torsdag den 23. maj 2013

X-træning på en ganske almindelig torsdag

Lidt snakken frem og tilbage og Kelds koordinering på smt-silkeborg.dk og pludselig var vel i nærheden af 20 SMT'ere klar til et kort og hårdt x-træningspas ved Resenbro, på en ganske almindelig torsdag. - Jeg kom i sidste øjeblik - direkte fra arbejde - så det var virkelig godt at se at der var så mange.

Der var lidt forskellige varianter, men de fleste kørte 3-4x(12 km cykling og 2 km løb). Mine benene føltes gamle og trætte, så jeg kørte hvad jeg kunne på 3 runder og rullede/joggede på den 4. runde. Men det skønt med den flotte opbakning! Drengene havde benhård battle i konkurrence-outfit - de bliver ikke sjove at bide skeer med, kan jeg godt afsløre overfor konkurrenterne;-).

I morgen er der fridag. Altså ikke rigtig fridag, men træningsfridag. Det er længe siden jeg har haft sådan én. Jeg husker ikke hvornår - men måske husker jeg heller ikke så godt længere...?