fredag den 15. oktober 2010

Vintercyklen

Så har jeg fået en ny, brugt vintercykel. Udbudet af brugte racercykler i rimelig kvalitet, til rimelige penge og i børnestørrelser er ikke så stort. Men denne Trek virker nu helt fin. Og så står der Discovery Channel med logo og det hele -det lugter lidt af Armstrong! Meen jeg tvivler nu på at Armstrong nogensinde har kørt med triple krans:-) 


En vintercykel skal være den trofaste tjener vinteren igennem i regn og blæst. Ikke så meget lir, bare stabil og helst uden for mange punkteringer. -Så nu er cyklen klar med dækindlæg, skærme, lygter af den Co2 venlige slags, en kæmpe saddeltaske, min yndlings-vintercykel-kæmpe-Zefal-alu-pumpe og ikke mindst den fineste og største stænklap man kan forestille sig. -Og netop det sidste er måske en overdrivelse eftersom det sjældent er mig der ligger forrest i feltet....