Det bliver ikke meget mere simpelt; to knapper og et display. Tryk på den højre knap og tempo traineren er tændt. Tryk igen på den højre knap og tidsintervallet øges eller tryk på den venstre knap og tidsintervallet mindskes. Tryk på begge knapper og tempotraineren slukkes. Dét er til at finde ud af!
Finis Tempo Trainer |
Jeg har brugt Mode 1, med det formål at vende mig af med at tæske armene rundt i et aldeles hysterisk tempo. Producenten anbefaler at man prøver med forskellige tidsintervaller startende med 1.00 sek pr armtag og optil 1.40. Og ok, lad mig bare sige, at der ikke skal meget til at udfordre mine tvivlsomme svømmeevner....
Der følger en lille holder med, som tilsyneladende er mest anvendelig ved fx løb. I vandet er holderen alt for løs til at tempo traineren kan blive siddende i holderen på svømmebrillernes elastik. -Men under badehætten sidder tempo traineren fint.
Jeg har afprøvet tempo traineren tre gange og konklussionen må være at ét af følgende senarier vil ske: #1) Forbedring af svømmestil, #2) Tinitus, #3) Man bliver sindsyg af de evendelig bip.
Indtil det modsatte er bevist, tror jeg på idéen. Jeg har brugt tempo traineren når jeg svømmer alene og særligt på længere distancer fungerer det umiddelbart godt og giver god bevisthed om rytmen. Jeg håber det bedste:-).