fredag den 30. september 2011

Livet i Calella

Calella -byen der om sommeren er et ungdommeligt paradis, er i efteråret et ganske roligt sted, hvor solen tilsynelandende altid skinner. Byen emmer af triathleter her, der og alle vegne.

Jeg ankom i går og har siden da bare dasket lidt omkring. Jeg bor kun nogle få hunderede meter fra startstedet, så det kan ikke være meget bedre. Jeg har ligefrem fået en hel lejlighed.


Solen skinner og det er vel 25-27 grader og lidt vind. Nogenlunde hvad vi ser ud til at kunne forvente på søndag.

I morges svømmede jeg i havet og måtte erkende at bølgerne var en anelse højere end jeg håber at de er på søndag. Til gengæld er vandet temmelig varmt -lur mig om det ikke er meget tæt på de 24 grader (krydser fingre for at våddragt er tilladt....).

Cyklen virker heldigvis til at være sluppet uskadt fra flyveturen og den er samlet og klar. Jeg har set noget af cykelruten -flad med små rullende bakker, lækker asfalt og flot udsigt langs kysten, mod Barcelona.

Tilbage er der bare de sidste små forberedelser inden på søndag. -Jeg glæder mig til at se hvad dagen end må bringe;-)

Næh et lyserøde startnummer.....