lørdag den 13. april 2013

X-træning, TRX og en gul røremaskine

Efter morgensvømning havde jeg fået bevilliget en gang x-træning. Menuen bestod af 6x(5 km cykling og 1 km løb). Arrghh drømte ærlig talt lidt om den næsten obligatoriske lange lørdagsløbetur i stedet...

X-træning, 4 grader, optræk til regn. Valget var ikke så svært. BMC'en blev sat i hometraineren og så gik det ellers derud af med cykling inde, løbe ude, cykling inde.... Om ikke andet til forundren, måske tenderende til morskab for naboerne. Nuppede Kims playliste på Spotify - Graveyard er ikke dumt at cykle til.

Et kort pas, men let at brænde sammen til trods. Cyklingen kørte jeg let progressivt stigende med 3 watt i snit pr. cykelrunde. - Hvor lidt jeg kan træde, vil jeg forskåne alle for. Løbet forsøgte jeg at ramme jævnt på 4.15 på en ca 1100m rundstrækning.

Om eftermiddagen kom min forældre - sådan lidt inviterede som det hænder når der er lidt arbejde. - Nåede dog at bage boller for at kompensere lidt. Ja OK bollerne blev lidt tøre, for jeg havde ikke lige fået købt ind og måtte bruge hvad der var i skabe og skuffer. - Så længe de er varme går det...

Min far hængte beslag op til TRX Suspension Traineren og RIP Traineren. - Kim er ikke hjemme, men mener da at jeg har fået lov...?


Og så fik jeg ovenikøbet et arvestykke som Jacob arvede af vores mormor og som jeg nu har arvet. En Kenwood røremaskine i modefarverne gul og brun og med ledning, som jeg umiddelbart vil tro, at Jacob og Lises hamster en gang har smagt på. Og røremaskinen er vel ca på alder med mig selv. Men for pokker, jeg er jo er jo ikke gift og har derfor ikke en Kitchenaid. Arrgghh Kim bliver ikke glad for at se det monstrom, men jeg mener da at jeg har fået lov....? Næppe...

Hvad kan man ønske sig mere af en lørdag?