Men, men, men... Efter uddelingen af Hawaii Slots, blev det annonceret, at der til den efterfølgende præmieoverrækkelse ville være præmier til de 8 første i profeltet (i programmet stod der 6 og jeg blev nr 7). Jeg SMS'ede til Kim at jeg blev lidt forsinket, men lidt blev til meget - for der var både spisning og musik. Status blev at jeg først kørte fra Kalmar omkring kl. 14 og at Kim fik 5½ time på cyklen. Da jeg endelig mødte ham i øde svensk landsby var han knap så glad. End ikke en check fra SwedBanken (de har da humor de svenskere) kunne få smilet frem.
Turen fortsatte mod Stockholm ad de små bugtede veje. Undervejs, og altså siddende i bilen, begyndte jeg at få de samme krampelignede jag i maven og brystkassen som dagen før under ironmankonkurrencen:-(. Og faktisk fortsatte det de næste 3 dage. Ikke værre end at jeg kunne gå omkring i Stockholm, men slemt nok til at jeg blev noget bekymret. For det var netop sådan det hele startede, da jeg havde kold lungebetændelse i 2010 og den gang fortsatte det i 6 uger.
 |
| Hårdt at være turist... |
Uanset hvad havde vi nogle dejlige dage i Stockholm, og hvis der er en fordel ved at ikke at løbe så hurtigt til ironman - ja så er det netop at benene ikke er så ømme efterfølgende;-). Vi tæskede rundt i Stockholm - med båd, bus, metro, på gåben og cykel. Kim smagte surstrømningen en sen aften. - Hvis stemningen var trykket efter 5½ timers cykling, var det værre efter denne selvvalgte udfordring...
 |
| Før |
 |
| Efter |
