der ingen følelse i tæerne alligevel... Ud på løbet, lige krydse gågaden i et par skarpe sving og så ud af Sortestien 3,5 km og hjem igen. Jeg kunne slet ikke få gang i benene. Jeg var egentlig ikke presset, men benene ville bare ikke flytte sig hurtigere, så det blev en lidt tam fornemmelse. Efterhånden som tæerne tøede op var det ikke sjovt at løbe i højresving pga af den fladmaste tå, men i mål kom jeg da. Løbetiden blev 27.52.
Michelle Vesterby vandt en sikker og forventelig sejr, mens jeg blev 5'er (-et godt stykke efter...). Der var mange flotte SMT-resultater, bl.a. blev Tommy Nielsen 2'er, mens Annette Corydon, trods sygdom, blev nr. 4.
Det var som altid et flot arrangement af Holstebro Tri Klub. Det imponerende at sådan en lille klub år efter år formår at stable sådan et stævne på benene.
Trods en noget blandet fornøjelse, var det skønt at være tilbage igen. -Man fristes til at sige at det kun kan gå fremad. Der skulle dog gå over en uge før foden/tåen blev sig selv igen:-(
