I dag var årets første triathlon på programmet - Ikast Triathlon. Den legendariske 1/10 triathlon er gennemstået efter en årrækkes pause. "I gamle dage" var vi mange fra det midt-/østjyske, der hvert år indledte sæsonen med Ikast Triathlon, så jeg er glad for at denne legendariske konkurrence er genopstået med nye folk i spidsen.
For at få lidt ekstra kilometer cyklede jeg frem og tilbage til Ikast. Normalt kan jeg fylde bilen op med tøj og udstyr selv en kort tri - det kunne være man fik brug for.... I dag måtte jeg indskrænke mig til hvad der kunne være i min lille 20L Salomon rygsæk. - Da jeg kørte adventurerace kunne jeg klare mig i 2-3 døgn med hvad der kunne være i dén rygsæk, så mon ikke det også var muligt at gennemføre en 1/10 tri;-).
Lidt i syv cyklede jeg afsted mod Ikast. Vejene lå øde hen på sådan en St. Bededag morgen. Jeg glædede mig over kun at møde ganske få biler på den gamle hovedvej ml. Funder og Bording, som nu er erstattet af motorvej.
Jeg havde kalkuleret med at komme relativ kort tid inden start. Det passede perfekt. Nåede lige at gøre cykel, sko, jakke, hjelm og handsker klar inden en kort racebriefing, omklædning og så ellers igang. Jeg skulle starte i 1. heat kl. 9.
Der var 4-5 stykker pr. bane og trods lidt overhalinger undervejs gik svømningen egentlig ok. Ud til cykling og på med jakke, handsker og hjelm. Jeg valgte at svømme med "knæbind", der fungerede fint sammen med CEP tridragten, som går næsten ned til knæet. - Det var kun omkring 5 grader, så jeg havde ikke lyst til at tage nogen chancer, velvidende at flere af drengene klarede sig igennem kun i tridragt.
Jeg kørte hvad jeg kunne, velvidende at det relative kolde vejr ikke er "min kop the". Lårerne stivner lidt i kulden og fødderne bliver kolde, trods toecovers. - Men ellers var det ok. Ruten var en rundstrækning på lige knap 18 km. Ruten var lidt "kringlet" eller i hvert fald var der mange sideveje/kryds, hvor man i et uopmærksomt øjeblik kunne komme i tvivl - og desværre var der i de senere heats også nogle der kørte forkert (vist nok pga af skilt der var væltet).
På løbet var det svært at komme i gang på de kolde og stive fødder. Jeg løb hvad jeg kunne, men med følelsen af aldrig at komme rigtigt i gang. Først i mål var fødderne rigtig tøet op, så lidt afjog var ligefrem rart;-). Jeg var første pige i mål i 1. heat, men kender endnu ikke resultatet fra de andre heats og hvilken betydning det gik for de der desværre kørte forkert?
Alt i alt et fint arrangement af Ikast Triathlon, der formåede at lave et udsolgt stævne med 100 deltagere i første hug - det er ganske flot sådan en fredag sidst i april. Senere blev der desuden kørte duathlon.
Efter et bad og omklædning, cyklede jeg hjemad mod Silkeborg og måtte da faktisk indrømme at benene var lidt brugte når jeg ramte bakkerne.
