Torsdag var der rimelig meget krise! Den næsten sædvanlige torsdagsløbetur inden arbejde. Det gik fint i hvert fald de første 6 km. Og så lige pludselig fik jeg et jag i foden. Gik lidt. Løb lidt igen - argghhh det var skidt. OK når jeg gik og ikke trådte for hårdt ned på foden, men temmelig skidt hvis jeg forsøgte at løbe. Selvfølgelig var jeg allerlængst væk på ruten og måtte troeligt gå de 6 km hjem:-(. Nåede at få lidt is på foden og så afsted på arbejde. I løbet af dagen blev det værre.
Fik en venlig kollega til at manipulere foden, det lindrede lidt. I løbet af aftenen blev det værre. Panik, panik. Sov vel ikke allerbedst den nat.
Fredag morgen var det bedre, meget bedre! Nu kun en let snurren i foden - yes så var det "bare" en nerveafklemning. I bare befippelse nåede jeg både et par km svømning og at få skiftet dæk på bilen inden kl. var 7.
Humøret var temmelig meget bedre. Fik kigget på foden igen, ja sågar ultralydsscannet den. - Men det var altså kun pylder - så jeg slipper ikke for x-træningen ...og det er jeg glad for;-).
Faktisk var jeg ligefrem så heldig at blive ramt af en håndplade på den anden fod til svømning i dag - og så kunne jeg kun mærke dét;-). Der er mange måder at blive kurreret på!
