torsdag den 21. april 2011

X-træning på Resenbro-runden

I SMT har vi X-træning af den episke slags. -En af de ting man ser frem (eller frygter:-) hvert år. I dag var det den første "afdeling" på den legendariske Resenbro-runde, som næsten er i min baghave. Først 3 runder på Resenbro-runden i alt 94 km, så i løbeskoene og 10 km på Gjernstien, en enkelt runde på Resenbro-runden og 4 km løb til dessert.

I virkeligheden er det jo bare en duathlon bestående af 10 km løb, 31 km cykling og 4 km løb med 94 km cykling som opvarmning -og så er det jo slet ikke slemt:-)

Jeg havde god mulighed for at teste min nye Focus Izalco og selvom der stadig skal lidt justeringer til hist og her var det en sand fornøjelse. At vejret samtidigt skulle vise sig fra sin smukkeste side gjorde jo bare det hele endnu bedre. -Eneste men, var det med den manglende solcreme og min blege hud....