Årets første race blev Half-Challenge Fuerteventura i slutningen af april. Det var min første konkurrence nogensinde i profeltet og det blev til en 9. plads. Der var ikke sparet på højdemeterne i dén konkurrence og som afslutning på årets længste træningsuge kunne det vist ikke være meget anderledes. -Men sæsonen var i gang:-)
Den 5. juni fulgte årets første ironman; Wasserstedt Triathlon i Hannover. Det blev en hård dag med temperaturer på den gode side af 30 grader, som jeg må erkende at jeg ikke helt var forberedt på. -Det kostede på løbet, men set i bagspejlet var det en lærerig dag og i virkeligheden gik det slet ikke så skidt endda. Det endte med en temmelig sikker sejr og en tid på 9.50 -så nu kan jeg også sige at jeg har vundet en ironman!
Jeg var hurtigt i gang med træningen igen og 4 uger senere fulgte Half-Challenge Aarhus. Det blev aldrig helt den dag jeg havde håbet på og jeg måtte sande at trætheden alligevel havde indhentet mig. Det blev til en 8. plads i profeltet på en dag hvor der bare ikke var mere at give af. Set i bakspejlet havde jeg måske været lige godt tjent med ikke at køre den konkurrence?
Den 14. august var dagen for årets hovedmål: Challenge Copenhagen. Jeg havde set rigtig meget frem til netop den konkurrence og efter en god oplevelse i 2010 håbede jeg virkeligt at ramme dagen. Det var ikke dagen hvor alt lykkedes, men alligevel endte det med ganske hæderlig 5. plads i pro-feltet, en bronzemedalje til DM og en tid på 9.45.
Det tog lidt længere tid end forventet at komme ovenpå efter Challenge Copenhagen, men alligevel endte jeg med, 14 dage før, at tilmelde mig Challenge Barcelona. Træningen var en del kortere og mere intensiv end den tidligere har været optil en ironmankonkurrence. Det var interessant og lærigt med en anden indgangsvinkel og jeg er stadig overbevist om at var forsøget værd -om ikke andet i et fremtidigt perspektiv. Jeg var træt, for træt i Barcelona og det blev en udfordrende dag. -Jeg kneb mig lige netop i top 10 og havde jeg været foruden en 8 min penalty kunne jeg, teoretisk set, være blevet nr. 7:-( Jeg fortryder på ingen måde at jeg tog afsted, for det er et fedt stævne og jeg håber virkelig at kunne vende tilbage en anden gang.
Når jeg ser tilbage på sæsonen har der først og fremmest været rigtig mange gode oplevelser! Når det er sagt har jeg bestemt også fået nogle hints om hvad jeg skal arbejde videre med de kommende måneder;-)
En stor tak til AC Sports, herunder Focus Bikes, Cratoni Helmets og Squezzy Energy, for støtten i 2011.
Ligeledes mange tak til Runners Corner for tøj og løbesko i 2011 såvel som tidligere.
Tak til "Torpedo" for sparring og veltilrettelagt træning.
Tak til Kim for tålmodighed, støtte og adskillige hjælper-tjanser:-)
Tak til klubkammerater og træningsmakkere.
