I survived!

...Sådan står der på den 2-3 numre for store trøje man fik mål efter Challenge Fuerteventura. Og heldigvis for det, at jeg overlevede, men måske gjorde jeg i virkeligheden heller ikke så meget mere end det i dag.

Tidligt op og gang i rejsehøjtaleren, for repertoiret af yndlingsmusik skulle lige nåes. Den sidste nadver, et bad og så lige klargøre det sidste. Der er noget betagende ved sådan en morgen inden stævnestart -på en gang rolig og intens....

Med pakkenellikkerne under armen gik jeg afsted mod skiftezonen, for at få det sidste klar. Så trave frem og tilbage i skiftezonen for nu at være helt sikker på, at jeg kunne finde poser og cykel. Så i våddragten og ned mod start. Heldigvis ikke alverden vind. En smule opvarmning, men vi blev hurtigt gennet op på land.





Så er starten gået....

Så i vandet igen. Første gang i pro-feltet og fik derfor lov at starte forrest. Den glæde varede dog kort for lige efter blev de blodtørstige agegroupere sluppet løs. Når man, som jeg, ikke bare lige kan rykke afsted, ender man selvfølgelig lige midt i hele misk-masken og får lidt tæsk hist og her. Men værre var det nu heller ikke.

Én omgang på en firkantet bane, der er fint afmærket. Ca. halvejs skimter jeg én med en hvid badehætte, dvs. en fra pro-klassen. Optimismen blomstrer, så er jeg ikke helt bagerst. Medmindre selvfølgelig, at hun har sovet over og har misset starten...

Svømningen går egentlig ok, eller i hvert fald som jeg kunne forvente. Efter landgang er der et langt løbe-stykke op mod skiftezonen, som er fint belagt med "en rød løber". Til bonus-info fik vi går at vide, at de havde købt rødt tæppe for 3000 Euro -men det vár også fint:-)

Skiftet går fornuftigt og så er det ud på cyklen. Jeg har svært ved at få intensiteten op, men tænker at jeg nok bare lige skal i gang. -Dét kom jeg så aldrig! Cyklingen bliver sådan noget underligt halvfærdigt noget. Jeg formåede ikke en gang at køre ironman pace, hvilket nu ellers burde være muligt på de stigninger...
Der kom en enkelt regnbyge -påfaldende at man skal tage helt til Fuerteventura for at køre i regnvejr:-)

Efter en ikke for heldig cykling, håbede jeg at kunne løbe hærderligt. Jeg gjorde da også hvad jeg kunne, men ruten var hård med bakker, løst underlag og vind. Jeg fandt aldrig rigtig nogen rytme, men det var der måske i virkeligheden ingen der gjorde....? 1.31 er vel noget af det langsomste jeg har løbet, men nok også den langsomste rute. Vinderen satte hurtigste tid på løb med 1.24 og dét er altså hurtigt på den rute! -Men hun var dælme også lille:-)

På vej i mål...

Samlet bliver jeg 9'er, men i et lille felt. Det gode er at der burde være mere at give af -det dårlige er så at jeg ikke gjorde det! Men hva' pokker -nu er sæsonen i gang og jeg glæder mig til at komme i ilden næste gang:-)

Faktisk viste det sig, at stævnearrangørerne havde overraskende godt styr på det i dag. Trafikregulering var rigtig fin også selvom ruten ikke er lukket for trafik. Men der er faktisk ret få biler på vejene. I det hele taget var der rigtig mange hjælper -måske næsten ligeså mange som deltagere!
Efter mål kunne man sågar få en potion "alt godt (og dårligt) fra havet". Og så var der massage -og de var ligefrem grundige. Jeg fik massage af venlig dame (i hvert fald venlig indtil hun påbegyndte noget fodmassage lige ovenpå mine vabler). Desværre kan jeg ikke spansk -og så måtte jeg jo bare lide....

Så helt klart anbefalelsesværdigt, hvis man vil have sæsonen skudt i gang på den onde måde. Meget rammende vil jeg gengive Esben Hovgaards Facebook opdate for et par dage siden: "Getting ready for Challenge Fuerteventura on saturday. Bike course's brutal, run course even worse...But in a sick and twisted way, we all love it :)"
Esben fightede sig forøvrigt til en 8. plads. Rasmus Hennning vandt en sikker hjemmebanesejr og Martin Jensen blev flot 2'er efter en skadesperiode. Susanna Skylv blev 7'er, men hun må have haft en defekt på cykling(?). Jimmy Johnsen havde også defekt, men fightede som altid og blev vist nr. 18. Rasmus Ahlfors fik ligeledes defekt.

-Og næste projekt for i aften, går ud på at indentificere en mand der kørte i en 'Microsoft/SQL Server tridragt' -hvis jeg kan få dén dragt med hjem, er jeg sikker på at jeg kan score nogle virkelig billige point hjemme på matriklen. -Men missionen bliver svær....

Dagen før dagen

Dagen startede med en helt kort cykeltur og lidt løb, bare lige for at teste udstyret. Ved 10-tiden svømmede jeg morgendagens svømmerute igennem. Det er påfaldende så hurtigt vinden kan tiltage. Da jeg startede ud var vandet helt roligt, men 20 min efter var der halvstore bølger.

Senere var der briefing, som jeg faktisk kun meget tilfældigt opdagede. Tidsplanen ændres hele tiden og opdateres ikke på hjemmesiden(!). Men et intermistisk opslag angav altså, at nu der var briefing kl. 12, i et lokale hvor der kun liiige var plads til alle.

Spøjst nok var der heller ikke helt enighed om reglerne. Lidt komisk var da en deltager spurgte til penalty boxen. Øhh det havde de vist ikke lige overvejet? Først blev de enige med sig selv om, at man ville blive disket første gang og ændrede det så senere til at man vil få 10 min tidsstraf første gang og blive disket anden gang.

En enkelt modig sjæl med pladehjul...

Ang. skiftezonen har de vist også opfundet deres egne regler, men lad det nu ligge. Det er første gang stævnet afholdes, så selvfølgelig skal de have en chance. Ellers kan jeg da anbefale at de låner drejebogen for Silkeborg Triathlon:-) -Tilbage er der vel bare at håbe at det hele klapper i morgen!

Klar i skiftezonen

Jeg glæder mig til i morgen! Det bliver en hård dag med 1150 hm på cyklingen og 650 hm på løb, krydret med en god vind og måske også noget varme. Antallet af højdemeter er måske ikke skræmmende, men det er mere fordelingen af dem der gør ruten udfordrende. På svømningen kan jeg vist bare håbe på ikke alt for store bølger:-) Efter svømning er der vel omkring 500m op til skiftezonen inkluderet en lille stigning, så det bliver nok næppe de hurtigste skiftetider vi får at se (alt afhængig af hvor tidtagningsmåtten placeres).

Måske har jeg trænet lidt rigeligt i denne uge til at køre en fornuftig konkurrence eller måske gør det virkeligheden ikke den store forskel? -Vi må se.....

Målområdet

At mænge sig med stjernerne

I dag nærmest været den rene badeferie. Lidt svømning i havet i solopgangen og inden vinden tog fat. Fine små fisk, med striber, der ligner dem i genboens akvarie og noget vand hvor der ikke er sparet på saltindholdet.

Svømmeruten i det fjerne

Så morgenmad, som så rigeligt trækker det op i karakteren, som de stadig manglende kæmpe-rejer trækker ned.

Kl. 10 var der fremvisning af cykeluten med Marino Vanhoenacker. Jeg var lidt i tvivl om et stykke først ruten, så det var fint lige at få dét helt på plads. Læs, i parentes bemærket, man må gøre hvad man kan for at mænge sig med stjernene!

Hawaii 2010

Det var næsten synd at han skulle døjes med os, men omvendt får han vel en pose penge og lidt bonus her og der -og så er det måske alligevel, i sidste ende, en retfærdig verden vi lever i.... Jeg vendte om efter en times tid, det var alligevel drastisk nok at køre hele ruten igennem.

Så var det tid at makke cykel. Baghjul, casette, dæk og bremseklodser skulle skiftes + det løse. Spørg lige om Shimano bremseklodser passer perfekt sammen med FSA bremseklør? Svaret er nej, nej, nej....
Men den ellers begyndende dårlige stemning i No. A3111 blev reddet af min trofaste rejsehøjtaler og lyden af Anathema's A Natural Disaster -og ja det tog et helt album at få de F?&%¤! bremseklodser på!

Så er cyklen klar;-)

Dag 2 uden kæmpe-rejer, men poolen var varm

Dagen startede med svømning i OL poolen. Af sikkerhedsmæssige årsager og yderst frygt for koldt vand, iførte jeg mig snydedragten. Til min store overraskelse var vandet nærmest varmt og det var en ren fornøjelse at svømme, mens det stadig var mørkt. Desværre nåede jeg kun godt et halvt svømmepas inden bassinet blev besat af et par svømmeklubber. Men når jeg så hvordan de svømmede, var jeg hvis bedst tjent med at luske af.

OL poolen en tidlig morgen

Næste punkt på dagsordenen var en cykeltur, inkluderet en lille bjergenkeltstart, som mildest talt godt kunne være gået bedre.

Så var der sørme tid til en lille middagslur, ja livet er meget simpelt her på Playitas.

Middagsmad og kort-kiggeri

I dag har det været en tand varmere end de øvrige dage og selvfølgelig valgte jeg en løbetur, da det var allervarmest. Dét resulterede i, til min store forskrækkelse, at jeg var lige ved at komme til at svede.
-Senere fandt jeg dog ud af at det blot solcremen, så jeg kunne ånde lettet op. Nogle siger, at de der er i god form sveder meget -jeg frygter den dag, hvis den nogensinde kommer;-)

Så lidt styrketræning og tilsidst det resterende svømning -og denne gang vovede jeg (snyde)pelsen. Fantastisk at svømme i solskin!

Det startede så godt....

Spiste aftensmad sammen med Bettina og Lasse. Desværre måtte jeg for anden dag i træk kigge langt efter kæmpe-rejerne! Det startede ellers så godt både dag 1 og dag 2, men jeg skal da lige love for at det gået tilbage siden da. -Hvis det ikke ændrer sig ryger der minimum en halv skildpadde i min anmeldelse!

Ellers begynder det at summe af triathleter her, der og alle vegne. Arrangørerne er så småt ved stille målområdet op og de kæmper ihærdigt med at fjerne sten fra stranden.

En sort kat, men ellers en god dag....

Jeg startede dagen med at få besøg af en kat (ovenikøbet sort) der var hoppet ind af terassedøren. Nu kan jeg ikke li' katte -end ikke på franskbrød. Faktisk er katte på min Top 3 liste over hade-ting på lige fod med volleyball og rosenkål. Katten blev jaget ud og det kunne kun blive en bedre dag fra nu af:-)

I dag stod den på 185 km på cykling. De første 115 km havde jeg følgeskab af Bettina Schmidt (1900 tri) og hun førte os ud på en fin rute. Udover en masse røverhistorier fra gamle dage oplevede vi selvfølgelig også noget fra den virkelige verden her på øen. Fx ved vi nu hvordan man løser arbejdsløshedsproblemet!

Vi kom forbi nogle vejarbejdere, der var i færd med at lappe et mindre hul i vejen. To mænd fejede, tre mænd kiggede på, to mænd stoppede den ikke tilstedeværende trafik (udover vi to cyklister, som fik lov at holde tilbage for de biler der ikke kom) og sidst men ikke mindst en chauffør i bilen, der sad og ventede. Se det er hele 8 personer man kan holde i gang!

Ajuy

Nu hender det jo at det går opad og krydret lidt vind bliver gennemsnitsfarten ikke voldsom høj. Så det var den dag (næsten)....

Næsten hjemme...

Cykelruten...

Dagen startede med en løbetur inden morgenmaden (som er rigtig fin:-). Senere drog jeg ud på togt, i forsøg på at finde cykelruten til lørdagens Challenge Fuerteventura. Ruten er vist efterhånden ændret nogle gange, men mon ikke at det skulle sikkert og vist nu....

Minus en lille smule startvanskeligheder, vil jeg mene at jeg fik kørt ruten. Der kommer et par kortere, men giftige stigninger undervejs og herudover en del længere, men knap så stejle stigninger og i alt lidt over 1100 hm. -Dertil skal man så lægge en sikkert hård vind, så det bliver ingen let sag! Det gjorde heller ikke noget at jeg i morges skiftede casette til tøsegearingen 27-12....

Focus'en fik sin ilddåb i dag

Det er første gang jeg er på Fuerteventura, så det var spændende at udforske terrænet, der jo naturligt nok ikke er så meget anderledes end Lanzarote. Vejret var super i dag. Lidt overskyet, men godt træningsvejr og jeg slap for at blive solskoldet:-)

Fiskerbyen Ajuy hvor det er vendepunkt

Her til aften blev til en svømmetur i havet. Lad mig bare sig at det ikke gør noget, hvis bølgerne er lidt mindre på lørdag....

Playitas

I en sen nattetime lørdag, eller tidlig søndag om man vil, gik turen mod Bremen. Turen blev krydret med eftertænksomme P1-programmer og da den tyske grænse blev nået stod den på Hoobastank bl.a. Næsten ingen trafik, først det fineste måneskin, senere en smuk solopgang og ikke mindst en bil der artede sig pænt....

I god tid nåede jeg Bremen og sørme om ikke de godtog den nok liiidt tunge cykelkuffert. Den bærbare kom til ekstraordinært sikkerhedstjek -guderne må vide hvorfor- men jeg slap igennem nåleøjet. Hos Ryanair skal man enten stille sig først i køen, betale mere, løbe hurtigst eller være heldig hvis man vil have en god plads. Jeg var det sidste!

Endelig på Fuerteventura, for så konstatere at vejret vist var varmere i Bremen;-) Med taxa til Playitas i et tempo, der var lidt højere end mine nerver foretrækker, med et trafikuheld in mente.

På Playitas har jeg fået den fineste lejlighed, som var en præmie fra Challenge Copenhagen. -Måske en anelse overdrevet til én person:-)

Cyklen blev samlet og jeg nåede lige at rulle en tur og kigge mig lidt omkring.

Hug en hæl eller klip....

Ændringer i planerne -ØV! Kim blev opereret i hælen for 4 uger siden og det er desværre ikke gået så hurtigt fremad, som man kunne have håbet. De sidste par dage er der for alvor gået betændelse i skidtet og det betyder at han ikke kommer med til Fuerteventura.
Optimismen var ellers stor og jeg havde opfindsomt(?) maltrakteret et par cykelsko. Med nedstryger og skævbidder blev hælen savet/klippet af. -Jeg skulle hilse og sige at det ikke er sådan lige at hugge en hæl!

Nu da jeg skal alene afsted, havde det måske ikke gjort noget hvis nærigheden ikke var kommet op i mig og flyturen er bestilt hos Ryanair fra Bremen....

X-træning på Resenbro-runden

I SMT har vi X-træning af den episke slags. -En af de ting man ser frem (eller frygter:-) hvert år. I dag var det den første "afdeling" på den legendariske Resenbro-runde, som næsten er i min baghave. Først 3 runder på Resenbro-runden i alt 94 km, så i løbeskoene og 10 km på Gjernstien, en enkelt runde på Resenbro-runden og 4 km løb til dessert.

I virkeligheden er det jo bare en duathlon bestående af 10 km løb, 31 km cykling og 4 km løb med 94 km cykling som opvarmning -og så er det jo slet ikke slemt:-)

Jeg havde god mulighed for at teste min nye Focus Izalco og selvom der stadig skal lidt justeringer til hist og her var det en sand fornøjelse. At vejret samtidigt skulle vise sig fra sin smukkeste side gjorde jo bare det hele endnu bedre. -Eneste men, var det med den manglende solcreme og min blege hud....

Ny cykel: Focus Izalco

Jeg har lige fået min nye cykel -en Focus Izalco fra ACsports. Jeg glæder mig sindssyg meget til at få cyklen afprøvet.....

ACsports drives Allan Torne og Carsten Skou Nielsen, der selvfølgelig begge er aktive i SMT-Silkeborg. ACsports har agentur på spændende produkter som Focus Bikes, Cratoni Helmets, Squeezy Energy, Lake Shoes, Bardahl og Kalkhoff. ACsports hører hjemme i Virklund v/ Silkeborg, som jo absolut må være verdens navle;-)

Challenge Fuerteventura

Årets første konkurrence bliver Challenge Fuerteventura d. 30. april. I år bliver det i pro-klassen og det kommer med ganske stor sandsynlighed til at give bøllebank af værste skuffe. Men ok, jeg tager chancen.....

Lige nu virker det en anelse underligt at skulle køre konkurrence om blot 2½ uge -jeg har knap nok sat vintercyklen i hi. Det bliver min første tur til Fuerteventura og om ikke andet ser jeg rigtig meget frem til den første ferieuge siden en gang i august:-)

Cykelruten ser på papiret temmelig giftig ud -og det skulle den eftersigende også være i virkeligheden!

SMT Cup -Stjerneløb

I dag blev vores interne SMT cup indledt med det traditionelle stjerneløb. Ruten består af 4 "ben" som skal gennemløbes i forskellige rækkefølge afhængig af hvilket nr. man får. Ruten er i alt 6,8 km.

Jeg har ikke deltaget i noget der minder om konkurrence siden Challenge Copenhagen i august, så man føler sig en anelse rusten. Sidste år til netop dette stjerneløb havde jeg comeback efter mere end 3 års konstant genoptræning, så det var trods alt værre. Sidste år løb jeg 28.18, hvilket bestemt ikke var prangende, men trods alt en start. I dag løb jeg næsten 3 min. hurtigere, så selvom jeg ikke ramte min bedste dag vælger jeg at være ganske godt tilfreds:-)

Jeg fik også testet mine nye Mizuno sko og de var heldigvis mindst lige så gode som de plejer:-)

....gjorde hvad jeg kunne!

Dorethe vandt en ganske sikker sejr og jeg er ganske godt tilfreds med 2. pladsen ca 45 sek. efter.

Eliksir og Fastwitch

Så er der kommet nye sko i reolen. Mizuno Eliksir og Saucony Fastwitch. Mizuno'en kender jeg fra tidligere og det er en skøn sko. Fastwich'en har jeg aldrig løbet i før. -Der falder nok et par anmeldelser af før eller siden.

Hvem sagde at det nye sort er turkis?

Det er med løbesko, som med cykler, at uanset hvormange man har, har man altid et par for lidt! Derfor håber jeg ikke at barfodsløberiet for alvor slår igennem, for så vil jeg savne at hive et par nye løbesko ud af æsken. -Lyden af det tynde hvide indpakningspapir det kniterer og den på den ene side hæslig syntetiske lugt og på den anden side skønne duft som kun helt nye sko har...

Jeg er så vild med løbesko at jeg ikke nænner at smide dem væk -derfor har jeg kasser og sække fulde af løbesko. -Én gang før har jeg gjort alvorligt indhug i gemmerne og desværre er tiden nok snart inde til gøre det igen. -Men det bliver med vemod!

Et beskedent udvalg af mine aflagte løbesko.....

Runners Corner

Jeg har netop fået en stak nyt tøj fra Runners Corner som jeg glæder mig til at teste. Henrik Skydt har støttet mig helt siden han startede sin første butik i Viborg i 2001. -Det var også året hvor jeg, med hovedet under armen og ganske ubekymret, kørte min første ironman. 5 år senere åbnede Henrik endnu en butik i Herning.

Hos Runners Corner kan man købe alt hvad hjertet begærer indenfor løb med masser af spændende produkter fx Newton, Brooks, Nike, Mizuno, 2XU, Asics, New Balance, Saucony, Fusion, Falke, Garmin, Polar, Salomon og meget, meget andet....