onsdag den 21. december 2011

Hoste, turister og smagen af snørebånd

Hoste, hoste, hoste -jeg driver folk til vanvid. Bevæbnet med "halskrave", 2 trøjer og en softshell vest går de rolige cykelture fint. Mine ellers så fine, nye GripGrab handsker er allerede snottet helt til:-( Løb og svømning har endnu ikke været en mulighed, men forhåbentlig i morgen?

I dag drog vi på langtur til den nordlige del af øen. Små 25 grader og ikke meget vind. Lidt hoste foruden kunne man næppe føle sig lykkeligere. Lidt som at være på cykelferie, blev vi enige om -bare uden det trælse. Ingen myg, ingen regnvejr, ingen tunge tasker, intet vådt cykeltøj og ligefrem en seng at sove i:-)

Sæsonens sidste Squezzy var medbragt (den del der ikke var løbet ud i tasken under rejsen). "Det smager af snørebånd", smilede Kim. Uff snørebånd, tænkte jeg i mit stille sind. Sådan et par lædersnørebånd fra et par udtrådte Ecco sko? Tanken virkede ikke rar. "Sagde du snørebånd?", spurgte jeg et par km senere. "Ja, altså det der slik...."

På turens nordligste del ville vi lige tanke op inden hjemturen og fandt pludselig vi os selv midt i et, om ikke turisthelvede, så noget påfaldende tæt derpå. Badedyr, strandmåtter i siv og i det hele taget ting enhver må fortryde anskaffelsen af, senest ved hjemkomsten. Lad os komme videre inden vi bliver fanget i turistspindet og gadersælgerne der siger "Gute Preis". -For nej vi er jo ikke turister vi blege nordboere, på vores udlejningscykler med alt for store sadeltasker. Lad os skynde os komme hjem til de trygge rammer på Playitas, hvor Apollo-rejseguiderne i stilletter og stramme nederdele heldigvis taler dansk, hvor der er rugbrød i morgenbufetten og hvor julemanden får overarbejdstillæg for at komme både d. 24. og d. 25. december!

Solen var næsten på vej ned før vi nåede hjem efter en lang, men skøn dag. I virkeligheden er der jo ikke noget man skal nå (når man er turist) og det er såmen befriende skønt.