onsdag den 15. december 2010

Tribukser: Fusion vs. 2XU

Tribukser er vel nok en af de vigtigste beklædningsgenstande til triathlontræning og -konkurrence. Jeg har derfor lavet denne direkte battle mellem Fusions power short tight og 2XU's endurance tri short. Begge er 2010-modeller og jeg har på skift brugt begge par både til træning og konkurrencer.


Fusion power short tight
Vi starter med danske Fusion, der virkelig ser ud til at fået et godt tag i de danske triathleter de seneste par år. En af grundene er nok også at en del klubber har valgt Fusion som klubtøj.Lad mig gætte på at op imod halvdelen af deltagerne ved et dansk triathlonstævne kører i tøj fra Fusion. Omvendt er andelen ret sparsom ved udenlandske stævner. Fusion har i alle årene holdt sig til neutrale "basisfarver" sort, rødt, blåt og de seneste år også hvidt. Og det er da også præcis disse farver power thight'en fåes i. Ikke så meget pjat og et sikkert valg, men der findes andre mærker hvor der er kælet lidt for designet.

Power tight'en er lavet et LYCRA POWER meteriale der i flg. producenten skulle nedsætte muskekltrætheden ved at reducere musklernes vibration. Om det reelt er tilfældet har jeg svært ved at vurdere, men umiddelbart virker det bare som om materialet er realtivt "tætvævet" og at bukserne sidder relativt tæt... Materialet  føles "tæt" på varme sommerdage, men perfekt til det typiske danske vejr. Til konkurrencer under varmere himmelstrøg vil jeg dog foretrække et tyndere materiale. "Puden" er af et fleeece lign. materiale, der umiddelbart virker til at være identisk med det de anvendte i de første tribukser. Det fungerer ok, men med plads til forbedringer. På posivtiv siden er det meget behageligt og smidigt til løb, men til cykling findes der efter min mening bedre bud.

Power tight'en er unisex og fåes i str.S-XXL. Ved første øjekast ser de meget små ud og man kunne have sin tvivl om en 7-årig overhovedet ville kunne passe en str. S? Men når først man får dem på sidder de fint. Samlignet med andre tribukser er de relativ lange i benene. Dét er nok også grunden til at der ikke er nogen form for elastik forneden og det fungerer da også ganske fint uden.

Selvom det er en såkaldt unisex model er de umiddelbart lavet mere til mænd end kvinder pga den lave talje. -Kvinder kan fint bruge dem, men en kvindemodel ville ikke skade! Til træningsbrug kunne jeg godt savne en lomme til fx en nøgle.

Den vejledende udsalgspris er 600 kr.
Overordnet et rigtig godt bud på et par korte tights både til tri, cykling og ikke mindst løb. Jeg kan godt li' at de er lange og jeg har aldrig oplevet at de krybber op. Pasformen er god til de fleste, selvom en kvinde-model ikke ville være at kimse af. Puden er rigtig fin til løb og fungerer fint på cykling, men det kan gøres bedre. Materialet er generelt lækkert, men for tæt når det er rigtig varmt.

2XU endurance tri short
Og så til australske 2XU's bud på et par tri bukser, som bare er en af deres modeller. 2XU er endnu ikke så udbredt i Danmark, selvom det de sidste par år er blevet mere kendt. Udenfor Danmark er brandet til gengæld udbredt med et bredt sortement der også indeholder bl.a. våddragter. Modsat Fusion findes så godt som alle produkter både i en dame- og en herremodel. Farverne er stadig realativ neutrale fx fåes alle bukser i sort, men også bl.a. blå.

Enduranc tri short består af to materialer: SBR COOL og KINETIC SPEED. Førstnævnt er et tyndt, glat og smidigt materiale der i flg. producenten skulle give bedre fremdrift i vandet og kompression, mens KINETIC SPEED er materiale med en nupret, golfbold-lignende overflade der skulle skære sig bedre igennem vinden. Begge materialer er lækre og super smidige med hverken kompressionen eller den "aerodynamiske effekt" er til at føle. Til gengæld er de meget behagelige at have på når det er varmt. "Puden" er virkelig fin til cykling og minder om en tyndere og smallere udgave af den man finder i typiske cykelbukser, men kan virke en anelse usmidig på løb.

Endurance tri short fåes i herre og dame str XS til XL og sammenlignet med andre mærker er de relativ store størrelserne. Endurance modellen er længere i benene end 2XU's øvrig tribukser, men efter min mening måtte de godt være længere. Det er en siliconebelagt elastik forneden, men alligevel kan de have tendens til at krybe op. Der er to smalle, lodrette lommer bagpå som kan indeholde fx to gels af den smalle type (fx HighFive). -Det er ikke helt optimalt, men trods alt rart med lommer.

Den vejlende pris er ca 800 kr.

Bestemt også et godt bud på et par tribukser. Prisen er i overkanten, selvom der kælet for detaljerne og materialerne er super-lækre. Positivt at de findes både i en dame- og herremodel. Gode under varme forhold. Puden er rigtig god på cykling, men en anelse for usmidig på løb. Den såkaldte kompressionseffekt kan jeg ikke mærke. Efter min mening måtte de gerne være en anelse længere, hvilket nok også kunne bevirke at de ikke kryber op. Positiv med lommer, selvom det kunne gøres bedre.

Summa sumarum

Begge modeller er gode bud, men også et stykke fra at være perfekte. Derfor ender det da også med dødt løb, selvom præmisserne er forskellige. Fusion vinder på længden, at de ikke kryber op og den smidig pude ift løb. Mens 2XU er en klar vinder mht materiale, en god pude til cykling og at de findes i både herre- og damemodel. -Hvis Fusion og 2XU snakkede sammen kunne de måske lave de perfekte tribukser:-)


De bliver begge tilkendte 4 af 6 skildepadder