fredag den 11. marts 2011

Attention: Turtle Crossing

Det er nok det færreste der har oplevet hvad jeg oplevede i dag. -At måtte afbryde cykeltræningen pga en skildpadde...

Mine skildpadder skal jo også holde sig i form, så mens jeg cyklede på hometrainer, havde jeg lukket padderne ind på badeværelset så de kunne gå lidt rundt.

Der sad jeg og cyklede og midt under et interval, kiggede jeg ned på gulvet, og den ene padde var faretruende tæt på baghjulet. Stop! Den var altså gået fra badeværelse, gennem stuen, køkkenet og ind på det værelse hvor jeg sad og cyklede. Dét er vel at mærke noget af en tur for en lille skildpadde:-) Måske holder den også af Anathema?


Padden kom tilbage i terrariet og jeg kunne fortsætte træningen -om ikke andet så en oplevelse rigere...