Så fandt jeg pludselig mig selv med fødderne solidt plantet i Nørreåens let mudrede bund og omtrent 17 grader varme vand. Faktisk uden helt at vide hvorfor, havde jeg i et svagt øjeblik tilmeldt mig 5,2 km distancen til Gudenå Openwater.
Inden jeg nåede så langt havde jeg mødt den evigt glade, sure motionist aka Jacob ved registreringen. Det med at være en sur motionist var noget han besluttede sidste år, for ikke at være for mainstream. Selvom hunden havde taget et par gode bider af våddragten og den detalje at han ikke lige havde fået svømmetrænet, var humøret stadig højt hos den nybagte far.
Der stod vi så og gjorde os til våddragterne inden en bus fragtede os til starten i Fladbro. Inden start var der igen omtrent en times ventetid, det kunne måske nok organiseres bedre. Men der var god tid til røverhistorier, trods alt.
Starten gik i små heats hvert 5. min. Jeg var vel nok lidt spændt på udfaldet. Egentlig har jeg følt mig godt svømmende efter ironman for 3 uger siden, mit normale niveau taget i betragtning. Jeg fik en ny Nineteen Rogue våddragt for 2 uger siden og den har jeg faktisk følt mig rigtig godt tilpas i. - Der var så bare lige det men, at nakken aldrig er blevet helt god igen siden ironman konkurrencen og i onsdags låste det hele godt op igen - lige inden svømmetræning, selvfølgelig. Torsdag blev det så krydret med et "facetled" der låste i brystryggen. Hmm det går virkelig godt. Nå men det er jo medstrøms, så hvis det gik helt galt var det vel bare om på skjoldet og flyde til Randers?
De første 800m er i Nørreåen og herefter i Gudenåen resten af vejen til målet ved Randers Regnskov. Udover at man svømmer under motorvejen ca. halvejs mister man helt fornemmelsen af tid og distance. Jeg kunne godt fornemme at det ikke gik fantastisk, men sådan på det jævne formodede jeg.
Ryggen og nakken var ok, det kunne mærkes, men omvendt fik det næppe den store betydning for udfaldet. Under de sidste par broer og så op på land, lettere forvirret. Begyndte instinktivt at tænke skiftet igennem og var parat til at lyne våddragten op - nåhh nej, det er jo allerede slut inden det rigtig er begyndt... Min første openwater konkurrence nogensinde og så fik jeg oveni købet en medalje (altså for at gennemføre).
Tiden blev 1.08 og det kan man vist ikke prale af ude i byen. Fra mere eller min pålidelig kilde forlød det dog, fra den sure motionist, at der var mindre strøm i år sammenlignet med sidste år. - Det bruger jeg i hvert fald som undskyldning;-).
SMT var fornemt repræsenteret ved Mønster-Monster (1.05), Heine (1.21) hvis schweiziske efternavn jeg ikke engang vil forsøge at stave - kan faktiske ikke engang stave til Schweiz(?) og Martin Klein (1.28). Og så var der selvfølgelig den sure motionist der kom i mål i 1.03, hvad kunne det ikke blive til med svømmetræning og måske ligefrem en hel våddragt?
Et sjovt arrangement, der bestemt er værd at prøve. Lidt ærligt med så meget ventetid, især inden start. Dét er måske nok prisen for at svømme fra A til B og ikke en rundstrækning.
