søndag den 26. maj 2013

X-træning på en solbeskindet søndag

En sidste X-træning inden nedtrapning i næste uge. Annette og jeg startede vanen tro lidt før, i håb om at holde drengene bag os i hvert fald de første par omgange af tre. Dagens menu for mig var 92 km cykling, 10 km løb, 12 km cykling og 6 km løb.

I lighed med sidste søndag måtte vi tage til takke med en modificeret Resenbro-runde da kommunen absolut skulle smide skærver på min yndlingsrute. - Overvejede sågar at sætte huset til salg, men det blev dog ved tanken;-). Den ændrede rute betød til gengæld nogle flere højdemeter og det tager man vel heller ikke skade af.

Den famøse træningsfridag fredag gav vanen tro ikke just de bedste ben i går, men en gang svømning og 8 km hyggeløb løsnede heldigvis lidt op. Jeg havde ikke min bedste ben i dag, men dog langt bedre de foregående dage. Det var igen perfekt med følgeskab af Annette på cykling og løbet gik også fornuftigt, uden at der dog var helt det samme overskud som der før har været.

Vejret viste sig fra sin bedste side med solskin, der nærmest burde være en menneskeret - især om søndagen. Lidt vind var der, men skidt. Jeg fik afprøvet tøj og udstyr en sidste gang incl. min KASK Bambino hjelm. - Hvis man ikke er hurtig på cyklen, er det i det mindste rart at ligne én der er.... Hjelmen er for øvrigt superfin og er fra Børkop Cykler;-).



Igen et rigtig flot fremmøde - det betyder rigtig meget med træningsmiljøet i SMT. Og selv skibonitterne med Nios i spidsen, havde lagt vejen forbi.

Nu står den på nedtrapning - en uge igen til årets første ironman. Krydser fingre for bedre vejr end sidste år. - Sidste år kunne fingrene nemlig ikke krydses, for de sådan ud efter konkurrencen:-(.